Holdet 3x SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Morten Alexander Torp Larsen, Sophia Wathne
Hold 2023 SA/x (1x SA, 2x SA, 3x SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd
Titel 2 Tilladte online hjælpemidler til eksamen
Titel 3 Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Protest - rettigheder og demokrati
Titel 5 Turen går til Århus - studietur og metoder
Titel 6 Velfærd og økonomi - udfordringer del 1
Titel 7 SRO - Det splittede USA og præsidentvalg
Titel 8 Velfærd og økonomi - udfordringer del 2
Titel 9 EU og dets udfordringer
Titel 10 Kommunalvalg og køn
Titel 11 Turen går til Texas
Titel 12 Hvem bestemmer i verden? IP
Titel 13 Folketingsvalg 2026
Titel 14 Opsamlingsforløb og international økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

Det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen har haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid.
Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold. I forlængelse heraf har vi diskuteret mulige løsningsmodeller til til at bevare eller ændre velfærdstatens indretning.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer.
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.


Kernestof:
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  økonomiske mål
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.


Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Selektiv/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Pres/klemmer på velfærdsstaten (Demografi, omkostningspres, individualiseringstendens og og forventningsniveau, tilskyndelse til at arbejde, globalisering og internationalisering)
- Løsningsmodeller på velfærdspres: Brugerbetaling, udlicitering, privatisering, frivillighed, velfærdsværnepligt og medborgerskab)
- Økonomiske mål
- Ulighed: Social og økonomisk, herunder Gini-koefficienter
- Bourdieus teori om kapitaler og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme
- Fordelings- og værdipolitik
- Eastons model for politiske beslutningsprocesser
- Kvantitativ og kvalitativ metode (Især gennemgået i flerfagligt forløb umiddelbart i forlængelse af grundforløbet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tilladte online hjælpemidler til eksamen

For at undgå misforståelser til eksamen er der oprettet et selvstændigt forløb kun med de hjemmesider der er brugt i forbindelse med undervisningen og som derfor må tilgås til eksamen. (Eleverne skal kopiere efterfølgende links og indsætte dem i et dokument. Dette skal gemmes lokalt på deres computer, således at det er tilgængeligt til eksamen, hvor eleverne kan kopiere linksene fra dokumentet.)

Ordbog: https://ordbog.gyldendal.dk/
Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
Ordbog: https://ordnet.dk/
Synonymordbog: https://www.thesaurus.com/
Min Læring (grammatik): https://minlaering.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i det senmoderne samfund

Forløbet "Ung i det senmoderne samfund" er elevernes første møde med sociologi.
Et af de vigtigste spørgsmål at stille sig selv er, hvem er jeg? Og hvorfor er jeg sådan?
I forløbet vil vi arbejde med identitet og socialisering ud fra forskellige teoretikeres opfattelse af individet og samfundet. Forståelsen af og forklaringer på, hvordan individet skabes samt socialiseres ind i forskellige roller i det senmoderne samfund vil være omdrejningspunktet, hvor forskellige typer af forklaringer af udvikling skal diskuteres ind.

Første del af forløbet vil omhandle socialisering, og hvordan vi modtager indtryk fra omverdenen. Nøglebegreber, som primær og sekundær socialisation, normer, værdier, fordomme og roller, samt status i samfundet vil undersøges. Kulturel blindhed på forskellige måder vil også diskuteres både i forhold til traditionelle og moderne værdier.

Derudover arbejder vi med og stiller os kritiske over for tanken om ”Frit valg på alle hylder”, hvor aftraditionalisering og fællesskabets forandring undersøges, samt går vi i dybden med den øget refleksivitet, og hvad det betyder for individers valg i forhold til identitetsdannelse.  Identitetsdannelse diskuteres også i forhold til dets historisk betingethed. Hvordan forstår vi andre generationer, og hvordan forstås ”generation senmodernitet”.

Arbejdsspørgsmål:
Hvem er jeg, og hvordan skabes min identitet? (Mead)
Hvordan socialiseres jeg ind i forskellige roller? (Mead)
Hvad er globalisering, og hvordan forandres menneskets orientering og udsyn? (Giddens)
Hvad består risikosamfundet af, og hvad er kendetegnede ved risici i det senmoderne samfund? (Beck)
Hvordan forhindres det gode liv i forhold til acceleration og fremmedgørelse? (Rosa)
Hvilken rolle spiller anerkendelse i det senmoderne samfund? (Honneth)
Hvilken rolle spiller fleksibilitet i det senmoderne samfund? Fra rutinepræget til projektorienteret (Sennett)
Hvordan fremstiller vi os selv hjemme og ude? (Goffman)

Fagbegreber:
Social perception, Primær og sekundær socialisation, Normer, værdier, fordomme og roller, status i samfundet, aftraditionalisering, fællesskabets forandring, udlejring af sociale systemer, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, tillid til abstrakte og ekspert-systemer, fremmedgørelse, anerkendelse, frontstage/backstage, fleksibilitet, tillid, senmodernitet.

Faglige mål:
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ung i senmodernitet - Stress og mistrivsel 11-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Protest - rettigheder og demokrati

I dette forløb arbejder vi tværfagligt med engelsk om protestbevægelser, forskellige typer af rettigheder og demokratiets tilstand i Danmark og verden.

I det tværfaglige projekt undersøger vi borgernes (jeres) rettigheder og pligter samt deltagelse og tilhørsforhold til samfundet.  

I et demokratisk samfund findes der forskellige frihedsrettigheder, så som ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed. Disse er sammen med retten til at stemme og blive valgt en del af kernen i demokratiet.
For at påvirke samfundets værdier og idealer må borgerne vise og sende input afsted til det politiske system. Det kan være gennem demonstrationer, SoMe, underskriftsindsamlinger, politisk forbrug og medlemskab af interesseorganisationer. I forbindelse med stærkere konflikter kan civil ulydighed, hvor en person overtræder loven under henvisning til moralske værdier, som den ulydige sætter over alle borgeres pligt til at følge loven, også være et middel til at vise sin utilfredshed og ønske om forandring.
Individuelle og kollektive handlinger, med det formål at påvirke politiske beslutninger, bliver derfor centrum i dette forløb, hvor vi undersøger og understøtter vigtigheden af et politisk og nationalt fællesskab.

I forbindelse med forløbet vil vi gå i dybden med forskellige former og idealer for demokrati; demokratiets tilstand i verden; politiske systemer i særligt USA og Storbritannien; om USA er i den demokratisk krise samt sociale mediers evne til at tilpasse eller skabe forandring i forhold til forskellige politiske sager.

Forløbet afsluttes med en projektfremlæggelse i grupper i begge fag, hvor de skulle lave en protest. Elevernes valgte at arbejde med:
- Kvinders ret til egen krop i USA
- Oprustning i verden
- Kvindernes kamp for ligestilling historisk og i dag
- Våbenlovgivning i USA
- Aktiv dødshjælp i DK og Europa
- Sammenhængskraft og splittelse i USA

Kernestof:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Vigtige begreber for forløbet:
- Medborgerskab, Rettigheder og pligter, samt deltagelse og tilhørsforhold
- Civile rettigheder; ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed og ejendomsret
- Politiske rettigheder; Retten til at stemme og blive valgt
- Sociale rettigheder; Retten til indkomstoverførsler og serviceydelser fra staten
- Aktiv medborger, passiv medborger og modborger
- Klassisk politisk deltagelse og moderne politisk deltagelse
- Demokratiormer; Deliberativt demokrati, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, direkte demokrati og indirekte demokrati
- Dahls kriterier for demokrati
- Magtens tredeling; udøvende, lovgivende og dømmende magt
- Menneskerettigheder
- Styreformer; Parlamentarisme, præsidentialisme og diktatur
- Herredømmefri samtale, som et ideal for den demokratiske debat, hvor alle synspunkter bliver hørt, og det bedste argument sejrer.
- Civil ulydighed

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Protest 19-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Turen går til Århus - studietur og metoder

I forbindelse med vores studietur til Århus har eleverne valgt at have et projekt om ”Afhængighed” på forskellige måder.

Den overordnede problemformulering var:
”Hvordan udfordres samfundet af den selvvalgte afhængighed, og hvilke konsekvenser har det for individet at have afhængigheden?”

Eleverne har valgt at arbejde med forskellige typer af afhængighed:
- Alkohol, gambling, snus, rygning og andre nikotinprodukter.

På den tre-dages studietur har eleverne indsamlet både kvantitativ og kvalitativ data. i optakten til studieturen er de blevet introduceret til de forskellige metoder i samfundsfag, samt hvordan en interviewguide udarbejdes.
I den forbindelse har eleverne skulle vurdere styrker og svagheder ved de forskellige metoder, samt udarbejde en synopsis med en selvstændig udarbejdet problemformulering.

Eleverne har afsluttet forløbet med at aflevere en synopsis, samt en 15 min mundtlig fremlæggelse om deres selvvalgte afhængighed.
I deres arbejde har de både selv fundet materiale og undersøgt et ressourcerum.

Som afslutning på forløbet har eleverne lært at lave lineær regression.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- lineær regression
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afhængighed 24-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærd og økonomi - udfordringer del 1

Forløbet ”Økonomi og velfærd - udfordringer og prioriteter ” tager udgangspunkt i den økonomiske disciplin. Fokus er på at give eleverne indblik og forståelser for begreber og teoretiske sammenhænge til efterfølgende at undersøge og formidle forskellige økonomiske problemstillinger både i Danmark og i udlandet. Vi skal undersøge de mange udfordringer, som velfærdsstaten står med, der blandt andet tæller en demografisk udvikling, hvor der kommer flere ældre i Danmark. Vi undersøger de forskellige steder, hvor velfærdsstatens presses, hvor vi også undersøger på forskellige måder, hvordan de økonomiske forventninger til velfærdsstaten er. Derudover skal vi undersøge inflationsudfordringerne og konsekvenserne heraf i forhold til økonomiske prioriteringer, samt forbrugertilliden og købekraft hos den danske befolkning og i EU.

Eleverne skal have en grundlæggende økonomisk teoretisk viden, hvor de undersøger, om markedet bør regulere sig selv, eller om staten skal gribe ind? Hvordan det økonomiske råderum er i Danmark og i resten af verden? Hvordan den økonomiske situation påvirker finanslovsforhandlingerne i Danmark? Hvilken type finanspolitik, der føres af den nuværende regering? Hvilke prioriteringsproblemer der økonomisk er at tage højde for? Hvad forskellen er på et åbent og et lukket kredsløb?

Problemstillinger med kernebegreber:
- Hvordan presses den danske velfærdsmodel? (demografi, globalisering, omkostninger mv.)
- Hvad er økonomi? (Det økonomiske kredsløb, Prisdannelse, Multiplikator, Konjunkturer, omfordeling, skattefinansiering, udbud og efterspørgsel)
- Hvad kendetegner en økonomisk krise, og hvordan er den økonomiske situation i Danmark anno 2024-25? (Økonomiske mål og økonomiske indikatorer: Vækst, arbejdsløshed og inflation)
- Hvilke økonomiske værktøjer kan anvendes til at løse en krise/regulere økonomien? (Økonomisk politik: Finanspolitik, arbejdsmarkedspolitik, Pengepolitik og valutapolitik)
- Hvilken rolle spiller markedet i de økonomiske forhold? (udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion)
- Skal staten eller markedet styrer økonomien?( Økonomiske skoler: Keynes og monetaristerne)
- Kan alle målsætninger for en god økonomi nås? (Økonomiske mål, målkonflikter, økonomiske balancer, økonomisk balance, økologisk balance eller fuld beskæftigelse/lav inflation)

Begreber, teorier og modeller:
- Økonomiske mål (Vækst, Arbejdsløshed/Beskæftigelse, Betalingsbalance, Inflation, Bæredygtighed/Økologisk balance, lighed mv.)
- Økonomiske konjunkturer
- Det økonomiske kredsløb
- Prisdannelse og markedsmekanismen: Udbud- og efterspørgselskurver
- Økonomisk politik: Finanspolitik (Ekspansiv/kontraktiv), Penge- og rentepolitik (Ekspansiv/kontraktiv), Valutakurspolitik (revaluering/devaluering)
- Økonomisk teori: Keynesianisme og liberalistiske økonomer: Klassisk og monetarisme

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere både skriftligt og mundtligt empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
- Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SRO - Det splittede USA og præsidentvalg

Som optakt til SRO i 2g på den internationale studieretning har vi arbejdet tværfagligt mellem Engelsk og Samfundsfag med fokus på det amerikanske valg og det splittede USA.

I forbindelse med det amerikanske valg har vi undersøgt de to partier, det politiske system samt vælger- og partiadfærd i amerikansk politik. Vi har arbejdet med forskellige værdiforestillinger, som præger USA, samt arbejdet med den demokratiske krise, som blandt andet er behandlet gennem ”Stormen på Kongressen”. Derudover har vi afholdt et valgarrangement, hvor eleverne havde ansvar for at undersøge en af de syv svingstater i grupper. Efterfølgende spillede vi ”Battle for presidency”, der er et rollespil, hvor eleverne gennem deres forståelse af det amerikanske politiske system skulle afgøre, hvem der blev USA’s næste præsident.

Efterfølgende har vi analyseret resultatet af det amerikanske valg, og hvordan den kommende præsident skal få USA som nation samlet. I den forbindelse har der været fokus på realiseringen af den amerikanske drøm, samt en undersøgelse og diskussion om splittelsen i USA er blevet så stor, at der er flere forskellige amerikanske drømme. Derudover har eleverne forholdt sig kritisk til den store ulighed, og sammenholdt den amerikanske drøm med den universelle velfærdsmodel, og de fordele og ulemper den ”nordiske drøm” har.

Eleverne har haft en dag med udvekslingselever fra Texas, hvor de har brugt pointerne fra det tværfaglige forløb til at arbejde kvalitativt og lave interviews for at undersøge problemstillingerne yderligere. Eleverne fik derigennem mulighed for at træne deres ordforråd, herunder orddannelse og idiomer i forbindelse med komplekse politiske problemstillinger i USA.

Dernæst har eleverne i grupper arbejdet problemorienteret, hvor den amerikanske drøm er blevet belyst fra flere sider. I projektet har der været en overordnet problemstilling, hvor eleverne efterfølgende har udarbejdet egne problemformuleringer med dertilhørende arbejdsspørgsmål med fokus på de forskellige taksonomier. Eleverne har trænet den mundtlige præsentation over for en opponentgruppe.  

Faglige mål Samfundsfag:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof Samfundsfag:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd (i en amerikansk kontekst)
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærd og økonomi - udfordringer del 2

Forløbet ”Økonomi og velfærd - udfordringer og prioriteter ” tager udgangspunkt i den økonomiske disciplin. Fokus er på at give eleverne indblik og forståelser for begreber og teoretiske sammenhænge til efterfølgende at undersøge og formidle forskellige økonomiske problemstillinger både i Danmark og i udlandet. Vi skal undersøge de mange udfordringer, som velfærdsstaten står med, der blandt andet tæller en demografisk udvikling, hvor der kommer flere ældre i Danmark. Vi undersøger de forskellige steder, hvor velfærdsstatens presses, hvor vi også undersøger på forskellige måder, hvordan de økonomiske forventninger til velfærdsstaten er. Derudover skal vi undersøge inflationsudfordringerne og konsekvenserne heraf i forhold til økonomiske prioriteringer, samt forbrugertilliden og købekraft hos den danske befolkning og i EU.

Eleverne skal have en grundlæggende økonomisk teoretisk viden, hvor de undersøger, om markedet bør regulere sig selv, eller om staten skal gribe ind? Hvordan det økonomiske råderum er i Danmark og i resten af verden? Hvordan den økonomiske situation påvirker finanslovsforhandlingerne i Danmark? Hvilken type finanspolitik, der føres af den nuværende regering? Hvilke prioriteringsproblemer der økonomisk er at tage højde for? Hvad forskellen er på et åbent og et lukket kredsløb?

Problemstillinger med kernebegreber:
- Hvordan presses den danske velfærdsmodel? (demografi, globalisering, omkostninger mv.)
- Hvad er økonomi? (Det økonomiske kredsløb, Prisdannelse, Multiplikator, Konjunkturer, omfordeling, skattefinansiering, udbud og efterspørgsel)
- Hvad kendetegner en økonomisk krise, og hvordan er den økonomiske situation i Danmark anno 2024-25? (Økonomiske mål og økonomiske indikatorer: Vækst, arbejdsløshed og inflation)
- Hvilke økonomiske værktøjer kan anvendes til at løse en krise/regulere økonomien? (Økonomisk politik: Finanspolitik, arbejdsmarkedspolitik, Pengepolitik og valutapolitik)
- Hvilken rolle spiller markedet i de økonomiske forhold? (udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion)
- Skal staten eller markedet styrer økonomien?( Økonomiske skoler: Keynes og monetaristerne)
- Kan alle målsætninger for en god økonomi nås? (Økonomiske mål, målkonflikter, økonomiske balancer, økonomisk balance, økologisk balance eller fuld beskæftigelse/lav inflation)

Begreber, teorier og modeller:
- Økonomiske mål (Vækst, Arbejdsløshed/Beskæftigelse, Betalingsbalance, Inflation, Bæredygtighed/Økologisk balance, lighed mv.)
- Økonomiske konjunkturer
- Det økonomiske kredsløb
- Prisdannelse og markedsmekanismen: Udbud- og efterspørgselskurver
- Økonomisk politik: Finanspolitik (Ekspansiv/kontraktiv), Penge- og rentepolitik (Ekspansiv/kontraktiv), Valutakurspolitik (revaluering/devaluering)
- Økonomisk teori: Keynesianisme og liberalistiske økonomer: Klassisk og monetarisme

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere både skriftligt og mundtligt empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
- Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU og dets udfordringer

I dette forløb vil vi sætte fokus på EU, og hvilke udfordringer EU har i forhold til demokratiet og sikring af Europas ydre grænser.

I forløbet vil eleverne skulle arbejde med EU’s institutioner, og hvordan EU er bygget op. Derudover arbejder vi med de forskellige EU-integrationsteorier, herunder føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme, transaktionsanalyse og traditionalisme.

I forløbet vil vi undersøge forskellige områder af EU, såsom det indre marked og euroen, grænseproblematikken både indre og ydre grænser, asylpolitikken, samt hvilken betydning de højrenationale partier har fået i Europa med særligt fokus på begrebet populisme. Derudover sættes der fokus på et nyt centralt begreb ”Pushback”, der viser en afmagt med kontrollen af Europas ydre grænser mod øst. Derudover undersøger vi den nye trussel/udfordring fra Trump-administrationen og USA med fokus på Grønland og Danmarks rolle i EU.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
- undersøge og dokumentere et politikområde herunder (den økonomiske politik og asylpolitikken), herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger tværdisciplinært og i samspil med andre fag

Kernestof:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Kernebegreber:
- EU's institutioner og opbygning, samt kort om EU's historie og udvikling
- ØMU’en og den økonomiske politik, Eurokrise og finanspagt
- EU og asylpolitikken
- Politiske integrationsteorier, herunder føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme. transaktionsanalyse og traditionalisme.
- Populisme og nationalisme
- EU's samarbejde (både hele organisationen og Danmarks rolle) og konflikt med USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kommunalvalg og køn

Kommunerne har meget magt over vores hverdag, alt fra bøgerne i folkeskolen, til parkerne hvor man går tur med hunden, til hvilke fritidsaktiviteter man kan gå til. Men alligevel falder stemmeprocenten til kommunalvalget, og mange aner ikke hvem der sidder i deres lokale byråd, og måske endda der er deres borgmester. Samtidig har vi et repræsentationsproblem i lokal politik, da politikerne i endnu mindre grad afspejler befolkningen, og der mangler især kvinder. Så i dette forløb skal vi se på køn og kommunalvalg, både hver for sig og til sidste sammen.

Formålet med forløbet:
At I kan forstå hvordan kommunalvalget fungerer, og hvilke opgaver kommunerne har, og at I kan forstå, analysere og diskutere aktuelle problemstillinger omkring køn og ligestilling ud fra politiske og teoretiske forståelser af køn og ligestilling.  

Forløbet vil behandle det følgende kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Kernebegreber:
Kommuner, regioner, byråd, regionsråd, borgmester , rational choice, landspolitisk valgvind, Borgmestereffekten, Issue-voting, Minervamodellen, naboeffekt, Biologisk, konfidensintervaller, køn, blame avoidance- formel magt, reel magt , socialt køn, diskursivt køn, biologisk determinisme, liberalfeminisme, socialistisk feminisme, kønskonservatisme, kønsroller, kønsnormer, femininitet, maskulinitet, symbolsk vold,– social konstruktion, kønssocialisering, ligestilling, social reproduktion, drag,essentialistisk køn, konstruktivistisk køn, mandatmodellen, deskriptiv repræsentation, kønskvoter, resultatlighed, chancelighed, øremærket barsel, positiv særbehandling, vertikal kønsarbejdsdeling, horisontal kønsarbejdsdeling, nyhedskriterierne, aktør, struktur, interesseorganisation, nærdemokrati, kandidatliste, formel magt, reel magt, institutionel magt, strukturreformen

Pensum:
• truTV (2017): Adam Ruins Everything: Alpha Males Do Not Exist | truTV: https://www.youtube.com/watch?v=0Ti86veZBjU  (4 min)
• Anders Boas (2025). Drenge og piger for sig, Weekendavisen, 21. august, 4 sider
• Anders Broholm og Anders Brandt Sørensen (2024): Byrådet. Forlaget Columbus (ca. 35 sider): 11.2 Struktur reformen https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167, 12.1 Den politiske organisering af regionerne https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168, 12.3 Blame avoidance på sundhedsområdet https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170, 2.1 Opstilling. Hvordan stiller man op til byrådsvalg? | BYRÅDET, 4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg? | BYRÅDET, Landspolitisk valgvind | BYRÅDET, Borgmestereffekt | BYRÅDET, Rational choice | BYRÅDET, Issue-voting | BYRÅDET, Livsstil, Minervamodellen | BYRÅDET, Naboeffekt | BYRÅDET, Gruppemodel/opinionsleder | BYRÅDET, 7.1 Påvirkning af den formelle magt | BYRÅDET, 7.2 Demokratisk legitimitet | BYRÅDET, 2.2 Valgkampen | BYRÅDET, 5.2 Geografi og valg af standpunkt | BYRÅDET, 8. Pressen og sociale medier | BYRÅDET, 6. Konstituering, spillet om magten | BYRÅDET, 6.2 Teori om konstituering | BYRÅDET, Hvordan fremstilles mandlige og kvindelige politikere i medierne? | KØN OG LIGESTILLING, 1.5: Kønsrelateret vold | Vold mod minoriteter
• Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup (2020): Køn og ligestilling. Forlaget Columbus (ca. 40 sider): 3.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse | KØN OG LIGESTILLING, Læs indtil overskriften "Teorier om patriarkatet" husk også at læse tekstboksene: Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier | KØN OG LIGESTILLING, Læs fra overskriften: Teorier om patriarkatet og til slut: Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier | KØN OG LIGESTILLING, Intersektionalitet, det valgfrie køn og Michael Kimmel | KØN OG LIGESTILLING, Intersektionalitet, det valgfrie køn og  Michael Kimmel | KØN OG LIGESTILLING, 1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner | KØN OG LIGESTILLING, Køn på ungdomsuddannelserne | KØN OG LIGESTILLING, Introduktion til køn og ligestilling | KØN OG LIGESTILLING, 3.3: Medier og diskurser | KØN OG LIGESTILLING, 2.2: Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder | KØN OG LIGESTILLING, Barsel | KØN OG LIGESTILLING, Postmaterielle værdier og nye former for politik | KØN OG LIGESTILLING, 3.5: Mål og midler i ligestillingspolitikken | KØN OG LIGESTILLING, 8. Pressen og sociale medier | BYRÅDET
• DR (2021) DR Dokumentar: Vi kommer og dræber dig, afsnit 1 og uddrag af afsnit 4 (45 min)
• DR3 (2017): Valg på Kanten, afsnit 2, 25 minutter
• Folketinget (2017/2018). Dit demokrati, hvem bestemmer hvad?, 2:50 minutter
• Forlaget Columbus (2016). Indkomstforskellene mellem mænd og kvinder, Luk samfundet op!: https://vimeo.com/220481517
• Marie Berg Carlsen (2021): Sådan skriver du i samfundsfag. Forlaget Columbus. (ca. 17 sider) Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG, Kapitel 9: Skriv et notat | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
• Rockwool Fonden (2019): Udvikling af færdigheder: Fri eller fastlagt?: https://www.youtube.com/watch?v=XYBM5hI8s0I
• Rupaul’s Drag Race, sæson 3, episode 12, Jocks in Frocks, World of Wonder (30 min)
• Rupaul’s Drag Race, sæson 15, episode 13, Teacher Makeovers, World of Wonder (40 min)
• Systime, Tal og Køn. Systime. Et arbejdsmarkeds støbt i beton (uddrag, 7 sider).
• TLDR News Global (2024): Why are Gen-Z Women so Much More Liberal than Men?: https://www.youtube.com/watch?v=ywtKokFjYb4, 7 min
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Statistisk usikkerhed 07-09-2025
Undersøgelse 12-10-2025
Notat øvelse 28-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Turen går til Texas

I forbindelse med elevernes internationale studieretning har eleverne været på studietur til Austin og Houston i Texas med Samfundsfag og Engelsk.

De tre oveordnede problemstillinger, som eleverne undersøgte var:

- Hvad karakteriserer den nationale identitet i USA, og hvordan udfordres den i forbindelse med det splittede USA?
- Hvordan har USA’s rolle været i verden historisk, og hvordan ser den ud i det internationale samfund i dag?
- Hvilke kendetegn har de valgte bydele i henholdsvis Austin og Houston økonomisk, socialt, religiøst og etnisk, og hvordan adskiller de sig fra hinanden?

Eleverne har anvendt teori fra de foregående forløb. Det er forskelligt fra elev til elev, hvilke begreber og teorier, som er blevet anvendt.

På turen var vi på besøg hos det konsulat i Houston. Eleverne var også i kongresbygningen i Texas, holde Thanksgiving parade og se amerikansk fodbold for at forstå noget af den amerikanske nationale identitet.

I efterbehandlingen af turen blev der både lavet skriftlige og mundtlige fremlæggelser for turen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvem bestemmer i verden? IP

Fokus i forløbet er på magtfordelingen i verden anno 2025, og herunder særligt i hvilken grad USA's position som supermagt er udfordret af Kina og Rusland. Eleverne har været på studietur til Texas, hvor forholdet mellem Danmark og USA undersøges. Derfor vil forløbet vil ligeledes behandle Danmarks rolle og muligheder i det internationale politiske system som nedtakt efter studieturen.

Teorier og begreber i forløbet:
- Det internationale system, herunder polaritet og hegemoni, staternes magthierarki
- Orden vs. Anarki (Nationalstater vs. Det internationale samfund)
- Aktører i international politik (Stater, Internationale organisationer, NGO'er og multinationale selskaber)
- FN som aktør eller arena
- Interdependens
- Magtformer: Hård og blød magt
- Trusselsbilleder: Terrorisme og svage stater
- Sikkerhedspolitik, Sikkerhedspolitikkens subjekter (Stater og nationer), midler (Hårde og bløde) og trusler (Snævre og brede)
- Danmark som småstat. Udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske) og udenrigspolitiske muligheder (Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter)
- Teorier om international politik: Realisme, Idealisme

Kernestof:
– Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
– Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– Globalisering og samfundsudvikling.
- Casestudier

Faglige mål:
– Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold.
– Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
– Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier.
– Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.

Omfang: ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Folketingsvalg 2026

I dette forløb har vi arbejdet med folketingsvalget 2026 med fokus på, det politiske valg og hvilken adfærd, der kan analyseres blandt partier, medier og vælgere. Derudover har vi arbejdet meningsmålinger og statistisk usikkerhed for at undersøge nærmere, hvordan de påvirker debatten i Danmark og partiernes adfærd i en valgkamp.

Problemstillinger med kernebegreber:
- De politiske partier og skillelinjer: Hvordan kan partiernes adfærd og strategier forklares?
- Vælgeradfærd: Hvorfor stemmer vælgerne som de gør?
- Medier: Hvilken roller spiller medierne i politik og vinklingen af Folketingsvalget?
- Magt: Hvem har magten til at påvirke valget og hvordan?
- Kvantitativ og kvalitativ metode: Hvordan undersøges vælgeradfærd? Hvordan beregnes statistisk usikkerhed i forbindelse med meningsmålinger?

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
̶  forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
̶  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
̶  politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
̶  politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
̶  magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
̶ kvalitativ og kvantitativ metode.

Teorier og begreber:l.
- Demokratiidealer: Repræsentativt demokrati, Deltagelsesdemokrati, Konkurrencedemokrati, Deliberativt demokrati..
- Begreber om medier og spin: Medialisering, Medierne som 4. statsmagt, Spin, Priming, Framing
- Politiske skillelinjer: Ideologier,  Fordelings- og værdipolitik samt.
- Partiadfærd: Downs medianvælgerteori, Kaare Strøms teori (Office-, Policy- og Vote-Seeking), Molins model
- Vælgeradfærd: Class Voting og Issue Voting, Ingleharts postmaterialistiske skillelinje, Rational choice, Den sociologiske model, Minervamodellen.
- Statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3x SA skr. prøve#2 19-02-2026
Klima og velfærd + fællesdel 08-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Opsamlingsforløb og international økonomi

I dette forløb er der samlet op på tidligere forløb

Derudover er der blevet trænet at gå til skriftlig og mundtlig samfundsfagseksamen.

Derudover er der blevet suppleret med viden om told og isolationisme i forhold til international økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer