Holdet tm25hh3ykul kf - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Kulturforståelse C
Lærer(e) Signe-Marie Mørch Mønsted Sandahl
Hold tm25hh3ykul kf (tmhh3ykul kf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kulturforskelle: Teorier om identitet og kultur
Titel 2 Kulturmøder og interkulturel ledelse
Titel 3 Det nationale og det globale
Titel 4 Kulturel udvikling - kroppen gennem tykt og tyndt
Titel 5 Ikke-vestlig kultur: México
Titel 6 Hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kulturforskelle: Teorier om identitet og kultur

Hvad er kultur og hvordan påvirker det alle menneskers liv hver dag at være en del af nogle kulturer (og ikke en del af andre kulturer)?. Hvilke faktorer man skal være opmærksom på, når man taler om "hvem vi er" og "hvem de er". Hvilken rolle spiller vores holdninger til egen og andres kultur for måden vi kommunikerer med andre på? Dette belyses gennem en generel introduktion til faget og udviklingen og brugen af kulturbegrebet, særligt det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb.

Vi læser i dette forløb også om kulturel identitet, globalisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund for at blive klogere på hvorfor kultur er så vigtigt, at det bogstavelig talt kan sætte verden i brand. Vi lærer om identitetsdannelse som resultat af en kulturel og historisk proces, dvs. vi arbejder med forskellige socialiseringsteorier og beskæftiger os med hvordan identitet bliver til i en kulturel sammenhæng. En erkendelse af dette er vigtigt for den interkulturelle kompetence, dette fag udstyrer jer med. Vi undersøger og analyserer i forlængelse heraf positive og negative kulturmøder både inden for nationalkultur og merkantil kultur.


Kernestofpunkt:
"Identitetsdannelse som resultat af en kulturel og historisk proces". Klassen har arbejdet med forskellige socialiseringsteorier og hvordan identitet bliver til i en kulturel sammenhæng + punktet "Etik og moral"


Kernestof
"Kultur på arbejde":
Kapitel 1 (Kulturbegrebet og holdninger til kultur)
Kapitel 4: kulturanalyse (Hofstede: Det mentale program, løgdiagrammet og de kulturelle dimensioner)
Kapitel 5 (Edward T. Hall)


KulturNu:
kapitel 4 (etnocentrisme +  synlig kultur + isbjerg)
Kapitel 2: teorier om kulturelle forskelle (Hofstede, Bourdieu). https://kulturnu.systime.dk/?id=123  

work shop: find eksempel på etnocentrisk og kulturrelativistisk kilde
(fx kulturrelativisme: klip: what makes you different from each other?)



Supplerende:
Case fra Kultur på arbejde: "Med Mærsk i Indien" (https://culture.systime.dk/?id=149)
case fra Kultur på arbejde: "Made in Japan"

video om kulturelle forskelle: https://kulturnu.systime.dk/?id=123

personlighedstest til Hofstedes kulturdimensioner, hvor eleverne blev placeret som individer i forhold til landenes score.

Omfang: ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturmøder og interkulturel ledelse

Forløbet fokuser på det merkantile kulturmøde og interkulturel kommunikation og interkulturel ledelse/samarbejde.  Emnet belyser hvordan interkulturel kommunikation foregår, og hvordan personlige, sociale og særligt kulturelle forskelle påvirker kulturmøder. Hvorfor siger en medarbejder for eksempel ja til chefen, hvis han/hun mener nej? Hvorfor synes den kinesiske medarbejder, at den danske chef er vag og utilregnelig? Hvordan undgår man misforståelser på den interkulturelle arbejdsplads eller hvis man som dansker arbejder i udlandet?
Forløbet introducerer centrale temaer indenfor emnet så som interkulturelle kompetencer, multikulturelle samfund, stereotyper, diskrimination arbejder med følgende faglige mål: identificere og beskrive kulturelle udtryksformer.
I forbindelse med at vi har undersøgt interaktion og kommunikation inden for og på tværs af kulturer ser vi også på mediernes rolle i en global hverdag og især den digitale mediekultur, de sociale medier, som betyder, at vi altid er i kontakt med andre netværk og kulturer. Hvordan kommunikeres der og hvilken rolle har det?
Dette forløb bygger videre på introduceret kulturteori af Geert Hofstede, Edward Hall, og introducerer derudover Richard Gesteland og Nancy Adler.

Kernestof

Fornyet fokus på kultur:
Kapitel 2: Modeller for interkulturel kompetence (Martine Geertsen og Michal Byram, https://fokuskultur.systime.dk/?id=123)

Kultur på arbejde:
Kapitel 6: Interkulturelt samarbejde og kulturel synergi (Nancy Adler)

KulturNu
Kapitel 4: Mødet med de andre, https://kulturnu.systime.dk/?id=125

Vi har arbejdet med orientalismebegrebet (Edward Said) og undersøgt og analyseret Dolce&Gabbanas skandalemarkedsføring i Shanghai: https://www.youtube.com/watch?v=594Q9CJQbD4

Marie Krarups blog: "Aldrig kan et land forgå, som ikke ønsker det selv" (http://www.b.dk/politiko/aldrig-kan-et-folk-forgaa-som-ikke-vil-det-selv)



Supplerende stof

case fra Kultur på arbejde: "arbejdskultur i Danmark, USA og asiatiske lande" (https://culture.systime.dk/?id=263)

Rollespil hvor eleverne repræsenterede to fiktive kulturer og en lille gruppe fungerede som observatører

Eleverne har udarbejdet to podcast (via vocaroo):
a)  om, hvordan anerkendelse, arbejde/uddannelse og identitet hænger sammen i senmoderne samfund med inddragelse af social ulighed og, hvad det betyder for etniske minoriteter i samfundet.

b) om kulturmøder på arbejdsmarkedet i en global verden. Denne podcast er henvendt til danskere, der fx skal arbejde i udlandet og skal derfor fokusere på at forberede de danske medarbejdere på de eventuelle kommende udfordringer. Præsentation har til formål både at give danskerne en bredere forståelsesramme for kulturen i deres kommende værtsland samt en ”værktøjskasse”, der vil gøre dem i stand til at kunne håndtere forskelligheder i kulturmødet. Valgfri inddragelse af Edward Hall/ Hofstede og virksomhedskultur på tværs af lande/Nancy Adler og interkulturelt samarbejde


Omfang: ca. 100 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Culture matters 22-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det nationale og det globale

Forløbet beskæftiger sig med integration som kulturmøde, herunder de forskellige former for integration og udfordringer i forhold til integration på forskellige planer. Undervisningen er tilrettelagt med henblik på et sociologisk perspektiv på kulturmødet og har følgelig fokuseret på identitet, identitetsdannelse i traditionelle og senmoderne samfund, socialisering, betydningen af anerkendelse, majoritet-minoriteter.  

Forløbet sætter danskheden under luppen: Hvad er danskhed, hvor kommer den fra og hvem får lov til at definere hvad danskhed er? Eleverne får forskellige perspektiver på begrebet danskhed- både et blik indefra (historisk og nutidigt) og et blik på danskhed set udefra. Vi tager temperaturen på danskheden anno 2026 i et multikulturelt Danmark og ser på hvordan interaktion og kommunikation foregår på tværs af forskellige kulturer i landet, herunder hvordan emnet omtales i medierne. Hvordan foregår interkulturel kommunikation, og hvordan påvirker personlige, sociale og særligt kulturelle forskelle en samtale fx om danskhed og national identitet?


Kernestof

KulturNU:
Kapitel 3: Kultur og det nationale (https://kulturnu.systime.dk/?id=124)
Kapitel 4 "Mødet med de andre"
Kapitel 5 "Når de andre kommer til os"

Tre former for kapital - muligheder og begrænsninger (https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169)
KulturNu kapitel 2.2, Bourdieu (https://kulturnu.systime.dk/?id=140)

"Danskhed" og spørgsmålet om stereotyper og fordomme (https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174&loopRedirect=1)

Opfindelsen af Danmark, i  "Kulturforskelle", af Thomas Hylland Eriksen: Munksgaard 2006, side 104-113.

Richard Jenkins: "Danskhed er flæskesteg, pizza og kebab"  

Benedict Anderson: ”Nationalstaten er ikke under afvikling – ikke lige foreløbig”, i Information 19.4 2008

artikel: Unge med minoritetsbaggrund er splittede mellem to liv https://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-med-indvandrerbaggrund-er-splittede-mellem-to-liv/

KulturNu kapitel 4.6: Kommunikation (fixpunkter + mediernes rolle) https://kulturnu.systime.dk/?id=160
Iben Jensens kulturanalysemodel, i "Grundbog i Kulturforståelse" af Iben Jensen. Roskilde Universitetsforlag

brødr. Price i Elk Horn (som eksempel på langdistancenationalisme): https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=011412102030



Supplerende stof

Gør Danmark dansk” afsnit 1 + 2, DR fra CFU

indfødsretprøven 2025 (https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove)

Gi' os lyset tilbage  (Højskolesangbogen + https://www.youtube.com/watch?v=E7xek3WgdcQ&list=RDE7xek3WgdcQ&start_radio=1)


Forløbet har derudover centreret sig om følgende faglige mål:
Kulturudvikling
Kulturelle udtryksformer i tid og rum
National identitet
Det nationale og det globale
Interaktion og kommunikation på tværs af kulturer.


Omfang: ca. 180 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturel udvikling - kroppen gennem tykt og tyndt

Forløbet giver et historisk rids i forhold til opfattelser af kroppen gennem tiden. Eleverne har gennem forløbet arbejdet med kroppen som genstandsfelt, som identitetsmarkør, som formbar del af et individs identitet. Derigennem har forløbet fokuseret på diversitet, stigmatisering, adfærd, perfekthedsidealer, skønhedsidealer og hvordan disse i senmoderniteten kan påvirke individers identitetsdannelse på godt og ondt.


Faglige mål:
Reflektere over sig selv og sine egne værdier som resultat af en kulturhistorisk proces
Formulere egne handlemuligheder på baggrund af en kulturel udvikling
Redegøre for forskellige kulturteorier
Anvende forskellige kulturteorier i en konkret sammenhæng

Desuden har eleverne under dette forløb lavet feltarbejde som projektarbejde og har indsamlet egen empiri i forbindelse med emnet kropsidealer. Eleverne har via deres empiri foretaget en komparativ analyse med udgangspunkt i kropsidealer og identitet.
Det har været op til eleverne selv "hvad/hvem" de ønskede at sammenligne og om sammenligningen var synkron eller diakron , fx har nogle sammenlignet kropsidealers betydning for forskellige grupper i det danske samfund (unge-ældre, drenge-piger).


Kernestof:
i "Kroppen i tykt og tyndt"
Kapitel 3: Humaniora - når kroppen fortolkes (https://krop.systime.dk/?id=150)

Kapitel 1.4 "Kroppen som et humanistisk fænomen"(https://krop.systime.dk/?id=126#c245)


artikel: "Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne modeller" (https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fra-de-n%C3%B8gne-gr%C3%A6kere-til-de-n%C3%A6sten-n%C3%B8gne-modeller)


Kropsidealer og samfundet, i "Sociologisk set" (https://sociologiskset.systime.dk/?id=468)

Samfund og individ, kapitel 3 i "Luk samfundet op" (særligt mhp. på Anthony Giddens og refleksivitet i det senmoderne samfund)
(https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362)


Senmoderniteten og den udstillede, perfektionerede krop, kapitel 3.7 i "Kroppen i tykt og tyndt" (https://krop.systime.dk/?id=157)


Skønhedens magt, serie fra DR (https://www.dr.dk/drtv/episode/skoenhedens-magt_111498). Episode 1 og 5

Det er ikke usundt at være tyk, Signe Molde på udebane: Sæson 2 – "Det er ikke usundt at være tyk" | DRTV


"Der er forskel på body positivity og tykaktivisme", på Fed Fronts hjemmeside: https://www.fedfront.dk/arkiv/2017/10/16/der-er-forskel-p-body-positvity-og-p-tykaktvisme

Pierre Bourdieus begreber (især habitus, felt og kapital) er anvendt til analyse af kroppen i forskellige kontekster (https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373 og https://kulturnu.systime.dk/?id=140)

Giddens' teori anvendt i forhold til at forstå senmodernitet og identitetsdannelse.
Axel Honneths anerkendelsesteori


Kernestof i forhold til feltarbejdet:
Kultur på arbejde kapitel 2 ("Kulturundersøgelser og kulturanalyser) og kapitel 3 (Antropologiske undersøgelsesmetoder)


Supplerende:

reklamekampagne fra Zara "Love your curves" (https://www.self.com/story/zara-love-curves) samt artikel "Zara's Love your curves ad is a perfect example of why we need more body positivity diversity in fashion "(https://www.self.com/story/zara-love-curves)

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/grafik-se-tidens-skiftende-kropsidealer


"Hvem bærer ansvar for fedtet?" (stigmatisering)(https://www.information.dk/debat/leder/2015/07/hvem-baerer-ansvaret-fedtet?lst_srs)


Omfang: ca. 125 ns.


KERNESTOF
Kulturelle udtryksformer i tid og rum
Kultursammenligning, synkront og diakront
Interaktion og kommunikation på tværs af kulturer
Det nationale og det globale
Majoriteter og minoriteter
Identitetsdannelse som resultat af en kulturel proces
Etik, moral og kultur
Teorier om kultur og identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ikke-vestlig kultur: México

Forløbets formål er at opøve elevernes evne til at:
- forstå og kommunikere om en ikke-vestlig kultur
- afprøve forståelse for kulturteorier  på en "fremmed" kultur
- fremme forståelsen af "den fremmede kultur" gennem perspektivering til egen kultur
- identificere og beskrive kulturelle udtryksformer
- perspektivere til udvalgte kulturteorier
- reflektere over egne og andres værdier

Mexico-forløbet har beskæftiget sig med kulturel identitet, religion (synkretisme), patriarkisme, machismo, kønsroller og socialisering, og også emner som konstruktion af national identitet i México, den indianske arv samt repræsentation og orientalisme.


Kernestof:

Introduktion til Mexicos historie (tekstudklip fra opslag i encyklopædien)

Mændene styrer showet, artikel af Mette Stepnicka

Hvorfor kysser mexicanerne døden? Kristeligt Dagblad, 24.11.2010

Guadalupes hellige jomfru, Kristeligt Dagblad, 14.2.2015

opslag om Guadalupe i Den store danske Encyclopædi: https://www.religion.dk/leksikon/jomfru-maria-af-guadalupe


Gamle skikke i vore dages Mexico (http://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/102008089)

BBC om De dødes dag https://www.youtube.com/watch?v=JFt8-WdstQA

Radioprogram fra DR1 Feature om La Santa Muerte (Den hellige død)

Arven og kampen for en indiansk identitet  (kapitel 8 i ”Opdaget?”, Colombus)
(https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157)


"Overgangsritualer", "Ofringer" i "Religion: teori - fænomenologi - metode" https://religionb.systime.dk/?id=122
(fokus på ritualers funktion: https://religionb.systime.dk/?id=142#c584)
(fokus på ofringer: https://religionb.systime.dk/?id=145)
(Arnold Van Genneps teori om overgangsritualer) (https://religionb.systime.dk/?id=143)

Edward Said: orientalisme

Petra dater hele verden - Mexico (CFU)

Supplerende:

”I Mexico varer De dødes dag hele året”, information, 9.12.2011
”Litterær jordomrejse V: Antikkens vægt i det moderne Mexico” 18.7.2011

sangen "México lindo y querido" (https://www.youtube.com/watch?v=BvDdtEVAo-U  )
handout om La Santa Muerte  + om Bourdieu vedr. kønsroller (se lectio-lektoin)

omfang: ca. 120 ns.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feltarbejde 21-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hjælpemidler til mundtlig eksamen

Hjælpemidler:
Til mundtlig eksamen må I som udgangspunkt ikke bruge internettet til eksamen. Så I skal sørge for at downloade dokumenter fra undervisningen og noter lokalt til jeres computer.
I skal have hentet alle noter og dokumenter ned lokalt til jeres computer. Dette indebærer også dokumenter fra Lectio, onenote og andre noteprogrammer I måtte bruge, da I skal kunne tilgå alt dette offline.

I må tilgå de dybe links, som er angivet i emnerne i undervisningsbeskrivelsen såsom
de i-bøger, som vi har brugt i undervisningen. De fremgår nedenfor:

Kultur på arbejde
KulturNu
Luk samfundet op!
Religion
Fornyet fokus på kultur
Ærkedansker-perkerdansker
Kroppen i tykt og tyndt
Sociologisk set
Religion - teori, fænomenologi, metode

Der er links til alle bøger og materialer under de forskellige temaer i undervisningsbeskrivelsen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer