Holdet 3h SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Camilla Paula Andersen, Kasper Schou
Hold 2023 SA/h (1h SA, 2h SA, 3h SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Politik, ideologi og medier
Titel 4 Dansk Økonomi
Titel 5 Det amerikanske valg 2024
Titel 6 Kriminalitet
Titel 7 Visioner og samarbejde i EU
Titel 8 Israel palæstina konflikt International politik -
Titel 9 Mode i et samfundsfagligt perspektiv
Titel 10 Indvandrere og integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

Det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen har haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid.
Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.


Kernestof:
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  økonomiske mål
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.


Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Selektiv/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Pres/klemmer på velfærdsstaten (Demografi, omkostningspres, individualiseringstendens og og forventningsniveau, tilskyndelse til at arbejde, globalisering og internationalisering)
- Ulighed: Social og økonomisk
- Bourdieus teori om kapitaler, felt og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme
- Fordelings- og værdipolitik
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Fokusspørgsmål: Hvorfor bliver vi som vi gør og hvilke udfordringer møder unge mennesker i deres identitetsdannelse i dag?

- Hvilke forhold påvirker et individs identitetsdannelse? (herunder familie, venner, institutioner, sociale medier)
- Hvordan påvirker grupper individets adfærd?
- Hvilken betydning har samfundsstrukturen for identitetsdannelsen, og hvordan påvirker senmoderniteten identitetsdannelsen?
- Hvilke særlige udfordringer står unge overfor i deres identitetsdannelse?

Kernestof:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Metode
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Teorier og begreber:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt), socialiseringsarenaer
- Normer (formelle/uformelle)
- Identitet
- Social kontrol, internalisering, sanktioner.
- Social rolle, rollekonflikt, rolleovertagelse.
- Goffman: Front- og backstage, face og setting
- Det senmoderne samfund
- Giddens: Individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, aftradtionalisering, udlejring af sociale relationer
- Ziehe: valgbiografi, kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
- Beck: risikosamfundet, insitutionaliseret individualisering
- Rosa: acceleration, højhastighedssamfund, hamsterhjul

Forløbet afsluttes med projekt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik, ideologi og medier

Forløbet har fokus på, hvad der bestemmer politiske valg og adfærd, samt på at forstå det danske politiske system og demokrati.

Fokusspørgsmål:
- Det politiske system i Danmark: Hvordan træffes politiske beslutninger i Danmark? Hvad laver Folketinget?
- De politiske partier og skillelinjer: Hvordan kan partiernes adfærd og strategier forklares?
- Vælgeradfærd: Hvorfor stemmer vælgerne som de gør?
- Hvad er demokrati og hvordan deltager man i demokratiet?
- Medier: Hvilken roller spiller medierne i politik?
- Magt: Hvad er magt og hvem har magt i Danmark?
- Kvantitativ metode og statistik: Hvordan laves politiske meningsmålinger og hvor statistisk sikre er de?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde.
- behandle problemstillinger i samarbejde med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- anvende viden om samfundsfaglig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller , diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.


Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Demokrati
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark
- Kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse samt systematisk behandling af data
- Statistiske mål: Statistisk usikkerhed.

Begreber, teorier og modeller:
- Demokrati: repræsentativt, direkte, konkurrence, deltagelse
- Ideologier
- Eastons model
- Molins model
- Nye politiske skillelinjer: værdi- og fordelingspolitik
- Vælgeradfærd: Class-voting og Issue Voting (retning eller nærhed); Downs model om medianvælgere; Kerne- og marginalvælgere , Michigan-modellen, rational Choice-modellen.
- Partityper (Klassepartier og Catch all-partiet)
- Nyhedskriterier (Sensation, Identifikation, Konflikt, Aktualitet, Væsentlighed)
- Magt: magt som ressource, magt som relation, direkte magt, indirekte magt, strukturel magt, symbolsk magt, institutionel magt
- Mediemagt: Medierne som 4. statsmagt? (Mediernes dagsordenssættende funktion)
- Mediestrategi: Priming og Framing, Politisk spin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk Økonomi

I dette forløb har vi fokus på grundlæggende økonomiske spørgsmål og undersøger dansk økonomi 2024

Hvordan spiller renten en rolle for privatøkonomien? (hvorfor er renten overhovedet central?)
Hvilke mekanismer/bevægelser er der mellem forskellige sektorer i samfundsøkonomien?
Hvilken form for økonomisk system er det danske?
Hvilke former for økonomiske mål prioriterer økonomer/politikere?
Hvordan udviklinger økonomien sig og hvorfor?
Hvordan forklarer forskellige økonomiske teorier og ideologier, hvordan man bør håndtere økonomiske kriser?

Faglige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Kernestof:
Økonomiske mål (økonomisk vækst, lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse, lav inflation 2%, ligevægt på betalingsbalancen, balance i den offentlige sektors budget og bæredygtig udvikling). I den forbindelse så vi også på de målkonflikter der kan være f.eks målkonflikten mellem bæredygtig udvikling og økonomisk vækst.

Vi så desuden på det økonomiske kredsløb og de sektorer der her spiler en rolle i økonomien og hvordan konjunktursvingninger spiller ind. Derudover arbejdede vi med økonomisk politik: finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv), pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv) , strukturpolitik; uddannelsespolitik, erhvervspolitik, skattepolitik og forskningspolitik.  

Vi undersøgte hvordan finanskrisen og coronakrisen påvirkede dansk økonomi, og i den forbindelse arbejdede vi med følgende begreber for at beskrive udviklingen: konjunktursvingninger, opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur. 

Desuden så vi på forskellige økonomiske systemer: planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi og vi så på selve markedsmekanismen og på de to forskellige økonomiske teoriretninger: keynesianisme og monetarisme og deres tilgang til løsning af økonomiske kriser.

materiale: Økonomiens kernestof ibog kapitel 2-6.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det amerikanske valg 2024

I dette forløb undersøger vi det amerikanske demokrati ved at stille skarpt på præsidentvalget 2024.

Vi ser på valget gennem tre forskellige perspektiver: selve opbygningen af det amerikanske politiske system, indvandringen og de politiske skillelinjer som tegner sig og har gjort USA så polariseret som det er i disse år.

Vi lægger ud med at forstå hvordan det amerikanske politiske system er bygget op både det præsidentielle og selve valgsystemet: flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det gør vi for at kunne lave en kampagnevideo til valget, og her arbejdes der med at nå særlige målgrupper der kan være afgørende for valget f.eks kvinder, eller unge eller vælgere i svingstaterne.

Herefter dykker vi ned i hvad demokrati er for en størrelse, vi arbejder med begrebet fra 1. g og udvider værktøjskassen, så vi kan forstå den krise det amerikanske demokrati står i.

Vi undersøger også indvandringens betydning, og bruger her begreberne:  politisk integration, integration på arbejdsmarkedet, social integration, assimilation og segregation
samt begreberne: Den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet.

Øvrige fagbegreber fra forløbet:
Demokrati, Robert Dahls kriterier for liberalt demokrati, politiske skillelinjer nye som gamle, f.eks de klassiske fordelings og værdipolitiske men nye som f.eks identitetspolitik.
Populisme, både venstreorienteret og højreorienteret populisme.  

arbejdsmetoder: lineær regression og SRO

Litteratur:  
Politikkens kernestof
Samt empiri fra CNN, Pew research center mm
læs afsnit 15.2 i sociologiens kernestof: "når indvandrerne kommer til danmark"
Afsnittet "Os og dem" i "Luk samfundet op".

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet

Vi skal i dette forløb se på et bestemt samfundsmæssigt problem ud fra forskellige optiker nemlig: kriminalitet.

Vi ser på det både ud fra et sociologisk perspektiv, ud fra et retsligt og ud fra et politisk og beslutningsmæssigt perspektiv.

Til en start ser vi på hvad kriminalitet er for en størrelse, og vi ser på udviklingen af kriminaliteten i Danmark.
Her kom vi f.eks ind på hvordan opportuniteten er faldet for mange forskellige typer af kriminalit, mens den er steget indenfor it-kriminalitet. Vi så på ændringerne i normerne omkring f.eks vold og voldtægt.
I forlængelse af det ser vi også på faktorer og teorier der kan forklare kriminalitet.
Vi arbejdede således med SNAP modellen, Merton, Bourdieu og Honneths teorier.

Derudover så vi mere specifikt på bandekriminalitet, og undersøgte bl.a om det er det enkelte bandemedlems skyld? Eller har samfundet et ansvar?(Aktør vs strukturdiskussionen)

Vi undersøgte også seksualforbrydelser herunder beslutningsprocessen omkring tilblivelsen af den nye lov om samtykke.

Vi så også nærmere på retssystemet og undersøgte hvorfor vi straffer.

Vi arbejdede også med straffens formål, og så på Hobbes begreb om naturtilstanden, samfundspagten, samt suverænens evne til at opretholde orden. Vi brugte "straf aksen", som rummer forskellige aspekter af straffens formål: retsfølelsen, sone, resocialisering samt afskrækkende.

Vi besøgte retten og fulgte en sag om vold og berørte kort hvordan retssystemet er bygget op i Danmark.
Til sidst så vi kort på terror og brugte det teori vi tidligere havde arbejdet med til at forstå den og i tillæg til det ,så vi på terror i et Internationalt politisk perspektiv

Materiale: "Drengestreger og bandekrig" samt Sociologiens kernestof: afsnittet om Bourdieu.
Derudover også dokumentarfilmene: Voldtaget- teenagepigen og fodbolddrengene, og korte film om straffens formål og udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Visioner og samarbejde i EU

I dette forløb ser vi på EU og de visioner der er for det europæiske samarbejde

Vi skal dels forstå EUs historie og organisatoriske opbygning, dels se på teorier om integrationen i EU.

Mere specifikt vil vi undersøge viden for at kunne svare på hvilke visioner der findes for det Europæiske samarbejde. Dette vil vi gøre som optakt til klassens studietur til Bruxelles.

I den forbindelse skal eleverne arbejde med kvalitative og kvantitative interviews, som skal bruges som data materiale til en rapport om selvvalgte områder under fælles nævneren "visioner for EU". Vi interviewede Villy Søvndal, da vi var i Bruxelles om hans syn på det europæiske samarbejde indenfor to sektorer som eleverne selv havde valgt. (f.eks Handel, klima, forsvar, indvandring og integration).

I forløbet gennemgås kort EUs historie samt EUs organisation og vi ser på hvordan EU konkret påvirker dansk lovgivning. Inden studieturen nåede vi også at se på teorier om integrationen i EU: den normative: føderalismen samt to deskriptive: neofunktionalismen og den liberale Intergovernmentalisme.

Derudover arbejdede vi konkret med EUs politisamarbejde, for at forstå hvordan Danmarks står uden for samarbejdet pga de danske forbehold.

Vi arbejdede desuden også med metode.
litteratur:
EU's udfordringer (kap 2 teorier om europæisk integration) afsnit 4.2 (afsnit : 4.2: Har Danmark brug for et fuldt medlemskab af EU's politisamarbejde?) samt Politikens kernestof
(afsnit 15.1 EU's historie, EU's institutioner og 15.3 EU og danmark)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel palæstina konflikt International politik -

Dette forløb tager afsæt i krigen i Gaza og Hamas angreb på Israel den 7.10 2023  og med det, ser vi nærmere på international politik og Danmarks rolle heri.
Forløbet har 3 undertemaer:

Magt i det internationale system
Sikkerhedspolitik
-og dansk udenrigspolitik.

De faglige mål i fokus er:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i den forbindelse.

Nogle af de spørgsmål vi arbejdede med var: ER fred mellem Israel og Palæstina muligt? Og hvilken betydning har stormagten USA?

Til en start så vi på de forskellige aktører i international politik: stater, NGO'er og IGO'er, som f.eks NATO og FN.
Vi kom også ind på Folkeretten og hvordan den sætter rammerne for at et land ikke må angribe et andet (med mindre det er godkendt af FN og sikkerhedsrådet).

Vi arbejdede primært med de to hovedteorier i IP: Realismen og Idealismen og så bl.a på hvordan de to teorier har forskellige tilgange til forståelse af det internationale system og hvordan man opnår fred/magtbalance.

I den forbindelse kom vi ind på Idealisternes fokus på interdependens, demokratitesen og Realisternes pessimistiske og cykliske opfattelse af magt.
Vi så på hvordan Realisterne taler om behovet for magtbalance, og bandwagoning og knyttede det til den magt som henholdsvis USA og Israel har; altså både den økonomiske og den militære - samt den bløde magt.

Vi brugte konstruktivismen til at tale om Københavnerskolens begreb om sikkerhedsliggørelse. Derudover så vi på hvordan trusselsbilledet har ændret sig gennem de sidste ca. 100 år med de "gamle krige" og nu de "nye krige"; fra de interstatelige krige til nu i højere grad at være præget af intrastatelige og internationaliserede krige.
Her kom vi også ind på forhold som asymmetrisk krigsførelse og cyberkrigsførelse og kollektiv sikkerhed.

Under temaet udenrigspolitik så vi på de mål og midler Danmark har som småstat og vi så på forskellige former for udenrigspolitik: udenrigsøkonomisk, idepolitisk og sikkerhedspolitisk.  

Centrale begreber i forløbet:
Hård og blød magt
Interdependens, anarki, forskellige magter (supermagt, stormagt og småstater), unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet, balancering, bandwagoning
Statslige og ikke statslige aktører: FN, NATO, EU mfl.

Suverænitet, Suverænitetsafgivelse, formel og reel, ikke statslig aktør, legitimitet, Sikkerhedspolitik
Asymmetrisk krigsførelse,
Interstatlig-, intrastatslig-, international krig

Mål og midler i udenrigspolitikken
Mål indenfor: sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, værdipolitik
Determinanter, kapabiliteter og instrumenter

litteratur: IP bogen
podcast: Uafhængighed/katastrofen 1948 https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mode i et samfundsfagligt perspektiv

I dette forløb har vi fokus på temaet mode, som vi ser på gennem flere forskellige samfundsfaglige optiker:

1. Et sociologisk; hvordan er brugen af mode og beklædning påvirket af udviklingen fra det traditionelle samfund, henover det moderne industrisamfund og frem til det senmoderne samfund?
Vi så på socialisering og gruppedynamik, herunder forskellige subkulturer og mainstreamkultur.
I denne del talte vi også om Marslovs behovspyramide.

2. Dernæst så vi på mode ud fra et økonomisk og bæredygtigheds perspektiv.
Hvordan anskuer man mode i klassisk økonomi og hvordan kan man via markedsfejl, eksternaliteter og doughnut-økonomien betragte mode anderledes?
Vi så også på arbejdsmarkedet og hvordan dels det danske arbejdsmarked er organiseret og det ledte os frem til globaliseringen.

3. Herefter et perspektiv om globalisering og den internationale handel.
Vi så på forskellige landes teknologiske udviklingstrin og hvordan tøjindustrien her spiller en vigtig rolle i udviklingen.
Adam Smiths merkantile handelsteori om absolute fordele og Ricardos teori om relative fordele blev brugt til at give indsigt i fordele ved international handel og til sidst Linders teori om efterspørgselsforhold.

Centrale teorier og begreber fra forløbet:
sociologidel:
primær og sekundær socialisering, dobbelt socialisering, individualisering, Bourdieu og hans kapitaler, felt, doxa, kollektiv identitet, stratifikation, det traditionelle samfund, det moderne industri samfund og det senmoderne samfund og her tilføjede vi synet på naturen i forhold til det klassen havde arbejdet med i 1. g.
Desuden også mainstreamkultur/majoritetskultur, subkultur og neostammer.

Økonomi:
fast fashion, udbud/efterspørgsel, markedsfejl, positiv og negativ eksternalitetter,
arbejdsmarkedet: flexicurity, Kate Haworth's doughnut model, stat, marked og civilsamfundet.

Globalisering og international handel:
Lande på forskellige udviklingstrin, f.eks ulande, og industrilande - som er afhængig af hvor industrialiseret og hvor teknologiske produkter landet kan producere (vi talte om NIC, NV lande, og BRIKlande plus), samt monoeksport.
Derudover arbejdede vi med handelsteori bl.a Adam Smith og absolutte fordele, Ricardo og relative fordele.
Vi arbejdede også med forskellige former for konkurrenceevne; priskonkurrence og strukturel konkurrenceevne, i den forbindelse så vi også på betydningen af produktivitet.

materiale og litteratur:
ibogen: klima og bæredygtighed: afsnit 2.3 Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? samt afsnit 3.3.1 doughtnutøkonomi og 3.3.2 hvad er doughnutten
sociologiens kernestof: afsnit 11, 11.1, og 11.2  
Økonomibogen 64-73.pdf: Markedsfejl og eksternalitetter_
økonomiens kernestof (ibog): kap 8 hvordan foregår løndannelse (afsnit 8, 8.1 og 8.5)
Basal økonomi: kap 8 global økonomi afsnit
Økonomibogen: afsnit 12.4 hvem vinder og taber på globaliseringen
TEDtalk: Kate Raworth
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Indvandrere og integration

I dette forløb ser vi på emnet indvandrere og integration ud fra et politisk, sociologisk og økonomisk perspektiv.

Sociologisk perspektiv:
Til en start så vi på hvordan Slavoj Zizek påpegede at danskernes forhold til indvandring er  fyldt med paradokser.
Vi arbejdede desuden med begreber som  push og pull faktorer for migration, integration, assimilation, og segregation, samt identitetsbegreber som "ren-identitet", "bindestregs identitet", og "kreolsk identitet".
Vi så på forskellige former for national identitetsfølelse - og forståelse og i forlængelse af det, arbejdede vi med kultur og kulturforskelle. Her brugte vi Hofstedts løgmodel.
Vi så desuden på statsborgerskab, medborgerskab og modborgerskab og de rettigheder og pligter der følger med. I den forbindelse, så vi også på den udvikling, der har været historisk fra civile til politiske og sociale rettigheder.  

For at forstå de forskellige syn på kønsroller inddrog vi også kønsteori: Biologisk determinisme, Simone de Beauvoir og kønnet som social konstruktion, teorien om patriarkat, og Judith Butler og synet på køn som som performativt.

Politisk perspektiv
Vi arbejdede med partiadfærdsmodeller for at forstå hvordan de danske partier forholder sig til indvandring/integrationsspørgsmålet. (f.eks Molins model, Downs model og Kaare Strøms).
Derudover så vi på spørgsmålet i et vælgerudviklings perspektiv, nemlig at indvandring og integration i høj grad er et spørgmål issue-voting, selv om man kan se det som en moderne skillelinje, hvor der forskel i holdningen i relation til uddannelse. Her brugte vi også rational choice modellen og nærheds- samt retningsmodellen for at forstå bevægelserne hos vælgerne
Til sidst arbejdede vi også med to forskellige teoretiske tilgange til indvandring: en åben med afsæt i John Rawls og en lukket med afsæt i Alan Bloom.

Det økonomiske perspektiv var den offentlige sektors økonomi og arbejdsmarkedet og indvandrere.  Vi repeterede velfærdsstatens udfordringer og så på hvordan indvandring rummer både udfordringer og muligheder. I den forbindelse så vi på arbejdsløshed, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens.

Centrale spørgsmål fra forløbet var: Hvorfor holder man fast i normer og traditioner fra hjemland? hvad er danske kerneværdier? Kan vi se mulige konfliktpunkter mellem normer og værdier mellem etniske danskere og forskellige indvandrergrupper? Passer vi på Danmark ved ikke at hjælpe flygtninge/eller går vi bort fra dansk kerneværdi? Bør vi have en "åben" eller "lukket" indvandrerpolitik (Rawls vs Bloom)? Og er indvandring en økonomisk udfordring eller en mulighed?

Andre faglige begreber fra forløbet: multietnisk og homogent land, pluralistisk integration, social integration og politisk integration, primær og sekundær socialisering, dobbelt socialisering samt kodeeksperter, forestillede fællesskaber, kollektiv identitet, minoritetskultur og majoritetskultur.

Forløbet blev afsluttet med udformning af et komparativt kvantitativt studie, i den forbindelse talte vi om undersøgelser: Er der tale om beskrivende, forstående eller forklarende problemstillinger? Eleverne skulle også forholde sig til metode og overveje om de designede et most similar system design eller most different system design. Og i den forbindelse forholdt de sig til styrker og svagheder ved undersøgelserne.

litteratur og materiale:
Morten Hansen Thorndal: Ærke dansker - perker dansker
Kristian Iversens: Nationer og Nationalisme
Samt uddrag Storr- Hansen mfl:  Køn og ligestilling
film: dokumentarafsnit fra serien kampen om indvandring, DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer