Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Camilla Aaby Sonne
Hold 2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb om det danske velfærdssamfund
Titel 2 FF 1.1 - Menneskeskabte klimaforandringer
Titel 3 Er ungdommen i en mistrivselskrise?
Titel 4 Introduktion til hypoteseopgave
Titel 5 Hvad skal vi med kunstig intelligens?
Titel 6 Demokrati og meningsdannelse i en digital tid
Titel 7 Europaparlamentsvalg
Titel 8 Dansk politik
Titel 9 SRO: Det splittede USA
Titel 10 Økonomi og velfærd
Titel 11 Kriminalitet og straf
Titel 12 Skriftlighedsforløb
Titel 13 EU - kriser og integrationsteorier
Titel 14 En verdensorden i opbrud (IP)
Titel 15 Kommunalvalg (miniforløb)
Titel 16 Vietnam - et land i udvikling
Titel 17 Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb om det danske velfærdssamfund

Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

Det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen har haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid.
Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.


Kernestof:
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  økonomiske mål
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.


Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Selektiv/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Pres/klemmer på velfærdsstaten (Demografi, omkostningspres, individualiseringstendens og og forventningsniveau, tilskyndelse til at arbejde, globalisering og internationalisering)
- Ulighed: Social og økonomisk
- Bourdieus teori om kapitaler, felt og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme
- Fordelings- og værdipolitik
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF 1.1 - Menneskeskabte klimaforandringer

Fælles fagligt forløb med fysik

De menneskeskabte klimaforandringer udgør tidens helt store udfordring. Sammenlignet med tiden før industrialiseringen (1850-1900) er den globale temperatur allerede steget med cirka 1 grad. Det internationale samfund har sat et mål om at reducere vores CO2-aftryk, således temperaturstigningen kan holdes under 2o (helst 1,5oC)

I dette forløb skal vi arbejde med klimaforandringer under anvendelse af fagene fysik og samfundsfag. I fysik har eleverne primært arbejdet med drivhuseffekten, mens de i samfundsfag har undersøgt, hvordan man politisk kan gøre noget klimaforandringerne. Eleverne har i den sammenhæng undersøgt de forskellige politiske partiers klimapolitik og har skullet forholde sig til, hvilken værdipolitik partierne har, når det handler om klima.


Læringsmål:
- I har en kendskab til SRP-sporet
- I har forståelse for, hvordan man arbejder i samfundsfag, og hvordan man arbejder i fysik
- I kan arbejde sammen i grupper
- I kan fremføre en mundtlig præsentation
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er ungdommen i en mistrivselskrise?

Vi hører hele tiden i nyhederne, at børn og unge mistrives i højere grad. Denne mistrivsel kommer af, at vi har fået opbygget et præstationssamfund, hvor børn og unge føler, der er et større pres på dem. Derudover bliver sociale medier påpeget som en medskyldig i den også stigende perfekthedskultur blandt unge. Men er denne diagnosticering korrekt? Det kommer vi til at undersøge i dette forløb. For at undersøge dette bliver vi dog nødt til at forstå, hvordan identitetsdannelse foregår, og hvad der kendetegner det senmoderne samfund. Derudover kommer vi til at kigge på, om det er noget, som vi skal gøre noget ved politisk.

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- Ligestilling mellem kønnene
- Sociologi
- Politik (de politiske partiers løsning på unges mistrivsel)

Begreber:
- Socialisering (primær og sekundær)
- Normer (uformel og formel)
- Negative og positive sanktioner
- Samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne)
- Øget refleksivitet
- Individualisering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- De fire identitetsniveauer (Jeg, personlig, social, kollektiv)
- Sociale grupper
- Face, setting, frontstage og backstage (Goffmann)
- Kønsroller
- Kønsrollemønsteret

Materialer:

Grundbog:
Luk Samfundet Op! 4.udgave, af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021
iBog: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354

Samf på B af Oliver Boserup Skov et al. Forlaget Columbus, 2022.
iBog: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323

Andet materiale:
Hækkerup, Anne Sophie Warberg. "Jeg ville ønske, jeg turde gå i bad". Politiken, d. 29. november 2016

"De perfekte piger", sæson 1, afsnit 3, DR, 2015

Ritzau. "Nyt forskningsprojekt: Fællesskaber er hårde for mange unge". Ritzau, d. 25. marts 2023
URL: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13675117/nyt-forskningsprojekt-faellesskaber-er-harde-for-mange-unge?publisherId=13559876 (Besøgt d. 10-12-2023)

TV Midtvest. "10 dage i fortiden", afsnit 3. D. 20. april 2023. URL: https://www.tvmidtvest.dk/10-dage-i-fortiden/skal-vi-droppe-smartphonen-for-altid

TV2: "Presset ungdom", afsnit 2, 2023

DR: "Limbo - når sabbatår er fucked", afsnit 1, 2019
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteseopgave om stress og sociale medier 28-01-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Introduktion til hypoteseopgave

Eleverne skal i dette modul introduceres til hypoteseopgaven.

Der tages udgangspunkt i vejledningen fra bogen "Sådan skriver du i samfundsfag"

Kapitel 5: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135

Guide:
Sådan gør du – trin for trin
Når du skal skrive en hypotese-opgave med tre forklarende hypoteser og dertilhørende faglige begrundelser, kan du følge denne opskrift:

1. Læs opgaveformuleringen

Her står der, hvilke to eller tre variable du skal se sammenhænge mellem; eksempelvis ’partivalg’ og ’holdning til udgifter til sundhedsvæsenet’

2. Læs tabellen

Læs overskriften: hvad siger tabellen noget om? Hvilke variable indgår der i den?
Beregn: Hvis tabellen er i absolutte tal (ikke procenttal), så skal du omregne den. Oftest vil du skulle omregne til procentvis andel (fordi du skal se, hvor stor en andel vælgere, der stemmer på forskellige partier, som mener noget om for eksempel sundhedsvæsenet), men du kan også komme ud for at skulle beregne procentvis ændring eller indekstal (se kapitel 10 for gennemgang af beregningerne).

3. Opstilling af hypotese

Du ser en sammenhæng mellem to forskellige variable (for eksempel partivalg og holdning til penge til sundhedsvæsenet) og forklarer helt kort, hvorfor man kan forestille sig denne sammenhæng. Hypotesen skal struktureres således:
’Iagttagelse ud fra materialet (tabeller eller figurer)’ fordi ’din korte forklaring på iagttagelsen’.
Den korte forklaring skal være en konkret forklaring på det, du ser i tabellen.
Hypotesen skal være tydeligt adskilt fra den faglige begrundelse (eventuelt med fed skrift efterfulgt af linjeskift og den faglige begrundelse, der ikke står med fed skrift).

4. Faglig begrundelse

Den faglige begrundelse skal være en mere generel forklaring (med udgangspunkt i faglig viden/teori) på, hvorfor der er den sammenhæng mellem de to variable, som du har skrevet om i hypotesen; hvorfor der for eksempel er en sammenhæng mellem det parti, man stemmer på, og ens holdning til, hvor mange penge der skal bruges på sundhedsvæsenet.
Fordi den faglige begrundelse skal basere sig på faglig viden/teori, er det en god idé at læse op på de teorier, I har gennemgået inden for det emne, som tabellen siger noget om (enten politik, økonomi eller sociologi).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteseopgave 15-12-2023
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad skal vi med kunstig intelligens?

Dette forløb tager udgangspunkt i et almendannende aspekt om teknologiforståelse. I løbet af forløbet vil eleverne tilegne sig viden om, hvordan kunstig intelligens egentlig fungerer, og hvilke muligheder og begrænser teknologien har. Derudover vil eleverne undersøge, om kunstig intelligens kan erstatte bestemte arbejdsfunktioner. Derved vil forløbet indeholde en form for karrierelæring.

Forløbet vil afsluttes af et projekt, hvor eleverne undersøger forskellige former for kunstig intelligens og de muligheder og begrænsninger, der følger med. Forløbet er således projektorienteret.

Materiale:
"Luk Samfundet Op!" 4.udgave, af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Forlaget Columbus, 2021
iBog: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354

"Teknologi og samfund", af Kasper Damgaard Johansen. Forlaget Columbus, 2021
iBog: https://teknologiogsamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

"Hvordan tænker en kunstig intelligens?", P3 Essensen, DR, 7. december 2022. URL: https://www.youtube.com/watch?v=aS_9dD1g4ug

"Debatten", sæson 2023, afsnit 11: "Klar til kunstig intelligens?", DR, 13. april 2023
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt om kunstig intelligens 26-02-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati og meningsdannelse i en digital tid

Formål: At skabe en bevidsthed om mediernes betydning for demokratiet med særligt fokus på politistik kommunikation, politisk meningsdannelse og nyhedskriterierne.

I forløbet vil vi arbejde med mediernes nyhedskriterier; Væsentlighed, sensation, konflikt, identifikation og aktualitet. Endvidere vil der være fokus på samspillet mellem medierne, den politiske kommunikation og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing). Derudover vil fokus også være på, hvilken rolle medierne spiller for demokratiet.
Der vil blive lavet forskellige øvelser, hvor eleverne skal tage stilling til deres eget men også danskernes mediebrug. Særligt problematikken med at VILLE følge med i medierne er på dagsordenen, og klassen får mulighed for at diskutere forskellige eksempler i forhold til mediernes rolle som civilt forum, medierende agent og medierne som kritisk vagthund over for magthaverne.

Forløbet afrundes med en studietur til Århus, hvor eleverne skal besøge Den Gamle By, hvor de får en omvisning om de demokratirske rettigheder i 1800-tallet. Derudover skal eleverne træne at afgrænse et emne inden for dette forløb, at indsamle empiri i felten og efterfølgende reflektere over undersøgelsens styrker og svagheder.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Begreber:
- Medieret kommunikation
- Medialisering
- Massemedier
- Nyhedskriterier
- Digitale medier
- Sociale medier
- Politisk dagsorden
- Politisk kommunikation
- Meningshorrisont
- Handlingshorrisont
- Defensivt og offensivt spin
- Proaktivt og reaktivt spin
- Priming
- Framing
- Spinnokrati
- Demokrati
- Autoktrati
- Teokrati
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
- Dahls demokratikriterier
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Medierne som vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund
- Postfaktuelt samfund
- Fake news
- Alternative facts
- Habermas' kriterier for den demokratiske dialog
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelsesopgave 24-04-2024
Miniprojekt: Studietur til Århus 21-05-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Europaparlamentsvalg

En kort optakt til det kommende Europaparlamentsvalg d. 9. juni. Her vil eleverne få kendskab til EU's historie med særligt fokus på EU's oprindelse og EU's institutioner med særligt fokus på Europa-Parlamentet.

Hertil vil eleverne gennem en kandidattest og viden om EU blive klogere på, hvem de vil stemme på til valget.

Altingets kandidattest: https://www.altinget.dk/kandidattest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk politik

Dette forløb har fokus på, hvordan det politiske system i Danmark fungerer, hvordan der træffes politiske beslutninger, og hvad der bestemmer politiske valg og adfærd.

Fokusspørgsmål:
- Det politiske system i Danmark: Hvordan træffes politiske beslutninger i Danmark? Hvad laver Folketinget?
- Lovgivningsproces: Hvordan bliver noget til lov i Danmark?
- De politiske partier og skillelinjer: Hvordan kan partiernes adfærd og strategier forklares?
- Vælgeradfærd: Hvorfor stemmer vælgerne som de gør?
- Magt: Hvem har magten til at påvirke valget og hvordan?
- Kvantitativ og kvalitativ metode: Hvordan undersøges vælgeradfærd?

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
̶ lovgivningsproces
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
̶ kvalitativ og kvantitativ metode.

Teorier og begreber:
- Beslutningsprocesser: Eastons model.
- Magtens opbygning i Danmark: Magtens tredeling, Parlamentarisme, Den parlamentariske styringskæde, Forholdstalsvalg.
- Politiske skillelinjer: Ideologier,  Fordelings- og værdipolitik samt.
- Partiadfærd: Downs medianvælgerteori, Molins model
- Vælgeradfærd: Class Voting og Issue Voting, kernevælgere og marginalvælgere, Rational choice, Columbia-skolen

Skriftlighed:
- Eleverne har trænet statistisk usikkerhed og undersøgelsesopgave

Materiale:
Skov, Oliver Boserup et al. (2019). Samf på B. Forlaget Columbus (3. udg., kapitel 4.1, 4.4, 4.5, 5.1)
iBog: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2021). Politikkens kernestof. Forlaget Columbus (kapitel 4, 6.1, 6.2, 7)
iBog: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk

Supplerende materiale:
Dragsted, Pelle (14. juni 2024). Tale ved Folkemødet 2024

Fuglsang, Jacob (27. april 2024). Forfatter og Harvard-professor: USA er låst fast i et forældet valgsystem. Unge vælgere kan redde landet fra sig selv

Mainz, Pernille (1. maj 2024). Nyt karakterkrav til gymnasiet vil ramme tusindvis af unge. Politiken. Lokaliseret her: https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art9875152/Nyt-karakterkrav-til-gymnasiet-vil-ramme-tusindvis-af-unge (d. 07-08-2024)

Nielsen, Kenneth Thue (31. oktober 2016). Matematisk retfærdighed i valgsystemer. Altinget. Lokaliseret her: https://www.altinget.dk/artikel/kenneth-thue-matematisk-retfaerdighed-i-valgsystemer

"Partier i brand - Venstre" (2022). DR.

"Prins Christian - en kongelig rejse" (2023). DR.

Rosendahl, Natalie Barrington (20. juni 2024). Skattelettelser, klima eller udlændinge. Hvorfor flygter vælgerne fra Socialdemokratiet? Information.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelsesopgave: Gen z og politik 06-10-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SRO: Det splittede USA

USA gør sig klar til præsidentvalget d. 5. november 2024, men hvad er egentlig på spil i valget? Her er det særligt interessant at undersøge den stigende politiske polarisering. For at undersøge denne problematik starter vi med at dykke ned i, hvilke værdier og andre faktorer der kendetegner USA som land. Derefter undersøger vi den sociale og økonomiske ulighed i USA, og hvilken indflydelse den har for valget.

Hovedformålet med forløbet er at gøre eleverne klar til SRO. Derfor vil der løbende være skriveøvelser, som gør dem klar til at skrive deres opgaver.

Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
kulturelle mønstre i USA

Begreber/teori:
Amerikanske værdiforestillinger
Hofstedes løgmodel (amerikansk kultur)
De føderale institutioner i USA. Kongressen, Præsidenten og Højesteret
Politiske skillelinjer: demokraterne og republikanerne (liberals og conservatives)
Downs rational choice-teori (parti- og vælgeradfærd)
Michigan-skolen (vælgeradfærd)
Ingleharts postmaterialistiske matrice (vælgeradfærd)
Gini-koefficienten
Den liberale velfærdsmodel
Socialklasser
Bourdieus kapitalformer

Materiale:
Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen (2020). USA’s udfordringer (4. udgave). Forlaget Columbus. Kapitel 1.5, 2.3, 2.5.1, 2.5.2, 2.5.3, XXX

Skov, Oliver Boserup et al. (2019). Samf på B (3. udgave). Forlaget Columbus. Kapitel 6.3
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Introduktion til diskussion 10-11-2024
Diskussion - fordele og ulemper ved sociale medier 08-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økonomi og velfærd

I dette forløb undersøger vi dansk økonomi og prioriteringer inden for økonomi. Vi starter med at have fokus på den danske velfærdsmodel og dens udfordringer. Derefter dykker vi ned i både mikro- og makroøkonomi.

EU's indflydelse er berørt kort, men vil blive gennemgået i 3.g i stedet for.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- arbejdsmarkedshold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Begreber og teorier:
- Den universelle velfærdsmodel
- Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer (ældrebyrden, forventningspres, globalisering, outsourcing, social dumping og velfærdsturisme)
- Strategier mod udfordringerne (stramning vs. udvidelse)
- De økonomiske mål og målkonflikter
-Efterspørgsel, udbud, markedsmekanisme og ligevægtsprisen
- BNP
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Arbejdsmarkedspolitik
- Adam Smith
- Keynesianisme
- Monetarisme
- Feministisk økonomi

Klassen har desuden trænet forskellige typer af beregninger i samfundsfag: procentvis vækst, indekstal og lineær regression
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvad kan der udledes - statistisk usikkerhed 17-01-2025
Undersøgelse af dansk økonomi 05-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kriminalitet og straf

I dette forløb undersøger vi kriminalitet i Danmark. Vi undersøger kriminalitets udbredelse og udvikling, herunder hvordan forskellige former for kriminalitet har udviklet sig. I denne forbindelse trænes elevernes evne til at aflæse statistikker og tabeller. Her lægges der særlig vægt på mørketal i forbindelse med kriminalitet.

Dernæst ser vi på hvorfor individet bliver kriminelt - og vi taler i den forbindelse om struktur-aktør-teorier, og SNAP-modellen samt Merton, Sutherland, Hirschis teorier om hvorfor individet bliver kriminelt.

Vi ser nærmere på bander, hvorfor nogle individer bliver tiltrukket af bander, og hvordan det er at forlade en bande. Første del af forløbet er primært sociologisk, hvor klassen blandt andet analyserer forskellige cases med sociologiske teorier.

Dernæst ser vi på hvordan man straffer og hvorfor vi straffer. Her antager vi en mere filosofisk og historisk tilgang. Vi skal desuden se på rediciv-procenter.


Klassen har desuden været på ekskursion til Københavns Byret og overværet en retssag.


Kernebegreber:
- forskellige kriminalitetsformer: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualkriminalitet og andre former for kriminalitet
- socialisation, værdier og normer
- SNAP-modellen
- Merton, Sutherland, Hirschi
- Maffesoli: Neostammer
- Honneth: Anerkendelsesteori
- Goffman: Stigmatisering
- Bourdieu: Habitus, kapitaler og felt
- Retssystemet: domsmandssager, nævningesager, den almindelige og særlige straffelov, magtens tredeling, byret, landsret og Højesteret
- Weber: statsteori
- Hobbes: naturtilstand og Leviathan
- Den retfærdige og den nyttige straf
- Resocialisering
- Utilitarisme
- Recidivist

Primærlitteratur:
Bjørnstrup, Victor et al. (2020). Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus.
iBog: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Sekundærlitteratur
“Født til fængsel” (2017). TV2. Afsnit 1 og 2.
“Exit bandeliv” (2025). DR. Afsnit 1.
“Retten indefra” (2018). DR. Afsnit 1
Hillgaard, Lasse (2022). Interview med sociolog Hakan Kalkan om gadekulturen på Nørrebro. kvalitativempiri.dk. Lokaliseret her: https://kvalitativempiri.dk/hakankalkan-hele-interview/ (besøgt 02-04-2025)


Danmarks Statistisk:
Dømte personer: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/doemte-personer


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 EU - kriser og integrationsteorier

Coronakrisen og krigen i Ukraine fik EU-landene til at rykke sammen mod en fælles fjende, men Ungarn og Polen udfordrer fortsat EU's demokratiske grundværdier. Vi tager temperaturen på EU - og på forsvaret for EU’s idealer om menneskerettigheder og demokrati. Her dykker vi særligt ned i diverse kriser såsom toldkrigen med USA og demokratikrisen.
Forløbet starter dog med en introduktion til EU’s opbygning og formål.

Kernestof:
EU's værdier, opbygning og grundprincipper
Integration i bredde og dybden
Suverænitetsafgivelse – formel og reel suverænitet
EU integrationsteorier: Føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og differentieret integration

Begreber/teorier:
Integration i bredden og dybden
Fri bevægelighed
EU’s toldunion og det indre marked
ØMU
RIA  og Schengen-samarbejdet
Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-domstolen og Det Europæiske Råd
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
Suverænitetsafgivelse
Direktiver og forordninger
EU’s beslutningsprocesser
Danmarks EU-forbehold
Hård og blød EU-skepsis
Formel og reel suverænitet
Danske partiers holdninger til EU
Politiske skillelinjer mellem EU-landene
Demokrati og legitimitet i EU
Positioner i debatten om EU’s demokratiske underskud
Habermas’ syn på europæisk offentlighed
Weilers syn på EU som et demokrati af flere folk (demokrati)
EU integrationsteorier: Føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og differentieret integration

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i EU og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Grundbog:
Frederiksen, Lars (2020). “EU’s udfordringer”. Forlaget Columbus.
iBog: https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 (kapitel 1, 2 og afsnit 3.1, 4.4 og 5.1 er anvendt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 En verdensorden i opbrud (IP)

Verden er i opbrud. Det er et helt nyt magtspil i gang mellem verdens stormagter, som kan ende med en ny kold krig. Dette forløb undersøger det nye magtspil mellem verdens stormagter USA, Rusland og Kina. Udgangspunktet bliver Kinas og USA’s roller i verden. Forløbet vil ligeledes behandle Danmarks rolle og muligheder i det internationale politiske system.

Eleverne har desuden fået introduceret sammenligningsopgaven og notatet.

Teorier og begreber i forløbet:
- Det internationale system, herunder polaritet og hegemoni, staternes magthierarki
- Orden vs. Anarki (Nationalstater vs. Det internationale samfund)
- Aktører i international politik (Stater, Internationale organisationer, NGO'er og multinationale selskaber)
- Interdependens
- Magtformer: Hård og blød magt
- Sikkerhedspolitik, Sikkerhedspolitikkens objekter (Stater og nationer), midler (Hårde og bløde) og trusler (Snævre og brede)
- Danmark som småstat. Udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske) og udenrigspolitiske muligheder (Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter)
- Teorier om international politik: Klassisk realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme

Kernestof:
– Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
– Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– Globalisering og samfundsudvikling.
- Casestudier

Faglige mål:
– Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold.
– Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- Formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
– Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier.
– Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.

Materiale
Branner, Hans (2021). Global politik. Forlaget Columbus (5.udgave)
iBog: https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 (kapitel 2 er anvendt)

Sørensen, Jacob Graves (2024). International politiks kernestof. iBog: https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140 (afsnit 1.1-1.4, 4.1, 4.2 og kapitel 9 er anvendt)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Førskrivning: Sammenligning 05-11-2025
Endelig sammenligningsopgave 19-11-2025
Sammenligningsopgave - Den nye verdensorden 17-12-2025
Førskrivning: Notat 08-01-2026
Endelige notat 20-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kommunalvalg (miniforløb)

Mini-forløb om kommunalvalget 2025

Eleverne skal:
- få viden om, hvad en kommune laver/bestemmer
- tage en kandidattest
- regne statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Vietnam - et land i udvikling

Det overordnede tema: Fra fattig til rig

En undersøgelse af både udviklingen på nationalt plan og en undersøgelse af udviklingen på et regionalt og lokalt plan.

Studieturen er et tværfagligt samarbejde med naturgeografi. Her har eleverne blandt besøgt forskellige typer af landbrug (bl.a. rejefarm, rismark og jord-landbrug). Her har eleverne interviewet personerne for at få viden om deres levevilkår. Eleverne har i NG anvendt livelihood-teori, som også er samfundsfaglig, for at afdække levevilkårene for bønderne. Eleverne har derved øvet kvalitativ metode, hvor de har haft fokus på operationalisering og det gode interview.

Eleverne har desuden foretaget en analyse af bykulturen af Hoi An med udgangspunkt i bysociologi og observationer.

På grund af krigen af Mellemøsten blev vores tur forlænget med 14 dage. Men det var held i uheld - fordi der var valgt til Nationalforsamlingen og Folkerådene i Vietnam d. 15/3. Eleverne har derfor også sat sig ind i det politiske system i Vietnam.

Begreber og teorier:
- udviklingsteorier (herunder Rostow) og hhv. liberalismens og marxismens syn på udvikling og underudvikling
- udviklingsstrategier (ISI og EOS)
- livelihood-teori
- bysociologi
- kvalitativ metode (interview og observation)

Derudover er udvalgte begreber fra økonomi-forløbet blevet repeteret (det økonomiske kredsløb, BNP, eksport, planøkonomi, markedsøkonomi).

Materiale:
Sørensen, Jacob Graves (2024). International politiks kernestof (kapitel 7). iBog: https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134

Davidsen, Søren (2025). "Fra partistat mod retsstat?" I: Søren Davidsen og Peter Frederiksen (red.): Vietnam i verden - verden i Vietnam (s. 121-140). Forlaget Columbus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 17 Køn og ligestilling

Mini-forløb om køn og ligestilling i et sociologisk perspektiv. Forløbet dykker særligt ned i aktuelle kønstendenser, som fx tradwife-bevægelsen og manosfæren og prøver at forstå, om det er et udtryk for at ville efterleve nogle traditionelle kønsroller og en form for kønningsproces, eller om det mere er reaktioner på det senmoderne samfund.

Forløbet afsluttes med at gøre klassen klar til en mulig mundtlig eksamen.

Begreber:
Kønssocialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Kønsneutral/normkritisk pædagogik
Social reproduktion
Habitus
Symbolsk vold
Biologisk determinisme
Køn som social konstruktion
Det biologiske køn (sex)
Det sociale køn (gender)
Det diskursive køn (herunder: kønningsproces, seksualitetsnormer)
Den heteroseksuelle matrice
Erotisk kapital (= Ifølge sociologen Catherine Hakim består erotisk kapital af flere sammenhængende elementer; eksempelvis skønhed, seksuel tiltrækningskraft og en lækker krop, charme og sociale færdigheder, fremtoning og humor, påklædning og endelig ens evne til at tilfredsstille sin partner i sengen.)
Hegemonisk maskulinitet
Formbarhed
Kulturel frisættelse
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering

Teoretikere:
Simone de Beauvoir
Judith Butler
Thomas Ziehe
Michael Kimmel
Pierre Bourdieu

Materiale:
Storr. Hansen, Anna et al. (2020). Køn og ligestilling. Forlaget Columbus. Kapitel 1.2, 1.3 og 1.7 er anvendt). iBog: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

De dyre piger (afsnit 1, sæson 1) → de første 10 minutter: https://www.dr.dk/drtv/se/de-dyre-piger_-det-er-dyrt-at-se-godt-ud_259472

De dyre drenge (afsnit 1, sæson 1) → de første 10 minutter: https://www.dr.dk/drtv/se/de-dyre-drenge_-succes-i-solen_407679

Mandemænd (afsnit 1, sæson 1) (2025). DR. Lokaliseret her:  https://www.dr.dk/drtv/episode/mandemaend_-maskulin_547362 (besøgt 22-04-2026)

Jørgensen, Amalie Høgsbro (25-08-2022). Husmoderrollen er blevet en ideologisk slagmark. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/husmoderrollen-er-blevet-en-ideologisk-slagmark (besøgt 22-02-2026)

Mathiesen, Charlotte Bech og Pernille Christensen (24-09-2023). Minister langer ud efter DR: 'Det er en ommer'. Ekstra Bladet. Lokaliseret her: https://ekstrabladet.dk/underholdning/kultur/minister-langer-ud-efter-dr-det-er-en-ommer/9962963 (besøgt 22-04-2026)

Poptillægget looksmaxxer i jagten på mandlig skønhed (17. april 2026) (uddrag). Politiken. Lokaliseret her: https://politiken.dk/podcast/poptillaegget/art10807887/Poptill%C3%A6gget-looksmaxxer  (besøgt 20-04-2026)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer