Holdet 3i DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lea Dalum Jensen
Hold 2023 DA/i (1i DA, 2i DA, 3i DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte online hjælpemidler til eksamen
Titel 2 Skriftlighed
Titel 3 H.C.Andersen Grantræet
Titel 4 DHO 1.verdenskrig
Titel 5 Mundtlighed: Argumentation og retorik
Titel 6 Selvfremstilling på sociale medier
Titel 7 Romantikken og romantismen
Titel 8 Sprogligt forløb om Den debatterende artikel
Titel 9 Nyhedsformidling 1
Titel 10 Den reflekterende artikel
Titel 11 Nyhedsformidling 2
Titel 12 Blokland
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Mellemkrigstiden
Titel 15 Obligatorisk skriftlighedsforløb
Titel 16 Mellemkrigstiden fortsat
Titel 17 Kanonforløb Meningen med livet og døden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte online hjælpemidler til eksamen

For at undgå misforståelser til eksamen er der oprettet et selvstændigt forløb kun med de hjemmesider der er brugt i forbindelse med undervisningen og som derfor må tilgås til eksamen. (Eleverne skal kopiere efterfølgende links og indsætte dem i et dokument. Dette skal gemmes lokalt på deres computer, således at det er tilgængeligt til eksamen, hvor eleverne kan kopiere linksene fra dokumentet.)

Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
Ordbog: https://ordnet.dk/
Synonymordbog: https://www.thesaurus.com/
Min Læring (grammatik): https://minlaering.dk/
gymdansk.dk (grundlæggende begreber, analysemodeller og teorier, som er væsentlige for analysearbejdet i dansk)
indidansk.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlighed

Optakten til dette forløb er skrivedagen på Rødovre Gymnasium, hvor alle 1g - elever arbejder med skriftlighed igennem forskellige skriveøvelser. Skrivedagens mål er, at alle elever skriver et udkast til en novelle.

Fokus i dette forløb har været at styrke elevernes bevidsthed omkring skriftlighed i gymnasiet.

Ydermere har der også været et socialt fokus, så eleverne igennem forskellige arbejdsformer har fået et bedre kendskab til hinanden.

I forløbet har eleverne bl.a. givet hinanden feedback på de noveller, de selv har skrevet.

De har også skrevet et blogindlæg.

Endelig har eleverne arbejdet med forskellige grammatiske og sproglige fejltyper.

Formål:

- At få en bevidsthed omkring forskelle mellem talesprog og skriftsprog.

- At få et større kendskab til basal grammatik og typiske fejltyper samt tegnsætning.

- At styrke elevernes skriftlige kompetence ved at introducere dem til forskellige tilgange til skriveprocessen, fx: processkrivning, brainstorm/mindmap, hurtigskrivning, variation i sproget mm.

Sekundærlitteratur:

Anette Hauge Nielsen, Dansk på ny, Systime, 2017 (s.40-47)

Grammatik og sprog - øvelser:

Sproget.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 H.C.Andersen Grantræet

Som juleafslutning læste vi "Grantræet" af H.C.Andersen (1844).

I den forbindelse repeterede vi forskellige analyseredskaber til arbejdet med eventyr. Vi repeterede også genretræk ifm. eventyr. Herudover skulle eleverne tegne en fortolkning af eventyret.

Vi lavede herefter en komparativ analyse og fortolkning af H.C.Andersens "Grantræet" med kortfilmen "Grantræet" af Lars Ostenfeld fra 2011. Kortfilmen er en fortolkning af eventyret.

Vi kom bl.a. omkring komposition, fortæller, synsvinkel, filmiske virkemidler <> sproglige virkemidler i eventyret.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO 1.verdenskrig

I forløbet har vi arbejdet med tiden før, under og efter første verdenskrig.

Forløbet har fungeret som optakt til, at eleverne skulle skrive DHO.

Vi startede med Johannes V. Jensen og begejstringen for den nye teknologi i starten af 1900-tallet.

Derefter bevægede vi os videre til futurismen og læste tekster af hhv. Filippo Marinetti og Emil Bønnelycke. Fokus var her bl.a. på sproglige stilfigurer og metaforer.

I forbindelse med Peter Jacksons film "They Shall Not Grow Old" arbejdede vi med dokumentaren som genre og filmiske virkemidler.

Vi fortsatte forløbet med nogle mere kritiske vinkler på krigen i form af bl.a. "Brodermorderen" og nogle uddrag af "Intet nyt fra Vestfronten".

Undervejs i forløbet var der desuden elevfremlæggelser (for bl.a. at træne mundtlighed) samt forskellige skriveøvelser (for at træne skrivegenrerne i deres DHO-opgave).

Klassen var på ekskursion til Mosede Fort.

Tekster:

- Johannes V. Jensen: Maskinerne (1901)
- Filippo Marinetti: Det futuristiske manifest (1909)
- Emil Bønnelycke: Aarhundredet (1918)
- Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten. Gyldendal. (2002)
  Følgende uddrag: s. 70-79, 88-93 og 111-117.
- Martin Andersen Nexø: Brodermorderen (1926)

Dokumentarfilm:

Peter Jackson: They Shall Not Grow Old. 2018 (værk)

Anmeldelser:

- Bo Green Jensen: Mellem valmuerne (anmeldelse). Weekendavisen
  1.3.2019
- Christian Monggaard: Første verdenskrig kommer helt tæt på i Peter
  Jacksons nye film (anmeldelse). Information 28.2.2019

Derudover så vi et dokumentarprogram som introduktion til perioden: "Digtere, divaer og dogmebrødre" (1918-1930)

Sekundær litteratur:

- Paldam m.fl.: Mellemkrigstiden. Systime 2017, s. 38-41
- Det Danske Filminstitut: Fat om dokumentarfilm. 2001, s. 6-11
- Berit Langdahl m.fl.: Krydsfelt (analyse af levende billeder), s. 329-338
- Bødtcher-Hansen, Carlsen: Med tiden. Gyldendal 2012, s. 239-241
  (avantgarde og ideologisk realisme)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mundtlighed: Argumentation og retorik

Overordnet udgangspunkt for forløbet:

At bruge sprog er meget mere og andet end at konstatere noget om verden. Sprog er handling. Sprog har virkninger i verden.

Forløbet fungerede derudover som optakt til introduktionen til den debatterende artikel.

Eleverne er blevet introduceret til følgende faglige begreber.

Kommunikationssituation
Det retoriske pentagram
De tre appelformer: patos, etos, logos
Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkør
Argumenttyper
Sproglige stilfigurer: gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer, dramatiske figurer

Eleverne har prøvet kræfter med begreberne ved at skulle anvende dem i forskellige skriveøvelser.

Derudover afsluttede vi forløbet med at eleverne i par skulle skrive og fremføre en tale.

Primærlitteratur:

- Kampagnefilm: "Hjelm har alle dage været en god idé", Rådet for sikker trafik, 2021
Link: https://www.sikkertrafik.dk/til-toppen/kampagner/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god-ide/

- "Anne Grethe Riis går amok i Go' morgen Danmark",
Link: https://www.youtube.com/watch?v=aBuWeC-YAVg

- Tulip reklame for leverpostej:
Link: https://www.youtube.com/watch?v=BwsheRPb6iI

- Kampagnefilm for Børnefonden:
Link:https://www.youtube.com/watch?v=_QKRd8ZxA2Y

Sekundærlitteratur:

Ole Schultz Larsen. "Håndbog til dansk", Side 157-167. Systime, 2017

Anette Hauge Nielsen. Dansk på ny. Systime. 2014. side 8-30.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Selvfremstilling på sociale medier

Formål og forløbsbeskrivelse:

Formålet med dette forløb er at give eleverne et begrebsapparat til at forstå og analysere menneskers selvfremstilling samt deres ageren og kommunikation med hinanden på sociale medier.

Dette arbejde skulle gerne åbne op for en refleksion hos eleverne over egen selvfremstilling, ageren og interaktion med andre mennesker på sociale medier samt en bevidstgørelse om hvordan man sikrer en hensigtsmæssig adfærd på de sociale medier. Forløbet har således et almendannede sigte.

I forløbet analyseres både influenceres, almindelige brugeres og elevernes egen ageren og kommunikation på sociale medier, hvoraf en stor del af analysematerialet udvælges af eleverne selv. Undervejs i forløbet perspektiveres ligeledes til kampagner og artikler, som behandler emnet.

Læringsmål:
- at kunne forstå og beskrive medie(sociologiske) og sproglige begreber; stage-teori, face og facework samt sproghandlinger.
- at kunne anvende forløbets sproglige begrebsapparat til analyser af andre menneskers adfærd og selvfremstillinger på sociale medier og dernæst til kommunikationsanalyser af hvordan mennesker dels opfatter og omgås hinanden samt dels handler med sproget i form af sproghandlinger på sociale medier.
- at kunne vurdere andres og egen selvfremstilling og kommunikation på sociale medier samt reflektere over hensigtsmæssig adfærd på sociale medier.

Begreber
- personlig branding
- frontstage
- backstage
- middle region
- face
- facetrussel
- facework
- optoning, nedtoning og konflikttrappen
- sproghandlinger
- samtalestrukturerende sproghandling
- informerende sproghandling
- følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling
- handlingsregulerende sproghandling
- indirekte sproghandling / undertekst
- den etiske fordring

Primærtekster:

- Laursen, Fie "Min ærlighed", (21. maj, 2016). Hentet fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=l-QoxO2X7WU (Youtube-video)
- Støjberg, Inger. Facebookprofil.
https://www.facebook.com/IngerStojberg/
- Kasper Christensen. Facebookprofil
-  "Uploaded" (2017),  Medierådet for Børn & Unge.  Hentet fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=eGl0-v7Wmms (Kampagnefilm)
- "Hele Danmarks Ghita" (13. marts, 2019), Radio 24syv. (Uddrag af radiodokumentar)
- Uddrag af kommentarsporet under Fie Laursens video "Min ærgerlighed" (21. maj 2016). Hentet fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=l-QoxO2X7WU&t=363s

Sekundærtekster:

- Randvid, Mads & Sørensen, Mimi (2019): "Selvfremstilling på sociale medier" I "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens forlag, s. 86-111.

Forløbet sluttede med at eleverne skulle skrive en analyserende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantikken og romantismen

Romantik og Romantisme

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne en dybere forståelse for Romantikken og Romantismen som litterære perioder. Det litteraturanalytiske og fortolkningsorienterede arbejde med periodens litteratur skal give eleverne en forståelse for sammenhængen mellem tekst, kultur og samfund samt bidrage til at udvikle deres kritisk-analytiske sans. Eleverne skal i den forbindelse træne deres evne til selvstændigt at kunne udvælge relevante analysepunkter i arbejdet med de enkelte tekster, hvilket har til formål at skærpe deres analytiske blik og træne dem i på sigt at kunne foretage selvstændige litteraturanalyser.

Læringsmålene for forløbet er, at eleverne:
- kan demonstrere viden om Romantikken og Romantismen som litterære perioder samt Romantikkens understrømninger: Universal- og Nationalromantikken.
- har kendskab til begreber, der er centrale for denne del af litteraturhistorien herunder forfattergeni, monistisk og dualistisk verdenssyn, panteisme, organismetanken, idealisme, det interessante og dobbeltgængermotivet.
- kan analysere og fortolke litterære tekster fra perioden med inddragelse af centrale litteraturhistoriske begreber
- kan perspektivere teksterne til Romantikken og Romantismen herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Undervejs i forløbet arbejdede vi også med billedanalyse. Her var fokus bl.a. på: fladekomposition, rum, perspektiv, lys og skygge samt farver.

Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819)
Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
Schack von Staffeldt: Liljen og dugdraaben (1808)
H.C.Andersen: Klokken (1848)
H.C.Andersen: Skyggen (1847)
Christian Winther: Skriftestolen (1843)

St.St. Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) (Værk): Elevfremlæggelser og herefter skriveøvelse.

Sekundær litteratur:

Fibiger, Johannes, "Litteraturens veje", Gads Forlag, 2015  (side 137-185)
Sørensen, Mimi, "Brug litteraturhistorien", Systime, 2017 (s.61-76)

TV-program:

"1800 tallet på vrangen", DR, 1:8

Musikvideo:

"For altid" af Medina (2011)
"Where the Wild Roses Grow" af Nick Cave og Kylie Minogue (1995)

Malerier:

Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818)

Casper David Friedrich: Klosteret i egeskoven" (1810)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sprogligt forløb om Den debatterende artikel

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til "Den debatterende artikel".

Fokus har bl.a. været på:

1) hvordan man diskuterer med inddragelse af teksterne fra opgaveformuleringen

2) hvordan man argumenterer for ens egne synspunkter

3) virkemidler i argumenterende tekster

4) Forskellige sætningstyper

Derudover har vi lavet forskellige diskussionsøvelser.

Vi har også trukket på viden fra mundtlighedsforløbet.

Materiale:

Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. Skriftlig eksamen i dansk. Gyldendal. s.35-42.

EMU's hjemmeside om "Den debatterende artikel":
https://emu.dk/sites/default/files/2022-04/Den%20skriftlige%20eksamen%20og%20de%20tre%20eksamensgenrer%20i%20dansk%20stx%20og%20hf%20%E2%80%93%20genredefinitioner%20og%20vejledende%20bed%C3%B8mmelser_0.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nyhedsformidling 1

Formål:

Formålet med forløbet er, at eleverne får nogle konkrete værktøjer til at kunne foretage systematiske analyserer af, hvordan forskellige trykte og levende medier vinkler og prioriterer deres historier. Dette skal bidrage til at udvikle deres kritiske-analytiske sans og styrke deres evne til at håndtere og forholde sig kritisk til det væld af informationer, som de dagligt møder.
Dernæst skal eleverne opnå kendskab til medieudviklingen med det formål at udvikle deres historiske bevidsthed, som blandt andet kan anvendes i forståelsen af egne nutidsbetingelser,  muligheder og udfordringer som mediebrugere i dag. Dette rummer ligeledes et digitalt dannelsesperspektiv, idet elever skal kunne forholde sig kritisk til nutidens udfordringer med eksempelvis fake news og nyhedsalgoritmer.

Undervejs i forløbet har eleverne også skrevet deres egen nyhedsartikel.

Værk: DR Nyheder d.20.10.2025  (25 minutter).

Eleverne har arbejdet med nyhedsudsendelsen som værk med fokus på:
- opbygning af udsendelsen og opbygningen af de enkelte nyhedsindslag
- prioritering og vinkling af nyheder i de enkelte indslag
- vurdering af indholdet i forhold til nyhedsstationens formålsbeskrivelse.

Læringsmålene for nyhedsforløbet er, at eleverne:
- kan demonstrere viden om, hvad journalistik er, herunder pressens rolle som fjerde statsmagt.
- har kendskab til nyhedskriterierne, nyhedstrekanten og tekstlayout og kan anvende disse begreber i analysen af, hvordan forskellige trykte og levende nyhedsmedier vinkler og prioriterer deres historier.
- har kendskab til forskellige avistyper samt trykte og levende nyhedsgenrer
- opnår en forståelse for medieudviklingen og kan reflektere over, hvordan denne afspejles i samfundsudviklingen.
- kan reflektere over fordele og ulemper ved overgangen fra gatekeeping till gatewaching, samt at eleverne kan reflektere over, hvordan fake news presser den borgerlige offentlighed.

Begreber:
- Nyhedstrekanten (indre komposition)
- Tekst-layout (ydre komposition): Rubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, informationsgrafik, pressefoto.
- De fem nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt
- Avistyper: omnibusaviser, tabloidaviser, nicheaviser
- Informerende tekster: nyhed, baggrundsartikel, reportage
- Opinionstekster: kommentar/analyse, leder, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg, kronik
- Gatekeeping /gatewatching
- Borgerlig offentlighed
- Fake news
- TV-nyheder: teaser, oplæg/nedlæg, reportage, spib, interview, bløde/hårde nyheder

Primærlitteratur:
- Prakash, Thomas (8. okt. 2025): "Har du styr på dine børns sociale medier?"(nyhedsartikel). DR.dk/nyheder.
- Ritzau (8. okt. 2025): "Fund af fugleinfluenza: 150.000 høns aflives" (nyhedsartikel). Ekstra Bladet.dk.
- Hvelplund Askjær, Thomas (8. okt. 2025): "14.000 pubs er lukket i England - hvad gør Carlsberg?"" (nyhedsartikel). Borsen.dk
- TV-avisen, DR (20.10.2025). Hentet fra dr.dk (værk)


Sekundærlitteratur:
- Schultz Larsen, Ole. (2015). "Håndbog til dansk" , Systime, s. 27, 197-222 og 282+28
- Horsbøl, Gitte og Harboe, Jette. "Den iscenesatte virkelighed", Systime. 2004, s.27-38
- "Sådan vinkler du en journalistisk historie" (video). Hentet fra www.avisen i undervisningen.dk.: https://aiu.dk/mediehandbogen/journalistik/vinkling/
- Litteraturportalen.dk
- Digitaluddannelse.org: Kapitel 4: Fake news og informationskvalitet.
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkivvideo-tv-avisens-vaerter-har-sagt-godaften-flere-end-18000-gange
- https://www.youtube.com/watch?v=329Bc8A7t_0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den reflekterende artikel

I dette forløb har fokus været at introducere eleverne til den reflekterende artikel.

Vi har bl.a. arbejdet med hvordan man skriver dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og ens egen tanke - og skriveproces.

Vi har også læst et eksempel på en eksemplarisk reflekterende artikel.

Mose, Susan m.fl. Skriftlig eksamen i dansk. Gyldendal.2020. Side 45-51.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Blokland

I dette forløb har vi haft fokus på blokkenes litteraturhistorie fra 1950'erne og op til i dag:

Forløbet er lavet med udgangspunkt i bogen "Blokland" (Systime, 2025).

Vi har arbejdet med følgende begreber om perioden:

Den hvide beton (1950-1970)
Den grå beton (1970-1990)
Den brogede beton (1990-2020)
Den sort-hvide beton (2020-)

Med afsæt i betonblokkene har vi gennem arbejdet med forskellige tekster (det udvidede tekstbegreb) sat fokus på den litteraturhistoriske fortælling om det danske velfærdssamfunds forandringer: fra drømmen om det gode liv i veldesignede omgivelser til mareridt om sociale problemer, bandekriminalitet og parallelkultur.

Derudover har vi haft fokus på køn, klasse og etnicitet samt hvordan disse temaer afspejles i diskussionerne om "parallelsamfund".

Endelig har vi også haft fokus på klimakrisen ift. ny litteratur.

Primærlitteratur:

- Bodelsen, Anders. "Lejligheden" (1965)
- Quist, Møller. Flemming. "Bennys badekar" (1971) (uddrag fra tegnfilmen)
- Buchwald, Michael. "Blokland" (1975) (uddrag)
- Røde Mor. "Betonhjertet" (1975) (sang)
- Marwan. "Min blok" (2007) (sang)
- SIVAS FEAT. Gilli: "D.A.U.D.A" (2013) (sang)
- Pape, Morten. "Planen". (2015) (uddrag)
- "Prinsesser fra blokken" (dokumentar), 1.afsnit, 1.sæson (2016)
- TESSA FEAT. ORGI-E. "Blæstegnen" (2020) (sang)
- Duvå, Liv. "Ned fra himlen (2024) (uddrag)

Sekunddær litteratur:

- Jon Helt Haarder, Helle Egendal. "Blokland", Systime. 2025
- Uddrag fra dokumentarfilm om Høje Gladsaxe: https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/hoeje-gladsaxe-00000233-00030833

Schultz Larsen, Ole. Håndbog til dansk. Systime.2023 (om fortælleteknik s.54-65)








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud

Vi startede med et kort nedslag i romantikken - og herefter gik vi over til en koncentreret periodelæsning af det moderne gennembrud.

Fokus bl.a. på realisme, naturalisme, sædelighedsfejden, impressionisme.

Vi har arbejdet med tekstanalyse og kreative arbejdsprocesser.

Vi har også arbejdet med billedanalyse. Her har fokus været på kvinderoller og fremstillingen af disse.

Tekster:

Andersen, H.C: Klokken, (1848)
Pontoppidan, Henrik: Naadsens Brød (1887)
Amalie Skram: Karens Jul (1885)
August Strindberg: Den Starkara (1889)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) (værk)
Bang, Herman: Den sidste balkjole (1887)

Malerier:

Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna". M.L Nathansons ældste døtre (1820)

Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck" (1881)

H.A. Brendekilde: "Udslidt" (1889)

Vi så også "Et dukkehjem" (den udgave der ligger på CFU).

Sekunddærlitteratur:

Litteraturens veje af Johannes Fibiger m.fl. Systime. 2003. s.499 + 510-521

Mimi Sørensen og Mads Rangvid. "Brug litteraturhistorien". Systime. 2014. S.101-122
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Mellemkrigstiden

Overordnet tema: Storbyen og de menneskelige relationer

Særlig fokus på ekspressionisme samt perspektivering til malerkunsten med fokus på realisme, modernisme og kunst der provokerer.

Tekster:

Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
Rudolf Broby-Johansen: "BLOD" (1922) - værklæsning

Eleverne skulle selv i forløbet skrive et ekspressionistisk digt.

Billedanalyse:

Kristian Hornsleth: "Vid eigum 2" (2006)
Jules Muenier: "At the Doorway" (1932)
Edvard Weie: "Mars og Venus" (1923)

Sekundær litteratur:

Mimi Sørensen m.fl. Brug litteraturhistorien, Systime, 2014. s. 145-153.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Obligatorisk skriftlighedsforløb

Formål:
Formålet med dette forløb er gennem repetition og øvelser omkring sproglig korrekt og modtagerorienteret skrivning at træne og styrke elevernes skriftlige kommunikations- og formidlingskompetence - som en del af/optakt til deres SRP-skriveproces.

Faglige mål:
- Sproglig bevidsthed og korrekthed
- Skriftlig formidlingskompetence
- At skrive større skriftlige opgaver
- Kommunikationsanalyse (for øje i forhold til stil)
- Taksonomisk bevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Mellemkrigstiden fortsat

Se beskrivelsen under "Mellemkrigstiden" her i undervisningsbeskrivelsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kanonforløb Meningen med livet og døden

I dette forløb har vi haft det overordnede tematiske fokus: Meningen med livet og døden.
Mange af teksterne har også haft skæbne >< valg som omdrejningspunkt.

Hovedfokus har været på årene 1950 - 1965 - men vi har også haft to epokale nedslag i oplysningstiden og middelalderen.

Tekster:
Karen Blixen: Ringen (1958)
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953)
Peter Seeberg: "Spionen" (1962)
Klaus Rifbjerg: "Nultime" (1960)
Ludvig Holberg. Epistel 91 (1748)
Adolph Brorson. Op! Al den ting som Gud har gjort. (1739)
Riddervise: Ebbe Skammelsøn
Tryllevise: German Gladensvend
Selvstændigt læst nyere værk (udgivet indenfor de seneste 5 år) af en dansk eller nordisk forfatter.
N.F.S. Grundtvig: Er lyset for de lærde blot? (1839)

Fagligt fokus ift. teksterne fra 1950-1965:
Eksistentialisme, modernisme - herunder konfrontationsmodernisme - samt realisme.

Fokus på bl.a. digtanalyse, forløbsanalyse, novellen som genre og eventyrtrækkene i novellen "Ringen".

Fagligt fokus ift. Ludvig Holbergs epistel 91 omhandlende kaffe, te og tobak: Argumentationsanalyse
Retoriske appelformer
Essayet som genre

Herudover har vi også sat epistlen i relation til samtiden.

Fagligt fokus ift. riddervisen og tryllevisen:
Fokus har været på begreberne slægt, ære og hævn.
Vi har set på, hvordan middelalderens forståelse af disse begreber kommer til udtryk i de to folkeviser.

Afslutningsvist arbejdede vi med Grundtvigs salme "Er lyset for de lærde blot?".
Fokus var på Grundtvigs fokus på oplysning.

Sekunddærlitteratur:

Sørensen, Mimi m.fl. Brug litteraturhistorien. Systime. 2014. (s. 161-165 + 179-184 + 45-50).

Fibiger, Johannes m.fl. Litteraturens veje. Systime. 2005. Side 46-72.

Hauge Nielsen, Anette m.fl. Dansk på ny. Systime. s.80-82.

Dokumentarfilmen: "Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen (DR1, 2018)







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer