Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Svend Erik Rugh
|
|
Hold
|
2025 fy/d (1d fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
NV - perspektivering til fysik ( introduktion )
***************************************************************
NB NB denne undervisnings beskrivelse er pr 18. maj ikke
finpudset til perfektion.
Den skal rettes til så den bliver helt rigtig og passer med hvad vi
har arbejdet med og snakket om i 1d fysik C
*****************************************************************
Bemærkning om bog og supplerende noter
----------------------------------------------------------------------
1.d fysik C har læst efter grundbogen :
Vejen til Fysik C ( vor fysik bog ) :
-----------------------------------------------------
Knud Erik Nielsen & Esper Fogh
Vejen ril Fysik C
2. udgave ( 2015 )
Forlaget HAX
Alle noter til klassen
( og der er udleveret en del supplerende
noter af forskellig art ) er blevet udleveret
i papir udskrift ( en note til hver elev )
og bør også blive skannet ind som pdf dokumenter
( p.t. er kun ca. halvdelen af noterne skannet ind )
- de bør samles med passende overskrifter under
holdets ( 1d fysik ) dokumenter på lectio, som skal
oprettes
----
Introduktion : Klassen kom fra et længere NV forløb
I de allerførste introduktions moduler tog vi
udgangspunkt i - og snakkede videre om - det vi
har lært i NV/fysik forløbet :
En NV/fysik note blev omdelt i papir udskrift
--------------------------------------------------------------------------
* Hvad lærte vi i NV-fysik ? ( oversigt, 16 sider )
Vi tager udgangspunkt i NV forløbet ( som er et forløb med
små forsøg om begreber som bevægelsesenergi,
potentiel ennergi, forsøg med krater størrelse og perspektivering til
Dinosauernes uddøen )
Vi sammenligner energien i en asteoride
( med den størrelse og hastighed, som vurderes at være
faldet mod jorden for ca. 66 millioner år siden )
med menneskets årlige energi forbrug ( p.t. ca. 5 x 10^20 J / år )
Med afsæt i begreberne fra NV forløbet tager snakker vi om
nogle vigtige emner i fysikken :
* Hastighed, acceleration, tyngdeacceleration
* potentiel og kinetisk energi
----
Endvidere forklares :
* Hvordan sætter man tal ind i en formel ?
* Hvordan regner man med ENHEDER i fysikken ?
( man regner med fysiske enheder ligesom man
regner med brøker )
* Eksponentiel notation
( hvad vil det sige at skrive store og små tal i
eksponentiel notation )
* Præfixer ( milli, kilo, Mega, ... mm )
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
FF 1.1 Fra Aristarchos til Cavendish
Sammen med oldtidskundskabs og historie lærer Susse Sjørslev Christensen
lavede vi et flerfagligt forløb ( FF 1.1 ) hvor klassen 1.d blev inddelt i 8 grupper
som hver skulle pæsentere en besvarelse af en af 8 opgaver ( der både indeholdt
en del om fysik og en del om historie ) om
* Aristarchos
* Archimedes
* Erastothenes
* Ptolomæus og Hypatia
* Copernicus
* Galilei og Bruno
* Tycho Brahe og Kepler
* Newton og Cavendish
Det er et ret stort spænd i tid, fx fra Erastothenes som vurderede
størrelsen af jordkloden til Cavendish som bygger på Newton og
kan bestemme massen af jorden.
Med de to bestemmelser kan
Cavendish vurdere den gennemsnitlige densitet af jordkloden
til at være ca. 5.5 gange vands densitet. ( Der må altså være et
materiale inde i centrum af jorden som har betydelig højere densitet
end det materiale vi finder på overfladen af jorden )
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energi i mange former ( og fysik prøve i energi )
Vejen til Fysik C :
-----------------------
side 42-49: Energiomsætning, energikæder,
energi og om begrebet effekt
side 54-61: Varmeenergi, varmefylde
side 57 : Tre temperatur skalaer
( Celcius, Kelvin, Fahrenheit )
side 62-66: Fordampning og smeltning
side 70-72: Brændværdi og nyttevirkning
side 74-77: Mekanisk-, potentiel-, og kinetisk-energi
side 78-82: Energi i kroppen
Vi snakker vi om hvor stor bremselængde er for en bil
der er i fart med farten v
* En supplerende note blev udarbejdet om
" bremselængden for en bil i fart "
( Bremselængden vokser proportionalt med bevægelsesenergien,
dvs. bremselængden vokser med kvadratet på farten, dvs. med v^2
Denne information tænkes at være nyttig, når mange af eleverne
nu eller snart skal til praktisk og teoretisk køreprøve )
Supplerende Noter.
-------------------------------
(udleveret på papir, de skal også indskannes og lægges
på lectio)
*Arbejdsark om hastighed og acceleration
* Et arbejdsark om begrebet " Delta "
( " Delta " betyder forskel )
---
Omdannelser mellem kinetisk og potentiel energi :
--------------------------------------------------------------------------------
Mekanisk energi - Epot til Ekin
( hvad bliver hastigheden af en ting som falder
lodret ned fra en højde h )
Mekanisk energi - Ekin til Epot
( hvor højt kommer en fodbold op i luften
hvis den sparkes lodret op med en hastighed v ? )
Det er lidt svært stof på C-niveau, men det er af interesse
at bruge begreberne kinetisk og potentiel energi til at
regne noget konrket ud, og som illustrerer hvad det vil
sige at stille en ligning op.
---
Øvelse om energien i den mad vi spiser
Arbejdsark om " energi i kroppen "
( 8 sider, opgaver vedr. bogen side 78-82 )
---
Træning til fysik prøve og fysik prøve :
------------------------------------------------------------
* Opgavesæt - Træning til fysikprøve
* Fysikprøve om energi:
-----------------------------
En fysikprøve om energi ( der kommer ret godt rundt
i stoffet, med ca. 20 spørgsmål ) afsluttede den teoretiske del
af forløbet om energi.
( Med vilje er den ikke blevet skannet ind og fuldt offentliggjort -
men en besvarelse på papir blev udleveret til eleverne )
-
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forsøg med energi
Fysik C blev på skolen kraftigt nedskåret i dette år
( Deletimer i forbindelse med fysik forsøg blev helt
afskaffet og det samlede skriftlige samlede timetal
blev kraftigt reduceret. Antallet af forsøg vi laver
i emnet energi blev derfor også reduceret )
To forsøg med energi:
-----------------------------------
* Vands varmefylde eller elkedels nyttevirkning
* Vands fordampningsvarme
Måleark blev udleveret ( under udførelsen
af forsøgene )
Hjælp til databehandling
For at lette arbejdspresset blev eleverne bedt om
at rapportere deres resultater, grafer på mm papir , osv,
i allerede udarbejdede journaler - en journal
for hvert af de to forsøg.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Bølger: Lyd og lys ( to vigtige sanser )
Kapitel III. Bølger, lyd og lys
-------------------------------------
( i bogen " Vejen til fysik C " )
Bølger
---------
side87 - 91 Pæne periodiske bølger
side 89 Bølgeligningen ( bølgeformlen ),
Frekvens f, bølgelængde "lambda", svingningstid T,
bølgens fart v
side 89: Tværbølge ( transversal bølge )
side 92 nederst : Interferens - konstruktiv og destruktiv
---
side 93-104 : Lydbølger
--------------------------------
side 93: Hvad er lyd ?
( periodisk tryk variation: overtryk, undertryk )
side 93: Lydens udbredelseshastighed i forskellige stoffer:
side 94: Længdebølger ( longitudinale bølger )
side 95: Rene sinustoner
side 96: Amplitude
side 97: Ørets frekvensområde
side 99-101: Lydniveau i dB ( deci Bel )
( NB: Flere grimme trykfejl på side 100-101 )
Begrebet " logaritmisk skala " illustreres på forskellig
måde ( vi kan have det mindste og det største i samme graf )
og den matematiske funktion "logaritme" blev introduceret.
Vi forsøger at påstå at vi " ser og hører logaritmisk " - og at
det er vældig ( biologisk ) smart !
Musikinstrument - Et strengeinstrument ( fx guitar, violin, klaver )
Stående bølger på en streng ( s. 102-104)
Overtoner ( s. 104 )
( Blæseinstrumenter sprunget over )
Et lille demonstrationsforsøg: Hvilke frekvenser kan
vi mennesker ( lærer + elever ) høre ?
( ca. 20 Hz til ca. 20 kHz )
Dopplereffekt
------------------
( gælder for både lyd og lys )
[ jeg kunne ikke finde denne effekt beskrevet i noget
der minder om tilfredsstillende detalje i denne bog ]
- flere supplerende ark om Doppler effekten
( vi kan " høre hastigheden " af en ambulance osv. )
blev udarbejdet og udleveret ( se beskrivelse under
emnet " Universet og solsystemet " )
Lys og farver
------------------
Bølgelængdeområde for synligt lys (s. 113 )
Lysets hastighed og typisk frekvens f for
synligt lys ( s. 113 )
Hvordan opstår lys ? (s. 118-121 )
Energi af lys vokser med frekvensen (dvs. falder
med voksende bølgelængde) - Plancks formel ( s. 119 )
Det elektromagnetiske spektrum ( s. 126-132 )
Mange typer af elektromagnetiske bølger:
Synligt lys, infrarødt lys, ultraviolet lys,
mikrobølger, radiobølger, Røntgenstråling,
Gamma stråling ( ialt side 126-132 )
---
En del supplerende ark udleveret :
----------------------------------------------
* Illustration af bølgeligningen - Håndskrevet.pdf
* Arbejdsark - Frekvens f og svingningstid T.pdf
* Arbejdsark om bølgeligningen - 12 opgaver.pdf
* Doppler effekt - at lytte sig til hastighed af ambulance.pdf
( flere noter udleveres )
* Lydstyrke - og dB skalaen - logaritmisk.pdf
* Lyd - Musikkens toner - frekvens vokser eksponentielt.pdf
* www links - lyd og lys - animationer mm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fysik journal om energi forsøg 1 & 2
|
19-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
To forsøg med lys
Vi sender lys gennem gittre
-------------------------------------
Teoretisk baggrundsviden til de to forsøg
Gitterligningen ( meget nødtørftigt beskrevet i
bogen side 123 ) )
Atomernes fingeraftryk ( liniespektre s. 121 )
---
To forsøg ( med måleark mm til hver af dem ):
Forsøg 1: Bestemmelse af bølgelængden for laserlys
( grøn og rød laser og forskellige gittre )
Forsøg 2: Vi ser på lyset fra atomer gennem gitter
( håndspektroskop ) :
( lyset bliver udsendt fra et såkaldt gas-udladningsrør )
Vi så på lyset fra Helium, Neon, Zink, Cadmium
( samt på sollyset, neon rør, rød knap )
Supplerende noter:
--------------------------
Bogens gennemgang af gitterligningen (bog side 123)
er ikke god. Der blev derfor uddelt nogle supplerende noter:
* Sinus - og gitterligningen - Supplerende note.pdf
( herunder : hvad betyder sinus til en vinkel ? ...som
eleverne ikke nødvendigvis har haft om endnu )
Der blev fabrikeret nogle måleark mm i forbindelse med forsøgene:
* Forsøg 1 - Måleark .,..
* Forsøg 1 - Databehandling ...
* Forsøg 2 - Måleark - Sjove spektre.pdf
Hjælp til databehandling
For at lette arbejdspresset blev eleverne bedt om
at rapportere deres resultater, grafer på mm papir , osv,
i en allerede udarbejdet journal over de to forsøg.
----
Bemærkning : Med forsøget hvor vi ser på sjove
spektre - fx fra Helium og Neon - så har eleverne
med deres egne øjne set et linie spektre fra
grundstoffer og det bliver da nemmere at forholde
sig til begrebet " rødforskydning " af linie spektret
fra fx brint når vi omtaler Doppler effekten for galakser
i fart i universet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Universet og solsystemet
Vi starter med kosmologien - herunder:
Hvorfor tror vi at universet udvider sig ?
( vi har jo netop i forbindelse med lys snakket om spektre
fra atomer og starter derfor med betydningen af rød-forskydning,
Doppler effekt, osv. ... Jeg kan ikke finde noget der beskriver
- eller forsøger at forklare om -
Doppler effekten i bogen " Vejen til Fysik C " og har derfor
selv fremstillet nogle supplerende noter om det )
Hubble ekspansionen - universet udvider sig
-----------------------------------------------------------
Vejen til fysik C :
side 121 Atomernes fingeraftryk - emissions spektre
side 204 - 206 Universets udvidelse - Hubbles lov
vurdering af : Universets alder ca. 14 milliarder år
( især fortalt med støtte i en række supplerende
noter - der prøver at lave analogi til
" biler som bevæger sig væk fra os og følger Hubbles lov " )
---------------------------
Afstandsmål:
1 lysår = ca. 10^16 meter ( se også bog side 198 øverst )
Da afstande i Universet er meget store bruges ofte præfixen
Mega = 1 million = 10^6
foran lysår ... fx er afstanden til vor store nabogalakse
" Andromeda galaksen " godt ca. 2 millioner lysår = 2 M lysår
( Begrebet Mega parsec = Mpc = 3.3 millioner lysår er også omtalt )
---------------------------------------------
Vor bog, Vejen til Fysik C, side 204 - 206,
er ikke just nemt at forstå, så der er udarbejdet
en del upplerende ark, og noter,
Supplerende noter udleveret på papir
-----------------------------------------------------------
* Universet - fra det mindste til det største.pdf
( " Mikro-makrokosmos på en tierpotens skala,
god anvendelse af logaritisk akse )
* Universets udvidelse ( note sakset fra Orbit C, s. 148 - 155 )
( lidt nemmere at forstå end bogens side 204 - 206 )
* Rødforskydning af Hydrogen spektrum.pdf
* Doppler forskydning - og rødforskydning.pdf
* Illustration-Bil og galakse som bevæger sig væk fra os.pdf
* Hubble diagram for biler som følger Hubbles lov.pdf
* Biler og galakser som følger Hubbles lov.pdf
* Universets-alder.pdf
( i den sidste note bliver universets alder vurderet
til ca. 14 milliarder år )
---
*****************************************************************
Hertil er vi p.t. nået, og vi vil de næste fire moduler
prøve at nå at snakke om en del af det følgende
( her sakset fra en undervisningsbeskrivelse for en
klasse der havde fysik C for et par år siden )
Der skal UDVÆLGES HÅRDT i det følgende, for der
er alt for meget stof
Den endelige oversigt over pensum herfra kan først
skrives om circa fire fem moduler
*****************************************************************
Afstandsbestemmelse ( meget svært for astronomerne ) :
-----------------------------------------------------------------------------
En fabrikeret note :
* At bestemme afstande i Universet - note.pdf ( 14 sider )
Svarer til bogen BasisFysikC side 282 - 290
----
Afstandsbestemmelse med parallakse metode
er også beskrevet i " Vejen til Fysik C " side 180 - 181
Der står ikke meget ( hvis overhovedet noget ) om
brugen at såkaldte " standard lyskilder " ( Cepheide
variable stjerner, supernova eksplosioner Type Ia )
som dog heller ikke er nemt at forstå for eleverne.
For at forklare ideen om at have en " standard lyskilde "
- dvs. en lyskilde, hvor man ved hvor meget den lyser,
altså med en kendt lysstyrke - blev fortalt om
Afstands kvadrat loven
Lysstyrken aftager med kvadratet på afstanden, dvs.
bliver afstanden dobbelt så stor, så bliver lysstyrken
kun 1/4 bliver afstanden tre gange så stor, så bliver lysstyrken
kun 1/9
---
Solsystemet
-----------------
vi afslutter med at snakke om sol-systemet,
sol-planet systemet, sol-jord, sol-måne,
( vi har noget travlt i vores gennemgang her - en række
supplerende noter udleveres )
To (tre) supplerende noter bliver udleveret:
---------------------------------------------------------
Solens-fødsel-liv-død-Planetsystemet.pdf ( 10 sider )
-------------------------------------------------------
( svarer til BasisFysik C side 287 - 290 + side 269 - 273 )
Lys-på-planet-Afstands-kvadrat-loven.pdf ( 2 sider )
-------------------------------------------------------
( svarer til BasisFysik C side 260 - 261 )
( planeterne modtager mindre lysintensitet fra solen
desto længere væk de er fra solen ... og lysintensiteten
aftager - mere præcist - med kvadratet på afstanden )
og endnu et forsøg på at forklare begrebet
" en standard lyskilde " ... hvorfor skal man have
styr på lysudstrålingen ( hvor meget energi den udsender )
fra en lyskilde for at kunne vurdere afstanden til den )
* Neutronstof - Hvid dværgstjerne stof .pdf ( 4 sider )
-------------------------------------------------------
( dette ryger vist helt ud ..... det har vi ikke tid til .... )
Den første note " Solens fødsel, liv og død " (10 sider) ovenfor
fortæller at solen om godt 5 milliarder år
- ifølge stjernemodellerne -
ender som en hvid dværgstjerne, og det er
stof som har en stor densitet !
For at sætte begrebet " densitet " lidt i relief så
sammenligner noten det hvide dværgstjerne stof med
neutron stjerne stof
( der er masser af roterende neutronstjerner i universet !)
hvor 1 liter "sødmælk"s papkasse fyldt op med neutronstof
vil veje mere end elefanter der stilles på rad og række
fra jordkloden op til solen ( og det er en elefant række på
ca. 150 millioner km ! ... rækken vejer 1 ton pr. meter ... ).
Jorden, månen og solsystemet
------------------------------------------
Fra bogens kapitel I : Den nære astronomi
Nat og dag ( side 14-15 )
jorden hælder ca. 23 grader i forhold til jordens baneplan
om solen ( ekliptica ) - jordens rotations akse peger p.t.
altid mod Nordstjernen.
Forårs/efterårs jævndøgn (nat og dag lige lange)
Sommer-/Vinter-solhverv (solen højest/lavest på himlen kl. 12)
bog side 17
Månens faser (nymåne --> tiltagende ---> fuldmåne ---> aftagende )
bog side 21 - 23
Måne-formørkelser og Sol-formørkelser
bog side 24 - 25
NB: Månens baneplan hælder ca. 5 grader i forhold
til jordens baneplan ( se også bog side 24 midt ) -
derfor sker måne og sol-formørkelser ikke hver måned,
men er mere sjældne begivenheder.
Lidt om de andre planeter mm, side 30 - 35
---
Andre mulige supplerende noter om solsystemet
------------------------------------------------------------------------------
( de følgende ryger vist helt ud ... det er der ikke tid til .... )
* Planeternes og ugedagenes navne.pdf
* Solsystemets størrelse - Solsystemets planeter.pdf
* Matematik i planet banerne - Keplers tredje lov.pdf
(omløbstid)^2 / (jord-planet afstand)^3 er konstant
( for alle planeter om solen, og fx for måner omkring Jupiter,...)
* Hvordan er solformørkelse mulig - Geometrisk set.pdf
( det er lidt af et sjovt sammentræf - lige i disse årmillioner -
at månen næsten eksakt kan dække for solen ...
det bliver ikke ved med at være således :
Måne-jord afstanden øges med ca. 4 cm om året
... og i fortiden var vor måne meget tættere på os ! )
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75145595740",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75145595740",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75145595740"
}