Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
Fritz Albrechtsen Long
|
|
Hold
|
2025 ke/h (1h ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
NV-tema Fedt
NV forløbene for allle grundforløbsklasser fandt sted i august til oktober. Her følger en beskrivelse af det tværfaglige forløb i biologi og kemi: I biologi introduceres kostens bestanddele (med fokus på fedt) og funktion i kroppen. Derudover belyses begrebet energibalance og stofskifte samt hvordan føden nedbrydes med udgangspunkt i fedtfordøjelse og lipase.
I kemi introduceres modelbegrebet om molekylers opbygning, kovalent binding, polære og upolære stoffer og fedtstoffers opbygning og opløselighed. Derudover belyses forskellige typer af fedtstoffer, deres opbygning og egenskaber.
Målet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for naturvidenskabelig metode og kan knytte faglige begreber til kost, fordøjelse og kemisk opbygning af fedt samt sætte deres viden i relation til egne kostvaner.
Arbejdsformer og pædagogisk fokus: Eksperimentelt arbejde i begge fag med udgangspunkt i demoforsøg, laboratorieforsøg og opstilling af hypoteser, opgaveløsning i individuelt og i grupper, figur- og model-analyse og frembringelse og brug af en lineær standardkurve, journalskrivning, tavleundervisning og induktivt undersøgende elevarbejde
Som evaluering indgår skriftlige arbejder og mundtlig eksamen.
Øvelse: Efterligning af fedtfordøjelse (biologi journal)
Øvelse: Fedt i chips (kemi journal)
Repetition af nv-stoffet med henvisning til de tilhørende sider i lærebogen:
Elektronparbinding, elektronprikformel, struktur, polære bindinger, polære molekyler, blandbarhed, hydrofile og hydrofobe grupper, "fire-reglen", smelte- og kogepunkter, destillation (bortkogning af pentan fra fedt - chips-forsøget).
Stofklasser: Alkoholer, carboxylsyrer, estere. Reaktionstyper: Addition og substitution.
Systematiske navngivningsregler for simple carbonhydrider og stofklasser.
Sidetal i Basiskemi C med relevans til ovenstående:
53, 56-60, 67-75, 117-123, 144-147.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Det kemiske reaktionsskema
Molbegrebet introduceres ved at sammenligne med sixpacks af øl og sodavand og de grundlæggende størrelsesformler for molarmasse og koncentration introduceres med regneopgaver.
Introduktion til det kemiske reaktionsskema (reaktionsligning). Reaktanter, produkter, afstemning, "CHOkolademetoden", stofformler, forbrændingsreaktoner. Udfyldelse af beregningsskemaer.
Demoforsøg: Afbrænding af magnesium
Elevforsøg: Bestemmelse af molarmassen af lightergas med afsluttende afbrænding af den opsamlede gas (med sammenligning af drivhuseffekten af CO2, lightergas og bygas).
I dette forløb lægges vægten indledningsvis på simple carbonhydrider og deres navngivning og hvordan denne navngivning lægger grunden for al navngivning i organisk kemi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Lightergas
|
09-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Ioner og salte
Med afsæt i periodesystemet: Metaller og ikke-metaller, hovedgrupper og undergrupper, perioder, ioner og salte, fældningsreaktioner, saltes opløselighed, aktuel og formel koncentration.
Elevforsøg: Ophedning af af natron og Saltindhold i havvand - med kolorimetrisk fældningstitrering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Seneste tavle (18/12)
-
Vi samler op på beregningsskemaer og fortsætter med salte og lægger op til det kommende elevforsøg, hvor vi opheder natron.
-
,Helge Mygind et al.....: Basiskemi C, Haase, 2010; sider: 31-41, 46-47, 112-114
-
Seneste tavle (7/1)
-
Seneste tavle (8/1)
-
Ophedning af natron
-
Natron-journaler retur!
-
Opvarmning til prøven torsdag
-
Seneste tavle (12/1)
-
Individuel skriftlig prøve med papir og blyant indenfor de områder, vi har arbejdet med siden studieretningsstarten.
-
Seneste tavle (21/1)
-
Seneste tavle (26/1)
-
Vi gennemgår prøven på skærmen (der var to udgaver). Derefter mulighed for individuelle spørgsmål. Se også seneste tavle!
-
Guldbog-Kemi-C.pdf
-
Vi skal se nærmere på, hvad det vil sige, at et stof er opløst i vand og dermed får et (aq) på formlen. Og det fører os frem til den næste elevøvelse, som vi laver lige efter vinterferien.
-
Seneste tavle (28/1)
-
Præsentation af lab.øvelsen, vi laver efter vinterferien.
-
Bestemmelse af saltindholdet i havvand
-
Seneste tavle (2/2)
-
Lab.grupper
-
Lab.grupper - Havvand
-
Havvandsjournaler retur!
-
Under efterbehandlingen til journalen over saltindhold, skal vi se nærmere på "måleusikkerhed" og "systematiske fejl". Desuden om brugen af "decimaler" og antallet af "betydende cifre". Relevant i alle "regnefag"!
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Natron
|
15-01-2026
|
|
Prøve I
|
22-01-2026
|
|
Saltindhold i Øresund
|
18-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Syrer og baser
Eksempler på syrer og baser fra husholdning og køleskab: Afløbsrens, lagereddike, kulsyreholdige drikkevarer og hvad de består af. Herunder omtale af kulsyres nedbrydning til vand og CO2.
Definition af syrer og baser, syre-basereaktioner, korresponderende syre-basepar (forkortet S/B) samt kvalitativ beskrivelse af syrers og basers styrke.
Elevforsøg med bestemmelse af ethansyreindholdet i husholdningseddike ved kolorimetrisk titrering med natriumhydroxid.
Teoretisk: Vands ionprodukt og betydningen af forholdet mellem oxoniumioner og hydroxidioner i vandige opløsninger. Skelne mellem surhedsgrad og syrestyrke (kvalitativt). Definition af pH og pOH. Brug af LOG-tasten på matematisk lommeregner samt den omvendte funktion. Regne opgaver med simple pH-formler.
Praktisk: Elev-demo-forsøg med bestemmelse a hydronolysegraden i Lagereddike samt demoforsøg med pH-titrering af Lagereddike med stærk base. Kolorimetrisk titrering af Lagereddike gennemført som rent elevforsøg).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Syreindholdet i Lagereddike
|
17-03-2026
|
|
Prøve II
|
20-04-2026
|
|
Hydronolysegraden i Lagereddike
|
22-04-2026
|
|
pH-titrering
|
22-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mere organisk!
Den organiske kemi i 1.g har taget udgangspunkt i grundforløbets tema om fedtsyrer og triglycerider med vægt på polaritet og vandopløselighed.
Årets sidste dosis organisk kemi er dels en repetition og dels en systematisk gennemgang af de funktionelle grupper carboxylsyrer, estere, alkoholer med eksempler på deres fysiske og kemiske egenskaber.
Stikord: Elektronparbinding, polaritet, intermolekylære kræfter, hydrofile og hydrofobe grupper, "4-reglen".
Reaktionstyper: Addition, substitution, elimination, kondensation.
Praktisk: Demo: Påvisning af dobbeltbindinger med dibrom (se tidligere elevforsøg: Lightergas og Fedtindhold i chips).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Redox
Definition af redox-reaktioner startende med eksemplet på afbrænding af lightergas samt tidligere omtalte brug af "chokolademetoden" ved afstemning. Forbrænding af magnesium med opskrivning af reaktionsskema og elektronoverførsler. Brug af oxidationstrin som hjælp ved afstemning af ikke-simple redoxreaktioner med start i grundelementerne. Elektronoverførslerne omtales som "køb" og "salg" med atomerne som købere og sælgere.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#6
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Fedt
NV forløb i biologi og kemi: I biologi introduceres kostens bestanddele (med fokus på fedt) og funktion i kroppen. Derudover belyses begrebet energibalance og stofskifte samt hvordan føden nedbrydes med udgangspunkt i fedtfordøjelse og lipase.
I kemi introduceres modelbegrebet om molekylers opbygning, kovalent binding, polære og upolære stoffer og fedtstoffers opbygning og opløselighed. Derudover belyses forskellige typer af fedtstoffer, deres opbygning og egenskaber.
Målet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for naturvidenskabelig metode og kan knytte faglige begreber til kost, fordøjelse og kemisk opbygning af fedt samt sætte deres viden i relation til egne kostvaner.
Arbejdsformer og pædagogisk fokus: Eksperimentelt arbejde i begge fag med udgangspunkt i demoforsøg, laboratorieforsøg og opstilling af hypoteser, opgaveløsning i individuelt og i grupper, figur- og model-analyse og frembringelse og brug af en lineær standardkurve, journalskrivning, tavleundervisning og induktivt undersøgende elevarbejde
Som evaluering indgår skriftlige arbejder og mundtlig eksamen.
Øvelse: Efterligning af fedtfordøjelse (biologi journal)
Øvelse: Fedt i chips (kemi journal)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71564206271",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71564206271",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71564206271"
}