Holdet 3wm ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Cebrina Jenny Rhode
Hold 2023 ol/wm (3wm ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte hjælpermidler ved prøver/eksamener
Titel 2 Homerisk epos: Odysséen
Titel 3 Græsk tragedie: Medea
Titel 4 Athensk demokrati
Titel 5 Skønhed og skulptur
Titel 6 Romersk epos: Metamorfoser
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte hjælpermidler ved prøver/eksamener

Nedenfor er anført tilladte hjælpemidler ved prøver / eksamener. I skal kopiere denne liste og indsætte den i et dokument, som skal gemmes lokalt på jeres computer, således at den er tilgængelig til eksamen og I kan kopiere linksene fra dokumentet direkte ind i jeres internetbrowser.

Ordbøger:
https://www.ordbogen.com/da/ (Gyldendals røde ordbøger kan også tilgås her)
https://ordnet.dk/

Desuden må alle DOWNLOADEDE og/eller håndskrevne noter medbringes, samt bøger, der er benyttet i undervisningen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homerisk epos: Odysséen

Vi stifter bekendtskab med græsk mytologi og homerisk epos, specifikt Homers Odyssé og dennes forhistorie. Vi inddrager vinkler om genretræk, den episke helt, samfundsidealer, nóstos, métis, og homophrosýne. Skriftlighed trænes igennem mindre skriveøvelser med bl.a. analyse og remediering, og oldtidskundskab som SRP-fag introduceres kort. Vi perspektiverer til moderne genfortællinger af Odysséen samt den episke fantasy-genre.  

Fagbegreber: episke genretræk (epos, in medias res, prooimion, musepåkaldelse, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, alliteration, formelvers, fokalisering). De klassiske heltedyder (andreía, sophía, sophrosýne, dikaiosýne, hosiótes). Religiøse- og samfundsidealer (moíra, xénia, hýbris, némesis, oíkos, fýsis, nómos, areté, kléos, timé, métis, bía, até, hellener/Achaier og barbar). Mytologisk forhistorie (Æblestriden, Paris' dom, den trojanske krig og den trojanske hest). Nóstos, homophrosýne. Perspektivering og remediering (emfatisk, marginaliserende).

Kernestof:
Homér, ca. 700 f.v.t. Odysséen (v/Otto Steen Due, 2002). I uddrag via Oldportalen:
- 1. sang, vv. 1-105
- 5. sang, vv. 1-227
- 6. sang, vv. 1-250
- 9. sang, vv. 105-566
- 10. sang, vv. 135-405
- 19. sang, vv. 1-163
- 22. sang, vv. 1-88 og 381-472
- 23. sang, vv. 85-240
I alt ca. 60 sider.

Supplerende stof:
- Epos-kapitler i: Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2012. Paideia, pp. 11-30, 20-21, 40-43
- Billeder af guderne fra spillene Hades og Hades II (2020 og 2024).
- Udvalgte scener fra The Odyssey (1997 miniseries, instr. Andrei Konchalovsky)
- Uddrag fra Madeline Millers Circe (2018), kap. 15-16
- "The Challenge" og "Would You Fall in Love with Me Again" fra EPIC: The Musical, Jorge Rivera-Herrans 2024.
- Trolde-scenen fra The Hobbit (instr. Peter Jackson, 2012) baseret på J. R. R. Tolkiens The Hobbit (1937).

Følgende faglige mål dækkes:
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og monumenter
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Græsk tragedie: Medea

Vi stifter bekendtskab med den græske tragedie ud fra en værklæsning af Euripides' Medea. Vi inddrager hertil vinkler om køn, magt, fremmedhed og fællesskab, især i forbindelse med Medeas svingende sindstilstand mellem bouleumáta og thýmos. Vi inddrager genretræk, forfatterskab og samfundskontekst, og bygger derved videre på fagets metode. Vi perspektivere til både efterantikt drama, tragedie og digt, og en del af vores forløb er projektorienteret, da vi genskriver dele af tragedien med moderne øjne.

Fagbegreber: sindstilstande (bouleumáta og thýmos). Tragedie, Aristoteles' dramateori (désis, lýsis, hamartía, værkæstetik (peripéteia, anagnórisis), virkningsæstetik (éleos, fóbos, kátharsis). Prólogos, párodos, epeisódion, stásimon, kómmos, éxodos. Kýrios, deílos. Ágon, stikomytía, deus ex machina. Protagonistes, antagonistes.

Kernestof:
- Euripides, ca, 431 f.v.t. Medea (v/Otto Foss, 1986).
I alt ca. 47 sider.

Supplerende stof:
- Tragedie-kapitler i: Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2012. Paideia, pp. 101-111 og 121-128, samt pp. om Perserkrigene og den Peloponnesiske krig
- Scene fra Noah Baumbach, 2019: Marriage Story: https://www.youtube.com/watch?v=FDFdroN7d0w
- William Shakespeare (v/Niels Brunse, 2017), Macbeth: 1. akt, 5. scene
- Salma Deera, 2015. ”medea gives advice to a young girl with a broken heart”

Følgende faglige mål dækkes:
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og monumenter
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Athensk demokrati

Vi stifter bekendtskab med det athenske demokrati både via tekster, der opelsker demokratiet, og tekster, der kritiserer det. Herunder inddrages en smule historieskrivning via Thukydid, samt hovedvægt på Platons filosofi. Vi perspektiverer desuden til demokratiet i dag og diskuterer retfærdighed og patriotisme.

Fagbegreber: mýtos og lógos. Appelformerne (etos, patos, logos), styreformer (monarki, oligarki, demokrati). Borger, pólis, ekklésia, patriotisme. Filosofi, sofist. Erkendelsesteori (det dualistiske verdensbillede med den sansbare og intelligible verden, dóxa, epistéme, elenkhós, aporía, areté), maieutik og dialektik, allegori, sokratisk ironi. Det retoriske pentagram (emne, afsender, modtager, omstændigheder, sprog, formål). Filosofisk dialog (narrativ dialog), tale. Det sokratiske problem. Isegoría og isenomía.

Kernestof:
- Thukydid, sent 5. årh. "Perikles' gravtale" fra Den Peloponnesiske Krig (v/Adam Schwartz)
- Platon, ca. 375: "Hulebilledet" fra Staten, 7. bog 514a-520a (v/Christian Gorm Tortzen, Steffen Lund Jørgensen, Rasmus Sevelsted og Martin Harbsmeier)
- Platon, ca. 380'erne. Sokrates' forsvarstale (v/Jørgen Mejer)
I alt ca. 36 sider.

Supplerende stof:
- Abraham Lincoln, 1863. "Gettysburg-talen"
- Platon, Sol- og linjebilledet (6. bog af Staten, kap. 18-21)
- Overgang til logos, styreformer, og filosofi uddrag i: Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2012. Paideia, pp.  59-61, 76, 137-154
- Trailer til Barbie-filmen (2024) https://www.youtube.com/watch?v=pBk4NYhWNMM
- Uddrag fra dokumentar: DRKultur, Sandheden om Athens demokrati (episode 2)
- Youtube-video fra TEDEd: "Plato's Allegory of the Cave" (2015, https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA)
- Jacques-Louis David, La Mort de Socrate. Oliemaleri, 1787 (nyklassicisme, Metropolitan Museum of Art, New York, USA).
- Rafaella Sanzio da Urbino (Raphael), Scuola di Atene. Fresko, 1509-1511. (Italiensk renæssance, Vatikanmuseet, Vatikanstaten).  
- Bjørn Thomassen, ”Fra Sokrates til Dong”, debatindlæg fra Weekendavisen 2014.

Følgende faglige mål dækkes:
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Skønhed og skulptur

Vi stifter bekendtskab med græsk og romersk skulptur. Klassen har stemt om temaet og monumenttypen. Vi arbejder løbende projektorienteret, da eleverne får eget ansvar for udvalgte skulpturer, både antikke og efterantikke. Skulpturerne sættes i kontekst af de kunsthistoriske perioder med fokus på både tidstypiske træk samt historisk baggrundsviden. Som afslutning diskuterer vi, hvad skønhed er, hvad dette sige om den kultur, den kommer fra, samt om skønhed er et opnåeligt ideal for den almene person.

Vi tager desuden en tur til Glyptoteket i starten af forløbet og finder skønhed blandt statuerne.

Fagbegreber: De kunsthistoriske perioder (arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj- og senklassisk), hellenistisk tid, romersk kejsertid). Efterantikke perioder (renæssance, barok, nyklassicisme, modernisme). Stiliseret, naturalistisk, idealiseret, realistisk. Statisk, dynamisk. Standmotiv, frontalitet, kontrapost, ad locutio. Mandeløjne, arkaisk smil, parykhår, perlelokker. Draperi, folder, wet look/våddraperi. Kouros og kore. Streng stil og eksperimenterende stil. Den klassiske maske, kalokagathia. Hellenistisk barok og rokoko. Attributter, propaganda og symbolik.

Kernestof:
- Arkaiske: Anavysos-kouros, 530-520 f.v.t.; Phrasikleia-kore, ca. 550-540 f.v.t.
- Tidlig klassiske: Kritios-drengen, ca. 490-480 f.v.t.; Diskoskasteren/Diskobolos, ca. 450 f.v.t.
- Højklassiske: Den sandalbindende Nike, ca. 410 f.v.t.; Spydbæreren/Doryphoros, ca. 440 f.v.t.; Diadumenos, ca. 420 f.v.t.; Såret amazone, ca. 430 f.v.t.
- Senklassiske: Knidiske Afrodite, ca. 350 f.v.t.; Apollon Belvedere, ca. 350-325 f.v.t.; Skraberen / Apoxyomenos, ca. 330 f.v.t.; Herkules Farnese, ca. 350-310 f.v.t.
- Hellenistiske: Laókoon-gruppen, ca. 100 f.v.t.; Udsnit af østfrisen omkring Pergamon-altret, ca. 170-150 f.v.t.; Afrodite, Pan og Eros-gruppen, ca. 100 f.v.t.
- Romersk kejsertid: Augustus fra Prima Porta, ca. 1. årh. e.v.t.; Hadrian-buste, ca. 130 e.v.t.; Marcia Furnilla som Afrodite, ca. 98-117 e.v.t.

Supplerende stof:
- Renæssance: David af Michelangelo Buonarotti, ca. 1501-1504; Perseus with the Head of Medusa af Benvenuto Cellini, ca. 1545-1554; Judith and Holofernes af Donatello, ca. 1457-1464
- Barok: Ratto di Proserpina af Gian Lorenzo Bernini, ca. 1621-22; Rammen omkring Peters Stol (Chair of Saint Peter) af Gian Lorenzo Bernini, ca. 1657-1666; Begravelsesmonument for Maurice de Saxe af Jean-Baptiste Pigalle, ca. 1777.
- Nyklassicisme:  Den triumferende Amor af Bertel Thorvaldsen, ca. 1897-1899; Buste af Napoleon I med laurbærkrans af Antoine-Denis Chaudet, ca. 1811; Amore e Psiche af Antonio Canova, ca. 1787–1793
- Modernisme: I am Queen Mary af La Vaughn Belle og Jeannette Ehlers, 2018; Mødet af Joachim Bang, 2003; Vandmoderen af Kai Nielsen, ca. 1919-1920.

Faglige mål:
• beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede monumenter
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Romersk epos: Metamorfoser

Vi stifter bekendtskab med det romerske epos gennem udvalgte dele af Ovids Metamorfoser, og repeterer herved også episke genretræk. Vi inddrager vinkler såsom Augustus' ægteskabs- og moralpolitik, kærlighed, køn og magt. Hertil inddrages viden om både genre, forfatter, og historisk og mytologisk kontekst.  

Fagbegreber: clementia, fama, familias, pater familias, fatum, fides, furor, gloria, justitita, moderatio, pietas, prudentia, pudicitia, pudor, univira, virtus, vindicta. Episke genretræk (epos, daktylisk heksameter, alliteration, formelvers, naturbeskrivelser, homeriske lignelser, patronymikon, epiteter, fokalisering, in medias res). Augustæisk moral- og ægteskabspolitik.  

Kernestof:
Ovid, ca. 8 e.v.t. Metamorfoser i uddrag:
- "Apollo og Daphne"
- "Ekko og Narcissus"
- "Pyramus og Thisbe"
- "Pygmalion"
I alt ca. 16,4 sider

Supplerende stof:
- William Shakespeare, 1597. Romeo & Juliet: "Prolog".
- Alex Garland (2014), trailer til Ex Machina (https://www.youtube.com/watch?v=sNExF5WYMaA)
- Oscar Wilde, 1890. Uddrag fra The Picture of Dorian Gray.

Faglige mål:
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 7 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer