|
Titel
3
|
Pladetektonik
Forløbet tager udgangspunkt i den pladetektoniske model og der er overordnet arbejdet med hvordan pladetektonikken kan forklare fænomener som dybsøgrave, bjergkæder og ikke mindst jordskælv og vulkaner.
Eleverne har arbejdet med jordens opbygning i forskellige sfærer, drivkraften bag pladetektonikken og de fem typer af pladegrænser. Eleverne er introduceret til hotspots og hvordan man ud fra jordskælvsbølger kan få viden om opbygningen af jordens indre. Eleverne er desuden introduceret til jordens dannelse og udvikling samt forskellige empiriske beviser for den pladetektoniske model.
Der er arbejdet med den almene model for vulkanudbrud ud fra begreber som tryk, temperatur, størkning og gasindhold. Der er desuden arbejdet med de forskellige typer vulkaner, hvor de befinder sig i forhold til de fem pladegrænser og hvordan man ud fra magmaens viskositet kan forklare vulkanernes form og eksplosivet (VEI). Der er i den forbindelse arbejdet med hvad der kendetegner en farlig vulkan.
I forløbet er der arbejdet med at forstå forskellen på epicenter og hypocenter og med at aflæse richtertallet ud fra ankomsttiderne for p- og s-bølge og amplituden på det største udsving på seismogrammet. Eleverne har i grupper arbejdet med ud fra ankomsttiderne for p- og s-bølger at triangulere og lokalisere epicentret for jordskælv. I den forbindelse er der arbejdet med længde- og breddegrader. Desuden har eleverne arbejdet med at jordskælv kan have forskellige dybder og hvor de forskellige typer jordskælv befinder sig i forhold til de fem pladegrænser. I den forbindelse er https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html anvendt.
Desuden er der arbejdet med det geologiske kredsløb og de forskellige typer bjergarter. I den forbindelse har eleverne trænet at genkende udvalgte bjergarter (granit, basalt, størknet lava, sandsten, kalksten, saltsten, obsidian og marmor) og koble disse til det geologiske kredsløb
Afslutningsvis er der arbejdet med hvilke almene og specifikke samfundsforhold og naturforhold der er bestemmende for dødeligheden af naturkatastrofer. I den forbindelse er begrebet BNP per indbygger inddraget igen ligesom begreberne landetyper, befolkningstæthed, HDI-indeks og diverse udviklingsindikatorer er inddraget
Empirisk arbejde
1) Eleverne har i par arbejdet med https://ds.iris.edu/wilber3/find_event (GIS) og selv fundet seismogrammer for et selvvalgt jordskælv. På den baggrund har de med de digitale kort, et atlas, lineal og passer indtegnet cirkler og lokaliseret jordskælvet på et udleveret regionalt analogt kort (Sydamerika, Asien, Nordamerika eller Mellemamerika). På kortet har eleverne tilføjet diverse pladetektoniske detaljer.
2) Elever har i grupper klassificeret en række udleverede bjergarter på en planche som de selv har tegnet
Supplerende stof
Jordskælvstriangulering og dødelighed af naturkatastrofer
Læremål
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
|