Holdet tm24hh2b Hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Thor Eiken Mulvad
Hold tm24hh2b Hi (tmhh2b Hi, tmhh3b Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mesoamerika
Titel 2 Oplysningstiden
Titel 3 Holocaust
Titel 4 Danmark og grundloven
Titel 5 Kina
Titel 6 Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mesoamerika

Undervisningsbeskrivelse – Mesoamerika

Forløbet har haft fokus på de forskellige mesoamerikanske kulturer med særlig vægt på aztekerne. Eleverne har arbejdet med kulturernes samfundsforhold, religion, verdensopfattelse og politiske organisering.

Derudover har forløbet behandlet spaniernes ankomst til Amerika, mødet mellem europæere og de mesoamerikanske civilisationer samt erobringen af aztekerriget under ledelse af Hernán Cortés. I den forbindelse har der været fokus på årsagerne til den spanske sejr, herunder militærteknologi, alliancer med lokale folk, sygdomme og interne forhold i aztekerriget.

Forløbet har også inkluderet diskussion af forskellige historiske forklaringer på erobringen og dens konsekvenser for den oprindelige befolkning.

Faglige mål:

demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år
analysere konflikters opståen og håndteringen af disse
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder kildekritik og historiebrug

Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
kultur i nationale og globale sammenhænge
historiebrug og formidling
Arbejdsformer:
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde

Forløbet har hovedvægt på perioden før 1700

60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstiden

Forløbet har haft fokus på oplysningstidens idémæssige strømninger og de samfundsforandringer, der prægede Europa i 1700-tallet. Eleverne har arbejdet med centrale oplysningstanker som fornuft, frihed, menneskerettigheder, religionskritik og magtens deling.

Derudover har forløbet haft fokus på forskellige europæiske oplysningstænkere, herunder John Locke, Montesquieu, og Immanuel Kant, samt deres betydning for udviklingen af moderne politiske og samfundsmæssige idéer.

Forløbet har også behandlet den oplyste enevælde i Danmark med fokus på reformer og forholdet mellem oplysningstidens idéer og den enevældige styreform. I den forbindelse har eleverne arbejdet med Johann Friedrich Struensee, hans reformpolitik og hans indflydelse på det danske samfund under Christian VII. Derudover er filmen En kongelig affære blevet inddraget som led i arbejdet med perioden og dens historiske problemstillinger.

Forløbet har desuden haft en diskussion af oplysningstidens betydning for udviklingen af moderne demokratiske idéer og samfundsforhold.

Faglige mål:

demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier
forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder
formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
anvende historisk-kritiske tilgange og forholde sig reflekterende til historiebrug

Kernestof:

udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
kultur i nationale og globale sammenhænge
historiebrug og formidling
hovedlinjer i Danmarks og verdens historie

Arbejdsformer:
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning

Forløbet har hovedvægt på perioden 1700-1900

65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holocaust

Forløbet har haft fokus på Holocaust som historisk eksempel på folkedrab samt på de mekanismer og processer, der kan føre til masseudryddelse. Eleverne har arbejdet med definitionen af folkedrab og analyseret udviklingen frem mod Holocaust med udgangspunkt i Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier.

Derudover har forløbet behandlet Adolf Hitlers vej til magten og de politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold i Tyskland i mellemkrigstiden. Eleverne har arbejdet med nazistisk propaganda, diskrimination, rettighedsbegrænsninger og antisemitisme som centrale elementer i udviklingen frem mod Holocaust.

Forløbet har også haft fokus på centrale begivenheder som Krystalnatten og Einsatzgruppernes massemord under Anden Verdenskrig. Derudover har eleverne arbejdet med film og kilder om danske jøder i Theresienstadt samt diskuteret menneskelig adfærd, ansvar og ondskab med udgangspunkt i blandt andet Hannah Arendts tanker om “ondskabens banalitet”.

Faglige mål:

analysere konflikters opståen og håndteringen af disse
demonstrere indsigt i styreformer, ideologier og menneskerettigheder
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
anvende historisk-kritiske tilgange til at bearbejde historisk materiale

Kernestof:

væsentlige nationale, regionale og globale konflikter
udviklingen af demokrati og menneskerettigheder
kultur i nationale og globale sammenhænge
historiebrug og formidling

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde

Forløbet har hovedvægt på perioden 1900-tallet.

110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark og grundloven

Forløbet har haft fokus på udviklingen fra enevælde til demokrati i Danmark med særligt fokus på baggrunden for og indførelsen af grundloven. Eleverne har arbejdet med liberalismens fremkomst, kritikken af enevælden samt de politiske og samfundsmæssige forandringer i midten af 1800-tallet.

Derudover har forløbet behandlet centrale aktører og begivenheder i forbindelse med grundlovens tilblivelse, herunder Orla Lehmann og nationalliberalismen. Eleverne har arbejdet med forskellige historiske forklaringer og med samspillet mellem aktør- og strukturforklaringer i udviklingen frem mod demokrati.

Forløbet har også haft fokus på de slesvigske krige, national identitet og konflikten mellem Danmark og Preussen. I den forbindelse har eleverne arbejdet med krigen i 1864 gennem kilder, billeder, breve, malerier, avisartikler og tv-serien 1864.

Derudover har eleverne arbejdet med udviklingen af det danske demokrati efter 1849, herunder kvindernes stemmeret og grundlovsændringer.

Faglige mål:

demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks historie
demonstrere indsigt i styreformer, ideologier og demokratisering
formulere og formidle historiefaglige problemstillinger
demonstrere viden om historiebrug, kildekritik og historiske metoder

Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks historie
udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
væsentlige konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og formidling

Arbejdsformer:
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning

Forløbet har hovedvægt på perioden 1700-1900

60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kina

Forløbet har haft fokus på udviklingen i det moderne Kina fra grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 til i dag. Eleverne har arbejdet med Kinas politiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling samt landets rolle i en verden i forandring.

Derudover har forløbet behandlet de forskellige kinesiske ledergenerationer med fokus på Mao Zedong, Deng Xiaoping, Jiang Zemin, Hu Jintao og Xi Jinping. Eleverne har arbejdet med centrale begivenheder og kampagner som Kulturrevolutionen, økonomiske reformer, demokratibevægelserne og studenterdemonstrationerne i 1989.

Forløbet har også haft fokus på Xi Jinpings “kinesiske drøm”, moderne kinesisk nationalisme og brugen af historie og propaganda i det kinesiske styre. I den forbindelse har eleverne arbejdet med kildekritik, diskursanalyse og historisk forklaring.

Desuden har forløbet behandlet Kinas økonomiske udvikling og globale position med fokus på industrialisering, teknologisk udvikling og strategier som “Made in China 2025”. Der har også været fokus på Kinas relationer til omverdenen, herunder handelskonflikter med Den Europæiske Union og USA, forholdet til Hongkong samt Taiwan-spørgsmålet og Et-Kina-politikken.

Faglige mål:

analysere udviklingen i global velstand, samhandel og magtfordeling
analysere konflikters opståen og internationalt samarbejde
reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
anvende historisk-kritiske tilgange og arbejde med diskursanalyse og historiebrug

Kernestof:

globalisering
økonomisk udvikling og global velstand
væsentlige konflikter og samarbejdsrelationer
kultur i nationale og globale sammenhænge
historiebrug og formidling
udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Projektarbejde

Forløbet har hovedvægt på perioden efter år 2000

120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den kolde krig

Forløbet har haft fokus på Den kolde krig som en global konflikt mellem USA og Sovjetunionen, hvor kampen foregik politisk, økonomisk, ideologisk og militært uden direkte krig mellem supermagterne. Eleverne har arbejdet med konfliktens karakter, samt dens betydning for verdensordenen efter 2. verdenskrig.

Derudover har forløbet behandlet optakten til Den kolde krig med fokus på samarbejdet under og efter 2. verdenskrig samt voksende spændinger mellem øst og vest. I den forbindelse er centrale kilder som breve mellem ledere samt aftaler om Europas fremtid blevet inddraget for at belyse bruddet mellem allierede og dannelsen af to blokke.

Forløbet har også haft fokus på, hvordan fronterne blev fastlåst gennem politiske alliancer, oprustning og ideologisk modsætning, herunder udviklingen af sikkerhedspolitik og Danmarks placering mellem øst og vest i efterkrigstiden.

Derudover har eleverne arbejdet med centrale begivenheder som Cubakrisen, Vietnamkrigen samt Murens fald i 1989 og afslutningen på Den kolde krig. Disse begivenheder er blevet analyseret med fokus på eskalation, afspænding og systemets sammenbrud.

Faglige mål:

analysere konflikters opståen og håndteringen af disse
demonstrere indsigt i politiske ideologier og internationale relationer
skelne mellem forskellige typer af historiske forklaringer
formulere og formidle historiefaglige problemstillinger
demonstrere viden om historiske metoder og kildekritik

Kernestof:

væsentlige nationale, regionale og globale konflikter
hovedlinjer i verdenshistorien
globalisering og internationale relationer
historiebrug og formidling
Arbejdsformer
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Projektarbejde

Forløbet har hovedvægt på 1900-tallet

80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer