Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Kristian Emil Paludan, Louise Strange
|
|
Hold
|
2025 ng/s (1s ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvorfor har vi vejr og klima?
Fokus har været på at opnå en forståelse af hvad vejr og klima er, hvorfor vi har årstider og forskellige klimaer på jorden, samt nedbørdannelse.
Forløbet har især dækket de globale påvirkninger på klimaet som solhøjder/indstrålingsvinklen, årstidsvariationer, globale tryk og vindsystem.
Opgaver i dette forløb:
En sky i en flaske
konvektionskammeret
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Fremtidens klimaændringer og Golfstrømmen
Forløbet har centreret omkring problemstillingen “Hvordan vil fremtidens klimaændringer påvirke Den Nordatlantiske Havstrøm?”. Denne problemstilling er besvaret med under-spørgsmålene: “hvad driver havstrømmene?”, hvorfor smelter isen i arktis””, “hvordan ser fremtiden ud i arktis?”.
Tematikker vi har arbejdet med:
Atmosfærens opbygning, solindstråling og årstider
Strålingsbalance og albedo
Global opvarmning
Klimaets Feedbackmekanisner og isens udbredelse
Tryk og vind og det globale vindsystem
Den thermohaline cirkulation
Klimaforandringer i Arktis
Konsekvenser af klimaforandringer i Arktis
Forsøg:
- Simpelt albedoforsøg med termometer og pyranometer
- 2 forsøg med grønlandspumpen: 1) densitet af vand, 2) cirkulationsforsøg
Empirisk arbejde
- Datanalyse af havisudbredelse
- Arbejde med empirisk data om isens udbredelse
Kernestof:
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
samfundsudviklingens klimapåvirkning
Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentati-onsformer
give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivel-ser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Anvendelse af fagprogrammer
- Eksperimentelt arbejde
- Empirisk feltarbejde
- Individuelt, par- og gruppearbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Den thermohaline cirkulation
|
06-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
#2: Hvorfor bor der mennesker på Island?
I forløbet “hvorfor bør der mennesker på Island” har vi undersøgt, hvordan man lever med naturens kræfter. Der har været fokus på at forstå den pladetektoniske model, bjergarters kredsløb, forskellige energiformer relateret til den geologiske aktivitet på Island. Dertil er der perspektiveret til energiformer i Danmark for at forstå, hvordan geologiske placering og aktivitet kan have betydning for et lands energimiks.
Begreber og tematikker vi har arbejdet med:
Den pladetektoniske model, herunder jordskælv og vulkanisme
Bjergarternes kredsløb
Vulkanisme, vulkantyper og viskositet
Energi med fokus på geotermisk energi og vandkraft + energiformer i Island vs DK.
Kulstofkredsløbet ift. energiformer
Forsøg:
Viskositetsforsøg
Empirisk arbejde
Data om energiformer og udvikling
Arbejde med pladetektonik i google earth pro
OBS. Grundforløbspensum om pladetektonik, jordskælv, bjergarters densitet og vulkanisme er også pensum i forløbet.
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som -repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport om Grønlandspumpen
|
20-03-2026
|
|
Video aflevering vandbalance
|
15-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71478787845",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71478787845",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71478787845"
}