Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
UNORD
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Susanne Burkhardt
|
|
Hold
|
tm24hh1h sa (tmhh1h sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ideologier og partier (grundforløb)
I grundforløbet starter eleverne med at få indsigt i ideologier og partier og bliver fortrolige med at læse samfundsfagsrelevante tekster og statistisk materiale. Fokus ligger på de klassiske ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme).
Under emnet partier får eleverne overblik over de i Folketinget repræsenterede partier, deres inddeling i rød og blå blok efter fordelingspolitik, værdipolitik, magtpolitik og deres ideologier. Vedrørende partiernes adfærd bliver der inddraget både Kaare Støms og Molins modellen. Vi kommer kort ind i partiernes historie og opinionsmålinger. I forløbet indgår løbende små opgaver og afslutter med power-point præsentationer i grupper om de forskellige partier.
Hele forløbet (ligesom de andre forløb) består af skiftende arbejdsformer (plenums-undervisning, partner-/gruppe-/individuelt arbejde.)
Kernestof:
- Kapitel 1: Ideologi (Systime, Samfundsfag C)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1225
- Kapitel 2: De politiske partier (Systime, Samfundsfag C)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1249
Supplerende stof:
- Tjekliste Kildekritik, (SamfNu C, kapitel 8.1)
https://samfnuc.systime.dk/?id=197#c695
- Hvordan læser du en samfundsfaglig tekst?, (SamfNu C, kapitel 8.4)
https://samfnuc.systime.dk/?id=207
- Hvordan læser du en tabel?, (SamfNu C, kapitel 8.5)
https://samfnuc.systime.dk/?id=208
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Politisk deltagelse, demokrati, lov og medier
I forlængelse af grundforløbet, som handlede om ideologier og partier bliver der i dette forløbet zoomet ind på demokrati. Forløbet starter med, hvordan politisk deltagelse defineres og hvilke muligheder der er for borgerne at deltage i demokratiet. Eleverne beskæftiger sig med det politiske system, hvor der inddrages Eastons-modellen, forskellig vælgeradfærd (marginal-/kernevælger). Andre vigtige stikord er fx aktivisme, lobbyisme og den politiske forbruger. Derefter arbejder klassen med demokrati som styreform. Demokratiet bliver afgrænset over for diktatur/autokrati og anarki. Demokratiet bliver delt op i repræsentativt og direkte demokrati og der bliver kigget på forskellige demokratiopfattelser (deltagelses-/samtale- og konkurrence demokrati) såvel hvilke kendetegn et demokrati har. I sammenhæng med demokratiet skal eleverne også få en forståelse på vigtige mekanismer i det danske demokrati som fx magtens tredeling, lovgivningen, regeringen, Folketinget osv. Forløbet slutter med at undersøge mediernes rolle for demokratiet (vigtige begreber er her fx. den 4. statsmagt/demokratiets vagthund, medialisering, fake news, Jürgen Habermas/den demokratiske samtale) og de forskellige definitioner af magt. I denne sammenhæng udarbejder eleverne i gruppearbejde power-point præsentationer (kapitel 6+7), som de holder overfor en anden gruppe.
Kernestof:
- Samfundsfag C: Kapitel 3: Politisk deltagelse og vælgeradfærd (Systime)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1282
- Samfundsfag C: Kapitel 4: Styreformer og demokrati (Systime)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1210
- Samfundsfag C: Kapitel 5: Grundloven og magtens tredeling (Systime)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1325
- Samfundsfag C: Kapitel 6: Medier (Systime)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1243
- Samfundsfag C: Kapitel 7: Magt (Systime)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1368
supplerende stof
- Opgave 5.13 om løsgængere og partihopper i Folketinget.
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1365#c8634
avisartikler
- ",1, 2, 3, 4 Løsgængere i Folketinget: Det svækker tilliden", dr.dk nyheder, 22. november 2023
https://www.dr.dk/nyheder/politik/1-2-3-4-loesgaengere-i-folketinget-det-svaekker-tilliden
- "Massivt flertal: partihopperne skal smides ud af Folketinget", dr.dk nyheder, 18. august 2024
https://www.dr.dk/nyheder/politik/massivt-flertal-partihoppere-skal-smides-ud-af-folketinget
Videoer:
- video: "Dit demokrati: "Hvad bestemmer EU", folketinget.dk
https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
- video: "Dit demokrati: "Fra idé til lov", folketinget. dk
https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
- video: "Dit demokrati: Grundloven", folketinget.dk
https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw
- video: "Dit demokrati: rettigheder", folketinget.dk
https://www.youtube.com/watch?v=qmOs0fYTqNs
Andet
Freedom House Map:
https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2023
Borgerforslag.dk
https://www.borgerforslag.dk/
Magtelite.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Sociologi: Individ, grupper og kultur
Vi starter forløbet med at have fokus på sociale mønstre og levevilkår. Hermed forbundet er vigtige begreber som socialgrupper, social arv, mønsterbryder, social mobilitet og mere. Som teoretiker bliver der brugt Bourdieu og hans begreber som kapitaler (økonomisk, kulturel, social) og habitus. Den teoretiske viden bliver anvendt til blokdagen for alle samfundsfag C-klasser, hvor emnet er ”Ulighed i det danske skolesystem”. Her indgår forskelligt tekst- og videomateriale, såvel statistisk materiale, som skal illustreres som cirkeldiagrammer. Der bliver arbejdet i grupper og dagen ender med en power-point aflevering inklusive lydoptagelse.
Efter blokdagen beskæftiger sig eleverne med socialisering og identitetsdannelse. Her indgår fx de forskellige identitetsniveauer, grupper (primære grupper, referencegrupper, social karakter). Eleverne får et overblik over de forskellige samfundstyper, hvor der er fokus på det senmoderne samfund. Som teoretikere bliver der inddraget Giddens, Goffman, Beck og Rosa.
Sociologforløbet går derefter over til emnet ”Kultur og kulturforståelser”, som handler om begrebet kultur, de forskellige kulturforståelser og hvad der sker, når forskellige kulturer mødes i samfundet. Vi diskuterer "at være dansk". Vi ser DR´s video "Alt vi deler" og vi taler fx om "Danskkanon". Desuden arbejder eleverne med forskellige integrationsmodeller (pluralistisk integration, assimilation, segregation). Til forløbet hører også isbjergmodellen. Vi taler også om den kvalitative og kvantitative metode.
Forløbet afsluttes med, at klassen ser det første afsnit af DR-dokumentaren ”Alt for kliken”, som handler om forskellige 3.g -elever på et gymnasium. I denne sammenhæng skal eleverne prøve at anvende nogle af de teoretiske begreber, som de har lært under sociologi i praksis. . Der bliver også talt om de mange valgmuligheder, som de unge har, og Honneths anerkendelsesteori.
I starten af forløbet deltager eleverne i et foredrag af Torben Hein, som fortæller om sit tidligere kriminelle liv med forskellige fængselsdomme og vejen ud af kriminalitet.
Kernestof:
- Samfundsfag C: Kapitel 8 "Socialisering og identitetsdannelse"
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1306
- Samfundsfag C: Kapitel 9.2 Honneth: Anerkendelse
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1387
-Samfundsfag C: Kapitel 11 ”Sociale Mønstre og levevilkår”
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1407
-SamfNu C: Kapitel 1.2 ”De mange muligheder
https://einszweidrei.systime.dk/?id=129
- SamfNu C: Kapitel 2 "Kultur og kulturmøder"
https://samfnuc.systime.dk/?id=130
Supplerende stof:
Videoer:
- Video: "Alt det vi deler", DR
https://www.youtube.com/watch?v=B3_52CULpJg
- Video: "Danmarks-kanon"
https://www.youtube.com/watch?v=MHR5Q1tC-4s
Andet
- Opgavemateriale fra blokdagen ”Ulighed i det danske skolesystem
- Torben Hein, hjemmeside: min historie
http://www.torbenhein.dk/min-historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Velfærdsstaten, økonomi og EU
I dette forløb bliver velfærdsstaten og økonomiske grundbegreber kopplet sammen. Fokus vedr. velfærdsstaten ligger på den residuale, universelle og selektive velfærdsmodel. Der bliver arbejdet med velfærdstrekanten, fordele og ulemper ved de forskellige modeller og udfordringerne for den danske velfærdsstat. ". Andre vigtige begreber er gini-koefficienten, forsørgerbyrden, velstand og den sociale kontrakt. I sammenhængen med velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer og mulige løsninger bliver der udarbejdet power point præsentationer i gruppearbejde. I denne sammenhæng bliver der også brugt begreber som fx demografisk udvikling, stigende ulighed, forventningspres, global konkurrence, nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien, såvel konkurrencestaten.
Derefter bliver der sat fokus på de økonomiske mekanismer og sammenhæng i samfundet. Eleverne starter med at beskæftige sig med BNP, prisdannelse, plan-og markedsøkonomi. Vi bruger det økonomiske kredsløb til at undersøge, hvordan det påvirker økonomien, hvis man påvirker et sted i kredsløbet. Desuden opnår eleverne viden om de samfundsøkonomiske mål, målkonflikter, høj- og lavkonjunktur, makroøkonomisk politik i form af finans- og pengepolitik, struktur-og arbejdsmarkedspolitik og flexicuritymodellen. Vi kommer kort ind på valutapolitik, erhvervspolitik og miljø-/klimapolitik. Klassen arbejder med en eksamensopgave fra sidste år, som handler om de samfundsøkonomiske mål, som skal løses uden hjælpemidler i små grupper.
Vi afslutter forløbet med at kigge på EU´s historie, institutioner, overstatslig/mellemstatslig samarbejde og det indre marked.
Undervisningen bliver afsluttet med en prøveopgave + video af en eksamination fra bogen "Vores samfund".
I forløbet indgår også 2 timers undervisning i sammenhæng med at skolen har sat fokus på FN-Verdensmål 12. I samfundsfag ligger så fokus på grøn/bæredygtig økonomi, cirkulær økonomi og andet. I grupper bliver der lavet plancher og holdt oplæg over for hinanden.
Kernestof:
- SamfNu C: Kapitel 6 "Velfærd - Rammen om et godt liv".
https://samfnuc.systime.dk/?id=134
- Luk Samfundet op: Kapitel 9.3 – 9.7 (Velfærdsstatens udfordringer/løsninger)
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=413
- SamfNu: Kapitel 7 "Økonomi"
https://samfnuc.systime.dk/?id=135
- Samfundsfag C: Kapitel 13 ”Økonomiens grundbegreber”
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1024
- Samfundsfag C: Kapitel 18 ”Økonomisk politik”
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1024
- Samfundsfag C: Kapitel 20 "Den Europæiske Union (EU)"
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1111
Supplerende stof:
Artikler
- Artikel ”Danskernes mentalitet bekymrer Hella Joof: Vi kunne også bare aftale, at det er gratis at gå i Føtex”, Berlingske, 8.Februar 2025. Uddrag. Som opgave med spørgsmål til artiklen på de forskellige taksonomiske niveauer. Emne velfærdsstatens udfordringer.
Videoer
- Hvad bestemmer EU
Dit Demokrati | Hvad bestemmer EU?
- Hvordan lovgiver EU
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
- EU´s historie
Dit Demokrati | EU’s historie
- EU institutioner
EU's institutioner
- Det indre marked
Titel
- FN Verdensmål 12
https://www.verdensmaalene.dk/maal/12
Statistik
- Vigtige nøgletal fra Danmarks statistik
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/
- Bog ”Basal økonomi” (Systime): Kapitel 6 ”Grøn vækst eller økologisk økonomi?”
(kapitel 6.1, 6.3, 6.4, ,6.6, 6.7)
-Eksamenstræning
- Sådan går du til eksamen (Vores samfund)
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=239
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/240/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65306376617",
"T": "/lectio/240/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65306376617",
"H": "/lectio/240/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65306376617"
}