Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Hadil Hassouneh, Tim Birkebæk
|
|
Hold
|
2025 sa/s (1s sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb om det danske velfærdssamfund
Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd
Det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen har haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid.
Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold. I forlængelse heraf har vi diskuteret mulige løsningsmodeller til til at bevare eller ændre velfærdstatens indretning.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer.
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Kernestof:
̶ sociale og kulturelle forskelle.
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ økonomiske mål
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Selektiv/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Pres/klemmer på velfærdsstaten (Demografi, omkostningspres, individualiseringstendens og og forventningsniveau, tilskyndelse til at arbejde, globalisering og internationalisering)
- Løsningsmodeller på velfærdspres: Brugerbetaling, udlicitering, privatisering, frivillighed, velfærdsværnepligt og medborgerskab)
- Økonomiske mål
- Ulighed: Social og økonomisk, herunder Gini-koefficienter
- Bourdieus teori om kapitaler og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme
- Fordelings- og værdipolitik
- Eastons model for politiske beslutningsprocesser
- Kvantitativ og kvalitativ metode (Især gennemgået i flerfagligt forløb umiddelbart i forlængelse af grundforløbet)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ungdommen i dag
I forløbet vil vi prøve at besvare spørgsmålet: hvilken rolle spiller samfundet i hvem jeg er?
Det er der forskellige teorier om, men for at forstå dem, skal vi kunne genkende de sociale fænomener og sammenhænge der leder til at vi er blevet dem vi er og vi skal have nogle begreber der hjælper os med at forklare hvad vi mener mere præcist og afgrænset.
Vi starter derfor forløbet med at tale om socialisering. Det handler om hvordan vi lærer at begå os sammen med andre mennesker. Hvordan lærer vi de normer og værdier der er i samfundet at kende?
Så skal vi tale om hvad det er for et samfund vi lever i dag og hvilken betydning det har for hvem vi bliver.
Kernebegreberne er:
- Socialisering (primær, sekundær og dobbeltsocialisering)
- Det senmoderne samfund (aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og øget refleksivitet)
- face, setting, frontstage, backstage, branding og image
- kultur, national identitet, nation, sammenhængskraft, forestillet fællesskab, jeg-kultur, vi-kultur, ren identiet, bindestregsidentitet, kreolsk identiet, integration
- anerkendelse (kærligheds-, retslig - og solidarisk anerkendelse
- integrationstyper (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Grundregler i undervisningen
-
Som forberedelse til modulet skal du pakke dit grundforløbskompendium, papir og skriveredskab til papiret. Se, hvad du normalt skal have med i venstre kolonne af skemaet nedenfor.
-
Kernebegreber
-
I timen læser vi side 29-34 i bogen. Hvis du ved du plejer at læse langsommere end andre, er det en god ide at læse noget af det (eller det hele) hjemmefra.
-
Byung-Chul Han’s Warning: Why Modern Life Feels Emptier Than Ever
-
I timen læser vi side 65-71 om Giddens teori om det senmoderne samfund. Hvis du ved, du læser langsomt, så er det en god ide at læse noget eller alt hjemmefra.
-
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 4. udgave, Columbus, 2021; sider: 43-58
-
Tag noter til de highlightede begreber sådan som I har gjort i klassen. I må gerne tage noter på computer, men I skal være forberedt på, at det ikke er sikkert du må åbne din skærm i undervisningen.
-
Mathilde H. bager måske en kage til os. Det er meget sødt af hende, så shout outs og kudos til Mathilde 🥳
-
Grupper
-
Par til punkt 3
-
1S - buddy-grupper 28.11.25.docx
-
I jeres buddy-grupper skal I gøre følgende:
-
Barometer — Integrationsbarometer
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Danmarks økononomi
I skal lære om hvordan nationaløkonomi fungerer helt basalt. Vi skal omring
- de vigtigste tal (nøgletal) i økonomien og hvad de står for.
- hvordan pengene strømmer rundt i vores økonomi (det økonomiske kredsløb).
- hvad politikerne kan gøre for at styre økonomien (forskellige former for økonomisk politik) og hvilke mål de kan fokusere på (økonomiske mål)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Demokrati og politisk deltagelse i Danmark
I skal have et forløb om demokrati og hvordan man kan få indflydelse i beslutningerne som almindelig borger. Men I skal også vide, at for at få alle de lækre ting der følger med demokrati, er vi også forpligtet til visse ting. Intet er gratis, folkens.
I skal lære noget om:
- Hvordan lovene bliver til
- Hvilke rettigheder vi har
- Hvilke pligter vi har
- Ligestilling mellem kønnene (forskellige måder at tænke ligestilling på)
- Jeg håber meget, jeg får tid til at undervise jer i hvordan vi undergår magtmisbrug i et demokrati og hvorfor demokratiet er vigtigt. Men det er ikke kernestof på c-niveau.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Reserve til f.eks. repetition
Modulerne i denne periode er reserveret til repetition eller hvis der er noget vi er nødt til at gennemgå endnu engang. Hvis det viser sig, vi har rigeligt med tid, kan vi måske tage et mikroforløb i noget der interesserer jer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337372958",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337372958",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337372958"
}