Holdet 1k sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Johanne Østergård Christensen
Hold 2025 sa/k (1k sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb om det danske velfærdssamfund
Titel 2 Politik
Titel 3 Ung i dag - Sociologi
Titel 4 Økonomi - og EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb om det danske velfærdssamfund

Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

I det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen er eleverne blevet indført i de klassiske politiske ideologier. Grundforløbet har også haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid.
Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold. I forlængelse heraf har vi diskuteret mulige løsningsmodeller til til at bevare eller ændre velfærdstatens indretning. Vi har bl.a. undersøgt den ulighed der findes i det danske velfærdssamfund vha. Pierre Bourdieus teori om ulighed og vi har undersøgt baggrunden for kontanthjælpsreformen som trådte i kraft d. 1. juli 2025.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer.
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.


Kernestof:
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.


Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Korporativ/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Markedsmekanismen
- Pres på velfærdsstaten: Demografisk pres, Forventningspres, Globaliseringspres
- Løsningsmodeller på velfærdspres: Nedskæringsstrategi: brugerbetaling, udlicitering, privatisering, og Udvidelsesstrategi: højere pensionsalder, uddannelsesreformer, udenlandsk arbejdskraft
- Ulighed: Økonomisk ulighed og social ulighed
- Lars Olsens klasseinddeling i fem klasser
- Bourdieus teori om ulighed: kapitalformer, felt og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme og ideologiernes kendetegn
Placering af de danske politiske partier
- Fordelings- og værdipolitik
- Kvantitativ og kvalitativ metode (Især gennemgået i flerfagligt forløb umiddelbart i forlængelse af grundforløbet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik

Et forløb om politik i Danmark og om hvordan de politiske beslutninger bliver til i et demokrati som det danske.
I et tværfagligt forløb med kemi udfærdiger eleverne et projekt hvori de undersøger og formidler Den Grønne Trepartsaftale.
Vi ser også på, parti- og vælgeradfærd og analyserer, hvorfor kommunalvalget gik som det nu gik

Kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Begreber og vigtig viden:
klassepartier og catch all-partier, kerne- og marginalvælgere og issue-voting, de danske politiske partier, vælgergrupper, ideologier, fordelingspolitik, værdipolitik, styrerformer, den parlamentariske styringskæde, partiadfærd: Downs model og Molins model, Den grønne trepart, Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, Jürgen Habermas og det deliberative demokrati, klassiske nyhedsmedier og sociale medier, kildrekritik, mediernes rolle i demokratiet, 4. statsmagt, den politiske debat på SoMe, politiske deltagelsesformer og civil ulydighed, lovgivningsprocessen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i dag - Sociologi


Et forløb hvor vi undersøger, hvad der karakteriserer ungdomsliv og identitetsdannelse i Danmark i dag? - Vi sammenligninger med tidligere samfundstyper. Eleverne stifter bekendtskab med Anthony Giddens mere positive karakteristik af det senmoderne samfund samt andre sociologier, som ser mere skeptisk på acceleration og individualisering. Som en del af skolens seksualundervisning har vi er par moduler om kropsidealer, formbarhed og om køn. Vi slutter forløbet af med at undersøge unges trivsel med data ved brug af de teorier vi har været igennem. Vi undersøger også forskellige politiske holdninger til den såkaldte trivselskrise.

Faglige mål:

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle

̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Viden og begreber:
Socialisering, Primær socialisering, Sekundær socialisering, Dobbeltsocialisering, Familietyper, Socialiserings arenaer,  internalisering, normer, sanktioner og roller, De fire identitetsniveauer, rolleovertagelse George H. Mead, De tre samfundstyper: det traditionelle samfund, det moderne samfund (industrisamfundet) og det senmoderne samfund, Anthony Giddens; aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, refleksivitet, udlejring af sociale relationer, ontologisk usikkerhed, Thomas Ziehe; kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering, Goffman: frontstage og backstage, Hartmut Rosa om accelerationssamfundet, Politisk diskussion om unges trivsel, populisme, venstre- og højre, og identitetspolitik, Socialisering og køn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi - og EU

Et forløb om Danmarks økonomi + EU og eksamenstræning. Forløbet indeholder også en paneldebat i anledning af Folketingsvalget.

Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
-formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Viden og begreber:
Den offentlige sektors udgifter og indtægter; indkomstskat, disponibel indkomst, ”progressivt beskatning, selskabsskat, moms og afgifter, Maslows behovspyramide, markedsmekanismen, Det økonomiske kredsløb, De økonomiske mål, konjunkturer, Økonomisk politik finanspolitik og strukturpolitik, markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi, udlandets indflydelse: WTO, FN, EU og multinationale selskaber
Folketingsvalg og valgtemaer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer