Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Lasse Henriksen
|
|
Hold
|
2024 Ke/k (1k Ke, 2k Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Forløb 0: NV - Det er FEDT
Vores grundforløb handler om kemien og biologi bag kosten, med fokus på fedtstof.
I kemien introduceres molekylers opbygning, elektronegativitet, polaritet og opløselighedsforhold. Samtidig introduceres alkoholer, carboxylsyrer og fedtstoffer.
Eksperimentelt indhold: Densitet og blandbarhed (olie, vand og rensebenzin), fedtindhold i chips (ekstraktion og vejeanalyse).
Materialer: ISIS kemi C side 30-31+34-35+162-163+166-167+172-173 (ligger som PDF på drev)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 1: Intro til kemi - atomer og ioner
Formålet med dette forløb er at introducere kemi som fag og give eleverne en grundlæggende forståelse af atomets opbygning, det periodiske system og dannelsen af ioner og ionforbindelser. Vi træner også afstemning af reaktioner.
Samtidig introduceres grundlæggende laboratoriesikkerhed og mærkning af kemikalier.
Indhold:
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
stofidentifikation ved kvalitative analyser
Fældningsreaktioner
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Eksperimentelt arbejde: Reaktion mellem kobber og dibrom
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 2: Mængdeberegning
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til mængdeberegning og hvilke typer analyse mængdeberegning kan bruges til.
Vi introducerer begreberne densitet (igen), formelmasse og atommasse, molarmasse, stofmængde, stofmængdekoncentration og titreranalyse. Samtidig ser vi også hvordan idealgasligningen kan bruges til at arbejde med gasser.
Indhold:
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
kvantitative eksperimentelle metoder: separation, forskellige typer af titrering,
vejeanalyse
Fældningsreaktioner
Eksperimentelt arbejde: Opvarmning af natron, lightergas -med idealgasligningen, saltindhold i smør (mohr titrering)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 3: intro til molekyler og organisk kemi
Formålet med forsøget er at give eleverne et grundlæggende indblik i molekyler og organisk kemi, ved at starte med carbonhydridernes opbygning, isomeri, fysiske og kemiske egenskaber (herunder forskellige typer reaktioner).
Samtidig genopfriskes molekylers opbygning , elektronegativitet, polaritet med mere fra NV.
Indhold:
kemiske bindingstyper tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider
organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
Eksperimentelt arbejde: Organiske reaktionstyper (forbrænding, substitution, addition)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 4: repetition af første år
Formålet med dette forløb er lige at samle op på de vigtigste pointer fra første år og introducere årets nye emner.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 5: redoxreaktioner
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til redoxreaktioner, herunder spændingsrækken, hvordan man finder oxidationstal og hvordan man afstemmer dem, samt hvad de eksperimentelt kan bruges til.
Indhold: redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Forsøg: Spændingsrækken, redoxtitrering (jern i ståluld)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 6 Kemisk ligevægt
Formålet med forløbet er at introducere begrebet kemisk ligevægt for eleverne. Vi skal lære hvordan man formelt arbejder med kemisk ligevægt herunder opskrivning af reaktionsbrøken og hvilken effekt forskydning har ved forskellige påvirkninger.
Indhold: homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
Eksperiment: Gladstones forsøg med indgreb i ligevægt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 7: syrer og baser
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til syre- og basereaktioner. Eleverne skal lære definitionen på syrer og baser og arbejde med hvilken rolle kemisk ligevægt spiller for syrer og baser. Samtidig skal vi arbejde med begrebet pH og hvordan det kan bestemmes eksperimentelt og beregnes ud fra ligevægtsbetragtninger
Indhold: syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
Forsøg: foregik i forbindelse med SRO (næste forløb)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 8: SRO: vækst og ligevægte
I dette forløb laver vi SRO som i år foregår med fagene biologi, kemi og matematik.
Kemi kommer til at spille en rolle i bio-kemi opgaven hvor vi arbejder med syre-base reaktioner i biologiske systemer og hvordan vi kan måle vækst ud fra dem.
Sammen med matematik kommer opgaven til at handle om hvordan man matematisk kan arbejde med ligevægtssystemer.
Eksperimentelt arbejde: potentiometrisk titrering af base, yoghurtproduktion (pH måling over tid).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 9 Reaktionshastighed og katalyse
Formålet med forløbet er at eleverne får kendskab til reaktionshastighed og de faktorer som spiller en rolle i at ændre reaktionshastigheden.
Indhold: Reaktionshastighed og katalyse
Nøgleord: reaktionshastighed, katalyse, katalysator, effekten af temperatur og koncentration.
Forsøg: Bestemmelse af reaktionshastighed (Thiosulfats reaktion med syre)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal - reaktionshastighed
|
28-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 10: Organiske forbindelser
Formålet med forløbet er at udvide vores kendskab til de forskellige typer af organiske forbindelser og de tilhørende reaktionstyper. Samtidig skal vi have kendskab til intermolekylære bindinger og vi udvider vores forståelse af isomeri med stereoisomeri.
Studietur undervejs i dette forløb, hvor vi besøger Prags Tekniske universitet og hører om livet der og vi besøger et bryggeri og taler om alkohol produktion.
Indhold: Organiske forbindelser, intermolekylære kræfter, navngivning, alkoholer, carbonylgruppen, aldehyd, keton, carboxylsyre, ester, amin. Isomeri
Forsøg: syntese af duftende estere
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fremstilling af Ester
|
20-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb 11: Kosten kemisk set
Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i hvordan de grundlæggende emner fra kemien bliver anvendt på et dagligdagsemne. Forløbet bruges delvis som repetition og delvis til at introducere analysekemiske metoder til at bestemme indholdet af forskellige ting i kosten.
Vi arbejder med lifeforløbet extractors, for at få en god forståelse af kemisk metode, ekstraktion og spektrofotometri. Samtidig ser vi på hvorfor nogle forbindelser er farvede og hvordan vi kan analysere blandinger med TLC.
Indhold: eksempler på makromolekyler, separation, chromatografi (TLC), spektrofotometri
Eksperimentelt arbejde: ekstraktion af carminsyre (ekstraktion+måling på spektrofotometer på eget forsøgsdesign), TLC på curcumin fra karry og gurkemeje.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63723580526",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63723580526",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63723580526"
}