Holdet 2wm ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Nicolai Stenbæk Bentsen
Hold 2024 ng/wm (2wm ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Global opvarmning: Klimatilpasning (skybrud)
Titel 2 Global opvarmning: Begrænsninger (Energi)
Titel 3 Pladetektonik
Titel 4 Global opvarmning: Årsager og konsekvenser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Global opvarmning: Klimatilpasning (skybrud)

Der er taget udgangspunkt i begreberne 1) årsager til global opvarmning, 2) konsekvenser af global opvarmning (impacts), 3) begrænsning af global opvarmning (mitigation) og 4) tilpasning til klimaforandringer (adaptation).
Forløbet knytter sig til forløbet "Global opvarmning: Årsager og konsekvenser" i forhold til nedbørsdannelse.

I dette forløb er der indledningsvis arbejdet med tilpasning til klimaforandringer contra begrænsning af global opvarmning (mitigation), hvorefter der har været fokus på hvordan man kan klimatilpasse byer i Danmark for at reducere problemerne ved skybrud.

Eleverne har således arbejdet med skybrudshændelsen over København 2 juli 2011 og med byens sårbarhed ved skybrud.
Eleverne har arbejdet med spildevand og spildevand-/kloaksystemets indretning herunder rensningsanlæg. Herunder at spillevands-/kloaksystemet i Hovedstadsområdet er udfordret af øget risiko for kloakoversvømmelser som følge af både global opvarmning og voksende befæstningsgrad.

Eleverne har arbejdet innovativt med egne løsninger på kloakoversvømmelser med fokus på bl.a. de tre aspekter af bæredygtighed. Disse er præsenteret for andre grupper gennem tre-til-te. Eleverne har sammenlignet egne og andre gruppers løsninger med HOFORs planer for klimasikring herunder separat kloakering.
I forbindelse med de tre aspekter af bæredygtighed er FN-s verdensmål introduceret

Eleverne har i den forbindelse arbejdet med
- de tre hydrologiske kredsløb
- den almindelige vandbalanceligning og byens særlige vandbalanceligning, herunder befæstningsgradens betydning for vandbalanceligningen
- Oplande og vandskel
- Nedbørsforholdene i Danmark henover året
- Vandbalanceligningens betydning for grundvandet

I tilgift til arbejdet med skybrud har eleverne arbejdet med grundvandsdannelse, grundvandsforurening, grundvandsrensning og anvendelsen af grundvand som drikkevand.

Empirisk arbejde
Eleverne har gennemført forsøg på skolens forsøgstag med grønne tage, hvor de har simuleret et skybrud. Forsøget står i stedet for feltarbejde
Eleverne har i par beregnet befæstningsgraden for et tildelt udsnit af skolens areal ud fra luftfotos

Supplerende stof
Arbejdet med skybrud og skybrudssikring opfattes som supplerende stof

Læremål:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶  forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶  FNs Verdensmål for bæredygtigudvikling


2.1 Faglige mål
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶  udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregning af befæstelsesgrad på RG ud fra luftfoto 11-09-2025
Innovations PowerPoint 17-09-2025
FORSØG med forsøgstag 06-10-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Global opvarmning: Begrænsninger (Energi)

Dette forløb ligger forud for forløbet "Global opvarmning: Årsager og konsekvenser" og i forlængelse af forløbet "Global opvarmning: Klimatilpasning (skybrud)". Der er således i dette forløb arbejdet med mulighederne for at begrænse global opvarmning (mitigation) gennem erstatning af fossile brændstoffer med vedvarende energi.

Eleverne har i fællesskab arbejdet med forskellige former for energiproduktion og forskelle i deres CO2-udledning og med begreberne bæredygtighed og klimaaftryk. De har på den baggrund i grupper arbejdet med forskellige former for vedvarende/CO2-neutrale energikilder/teknologier og mulighederne for gennem disse at indfri klimalovens ambition om klimaneutralitet Danmark i 2045. Der er arbejdet med de tre former for bæredygtighed ved de forskellige energikilder. Der er vidensdelt mellem grupperne om alle emnerne gennem tre-til-te.
Der er arbejdet med vindenergi, solenergi, vandenergi, biobrændsel, atomkraft, geotermi, naturgas og transportsektoren.
På den baggrund er der  i fællesskab dybden med den danske elektricitetsproduktion og elektricitetsforbrug henover året herunder import og eksport af elektricitet. Derudover er eleverne introduceret til de overordnede linjer i den danske klimapolitik og Power-to-x.

Eleverne har i tilknytning hertil trænet kulstofkredsløbet med fokus på de biologiske processer og den menneskelige indgriben i kredsløbet. Begrebet CO2-neutralitet er gennemgået. Den kemiske udveksling mellem hav og atmosfære er kort berørt. Desuden er der arbejdet med udviklingen i det globale energiforbrug/produktion og forskellige landes energiforbrug. Iden forbindelse er der arbejdet med hvilken betydning befolkningstallet og BNP per indbygger har for et lands energiforbrug. Der er arbejdet med forskellen på et lands totale energiforbrug og energiforbruget per indbygger.

Empirisk arbejde
Eleverne har opmålt arealet og temperaturen af deres eget hjem og undersøgt hjemmets energiforbug og energikilder. På den baggrund og under inddragelse af andre personlige forhold har eleverne beregnet deres eget klimaaftryk.

Supplerende stof
Der er ikke arbejdet med supplerende stof

Læremål:
Jordens og landskabernes processer
̶ ̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


2.1 Faglige mål
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om mit eget hjem 27-10-2025
screenshot klimaaftryk 27-10-2025
Energi fremlæggelse PPT 13-11-2025
Genaflevere energi fremlæggelse PPT 19-11-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 Pladetektonik

Forløbet tager udgangspunkt i den pladetektoniske model og der er overordnet arbejdet med hvordan pladetektonikken kan forklare fænomener som dybsøgrave, bjergkæder og ikke mindst jordskælv og vulkaner.

Eleverne har arbejdet med jordens opbygning i forskellige sfærer, drivkraften bag pladetektonikken og de fem typer af pladegrænser. Eleverne er introduceret til hotspots  og hvordan man ud fra jordskælvsbølger kan få viden om opbygningen af jordens indre. Eleverne er desuden  introduceret til jordens dannelse og udvikling samt forskellige empiriske beviser for den pladetektoniske model.

Der er arbejdet med den almene model for vulkanudbrud ud fra begreber som tryk, temperatur, størkning og gasindhold. Der er desuden arbejdet med de forskellige typer vulkaner, hvor de befinder sig i forhold til de fem pladegrænser og hvordan man ud fra magmaens viskositet kan forklare vulkanernes form og eksplosivet (VEI). Der er i den forbindelse arbejdet med hvad der kendetegner en farlig vulkan.

I forløbet er der arbejdet med at forstå forskellen på epicenter og hypocenter og med at aflæse richtertallet ud fra ankomsttiderne for p- og s-bølge og amplituden på det største udsving på seismogrammet. Eleverne har i grupper arbejdet med ud fra ankomsttiderne for p- og s-bølger at triangulere og lokalisere epicentret for jordskælv. I den forbindelse er der arbejdet med længde- og breddegrader. Desuden har eleverne arbejdet med at jordskælv kan have forskellige dybder og hvor de forskellige typer jordskælv befinder sig i forhold til de fem pladegrænser. I den forbindelse er https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html anvendt.

Desuden er der arbejdet med det geologiske kredsløb og de forskellige typer bjergarter. I den forbindelse har eleverne trænet at genkende udvalgte bjergarter (granit, basalt, størknet lava, sandsten, kalksten, saltsten, obsidian og marmor) og koble disse til det geologiske kredsløb

Afslutningsvis er der arbejdet med hvilke almene og specifikke samfundsforhold og naturforhold der er bestemmende for dødeligheden af naturkatastrofer. I den forbindelse er begrebet BNP per indbygger inddraget igen ligesom begreberne landetyper, befolkningstæthed, HDI-indeks og diverse udviklingsindikatorer er inddraget

Empirisk arbejde
1) Eleverne har i par arbejdet med https://ds.iris.edu/wilber3/find_event (GIS) og selv fundet seismogrammer for et selvvalgt jordskælv. På den baggrund har de med de digitale kort, et atlas, lineal og passer indtegnet cirkler og lokaliseret jordskælvet på et udleveret regionalt analogt kort (Sydamerika, Asien, Nordamerika eller Mellemamerika). På kortet har eleverne tilføjet diverse pladetektoniske detaljer.
2) Elever har i grupper klassificeret en række udleverede bjergarter på en planche som de selv har tegnet

Supplerende stof
Jordskælvstriangulering og dødelighed af naturkatastrofer

Læremål
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screencast bjergarter (max 5 minutter) 16-01-2026
Parrapport om jordskælvstriangulering 02-02-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Global opvarmning: Årsager og konsekvenser

Dette forløb ligger i forlængelse af forløbene Global opvarmning: Klimatilpasning (skybrud) og  Global opvarmning: Begrænsninger (Energi). Der fokuseres i dette forløb på 1) årsager til global opvarmning, 2) konsekvenser af global opvarmning (impacts) og 3) begrænsning af global opvarmning (mitigation) berøres igen.
Der trækkes desuden på forløbet forløbet Pladetektonik i forhold til dødelighed af naturkatastrofer

Ift årsager til global opvarmning er der arbejdet med atmosfærens opbygning og drivhuseffekten. I den forbindelse er der arbejdet med de forskellige menneskeskabte drivhusgasser og deres opvarmningsevne (C02-ækvivalenser) samt fra hvilke sektorer de udledes fra. Derudover er der arbejdet med hvordan tilbagekoblingsmekanismer (særligt is-albedo tilbagekoblingen) kan være med til at forstærke eller begrænse den menneskeskabte globale opvarmning, særligt i de polare egne. Eleverne hare arbejdet kort med strålings- og energibalancen.

I forhold til konsekvenser af global opvarmning er de forskellige klimatiske ændringer berørt.

I forhold til begrænsninger af global opvarmning er der arbejdet med begrebet klimascenarier og med Parisaftalen og dens målsætning om max 1,5-2 grads opvarmning og den aktuelle status på globale udledninger. Her trækkes på forståelse fra energiforløbet

I forløbet er der arbejdet med længdegrader og breddegrader og med klimazoner og plantebælter og med at kunne placere hydrotermfigurer i forhold til disse. I forløbet er der arbejdet med betydningen af solvinklen og forskelle i solviklen på forskellige breddegrader samt solvinklens ændring henover året og døgnet med brug af globus.
Der er arbejdet med at forklare hvorfor nogle egne er varme mens andre er kolde og hvorfor nogle egne har store forskelle mellem sommer og vinter mens andre har små forskelle. I den forbindelse er der arbejdet med betydningen af albedo, solvinkel, kystklima og fastlandsklima og med betydningen af havstrømme og et områdes højde over havet.  
I forløbet er der arbejdet med vinddannelse, corioliseffekten, termiske og dynamiske høj- og lavtryk, den globale atmosfæriske cirkulation og hvad dette betyder for nedbøren. Der har været særlig fokus på monsunvindene og nedbørsforholdene i Asien.
Der er arbejdet med  nedbørsdannelse, luftens dugpunktskurve og aktuel og relativ luftfugtighed og stigningsregn. Fugtadiabatisk nedkøling eller Føhn-vinde eller frontregn er kun berørt kort.
Eleverne har trænet læsning af hydrotermfigurer og temperaturkort

Empirisk arbejde:
Forsøg med albedo (rapport), forsøg med sand og vands opvarmning vha lys (Rapport). Forsøg med luftensdugpunkt (rapport). Lærerforsøg med termisk cirkulationscelle (minirapport).

Læremål:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

2.1 Faglige mål
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om opvarmning af sand og vand 17-03-2026
Rapport om sort og hvid plade 17-03-2026
Rapport om dugpunktsforsøg 27-04-2026
Miniopgave om konvektionscelle 03-05-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer