Holdet 2025 bi/wm - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Mette Drude Kjær Markussen
Hold 2025 bi/wm (1wm bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er liv?
Titel 2 Økologi: skoven og biodiversitet
Titel 3 Biodiversitet - er det på unges dagsorden?
Titel 4 Hvem er morderen? -DNA i retsgenetik
Titel 5 Hvad har jeg arvet?
Titel 6 Kan jeg få børn?
Titel 7 Evolution og Homo futuris?
Titel 8 Hvordan virker kroppens kredsløb?
Titel 9 Hvad skal vi spise?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er liv?

Første forløb har fokus på Introduktion til naturvidenskabelig og  biologisk metode med afsæt i cellebiologi, cellulære processer (respiration, fotosyntese og gæring) samt intro til mikrobiologi og faktorer betydende for celles vækst.

Væsentligste arbejdsformer og pædagogisk fokus:
Lærerstyret undervisning, Udførelse af eksperimentielt arbejde, Skriftligt og mundtligt arbejde med fokus på tilegnelse af biologiske fagtermer, skuespil.

Kernestof:  
Pro- og eukaryote cellers opbygning, Funktion og evolution (Endosymbiont-teorien- skuespil), Livsytringer hos levende organismer, Ligheder og uligheder mellem plante og dyreceller og bakterier, fotosyntese og respiration, gæring, cellemembranen og transport over cellemembranen: Aktiv og passiv transport (osmose), endosymbiontteorien, introduktion til mikrobiologi, binær fission, mikrobiel vækstkurve, faktorer der betinger vækst, enzymer og deres betydning i vækst


Forsøg:
Mikroskopi af celler og plasmolyse i planteceller (rapport)
Påvisning af fotosyntese og respiration i elodea (journal)
Fotosyntese i spinat (rapport)
Kimfald, bakteriel vækst og vækstfaktorer (rapport)
Demoforsøg: Osmose i kartofler (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fordybelsesrum celler 15-12-2025
prøverum til mikroorganismer 26-01-2026
Fordybelsesopgave til mikroroganismer og vækst 26-01-2026
Prøverummet mikrobiologi 27-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økologi: skoven og biodiversitet

Forløbet har fokus på skoven som et eksempel på et økosystem samt hvilken betydning skoven og dens drift  har for biodiversiteten. Eleverne undersøger og sammenligner typer af skov; produktionsskove med nåle- og løvtræer, skove med naturnær skovdrift og egentlige naturskove. Klassen arbejder med forstmæssige drift og dræning af vandhuller og betydningen heraf ift. at sikre høj biodiversitet. og har som projekt arbejdet med at sætte biodiversitet på unges dagsorden og lavet TikTok videoer om biodiversitet.

Klassen tager ud og observerer forskellige typer af skov i Brøndbyskoven og arbejder kort med re-wilding og effekt heraf i dansk natur

Kernestof: Fotosyntese, respiration (samt gæring) er tidligere  gennemgået i forløb om celler, i dette forløb genemgås økosystemers struktur,  stofkredsløb med udgangspunkt i C-kredsløbet,  fødekæder versus net,  græsnings- og nedbryderfødekæder og energiflow/trofiske niveauer, samspil imellem arter og biodiversitet med blik på skoven, heterogene økosystemer versus homogene, habitat-areal og heterogentitets sammenhænge igen med fokus på skoven i DK.  Udgivelse om skoven fra KU Afdeling for makroøkologi: Diversitet i danske skove.


Arbejdsformer og pædagogisk fokus: Feltarbejde, projektarbejde og databehandling og datapræsentatation, elementer af innovation

Eksperimentelt:
Øvelse i felten: Sammenlignende skovundersøgelser i Brøndbyskoven (Rapport)
Øvelse: Energitab i en fødekæde, med melorme (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skov rapport 28-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Biodiversitet - er det på unges dagsorden?

Forløbet har fokus på unge og biodiversitet - i byrummet,  skoven m.m.
Naturvidenskabelig arbejdsmetode og faglig metode
optakt til biodiveristet i dansk skov til foråret.  Der er arbejdet med tekster fra KU og tværfagligt med samfundsfag og mediefag.

Kernestof: biodiversitet, artindeks og areal-heterogenitets sammenhængen

Arbejdsformer og pædagogisk fokus: Feltarbejde, projektarbejde og databehandling og datapræsentatation, elementer af innovation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvem er morderen? -DNA i retsgenetik

Forløb med fokus på DNAs rolle i retgenetikken, hvor holdet arbejder med at "løse" en mordsag fra start til slut. Eleverne arbejder med DNA molekylets struktur, proteinsyntese,  replikation samt PCR og elektroforeseprincippet gennemgås.

Pædagogisk fokus: Figur analyse, mundtlig fremstilling, træning af fagbrebernes anvendelse
Kernestof: DNA, replikation, Proteinsyntese, PCR og DNA gelelektroforese, DNA profilering (STR-regioner), mutationer - fokus på genmutationer.
suppelerende:
DNA fingerprinting metoden: http://biology-animations.blogspot.dk/2011/07/dna-fingerprinting-animation.html
PCR metoden:  http://www.youtube.com/watch?v=2KoLnIwoZKU

Forsøg:: DNA-gelelektroforese (hvem slog Mette ihjel?)
forsøg: Proteinsyntese
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport til proteinsyntese 20-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad har jeg arvet?

Forløbet dækker mendelsk 1. gensudspaltning, nedarvningsmønstre og nedarvning af udvalgte monogene egenskaber og sygdomme herunder gen- og kromosom-mutationer, mitose og meiose

Væsentligtse arbejdsformer og pædagogisk fokus:
Eksperimentelt arbejde i, skriftligt arbejde og figur og modelanalyse, opgaveløsning af forskellig karakter og selvevaluering, prøve, individuelt arbejde

Kernestof:
kromosomer og karyotyper, allele gener, dominansforhold, genotyper og fænotyper, arvelighedslære med 1- gens udspaltninger, krydsningsskemaer, ABO-blodtyper mutationer og monogene sygdomme og eksempler på nedarvningsmønstre/ stamtræer (autosomale og kønsbundne monogene sygdomme), kromosomfejl, celledelinger


Artikler:
Blødersygdom i de europæiske kongehuse (2013), Jakob Damgaard, Kaskelot (nr. 199)


Forsøg:
Blodtypebestemmelse (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport Blodtype bestemmelse 09-03-2026
Prøvereummet arv og genetik 10-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kan jeg få børn?

Forløbet dækker generel reproduktionsbiologi med kønsorganernes opbygning og funktion samt den hormonale regulering. Kort gennemgang af  befrugtning/graviditet og kort introduktion til fosterdiagnostik. Fokus på barnsløshed og kunstig befrugtning.


Væsentligste arbejdsformer og pædagogisk fokus:
Klasseundervisning, arbejde med forskellige medier til at øve mundtlighed, fokus på elevernes egne kroppe og udvikling samt stillingtagen ift. sundhedsmæssige problemstillinger fx. ift. hvornår, hvor sent  og hvordan man så kan få børn i DK?.

Kernestof: Kønsorganer, Celledelinegr, Kroppens hormonsystem, Mandlige og kvindelige kønsorganer, Regulering af kønshormoner hos mand og kvinde, Befrugtning, implantation og kort om fosterdiagnostik, årsager til barnløshed og nedsat reproduktionsevne (herunder kort om klamydia) samt metoder til kunstig befrugtning.


Supplerende stof:: Danskerne har ondt i forplantningen - politiken.dk

Eksperimentelt: Mikroskopi af katte-æggestok
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal til menstruationscyklus, kattens æggestok 26-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Evolution og Homo futuris?

Holdet arbejder med  mekanismerne bag evolution eksemplificeret ved udvalgte arter. Der gives eksempler på variation mellem uddøde og nulevende arter og deres tilpasninger samt gives en meget kort introduktion til menneskets evolution.

Kernestof, Darwins  evolutionsteori, mutationer, eksempler på variation, naturlig selektion og  tilpasning, artsdannelse (allopatrisk), resistensudvikling hos hovedlus (En fremtid uden evolution- Viden om).

Arbejdsformer: lærerstyret tavleundervisning, film, artikel-læsning

Supplerende:
Homo Futuris: Mennesket version 2.0 (2014). Ill.Videnskab
Viden om: "en fremtid uden evolution?" DR2


Forsøg:
Naturlig selektion - med bønner
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøverum: forplantning og hormonel regulering 21-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvordan virker kroppens kredsløb?

Kort forløb om kroppens organer, hjerte, kredsløb og lungerne.
Vi genopfrisker ogsa NV forløbet om kost og fordøjelse samt kostrelaret/livsstilsrelaterede sygdomme

Kernestof:
Hjerte, blodkredsløbet, lunger, åndedrættet og lungeventilation, puls, slagvolumen, minutvolumen, BT. kort intro til omstilling til fysiologisk arbejde. Kostens bestanddele og fordøjelse, samt kost/livstilsrelaterede sygdomme

Supplerende: fridyk med Stig Severinsen

Eksperimentelt:
Undersøgelser  af åndedræt og vitalkapacitet
Individuelle målinger af Blodtryk og puls
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvad skal vi spise?

Opsamling på NV forløb i biologi og kemi om kost, fedt og fordøjelse som er beskrevet nedenfor - samt perspektivering til livsstilsygdomme med fokus på diabetes m. fl.

NV :  dette forløb arbejder eleverne med at genopfriske fordøjelse samt kostens bestanddele og de forsøg som tidligere er blevet udført. Der bygges viderer på kulhydrats betydning for kroppen og hvordan glucosereguleringen foregår.
Eleverne har derudover på valgholdet undersøgt en livsstils (kost) releteret sugdom med fokus på opståen, behandling og forebyggelse.
I biologi blev ikostens bestanddele og funktion i kroppen introduceret. Derudover begrebet energibalance og stofskifte samt hvordan føden nedbrydes med udgangspunkt i fedtfordøjelse og enzymer (forsøg med lipase) belyst. Fordøjelsessystemet belv gennemgået som eksempel på et organsystem. Målet med forløbet var, at eleverne fik forståelse for naturvidenskabelig metode og kunne knytte faglige begreber til kost, kostens bestanddele fordøjelsessystemet og opbygning af kulhydrat, protein og fedt samt sætte deres viden i relation til egne kostvaner.  

Øvelser:
Efterligning af fedtfordøjelse
Metoder til at bestemme over og undervægt

Materialer læst i NV.:
Biologi C + B side 48-50
Biologi i udvikling side 86-89
Biologi i udvikling side 90-92

FVM: http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/
Folkesundhedsrapporten (2007), www.si-folkesundhed.dk, SIF
Det medicinerede menneske, Kap. 4: Fedme, DFU, KU: Christian fedme (pdf)

Materialer se pensum +  links
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/diabetes-2/hormoner-insulin-og-blodsukkerregulering/

På biologiholdet repeteres relevante dele af NV forløbet (kostens bestanddele, fordøjelse, enzymer og Fedtfordøjelses-forsøget) samt de øvelser som eleverne har gennemført i NV.eleverne arbejder endvidere kort  projektorienteret med at forstå og formidle en kost (livsstilsrelateret) sygdom for hinanden

Øvelse:
Efterligning af fedtfordøjelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer