Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Hadil Hassouneh, Tim Birkebæk
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb om det danske velfærdssamfund
Titel 2 Hvordan er det at være ung i det senmoderne?
Titel 3 Skal vi bekymre os over uligheden i Danmark?
Titel 4 Hvordan ser fremtidens velfærd ud?
Titel 5 Valg i USA
Titel 6 SRO-forløb
Titel 7 Hvor er EU på vej hen?
Titel 8 Er demokratiet truet?
Titel 9 Hvem bestemmer i international politik?
Titel 10 Kommunalvalg 2025
Titel 11 Politik i Danmark
Titel 12 Toningsforløb
Titel 13 Repetition/buffer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb om det danske velfærdssamfund

Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

Det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen har haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid.
Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold. I forlængelse heraf har vi diskuteret mulige løsningsmodeller til til at bevare eller ændre velfærdstatens indretning.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer.
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.


Kernestof:
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  økonomiske mål
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.


Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Selektiv/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Pres/klemmer på velfærdsstaten (Demografi, omkostningspres, individualiseringstendens og og forventningsniveau, tilskyndelse til at arbejde, globalisering og internationalisering)
- Løsningsmodeller på velfærdspres: Brugerbetaling, udlicitering, privatisering, frivillighed, velfærdsværnepligt og medborgerskab)
- Økonomiske mål
- Ulighed: Social og økonomisk, herunder Gini-koefficienter
- Bourdieus teori om kapitaler og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme
- Fordelings- og værdipolitik
- Eastons model for politiske beslutningsprocesser
- Kvantitativ og kvalitativ metode (Især gennemgået i flerfagligt forløb umiddelbart i forlængelse af grundforløbet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan er det at være ung i det senmoderne?

I forløbet spørger vi, hvordan det er at være ung i det samfund vi har i dag. Hvilke muligheder og udfordringer har ungdommen i Danmark som gruppe?

For at kunne besvare det spørgsmål skal vi også lære nogle faglige begreber og teorier som:

- socialisering
- normer og værdier
- roller
- sanktioner
- identitetsdannelse
- det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe)
- accelerationssamfundet (Hartmut Rosa)
- orienteringsmekanismer (Thomas Ziehe)
- anerkendelse (Axel Honneth)
- singulære oplevelser mv. (Reckwitz)
- Præstationssamfundet


Som en del af forløbet skal I interviewe jeres forældre eller andre nære voksne om deres barndom og ungdom og sammenligne deres svar med hvordan det er for jer selv. På den måde vil I se, at selvom jeres forældregeneration også voksede op i et senmoderne samfund, så er vores samfund i dag faktisk mere senmoderne på rigtig mange måder.


Projektet I skriver skal være grundlag for en paneldebat, hvor jeg (Tim) spørger om, hvordan det går med ungdommen.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og evt. diskutere løsninger herpå.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere faglige problemstillinger og indsamle materiale til at diskutere og konkludere på problemstillingerne.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- indsamling af kvalitativ data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skal vi bekymre os over uligheden i Danmark?

1g’s sidste forløb handler om økonomisk ulighed i Danmark. Det er meningen, at I her skal kombinere den viden I har fået om både ideologier og social ulighed til at besvare det overordnede spørgsmål: Skal vi bekymre os om uligheden i Danmark?

Desuden er det også et formål med forløbet at gentage noget af det stof I blev undervist i i grundforløbet, så I ikke glemmer det nært så let

Vi afslutter forløbet med endnu en paneldebat, hvor forskellige partier skal debattere vores hovedspørgsmål: Skal vi bekymre os om uligheden i Danmark.

Kernestof:
- Fattigdom og forskellige mål for fattigdom
- Livsformer, livsstile og minervamodellen
- Bourdieu og hans begreber habitus, kapitaler og felt
- Social arv og social differentiering
- Ginikoefficient
- Ideologierne og deres holdninger til ulighed
- Evt. Molins model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan ser fremtidens velfærd ud?

Grundlaget for forløbet er økonomi og økonomisk politik. Formålet med forløbet er at give eleverne forudsætninger for at give et kvalificeret bud på, hvordan fremtidens velfærd ser ud. For at nå dertil skal de lære en række økonomiske begreber og teorier at kende, og skal tilegne sig evnen til at undersøge økonomiske problemstillinger og formidle deres viden herom til et jævnaldrende publikum.

I forløbet kommer vi omkring:
- Hvad en velfærdstat er og hvilke typer der findes.
- De udfordringer den danske velfærdsstat står med (f.eks. demografisk udvikling, globalisering, øgede forventninger og undersøger, hvor velfærdsstatens største udgifter ligger.
- Balancen mellem markeds- og statsstyring af økonomien
- Økonomiske mål og målkonflikter (herunder prioriteringsproblemer)
- Den nuværende regerings finanspolitik

Kerneviden og -begreber
- De tre velfærdsstatstyper
- Forskellige pres på velfærdsstaten (demografi, globalisering, forventninger)
- Det økonomiske kredsløb
- Prisdannelse
- Multiplikatoreffekten
- Konjunktursvingninger
- Omfordeling (horisontal og vertikal)
- Skattefinansiering
- Økonomiske mål og målkonflikter (vækst, arbejdsløshed/beskæftigelse, betalingsbalance, inflation, bæredygtighed/økologisk balance, lighed mv.)
- Økonomiske indikatorer
- Regulering af økonomien (gennem finanspolitik (ekspansiv/kontraktiv), arbejdsmarkedspolitik, pengepolitik (ekspansiv/kontraktiv), og valutapolitik (revaluering/devaluering))
- Stats- versus markedsstyring af økonomien (Keynesianismen vs. monetarisme)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 7 Hvor er EU på vej hen?

I forløbet skal vi se på både, hvordan EU har udviklet sig, men også forsøge at komme med nogle bud på, hvor unionen er på vej hen.

I skal vide noget om EU's historie, opbygning og udfordringer (og dem er der rigeligt af!).

Vi kommer nok også omkring, hvad situationen i international politik (Trump, Ukrainekrigen, Kinas udvikling og så videre) betyder for EU's handlemuligheder. Måske laver vi en SWOT-analyse af EU.

Kerneviden og begreber:
- EU's historie
- ØMU'en
- De mest centrale traktater
- forordninger, direktiver og henstillinger
- Kommissionen
- Parlamentet
- EU-domstolen
- Integrationsteori (føderalisme, funktionalisme og neofunktionalisme, transaktionsanalyse og traditionalisme)
- Brexit

OBS: Undervisningsbeskrivelsen skrives færdig efterhånden som vi bevæger os ind i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er demokratiet truet?

Vi prøver på at få svar på, om demokratiet er truet i Danmark og i Vesten generelt.

Vi skal diskutere, hvad der kendetegner et godt demokrati, hvilke trusler der er for demokratiet og hvordan vi kan beskytte det. I skal kende de mest centrale rettigheder og pligter i det danske demokrati herunder ligestilling mellem folk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvem bestemmer i international politik?

Forløbet drejer sig om politik i verden, f.eks. hvordan lande handler, når de er i konflikt med hinanden (f.eks. har forskellige lande forskellige interesser i forhold til den grønne omstilling, men er nødt til at lave fælles aftaler).

Det er meningen at forløbet skal sætte jer i stand til at overskue internationalt samarbejde og internationale konflikter og give jer værktøjer til at analysere dem.

Kernestof:
- Aktører i international politik
- Magttyper (blød/hård)
- Sikkerhed (bred/snæver)
- Teorier der kan forklare international politik (realisme og IP-liberalisme/idealisme, konstruktivisme)
- Mål og midler i Danmarks udenrigspolitik
- Globalisering (økonomisk, politisk, kulturel)
- Forskellige udviklingstrin som lande er på

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kommunalvalg 2025

I skal lære om kommuner, byrådet og valget.

Derudover kan vi vælge mellem at fokusere på

- vælgeradfærd
- ideologi og konfliktlinjer i valget
- konstituering (fordelingen af poster i byrådet)
- hvordan magten fordeles i kommunerne
- Pressen og mediernes dækning af kommunalvalget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik i Danmark

Vi skal undersøge det politiske i landskab i Danmark. Forløbet bygger videre på den viden om politik  I fik fra grundforløbet. Derudover skal I lære noget om vælger- og pariadfærd. Vi ser desuden på ideologiernes syn på køn.

Kernestof
--------------------------------------------
- Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme, socialdemokratisme, kommunisme, nationalkonservatisme, højrepopulisme, venstrepopulisme)

- Vælgeradfærd (kerne- og marginalvælger, vælgervandringer, vælgeradfærdsteorier).

- Politiske beslutningsprocesser (lovgivningsprocessen, behandlinger, høringer, udvalgsarbejde og borgerforslag), Molins model, Eastons model.

- Politiske skillelinjer (sociale karakteristika + kollektiv identitet + organisatorisk udtryk, Lipset og Rokkan, center-periferi, nationalisme-globalisme/kosmopolisme, uddannelse, traditionel-moderne, værdi- og fordelingspolitik mv.)

- Politisk meningsdannelse (massemedier, den 4. statsmagt, gatekeeper-funktionen, mediernes dagsorden, politikernes dagsorden, vælgernes dagsorden, priming, framing, nyhedskriterierne, effektteorier som f.eks. kanyleteorien og referencemodellen, medialisering, spin og issue-mapping.

- Partiadfærd (Molins model, stemmemaksimering, Kaare Strøms teori, vote seeking, policy seeking, office seekeing)

- Ligestilling mellem kønnene (formel ligestilling, reel ligestilling, de fire feministiske bølger, årsager til manglende ligestilling (aktør-forklaring, struktur-forklaring), liberalfeminisme, kønskonservatisme, socialistisk feminisme, kønsopfattelse

Faglige mål:
---------------------
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige udviklingstendenser  

- undersøge og dokumentere et politikområde (klimaloven) , herunder betydningen af EU og globale forhold

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

- formulere præcise faglige problemstillinger og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer