Holdet 2g ps3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Aida Bugge
Hold 2025 ps/2g ps3 (2k) (2g ps3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grupper på godt og ondt
Titel 2 Bardommens betydning
Titel 3 Ung i dag - Udfordringer og muligheder
Titel 4 Hukommelse, opmærksomhed og falsk erindring
Titel 5 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grupper på godt og ondt

Det teoretiske omdrejningspunkt er socialpsykologi og social adfærd og –påvirkning med et fokus på gruppepsykologiske teorier. Forløbet spørger ind til, hvilke negative konsekvenser grupper kan have på menneskelig adfærd. Der inddrages og perspektiveres til virkelige hændelser såsom holocaust, den politiske splittelse i USA,  sekter/kulter (Jonestown), krigsførelse og tortur (Abu Ghraib), mobning real life og digitalt samt krænkende adfærd på nettet, herunder incels.

Hovedproblemstillinger:
•Hvordan agerer mennesket i gruppesammenhænge og hvorfor?
•Hvornår er grupper gode for os, og hvornår kan de føre negativ adfærd med sig?
•Er nogle mere tilbøjelige til at bukke under for gruppepres end andre og hvorfor?
* Hvilken betydning kan en autoritet spille i gruppesammenhænge?


Kernestof:
Kognition og læring: Perceptionen og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
Socialpsykologi: Social adfærd og social indflydelse, Kommunikation i sociale sammenhænge, stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi: Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
Personlighed og identitet: Selv, identitet og personlighed

Faglige mål:
Eleverne skal kunne redegøre for centrale begreber og teorier inden for den socialpsykologiske retning, herunder gruppepsykologiske teorier og eksperimenter.
Eleverne skal kunne analysere cases med anvendelse af relevant psykologisk teori og kunne anskue hændelser fra det virkelige liv i relation til psykologiske forsøg og teorier.  
Eleverne skal kunne diskutere og bidrage med delforklaringer på, hvordan gruppepsykologiske processer kan føre ekstreme bevægelser og ondskabsfulde handlinger med sig.

Teori:
Massehypnose (Gustave Le Bon)
Definition af grupper (Sherif) & Typer af grupper
Konformitet/gruppepres (Solomon Asch)
Gruppetænkning & -polarisering (Irving Janis og James Stoner)
Mobning (individualpsykologisk >< gruppepsykologisk perspektiv)
Muzafer Sherif: Robbers Cave og den realistiske konfliktteori (RKT)
Tajfel og Turner: Minimalgruppeeksperimentet og SIT
Stanley Milgrams lydighedsforsøg (autoriteter)
Leon Festinger: Holdninger og kognitiv dissonans
Zimbardos Stanfords fængselseksperiment (ind- og udgrupper, deindividualisering og dehumanisering)
Moralsk frakobling (Bandura)

Materiale:
Kap. 21: ”Socialpsykologi”, (minus følgende afsnit: “Roller”, ”Social sammenligning” og ”Attribution”) i Psykologiens veje, 3. udg, Systime 2018 (22 NS)
Kap. 24: ”Ondskabens psykologi” (herunder: ”Lydighedens dilemma”, ”Moralsk frakobling”) i IBID. (5 NS)

= i alt 28 NS

Supplerende:
Elevatorklip: https://www.youtube.com/watch?v=BgRoiTWkBHU
Konformitet, i venteværelset: https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=o8BkzvP19v4&feature=emb_logo&fbclid=IwAR2N5qjVkQkz_vjIzrOc8ayDt5fTeIhkyODmjZYhBVGpxIjI-jRgrkCt_fQ
Kort fklip fra "The social Dilemma", Netflix 2020 (minut 0:54-1:00)
Uddrag af dokumentar: ”A Class Divided” (første 17 min.): https://www.pbs.org/wgbh/frontline/film/class-divided/
Solomon Aschs konformitetseksperiment kort forklaret: https://www.youtube.com/watch?v=NyDDyT1lDhA
Kort gennemgang af Robbers Cave: https://www.youtube.com/watch?v=8PRuxMprSDQ
”Lydighedens dilemma”, udsendelse på MitCFU i forbindelse med Milgram
"Massakren i Jonestown", fundet på MitCFU (Tv2, 2006)
“Incels - mænd der hader kvinder”, Tv2Play:

Artikler:
"Hvorfor bliver amerikanere ved med at støtte en løgnagtig præsident?", Videnskab.dk 2021
”Digital mobning fordobler risikoen for selvskade og selvmordsforsøg”, dr.dk 2018
”8 år efter fangemishandling: Abu Ghraib-soldat fortryder intet”, Politiken 2012

= 6 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bardommens betydning

Forløbet undersøger barndommens betydning for individets videre udvikling og beskæftiger sig herunder med den gode omsorg og den dårlige omsorg/omsorgssvigt. Eleverne skal tilegne sig indsigt i, hvilke behov børn har, hvad god omsorg er, hvad omsorgssvigt vil sige, hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan have og hvilken betydning de tidlige leveår har for individets videre udvikling.
Eleverne skal kunne redegøre for relevante udviklingspsykologiske teorier, analysere og diskutere cases og undersøgelser samt forholde sig kritisk til teorier og metoder. Endeligt skal eleverne kunne diskutere sårbarhed, resiliens og mønsterbrud.

Teorier:
Erik Erikson (tillid kontra mistillid, sikker base, selvstændighed kontra skam og tvivl)
Daniel Stern: Begyndende selv, kerneselv og det subjektive selv (tværmodal perception, følelsestone, vitalitetsfølelser, ansigtsduetter, understimulation, overstimulation, følelsesmæssig smitte, RIG’er, fremkaldt ledsager, social refereren, affektiv afstemning)
Bowlby og Ainsworth: Tilknytning og tilknytningsmønstre
Still Face-eksperimentet
Killén: Former for omsorgssvigt og reaktioner
Sårbarhed, resiliens og mønsterbrud (Undersøgelse af Wayne Dennis (1973) + Werner og Smith: Kauai-undersøgelsen)
Epigenetik

Kernestof: Udviklingspsykologi / Identitet & personlighed
Underemner: Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv og miljø, køn og kultur. Tilknytning, sårbarhed og resiliens. Selv, identitet og personlighed.

Materiale:
Kapitel 6: Udviklingspsykologi, i/Ole Schultz Larsen(2017): Psykologiens veje, Systime (Heri Erik Erikson, Stern, Bowlby og Ainsworth).
Kapitel 8 - Tilknytningsforstyrrelser & omsorgssvigt, (minus ”De rumænske børnehjemsbørn" og "omsorgssvigt og hjerneudvikling”) i/IBID
I-bog: ”Forældre hvor meget betyder de egentlig?”, systime 2020 https://foraeldre.systime.dk/index.php?id=135 (epigenetik).

= 62 NS

Supplerende:
”Lille menneske hvad føler jeg”, Dr1, 2007
Case: ”Lena og Tanja” i forhold til Stern
Artikel forskningsnyt: ”Kan spædbørn lære at frygte fremmede”
Udvalgte klip fra ”Mød dit urmenneske”, afsnit 2: ”Forældre og børn”, Dr1, 2018 (Still Face-eksperimentet)
Casen ”Bob” i forhold til omsorgssvigt og reaktioner
DR1 Dokumentar, 3. juni 2012: ”Min barndom i helvede”
"Er du mors lille dreng?" (TV2 dokumentar, 1998)
Video om epigenetik: https://www.youtube.com/watch?v=k50yMwEOWGU


= 20 NS

i alt: 82 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i dag - Udfordringer og muligheder

På baggrund af den nye trivselsrapport fra trivselskommissionen sætter forløbet fokus på den store mistrivsel blandt danske unge i dag.
Eleverne skal kunne redegøre for teorier og begreber om unges identitetsdannelse samt de nye vilkår og tendenser, som findes i det senmoderne samfund i forhold til tidligere. Ud fra cases om unges dagligdagsliv og vilkår skal eleverne kunne analysere, hvad der påvirker unges identitetsdannelse, selvbillede og studieliv, herunder hvilke grunde der kan være til, at flere unge i dag får problemer med bl.a. angst og stress. Endeligt skal eleverne kunne diskutere fordele og ulemper ved at leve i det senmoderne samfund med høje krav til selvdannelse, stor kompleksitet og hastig puls og komme ind på håndteringsstrategier, herunder coping. Vi diskuterer også den stigende tendens, hvor unge bruger AI som psykolog.

Kernestof:  Personlighed og identitet / Udviklingspsykologi / Socialpsykologi (postmoderne psykologi)
Underemner: Identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer,

Teorier og begreber:
Thomas Ziehe (Kulturel frisættelse, spejling)
Erik Erikson (identitet vs. Identitetsforvirring, social identitet, jegidentitet)
Giddens (det refleksive selv)
Gergen (det multiple selv)
Amygdala og afhængighed (i forhold til sociale medier)
Goffmann og Meyrowitzh: Frontstage, backstage, middle stage, deeb backstage, forward frontstage
Den forsigtige/risikovillige type (Høgh-Olesen)
Optimalt stimulations-niveau (Donald Hebb)
Stress ((Lazarus) kamp og flugt, akut, kronisk stress, indre- og ydre faktorer (livsbegivenheder og stressorer, minus kravtyper)
Coping (Lazarus)

Materiale:
Kapitel 19 - Ungdom og senmodernitet (minus “Kapital og habitus”), i Psykologiens veje, 3. udgave, Systime, 2018 (17 NS)
Afsnit om Eriksen og identitet fra Ravn og Wolf: “Fra celle til Selfie”, 2015 (2 NS)
Kapitel 18 - Personlighedspsykologi (heri kun ”Den forsigtige og den risikovillige personlighedstype”) (1 NS)
Kapitel 23: Stress og coping (heri ”Akut og kronisk stress” + ”Coping”) (5 NS)

= i alt 25 NS

Supplerende:
Artikler og cases:
Artikel og uddrag af podcast (første 10 min.) om brug af AI som psykolog fundet her:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/chatgpt-som-psykolog-laura-gaar-til-sin-chatbot-naar-angsten-melder-sig/
Undersøgelse fra foreningen Sex og Samfund om unges holdninger til kroppen (2025): https://sexogsamfund.dk/node/2384
Artikel-uddrag om sociale medier og FOMO: https://www.illumi.dk/viden/saadan-fungerer-din-hjerne-paa-sociale-medier/ (uddrag – hentet d. 23/4-24)
Undersøgelse fra konkurrence og forbrugerstyrelsen: "Unge forbrugere og sociale medier" (2025): https://kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2025/20250206-piger-og-unge-med-lav-selvkontrol-er-mest-udfordret-af-sociale-medier
"Amalie på 24 mistede sig selv i jagten på det perfekte", dr.dk 2020
“Presset ungdom: De skal hele tiden shine” (2023, bubl.dk): https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/presset-ungdom-de-skal-hele-tiden-shine
“Det er hårdt at være ung, og det er okay” (Jyllandsposten, 2024): https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16897290/det-er-haardt-at-vaere-ung-og-det-er-okay/

Klip og film:
Tv-2 dokumentar: “Presset ungdom”, afsnit 1+2 (2023)
Klip om unge og stress: https://www.dr.dk/levnu/tvaers/naar-det-hele-koger-over-hver-fjerde-unge-foeler-sig-stresset
Tegneserie om stress: https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie
I forbindelse med coping: Ted Talk af Kelly McGonigal: “How to make stress your friend”: https://www.youtube.com/watch?v=RcGyVTAoXEU&t=99s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hukommelse, opmærksomhed og falsk erindring

Forløbet introducerer til kognitiv psykologi med fokus på hukommelse og opmærksomhed (og betydningen for læring) i første del og fokus på falsk erindring og vidnepsykologi i anden del. Forløbet undersøger spørgsmål som: Hvad husker vi? Hvad glemmer vi? Hvordan husker vi bedst? Hvad har betydning for, hvad vi husker og dermed lærer? Hvorfor kan vi have falske minder? Hvad skal man være opmærksom på, når man afhører vidner? Eleverne skal opnå kendskab til kognitive processer og kunne redegøre for væsentlige begreber og undersøgelser inden for psykologisk forskning vedrørende opmærksomhed, hukommelse, perception og erindring og glemsel. De skal kunne analysere cases med anvendelse af teori fra forløbet og diskutere og forholde sig kritisk til de psykologiske undersøgelser, forløbet introducerer.

Teori:
Hukommelse: Ebbinghaus
Bartletts hukommelsesforsøg: ”Åndernes krig”
Brewer og Treyens ’kontor-forsøg’
Kognitive skemaer
Opmærksomhed: Selektiv, ufrivillig, frivillig, automatiserede og kontrollerede processer, delt opmærksomhed, uopmærksom blindhed
Multitasking (undersøgelse af Ophir et. al 2009) + "Stroop-testen" (i den forbindelse diskuteres digitale forholds betydning for læring og hukommelse = kernestof)
Hukommelse: Den sensoriske hukommelse, korttidshukommelsen, langtidshukommelsen, den eksplicitte hukommelse, den implicitte hukommelse, episodisk hukommelse, semantisk hukommrelse, procedure-hukommelse, perceptuel-hukommelse, hukommelse for emotionelle reaktioner, klumpning, 'cues'
Genkaldelse og glemsel: Loftus: 'Lost in the Mall experiment' + Godden & Baddeley's 'dykker-eksperiment'
Vidnepsykologi: Loftus' 'Car Crash experiment'

Kernestof:
Kognition og læring
Underemner: Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse. / Perceptionens og tænkningen betydning for menneskets forståelse for sig selv og omverden.

Materiale:
Psykologiens veje, 3. udgave, Systime, 2018: Kap. 11 (minus ”Gestaltpsykologien", "Objektperception, "Social perception", ”Den kognitive terapi”) = 18,5 NS
Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018: Afsnittet "Multitasker du?" s. 99-101 + ”Kan vi stole på øjenvidner?” s. 72-74 = 4,5 NS

Supplerende Materiale:
Awareness test: https://www.youtube.com/watch?v=KB_lTKZm1Ts
Opmærksomhed: Date-eksperimentet: http://livsstil.tv2.dk/2018-01-20-kvinder-snydt-paa-date-opdagede-ikke-at-det-var-tre-forskellige-maend
Artikel med undersøgelse: Dræbte i uopmærksomhedsulykker med unge bag rattet (Trygfonden, 2023)
Ny Undersøgelse: Skærme forstyrrer mere end hver 3. elev. Fra Børne- og undervisningsministeriet 2024: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2024/november/241122-ny-undersoegelse-skaerme-forstyrrer/
Dokumentar: Kan du stole på din hukommelse? Dr.dk 2013: https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032
Klip fra dokumentaren ”Farlige forklaringer”, tv2, 2003: https://www.youtube.com/watch?v=71D9S1lJNw8 (fokus på lægeksperimentet
Mød dit urmenneske, afsnit 6: ”Hukommelse og erindring”, dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer