Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
|
Lærer(e)
|
Karen Mohr Pind
|
|
Hold
|
2025 bk/1 (kps) (1g bk1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Farveteori
Farveteori.
Fokus på Ittens farvecirkel og de 5 kontrastpar:
Kulde/varme
Lys/mørke
Komplementære kontrast
Kvalitets kontrast
Kvantitets kontrast
Vi ser løbende på hvordan kontrasterne bruges af forskellige kunstnere i forskellige perioder, her i starten ser vi på en række eksempler og maler farvecirkel samt tegninger med kridt med de 5 kontrastpar.
Læst tekst om farveteori + powerpoint.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Antikkens Grækenland
Antikken i Grækenland
Vi ser på Arkaisk, klassisk og hellenistisk periode.
Primært fokus på skulpturer, en smule på arkitektur.
Praktiske øvelser: Fotos af her selv som skulpturer (positioner). modelering af legemesdel eller arkitektur detalje, tegning af de 3 store søjleordner: dorisk, Ionisk og korintisk.
Set introdukstionen til Athen fra Assasins Creed, samt powerpoint og tekst fra fil.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Renæssancen
Renæssancen 1350-1500 (cirka).
Vi ser på både skulptur, maleri og lidt arkitektur.
Malerne gengiver nu 'rumlig dybde' vha bla perspektiv - en helt ny konstruktionsmetode til at gengive 3dim rum på flade. Der r tydelige spor af den klassiske antik i renæssancens værker. Kunst er ikke længere økonomisk forbeholdt kirken - nu køber også rige adelsfamilier samt rige handelsfamilier kunst. Dermed udvides modtivkredsen fra religiøse motiver til portrætter, landskaber, græske fortællinger mv.
Skulpturerne har tydelige spor af græsk antik, men der er kommet nye motiver ind også her.
Vi ser bl.a på Giotto, Caravagio, Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Donatello og Rafael.
Praktisk: Perspektiv øvelse med kasser samt regulær perspektivtegning af enten et sted på RG eller efter et foto af e bygning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Barokken
Barokken 1600-tallet - primært i Italien.
Maleri - Rembrandt og de indlevende protrætter og religiøse billeder. Fokus på claire obscure - altså det kraftige højlys fra definerede lydkilder og de helt mørke dramatiske skygger.
Men især Barokkens forkærlighed for action og drama: Store lærreder og dynamiske kompositioner. Både religiøse historier, græske fortællinger og optrin fra 1600-tallet.
Skulptur: Især Berninis skulpturer. Græske myter og religiøse personer/historier. Igen med drama og dynamiske opstillinger.
Optisk bedrag: Både i bygningsværker: søjlegange der ser meget længere ud end de er, bygninger hvor indendørs sale har bemalede. naturalistiske balkoner der slet ikke findes i virkeligheden, kirker med falske kupler mv. (Optakt til senere forløb med anamorfoser i streetart og samtidskunst).
Praktisk: maleri eller neocolor-kridttegning af stillleben med claire obscure lys og skygge.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Guldaleren - Realismen på Skagen - Impressionismen
Guldalderen 1800-1850 - primært malerier. Vi ser på eriodens værdier og Danmarks historien i perioden. Eckersberg, Rørbye, Lundbye, Købke med flere.
Efter Guldalderens fremvisning af Borgerskabets liv og værdier ændres kunstnernes fokus - motiverne skifter:
Realismen i kunsten viser nu mere realistiske motiver fra landbrug, fiskeri mv. Vi ser på kunstnergruppen fra Skagen: Anna Ancher der kommer hos fiskerfamilierne og maler bl.a kvinder, børn og gamle. Michael Ancher der maler fiskerne - både når de holdr fri og når de kører rdningsbåden gennem klitterne i hårdt vejr. Krøyer der i højere grad skildrer kunstnerne selv: på aftenture langs stranden, til fester mv.
I løbet af perioden 1850 - 1880 ændres malermåden - især Anna Ancher og Krøyers malerier skifter stil: Impressionismen breder sig fra Frankrig:
Impressionismen: malerne maler med små penselstrøg af rene farver. Motiverne har nu fokus på lys, refleksioner i vand, lysindfald gennem trækroner og motivets ændringer afhængig af vejr og årstid.. Vi ser stadig på Anna Ancher og Krøyer samt Theodor Fillipsen og nu også de franske impressionister: Monet, Degas, Renoir, Morisot med flere.
Samlet giver forløbet et indblik i hvordan motiver samt malemåder ganske langsom ændrer sig.
Eneste skulptur vi har set på er Degas lille danserinde.
Praktisk: Impressionsitisk åkandemaleri evt et ekstra med frit motivvalg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ekspressionismen
Ekspressionismen.
Starten i Tyskland 1905-1915 med Die Brucke og Blaue Reiter - men også værker der ligger en del senere.
Vi ser på malemåde og værkernes fortællinger. Tiden efter 1.verdenskrig og helt frem imod 2.verdenskrig.
Kandinsky, Kirchner, Emil Nolde, Edvard Munch med flere.
Praktisk: Kridt eller acryl parafrase over eksisterende professionelt værk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
CoBrA
CoBrA gruppen 1948-1951.
En samling kunstnere med et manifest og en formuleret idé om hvad de vil med kunsten.
Vi ser på en masse værker af forskellige kunstnere - enkelte analyseres grundigere, de fleste mest som samlet resultat af manfestet.
Praktisk øvelse: Automattegning - og at finde figurer og historier i dem. Inspireret af Asger Jorns Didaskerne med flere.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Davids Samling og geometriske mønstre
Islamisk kunst på Davids Samling
Efterfølgende et modul, hvor vi konstruerer Geometriske mønstre, bla Cordoba og Salomons segl.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
PopKunst
PopKunsten i England og USA - 1960-1960 (cirka)
Vi ser på Roy Lichtensteins tegneserieunivers, Andy Warhols ikoner (både genstande og personer) og hans tidstypiske (sådan opfattes det i hvert fald i dag) farvepalet. Claes Oldenburgs skupturer.
Og fra UK david Hockneys malerier fra Californien af især swimmingpools.
Praktisk opgave: et lille acryl PopArt maleri
Sideløbende med maleriet en powerpoint om 'Bagsiden af den amerikanske drøm' med maleren Edward Hopper, Skulpturer af Duane Hanson og fotos af GregoryCrewdson (sidstnævnte er ny, fotograferer stadig)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Samtidskunst og Streetart
En bred vifte af alt muligt - nogle værker ældre men hovedparten nyt.
Streetart: Vi ser på stretartværker fra de sidste 15 år, analyse af virkemidler og indhold. Fokus på afsender - budskab - modtager. Politiske emner.
Banksy - herunder både værker og filmen 'Banksy does New York'.
Julian Beever og anamorfoser - som vi så allerede i barokken.
En lile praktisk øvelse med en streetart-egnet skitse ('hvis du fik en mur i København ...' Både parafraser og nye idéer er ok.
værker fra 'Best og Streetart (flere årstal)', Streetart Utopia, Streetart Copenhagen mv.
Udflugt 'StreetartWalk Vesterbro' med 15 nyere værker.
Mulighed for at male på kældervæggene under projektet.
Blandende samtidskunstnere - vi ser på en samling kunstnere ud over stretartkunstnerne - både maleri, skulptur, installation mv. Kan man sige noget samlet - eller hvad sker der i samtidskunsten?
Bl.a Galschøith, Ai Weiwei.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Projekt 'Fremtid'
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71470065945",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71470065945",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71470065945"
}