Holdet 1wm sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Camilla Paula Andersen
Hold 2025 sa/wm (1wm sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Demokrati i det 21. århundrede
Titel 4 Dansk Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

Det fælles grundforløb - Ulighed og velfærd

Det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen har haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid.
Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.


Kernestof:
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  økonomiske mål
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.


Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Selektiv/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Pres/klemmer på velfærdsstaten (Demografi, omkostningspres, individualiseringstendens og og forventningsniveau, tilskyndelse til at arbejde, globalisering og internationalisering)
- Ulighed: Social og økonomisk
- Bourdieus teori om kapitaler, felt og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme
- Fordelings- og værdipolitik
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Hvordan udvikler man sin identitet - og bliver sig selv?

I dette forløb ser vi på:
Identitet og identitetsdannelse
Socialisering (f.eks normer, formelle og uformelle, internalisering af normer samt sanktioner, social kontrol og rollekonflikter) derudover også Georg Mead og identitetsproces; den generaliserede anden og den bestemte anden.

Vi ser også på forskellige identitetstyper: jeg-identitet, personlig identitet, sociale identitet og kollektive identitet?

Samt primær og sekundærsocialisering - og dobbeltsocialisering.
Med det som afsæt så vi også kort på hvordan unge med anden etnisk herkomst har en særlig identitetsproces.
Vi arbejdede her med begreber om nation, nationalt fællesskab, forestillet fællesskab og nationalisme.

Relationen mellem samfundet og individet – vi ser på udviklingen i samfundet fra det traditionelle samfund henover det moderne og frem til vores samfundstype: det senmoderne.
Vi ser nærmere på hvad der kendetegner det senmoderne samfund og inddrager i den forbindelse sociologierne Anthony Giddens, Ulrick Beck og Erwing Goffmann

Vi så bl.a 1 afsnit af dokumentarserien: Fars pige, DR

Derudover arbejder vi også med samfundsfaglig metode og laver en kvalitativ undersøgelse hvor vi sammenligner bedsteforældre generationen med den ungdomsgeneration som der er i dag.  

Luk samfundet op (4. udgave)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati i det 21. århundrede

Det er meget tydeligt især i USA at demokratiet står i en krise.  

I dette forløb ser vi derfor kort på demokratiet her i begyndelsen af det 21. århundrede.

Vi skal se på forskellige former for styreformer, og på vores rolle som medborgere.

I forløbet introduceres der til centrale begreber som: demokrati, autokrati og diktatur samt direkte demokrati og indirekte demokrati, repræsentativt demokrati og demokratiidealer som konkurrencedemokrati (Alf Roos) og deltagelsesdemokrati (Hal Koch).

Vi arbejdede kort med ideen om magtens tredeling, den lovgivende, den udøvende, og den dømmende magt.

Vi så på den parlamentariske styringskæde og Eastons model af det politiske system. Vi karakteriserede det danske demokrati - med den negative parlamentarisme og de der af ofte mindretalsregeringer.  

Til slut så vi på forskellige former for deltagelse/roller, rettigheder og pligter i samfundet, f.eks som medborger, modborger, statsborger, og på hvordan udlandet kan påvirke lovgivningen i Danmark gennem f.eks EU, og FN.

Litteratur Luk samfundet op (4. udgave) kapitel 6 Demokrati og medborgerskab samt artikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk Økonomi

I dette forløb har vi fokus på grundlæggende økonomiske spørgsmål og undersøger dansk økonomi 2026

Hvordan spiller renten en rolle for privatøkonomien? (hvorfor er renten overhovedet central?)
Hvilke mekanismer/bevægelser er der mellem forskellige sektorer i samfundsøkonomien?
Hvilken form for økonomisk system er det danske?
Hvilke former for økonomiske mål prioriterer økonomer/politikere?
Hvordan udviklinger økonomien sig og hvorfor?
Hvordan kan man håndtere økonomiske kriser?

Faglige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Kernestof:
Økonomiske mål (økonomisk vækst, lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse, lav inflation 2%, ligevægt på betalingsbalancen, balance i den offentlige sektors budget og bæredygtig udvikling). I den forbindelse så vi også på de målkonflikter der kan være f.eks målkonflikten mellem bæredygtig udvikling og økonomisk vækst.

Vi så desuden på det økonomiske kredsløb og de sektorer der her spiler en rolle i økonomien og hvordan konjunktursvingninger spiller ind. Derudover arbejdede vi med økonomisk politik: finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv), pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv) , strukturpolitik.

Vi undersøgte hvordan finanskrisen og coronakrisen påvirkede dansk økonomi, og i den forbindelse arbejdede vi med følgende begreber for at beskrive udviklingen: konjunktursvingninger, opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur. 

Desuden så vi på forskellige økonomiske systemer: planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi og vi så på selve markedsmekanismen.

materiale: Luk samfundet op kap 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer