Holdet 2g3g Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Kristian Emil Paludan, Louise Strange
Hold 2025 Ng/2g3g Ng (2g3g Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige
Titel 2 Hvorfor synker Mekong-deltaet?
Titel 3 Havforsuring og muslingeproduktion i Washington
Titel 4 Mosasaurer, Mørtel, Markkalk og Masseuddøen
Titel 5 Kritiske råstoffer i Atacama
Titel 6 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige

Emnet tager udgangspunkt i den hastige byudvikling, som sker i hele verden, og de udfordringer, det skaber. Der er behov for at reducere byernes forbrug af råstoffer og den negative påvirkning af klodens miljø og klima. Samtidig er det nødvendigt at skabe bedre løsninger inden for transport, energiforsyning og byggeri for at imødegå de voksende problemer med trængsel, affald, temperaturstigning og klimaforandringer. Mange af løsningerne findes allerede, men udfordringen består i at vurdere, hvilke der er mest effektive og realistiske under de givne naturgeografiske og socioøkonomiske forhold.

Særlig vægt på:
Hvad betyder begrebet bæredygtighed?
Befolkningsudvikling og byer
Hvordan omstilles byens energiforsyning, særlig fokus på biobrændsel?
Hvordan bliver byggeri bæredygtigt?
Kan byen modstå klimaforandringer, især om varmeø-effekt?

Opgaver.
Feltarbejde om varmeø-effekt og overflader.
Beregning af biobrændsel.
Felttur til DAK om udstilligen Bæresygtigtigt byggeri - Video-opgave
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Urbane varmeøer 07-09-2025
Videoaflevering fra museum 14-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor synker Mekong-deltaet?

I dette forløb har eleverne arbejdet med Mekongfloden som case med fokus på samspillet mellem naturgrundlag, menneskelig aktivitet og geopolitiske interesser. Forløbet tog udgangspunkt i flodens forløb og udviklingen af fluviale landskaber fra øvre til nedre løb med særligt fokus på Mekongdeltaet i Vietnam.

Der blev arbejdet med flodprocesser, erosion, transport og sedimentation samt betydningen af monsunnedbør for vandføring og sedimenttransport i Mekongsystemet. Eleverne undersøgte herefter, hvordan menneskelige indgreb påvirker flodens dynamik, herunder især sandminedrift i Cambodja og konsekvenserne for sedimentbalancen i deltaet. I den forbindelse blev der inddraget en artikel om landvinding i Singapore og den regionale efterspørgsel efter sand som ressource.

Forløbet behandlede desuden opdæmning og vandkraftudbygning i Mekongsystemet med særligt fokus på de kinesiske dæmninger i flodens øvre løb. Eleverne arbejdede med konsekvenserne for vandføring, sedimenttransport, økosystemer og levevilkår i de nedstrømsliggende lande. Der blev desuden diskuteret geopolitiske spændinger og modstridende interesser mellem staterne i Mekongregionen, herunder forholdet mellem økonomisk udvikling, energiforsyning, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.

Forløbet har bidraget til arbejdet med naturgeografiske processer, menneskets påvirkning af naturgrundlaget samt interessekonflikter knyttet til udnyttelse af naturressourcer. Derudover har eleverne arbejdet med analyse og vurdering af geografiske problemstillinger på forskellige skalaer samt anvendelse af faglige begreber og modeller til forklaring af komplekse sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Havforsuring og muslingeproduktion i Washington

I dette forløb har eleverne arbejdet med havforsuring med udgangspunkt i muslingeproduktion ved USA’s vestkyst, særligt i Washington State, hvor ændringer i havmiljøet har påvirket mulighederne for opdræt af muslinger og østers.

Forløbet tog udgangspunkt i den globale havforsuring som følge af stigende atmosfærisk CO₂-koncentration og havenes optag af kuldioxid. Eleverne arbejdede med de kemiske processer bag havforsuring, herunder kulstofkredsløbet, ændringer i havvandets pH samt betydningen for kalkdannende organismer. Der blev desuden arbejdet med sammenhængen mellem menneskeskabte CO₂-udledninger og ændringer i havmiljøet.

Derudover blev der sat fokus på lokale og regionale årsager til kystforsuring. Eleverne undersøgte betydningen af eutrofiering og nedbrydning af organisk materiale samt upwelling langs USA’s vestkyst, hvor koldt og CO₂-rigt bundvand transporteres op til overfladen. Forløbet behandlede samspillet mellem globale klimaændringer og lokale naturgeografiske processer samt konsekvenserne for økosystemer og erhverv knyttet til kystområder.

Gennem arbejdet med casen har eleverne arbejdet med naturgeografiske kredsløb og processer, menneskets påvirkning af miljø og klima samt analyse af komplekse miljøproblemstillinger på både lokal og global skala. Derudover har forløbet bidraget til forståelse af samspillet mellem naturvidenskabelige forklaringer, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mosasaurer, Mørtel, Markkalk og Masseuddøen

Dette forløb er i princippet tre separate forløb/spor men som har været bundet sammen af lokationen Stevns Klint og den kalk den er dannet af.

Det første spor har været på dannelsen af Stevns klint og udledningen af den geologiske historie. Fokus har været på at forstå dannelsen af sedimentære bjergarter som kalk i marine miljøer og hvordan kalken kan fortælle os om det miljø den er blevet dannet under, samt forskellen mellem kemiske betegnelse, mineral og bjergart
Vi har arbejdet med begreberne sporfossiler, relativ og absolut datering og haft fokus på Stenos 4 stratigrafiske principper til at udlede en dannelseshistorie.
Et andet fokuspunkt har været den geologiske tid, og livets historie og masseuddøener. Et særligt fokus har været på kridt-palæogen/mesozoikum-kænozoikum grænsen.


Det andet spor har fokuseret på kalk som ressource og kalkens anvendelser. Her har vi ønsket i sær at besvare spørgsmålet, hvorfor kalker vi egentlig markerne?. Gennem dette sideforløb har vi altså haft fokus på jordtyper i Danmark, især sandjorde overfor lerjorde, i forhold til næringstilgængelighed, roddannelse, dræning og vandretention.

Det sidste spor har handlet om kalk som en del af kulstofskredsløbet, og har bundet de to tidligere spor sammen. Hvordan indgår udnyttelsen og dannelsen af kalk i det globale system? og er kalk et bæredygtigt materiale?

Forløbet blev afsluttet med stor ekskursion til Boesdal ved Rødvig Stevns.

Opgaver:
Porøsitetsundersøgelse af 4 kalkbjergarter
Kalks påvirkning på nedsivningen i lerjord
Feltarbejde på Stevns Klint: jagt på sporfossiler i limstenen
Feltarbejde på Stevns Klint: højdemålinger af klinten
Feltarbejde på Stevns Klint: udledning af dannelseshistorie



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kritiske råstoffer i Atacama

I dette forløb har eleverne arbejdet med kritiske råstoffer til den grønne omstilling med fokus på kobber- og litiumudvinding i Atacamaørkenen i Chile. Forløbet tog udgangspunkt i sammenhængen mellem naturgrundlag, geologiske processer, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.

Eleverne arbejdede med de naturgeografiske forhold, der forklarer Atacamaørkenens ekstreme tørhed. I den forbindelse blev der arbejdet med klimazoner i Chile med udgangspunkt i Köppens klimaklassifikation samt det globale vindsystem, stigningsregn og føhneffekt, herunder den såkaldte zonda-vind. Forløbet behandlede samspillet mellem atmosfæriske processer, topografi og regional klimadannelse.

Der blev desuden arbejdet med geologiske processer knyttet til Andesbjergenes subduktionszone og deres betydning for dannelsen af metalliske råstoffer. Eleverne undersøgte sammenhængen mellem pladetektonik, magmatiske processer og malmdannelse. I den forbindelse arbejdede eleverne også med seismiske bølger, måling af jordskælv samt anvendelsen af seismiske data til undersøgelse af Jordens indre og identifikation af subduktionszoner.

Som case arbejdede eleverne med kobberminen Chuquicamata og litiumudvinding i Salar de Atacama. Med udgangspunkt i dokumentaren The Dark Side of Copper og supplerende videomateriale blev der arbejdet med miljømæssige konsekvenser af minedrift, herunder vandforbrug, påvirkning af lokale vandressourcer og luftforurening. Derudover blev der diskuteret arbejdsforhold, forskelle mellem åbne og lukkede miner samt perspektiveringer til minedrift i Bolivia.

Forløbet har bidraget til elevernes forståelse af samspillet mellem geologiske processer, klima, ressourceudnyttelse og den grønne omstilling. Eleverne har desuden arbejdet med interessekonflikter knyttet til bæredygtighed, miljøpåvirkning og globale forsyningskæder samt anvendelse af naturgeografiske modeller og data til analyse af komplekse problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer