Holdet 2g3g Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Johanne Østergård Christensen
Hold 2025 Sa/2g3g Sa (2k3iks) (2g3g Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati - hvordan går det egentlig?
Titel 2 Klima og kommunalvalg
Titel 3 Er der råd til det hele? - DK's økonomi
Titel 4 Har alle lige muligheder -Ulighed og socialisering
Titel 5 Kriminalitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati - hvordan går det egentlig?

Vi starter med et forløb om demokrati.
Vi undersøger, hvordan det går med demokratiet i Danmark med udkik til verden.
Vi undersøger også, hvilke indflydelse EU har på det danske demokrati.
Som en del af forløbet laver eleverne et projekt om Metas beslutning om at forbyde politiske annoncer på Metas platforme og beslutningens betydning for demokratiet i Danmark. Som afslutning på forløbet tager vi en ekskursion til EU parlamentets oplevelsescenter, hvor vi deltager i et rollespil

Faglig viden og begreber:
Definition af demokrati
Robert Dahls kriterier for demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Deliberativt demokrati
Jürgens Habermas' kriterier for den demokratiske samtale
De danske politiske partier; historie, ideologi og fordelings- og værdipolitik
Partiadfærd: Medianvælgermodel, Strøms model (seekings) og Molins model
Politisk meningsdannelse på SoMe; medialisering og sociale mediers magt
Vælgeradfærd: Classvoting og Issuevoting
EU's funktionsmåde og institutioner + overstatslig og mellemstatsligt samarbejde, det demokratiske i EU?

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima og kommunalvalg

Et politik-forløb som omhandler Danmarks klima- og miljøpolitik. Nærmere bestemt tager vi udgangspunkt i den grønne trepartsaftale og Eastons- og Molins model.
Vi besøger Folketinget som en del af forløbet.
Vi arbejder desuden med kommunalvalget.
Eleverne laver et projekt i par, hvori de undersøger deres egen kommune og vha. vælgeradfærdsteori forsøger at forudsige resultatet af valget i egen kommune. Dette projekt skal medvirke til den demokratiske dannelse og deltagelse i demokratiet.
Kommunalvalget evalueres ved at eleverne laver analyser af det samlede valgresultat ved brug af faglig viden fra forløbet + overvejelser om, hvilken rolle klima- og miljøspørgsmål spillede.

Viden og begreber:
Klimaforandringernes årsager og konsekvenser, Planetære grænser, Klimaloven, Eastons model, Den grønne trepart
Magtens fordeling mellem stat (Folketing), kommuner og regioner, vælgeradfærd ved kommunalvalg
Parisaftalen og COP30, Klimaaktivisme
Civil ulydighed - Rawls og Habermas
Populisme - venstre- og højrepopulisme
Struktur-Aktør-diskussionen - hvis ansvar er det at løse klimakrisen?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
-magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er der råd til det hele? - DK's økonomi

Et forløb om hvordan det går med den danske økonomi - i lyset af global uro.
Vi undersøger hvordan det går med de forskellige økonomiske mål - herunder den bæredygtige udvikling.

Viden og begreber:
Den offentlige sektors indtægter og udgifter,
De syv samfundsøkonomiske mål,
Udbud og Efterspørgsel
Det økonomiske kredsløb
Konkurrenceevne
Økonomisk politik - især finanspolitik
Keynesiansk og neoklassisk økonomisk teori
Tre tilgange til en klimamæssig bæredygtig udvikling: Markedstilgang, Staten (Grøn vækst) og Vækstkritisk tilgang
Globalisering - fordele og ulemper


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå”
”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle
modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler”
”det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring
nationalt og regionalt”
”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold”

Kernestof:
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Har alle lige muligheder -Ulighed og socialisering

Et forløb om ulighed, socialisering og identitetsdannelse - Har alle  lige muligheder?
Vi slår også et smut omkring Folketingsvalget og deltager bl.a. i en paneldebat med kandidater

Viden og begreber:
social ulighed, levevilkår, klassesamfundet (K. Marx), kapitalist - lønarbejder, udbytning, klassemodsætning, Formel lighed, Chancelighed, Resultatlighed
Pierre Bourdieus teori og ulighed
Lars Olsens klassedeling
Social arv og social mobilitet
Ligestilling
Socialisering, sociale arenaer, normer, internalisering, sanktioner, social kontrol, sociale roller, rollekonflikt, primær, sekundær og tertiær socialisering, referencegrupper
Velfærdsmodeller
Pres på velfærdsstaten
Samfundstyper
Anthony Giddens og Thomas Ziehes teorier
Turkle og Goffman - sociale medier


Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet

Et forløb om kriminalitet - vi kigger også lidt på Folketingsvalget
Hvorfor bliver man kriminel?
Vi slutter forløbet af med et besøg i Københavns Byret og eleverne indsamler selv data til et afsluttende projekt, som også træner de taksonomiske niveauer inden eksamen.

Viden og begreber:
Definition af kriminalitet, Hvordan måles kriminalitet, bl.a. mørketal
Social arv og kriminalitet
Pierre Bourdieus teori om ulighed og kriminalitet
SNAP-modellen
Merton, Sutherland og Hirschis teorier
Retssystemets indretning og magtens tredeling
Hobbes, Betham og Foucault om straf
Den retfærdige straf (Kant)
Den nyttige straf (Utilitarisme)
De danske politiske partiers holdninger til straf og kriminalitet - værdipolitisk venstre- og højre

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
social differentiering og kulturelle mønstre
politiske ideologier, skillelinjer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer