Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
|
Lærer(e)
|
Karen Mohr Pind
|
|
Hold
|
2025 bk/2g3g bk (2g3g bk)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Farvelære
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Antikkens Grækenland
Vi har haft overraskende få moduler i disse uger.
Vi ser på antikken - eller mere præcist de tre perioder: Arkaisk periode, Klassisk periode og Hellenistisk periode.
Gennemgang af karakteristika ved særligt skulpturer, men også lidt arkitektur.
Praktisk: Tegning af søjler, modellering af en kropsdel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Renæssancen i Europa
Vi ser på både malerier og skulpturer og en smule arkitektur fra perioden 1350-1550.
Arven fra det antikke Grækenland ses tydeligt i skulpturerne, hvor især de klassiske træk kan genkendes.
Udviklingen af perspektivet.
Et kort kig på Nordeuropa - Jan van Eycks maleri af Arnoldfinis trolovelse.
En enkelt kvindelig kunstner, Sofanisba Anguissola. Det er den første kvindelige kunstner vi støder på.
Praktisk: Indtegning af perspektivlinjer på malerier og fotos. Tegning af kasser med hhv 1, 2 og 3 forsvindingspunkter. Tegning af en bygning eller af gangene på RG.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Barokken
Barokken følger efter renæssancen, og har også stadig arven fra antikken med sig. Nu mere inspireret af den hellenistiske periode end af den klassiske.
Barokken kan lide drama - bevægelse og action, teater og historier.
Vi ser det i både skulpturer og malerier. På malerierne både som motiver og som claire obscure effekter (kampen mellem lyset og skyggen.
Vanitas motivet udvikles 'Momento mori' (husk at du skal dø). Kunsten minder om at alle skal dø, at livet på et tidspunkt slutter. Det er en slags 'ligestilling' af konger, paven, almindelige mennesker og fattige - og en påmindlese om at bruge sit liv godt.
Der er nu så meget kontrol over perspektivets regler, at man kan snyde med dem. Barokken snyder både i arkitekturen (søjlegange der ser super lange ud selvom de er ganske korte, kirkekupler der slet ikke findes og malede udsigter og karnapper der kun er malerier). Barokken opfinder synsbedraget og anamorfosen.
Praktisk:
Farvekridttegning af stilleben (fra foto)med fokus på lys og skygge.
Vanitas foto-selvportræt uden person.
Et synsbedrag - tegning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Guldalderen og til realismen (Skagen)
Guldalderen - som I garanteret kender fra dansk og historie - var perioden 1800-1850.
Snak om periodens værdier - borgerskabets værdier. Kunstnernes fokus på familieværdier, og nationalromantik. Alt er idyllisk og pænt.
På et tidspunkt bliver det pæne for meget. Reaktionen bliver at nye motiver kommer til - almindelige mennesker, fattige, hverdags situationer som det f.eks ses hos Skagensmalerne. Anna Ancher viser os fiskernes familier - madlavning, vaccination, håndarbejde, børnepasning. Michael Ancher har fokus på fiskernes liv. P.S.Krøyer på medlemmerne af kunstnerkolonien på Skagen.
Praktisk: Vi tegner personfigurer - muligvis orker og elvere.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Impressionismen
Med fokus på både de franske impressionister - især Monet, Morrisot, Degas m.fl. og de danske Anna Ancher, P.S.Krøyer og Theodor Phillipsen ser vi på malemåden og de nye motiver.
Det er i første omgang malmåden der ændrer sig - vi kunne godt se det på Anna Ancher og P.S.Krøyer i sidste del af Skagens kolonoiens periode.
Malerierne har fokus på lyset og farverne. Vandet der reflekterer solstrålerne, solen gennem bladene osv. Motiverne bliver tit m ere lsyet opg farverne end de afbilledede genstande og personer.
Praktisk: malevideo med åkander (akvarelpapir) og eget valg motiv skildret impressionistisk (lærred og acrylmaling).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ekspressionismen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
De 'halvabstrakte'
Sonja Ferlov Mancoba, Asger Jorn og Eiler Bille
Sonja Ferlovs skulptur på administrationsgangen undersøges - vi ser billeder af flre af hendes værker. De organiske træk, der får os til at lede efter træk/figurer i kan genkende - menneker, dyr, væsner. Delvist abstrakt delvist figurativt.
Ricard Mortensen, vi ser på en del værker men især på Venezia Suiten i aulaen. Igen delvist abstrakt (ikke figurativt med figurer vi kan genkende) men med tydelig rumfornemmelse. Men selvomder er dele der givr rumfornemelse er et ikke et konkret rum - rumkonstruktionen brydes. Flader, linjer og farver givr en rumfornemmelse som dog stadig virker abstrakt og brudt.
Vi ser på enkelte af Ejler Biles værker, men skolen ejer ikke noet af ham - og vi ser ike ligesåmeget på hans værker som på de to andres.
Praktisk: enten en lile stentøjsfigur a la Sonja Ferlovs eller/og en kridttegning/et akrylmaleri a la Ricard Mortensen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
CoBrA
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
PopArt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Propagande plakater - Streetart og samtidskunstner
En bred vifte af alt muligt - nogle værker ældre men hovedparten nyt.
Propaganda plakater: Oplæg med Hitlers plakater, USSRs plakater, Valgplakater mv ser vi på kunst benyttet til propaganda. Også helt nye eksempler på propagande i plakatform. Praktisk: i grupper en propagandaplakat for en selvvalgt sag.
Streetart: Vi ser på stretartværker fra de sidste 15 år, analyse af virkemidler og indhold. Fokus på afsender - budskab - modtager. Politiske emner.
Banksy - herunder både værker og filmen 'Banksy does New York'.
Julian Beever og anamorfoser - som vi så allerede i barokken.
En lile praktisk øvelse med en streetart-egnet skitse ('hvis du fik en mur i København ...' Både parafrasr og nye idéer er ok.
værker fra 'Best og Streetart (flere årstal)', Streetart Utopia, Streetart Copenhagen mv.
Mulighed for at male på kældervæggene under projektet.
Blandende samtidskunstnere - vi ser på en samling kunstnere ud over stretartkunstnerne - både maleri, skulptur, installation mv. Kan man sige noget samlet - eller hvad sker der i samtidskunsten?
Bl.a Galschøith, Ai Weiwei.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Projekt 'Fremtid'
Tidspunktet er ikke fastlagt . men det bliver i april
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71487860100",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71487860100",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71487860100"
}