Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
UNORD
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Jensen Nistrup
|
|
Hold
|
tm23hh1i DA (tmhh1i DA, tmhh2i DA, tmhh3i DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Retorik og argumentation
Formål:
Formålet med undervisningen er at styrke elevernes evne til at analysere, vurdere og anvende argumentation i forskellige teksttyper og formater. Desuden lægges der vægt på at udvikle elevernes talefærdigheder gennem praktiske øvelser i taleopbygning, retorik og argumentation.
Læringsmål:
Efter endt undervisning skal eleverne:
Kunne analysere og skelne mellem de tre talegenrer samt forbinde disse med deres formål og virkemidler.
Kunne anvende Ciceros pentagram samt Toulmins model til at opbygge velgennemtænkte argumenter.
Være i stand til at identificere og anvende appelformer (etos, patos, logos) i både mundtlig og skriftlig form.
Kunne udarbejde en tale disposition samt præsentere en velstruktureret tale med tydelige taleremner.
Forstå og anvende relevante retoriske virkemidler.
Analysere og diskutere aktuelle tekster, og andre argumenterede tekster, med fokus på fejltyper og argumentationskneb.
Indhold:
Gennemgang af de tre talegenrer med fokus på formål og virkemidler.
Introduktion til Ciceros pentagram og Toulmins model til argumentation.
Øvelser i appelformerne (etos, patos, logos) og deres praktiske anvendelse.
Udarbejdelse af tale- og argumentationsplaner baseret på dispositionsskabeloner.
Analyse af eksempler på argumentation, herunder juridisk kønsskifte, med fokus på fejltyper og argumentationsn kneb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Intro til litteraturanalyse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mytemotiver i dansk litteratur
ca. 15%
Viden om myters almenmenneskelige karakter. Anvende mytemotiver til at åbne op for nyere tekster og identificere almenmenneskelige motiver. Der er fokus på syndefaldsmyten, Ikaros, Pygmalion og Narcissus. Desuden ser vi nærmere på folkevisen og de almenmenneskelige motiver denne indeholder. Fx moderbindingen, barn til voksen.
Faglige mål: Analyse og fortolkningskompetence. Perspektivere tekster ud fra viden om kulturelle, historiske og almenmenneskelige sammenhænge.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mediehistorie, del 1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Skriftlighedsforløb
Beskrivelse:
I dette forløb har eleverne arbejdet med novelleanalyse med særligt fokus på Naja Marie Aidts Myggestik. Der er arbejdet med tekstens komposition, sprog, tema og symbolik. Forløbet har også introduceret begrebet skrivehandlinger med henblik på at styrke elevernes skriftlige fremstilling og tekstforståelse.
Læringsmål:
Analysere en nyere dansk novelle med fokus på sprog og fortolkning.
Forstå og anvende begreberne.
Udvikle egne skriftlige færdigheder gennem øvelse i tekstproduktion
Øve mundtlig formidling og deltagelse i klassesamtale om litteratur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Mediehistorie
ca. 15%
Det aktuelle nyhedsbillede sættes i historisk perspektiv (fx fra partipresse til omnibus og fra flyveblad til tabloid), hvor der er fokus på tv-nyheder og avisen (omnibus og tabloid). Der er fokus på vinkling, nyhedskriterier, journalistiske genrer og sproglige virkemidler. samt karakteristika og selvopfattelser iht. de centrale omnibus og tabloid aviser og nyhederne på TV2 og DR.
Forløbet har til formål at styrke elevernes analytiske og kommunikative kompetencer inden for avisjournalistik, som føres videre i senere forløb om dokumentarfilm. Eleverne skal udvikle en kritisk forståelse for, hvordan medier former vores opfattelse af samfund, identitet og kultur, samt opøve deres evne til at analysere og diskutere medietekster.
faglige mål:
Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster.
Demonstrere kendskab til mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger. Fx hvorledes vinklingen i forhold til at opfylde så mange nyhedskriterier som muligt, sker på bekostning af det der i virkeligheden er væsentligt, men også alt for komplekst til en skarptskåret konfliktfokuseret artikel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Dokumentarfilm - Armadillo
Analyse af dokumentarfilmen Armadillo.
Vi fokuserer på dokumentarfilmgenren i perspektiv til emnet mediehistorie. Vi ser nærmere på fiktionskoder vs. koder der signalerer dokumentation af en historisk virkelighed. Objektivitet vs. subjektivitet. Afdækning af afsenders syn på emnet. Hvordan Armadillo har påvirket debatten og vores opfattelse af virkeligheden.
faglige mål:
Identificere og analysere retoriske og stilistiske virkemidler i dokumentarfilm, herunder narrative strukturer og billedsprog. Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Romantikken
ca. 15%
Periode. Romantik og romantisme. Der tages udgangspunkt i den historiske virkelighed og hvorledes kunstnerne konciperede denne i litteratur og billeder. Dualismebegrebet udgør en disposition til forløbet. Vi kommer ind på nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme og biedermeier og romantisme. I relation til romantisme er dobbeltgængermotivet centralt.
Faglige mål: Demonstrere kendskab til central litteraturhistorisk periode og den perspektiver til nutiden. Opøve analyse og fortolkningskompetence, samt evne til at perspektivere historiske, kulturelle og æstetiske sammenhænge.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
DHO - Diskurser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Diskursanalyse
-
Hitler, Adolf: Min Kamp, 1925
-
Hippler, Fritz: Der Ewige Jude, Deutsche Filmherstellungs- und Verwertungs-GmbH, 1940
-
Streicher, Julius: Kampen går videre, Der Stürmer, 1935. I Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz, Gyldendal Uddannelse, 2000
-
Klemperer, Victor: LTI – det tredje riges sprog, Tekst og Tale Forlag, 2010 (orig. 1947)
-
Ukendt: Jødeforfølgelserne i Tyskland, Jyllands-Posten, 1938
-
Afsnit
-
En tysk skolepiges syn på jøderne.docx og Antisemitisk billedbog, 1936
-
Problemformuleringer før folkedrabet
-
Metode dansk og historie
-
Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse? | Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet
-
Problemformuleringer - en introduktion_2025.pdf
-
Problemformulering
-
2.-Hvis-dette-er-et-menneske (Primo Levi)
-
Bedømmelseskriterier SO4_2024.pptx
-
Rækkefølge DHO 2i JJN.docx
-
Rækkefølge DHO 2i TIFS.docx
-
Refleksionsdokument nyt SO 2023.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Romantikken
ca. 15%
Periode. Romantik og romantisme. Der tages udgangspunkt i den historiske virkelighed og hvorledes kunstnerne konciperede denne i litteratur og billeder. Dualismebegrebet udgør en disposition til forløbet. Vi kommer ind på nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme og biedermeier og romantisme. I relation til romantisme er dobbeltgængermotivet centralt.
Faglige mål: Demonstrere kendskab til central litteraturhistorisk periode og den perspektiver til nutiden. Opøve analyse og fortolkningskompetence, samt evne til at perspektivere historiske, kulturelle og æstetiske sammenhænge.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Retorik og argumentation del 2
ca. 15%
Fortsættelse fra Retorik og argumentation del 1, men hvor vi bygger videre på den analytiske og vurderende kompetence med diskursbegrebet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Håndbog til dansk Retorik og argumentation
-
SO5
-
Diskursanalyse
-
Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse? | Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet
-
Opgave: Analyser kommunikationsstrategien på Planet Nusas hjemmeside (https://www.planetnusa.com/) med særlig fokus på diskurs.
-
Kronik - Drop det tredje barn. Kloden kan ikke klare det.pdf
-
4.1 Ordenes betydninger (Denotation og konnotation, Semantiske felter, konkrete eller abstrakte ord, Negativt ladede, positivt ladede eller neutrale ord, Dialekter, SMS)
-
Optakt til metode og problemformulering
-
1.1 Dansk er mange ting | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
1.2 Dansk er et hermeneutisk fag | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
2.1 Humaniora | Metoder i dansk
-
Dansk | Opgaveguiden til hhx
-
Afsætning | Opgaveguiden til hhx (dansk og afsætning)
-
Problemformulering
-
SO og SOP portal
-
Blanket forside SO5
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Tendenser i samtiden
ca. 15%
Forløbet går i dialog med området Litteraturhistorie/DMG, hvor der fx trækkes tråde tilbage til impressionismen, der knytter an til minimalismen. Der anskues også hvordan samtiden bygger videre på modernismen og den moderne erfaring, hvor vi forsøger at skabe mening i det tomrum som eksistentialismen beskriver i forbindelse med modernismen. Med det som baggrund ser vi på det senmoderne samfund, hvor individet har en flygtig og flydende identitet, der konstant skal forhandles. Nøgleordene er iscenesættelse og ensomhed, da vi lever i hver vores virkelighed, da de fælles referencerammer er eroderet. Vi ser især på realisme (der trækkertråde til DMG) og autofiktion, der netop afspejler et behov for at skabe mening og identitet, når den ikke længere er fast, som i det traditionelle samfund (fx romantikken (var far smed, blev jeg smed).
Faglige mål: demonstrere kendskab til tendenser i samtidens litteratur og medier. Indblik i bevidsthedshistoriske forudsætninger for den moderne (nyeste) litteratur. Analyse og fortolkningskompetence, samt perspektiveringskompetence.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Det moderne gennembrud
ca. 15%
I dette forløb har vi arbejdet med Det moderne gennembrud (1870–1900), hvor litteraturen blev brugt som redskab til samfundskritik. Udgangspunktet har været Georg Brandes’ krav om, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Eleverne har arbejdet med centrale forfattere som Henrik Pontoppidan, Herman Bang og J.P. Jacobsen, og med temaer som køn, klasse, tro, impressionisme og natursyn.
Faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke litterære tekster med fokus på realisme, naturalisme og impressionisme.
- Eleverne skal kunne perspektivere tekster til samfundsmæssige forhold i perioden.
- Eleverne skal anvende litteraturhistoriske begreber og forstå centrale strømninger i perioden 1870–1900.
- Eleverne skal kunne formidle viden om forfattere og temaer i perioden, herunder sociale og ideologiske strømninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Litteraturhistorie
ca. 15%
Opsamlingsforløb der skal etablere en rød tråd gennem de tidligere fokusområder. Oplysningstidens begreb om det myndige individ, ses som forudsætning for teknologidyrkelsen og samfundsdebatten i DMG, der siden munder ud i modernismen og den moderne erfaring, hvor Gud er død og oplysningsprojektet munder ud i Hiroshima og Nagasaki. Tilbage står intet og meningsløsheden. Som redskab til forståelse benyttes eksistentialismen. Desuden trækkes tråde til området Tendenser i samtiden.
Faglige mål:
-Analysere og fortolke litterære tekster med anvendelse af relevant terminologi
-Identificere og sammenligne litterære strømninger som realisme og modernisme
-Perspektivere litterære og kunstneriske udtryk til historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge
-Forstå og diskutere kunstens og litteraturens rolle i det moderne samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
4. 1720-1800: Oplysningstiden
-
Holberg: Erasmus Montanus (teaterstykke)DRTV - Erasmus Montanus
-
Spørgsmål til Holbergs Erasmus Montanus.doc
-
Den religiøse digtning og N.F.S. Grundtvig
-
Biedermeier og poetisk realisme (afsnit om Blicher)
-
St.St. Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog Ardejdsspørgsmål
-
Digtere, divaer og dogmebrødre 1918-30 (dokumentar):
-
Tidlig modernisme (1890-1945)
-
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
-
Tom Kristensen: Rio Janeiro
-
1890-2000: Modernisme og realisme
-
Edith Södergran, Dagen svalnar.docx
-
Byens metafysikk Af Rolf Jacobsen (fra samlingen Jord og jern, 1933)
-
Efterkrigsmodernisme (1945-1960) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
-
Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
-
Martin A. Hansen: Soldaten og pigen
-
Efterkrigsmodernisme (1945-1960) - læs afsnit om Blixen
-
læs Blixen: Det ubeskrevne blad, pdftæller p, 8 in Kanonkomp jjn.PDF
-
17. Eksistentiel og humanistisk psykologi | Psykologiens vejeHvad er eksistentialisme? | Psykologiens veje
-
Opgave: læs opgave 5, læs tekst 7, læs elevbesvarelse. Når det er gjort skal du skrive en karakter og en begrundelse for karakteren, der tager udgangspunkt i bogen Guide til skriftlig dansk på hhx. Og så anbefaler jeg også en anden god bog om stilskr
-
Rifbjerg: Peter Plys (in kanonkompendium, pdftæller p. 22)
-
Forfatteren Peter Seeberg
-
Seeberg, Peter: Spionen (1962) | Litteraturens huse
-
Peter Seeberg: Spionen (1962) in Kanonkomp, p. 28 (pdftæller)
-
Afsnittet: Prosaen i 60'erne og Uro i forstæderne Fremmedhed og absurditet og sære fortællinger.
-
Panduro: Rend mig i traditionerne (roman)Rend mig i traditionerne - Panduro.PDF
-
Om Rend mig i traditionerne.pdf Rend mig i traditionerne noter.pdf
-
Optakt til filmen Nordkraft
-
Nordkraft (film) en film af Ole Christian Madsen efter Ejersbos roman Nordkraft
-
Nordkraft (film)
-
Nordkraft (film) Efterbehandling
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/240/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61901217144",
"T": "/lectio/240/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61901217144",
"H": "/lectio/240/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61901217144"
}