Holdet tm25hh3xma MA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Cæcilie Rueløkke Christoffersen
Hold tm25hh3xma MA (tmhh3xma MA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Differentialteori - tilføjelser
Titel 2 Integralregning
Titel 3 Kvadratisk programmering og følsomhedsanalyse
Titel 4 Differentialligninger
Titel 5 Trigonometriske funktioner
Titel 6 Lineære og multipel lineære regressionsanalyse
Titel 7 Sandsynlighed og normalfordeling
Titel 8 Forberedelses materiale - Polynomiumsbrøker
Titel 9 Vektorregning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Differentialteori - tilføjelser

Differentialregning

”differentialregning; grænseværdi, kontinuitet, differentiabilitet, sammenhæng mellem differentialkvotient monotoniforhold og ekstrema, differentiation af sum, differens, produkt, sammensatte funktioner og konstant multipliceret med funktion, den anden afledede og konveks/konkav krumning”. [LPA 2.2]

- Forståelse af begreberne, grænseværdi, kontinuitet, differentiabilitet, sammenhæng mellem diffens- og differentialkvotient.
- Forståelse af sammenhæng mellem differentialkvotient og monotoniforhold & ekstrema.
- Bestemme differentiation af sum, differens, produkt, sammensatte funktioner og konstant mulitipliceret med en funktion. Bestemme de anden afledede af de omtalte funktionstyper og kende til krumnings-forhold.
- Bestemmelse af differentialkvotient for funktionerne: lineære, eksponentielle, polynomier, logaritme- samt de trigonometriske funktioner.
- Derudover beherskelse af matematisk modellering i økonomiske sammenhænge ved brug af differentialregning.
- Udledning af beviset for produktregnereglen.

Undervisningskapitel
2. Differentialregning - Teori
2.1 Regneregler
Træning af regneregler og brug af formelsamling (opslag)
- Øvelse 2: Differentiation af andre funktionstyper
2.2 Differentiation af produkt
Produktreglen, når to funktioner ganget med hinanden skal differentieres h(x)=f(x)*g(x)
- Øvelse 1: Produkt af polynomier
- Øvelse 2: Differentiation af produktfunktioner
- Bevis for ”Differentiation af produkt”
2.3 Differentiation af sammensatte funktioner
Regnereglen for sammensatte funktioner (f(g(x))) differentiation.
- Øvelse 1: Differentiation af sammensatte funktioner
Supplerende materiale:
2.4 Differentiation af brøk*
Regneregel for brøker, hvor to funktioner divideret med hinanden differentieres
- Øvelse 1: Brøkreglen
2.5 Partiel differentiation*
Bruges til Lagranges senere i kvadratisk programmering. Funktionerne med to variabler differentieres først med fokus på x-variablen og herefter y-variablen.
- Øvelse 1: Differentiér funktionerne
2.6 Grænseværdi
Matematisk formulering af grænseværdi
- Øvelse 1: Grænseværdi
3.4 Matematisk definition af differentialkvotient (Matematik B HHX)
Teori om differentialkvotient, differentiabilitet og kontinuitet
- Øvelse 3.4.1 Arbejde med grænseværdi og fra sekant til tangent altså differentialkvotient
Læs videre under opgaven omkring differentiabilitet og kontinuitet.
- Øvelse 3.4.3 Sidemakker diskussion om differentiabilitet/kontinuitet
- Øvelse 3.4.4 Stykkevis funktion og differentiabilitet
3.4.3 Vendetangent* (Plus 2 hhx (eux)) eller 4.4 Krumningsforhold og vendetangenter
Vendetangent og krumningsforhold (dobbeltdifferentieret)
- Øvelse 2: Vendetangent
Eller
- Øvelse 4.4.1: Bestemmelse af krumningsforhold
- Øvelse 4.4.2: Bestemmelse af røringspunkt for vendetangent og krumningsforhold

Pensum Kap 2 Plus HHX 3 - (https://plushhx3.systime.dk/?id=3040)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Integralregning

Integralregning

”integralregning: stamfunktion for polynomier og eksponentielle funktioner, ubestemte og bestemte integraler, regneregler for integration af sum, differens, konstant multipliceret med funktion samt integration ved substitution, arealer under og mellem grafer”.
Bestemmelse af stamfunktion for polynomier og eksponentielle funktioner.
Bestemmelse af ubestemte og bestemte integraler samt bestemmelse af arealer under/ mellem grafer.
Regneregler for integration af sum, differens, konstant multipliceret med funktion samt integration ved substitution.
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.

3. Integralregning
Forståelse af integralregning.
- Interaktivitet: Integralregning og overskud
3.1 Ubestemt integral
Bestemmelse af det ubestemte integral
- Øvelse 2: Integration af polynomier
- Øvelse 5: Bestem integraler
Undersøgelse af om stamfunktionen passer til funktionen (Integrationsprøven)
- Øvelse 6: Integrationsprøven
- Bevis for ”Integration af polynomier”
3.1.1 Konstanten k og grafisk tolkning
Bestemmelse af konstanten k og hvordan ser det ud grafisk
- Eksperiment 1: konstanten k
- Øvelse 2: Bestem konstanten k
Grafisk tolkning.
- Øvelse 6: Bestem stamfunktion til parabel
- Øvelse 7: 2 funktioner og 1 stamfunktion
3.1.2 Regneregler for sum, koefficient og substitution
De forskellige regneregler under integration for ubestemte integraler.
- Øvelse 1: Brug af sum-, differens- og koefficientreglerne
- Øvelse 3: Brug af substitutionsreglen
- Øvelse 7: Blandede integraler
Supplerende materiale:   
Produktregneregel for integraler
- Øvelse 9: Integraler og produktreglen
- Øvelse 8: Bevis produktreglen
3.2 Bestemt integral
Hovedsætning for integraler og bestemmelse af arealer (positive)/værdier (kan være negative).
- Øvelse 1: Bestem areal
- Øvelse 2: Bestem værdier
- Øvelse 3: Bestem areal
- Øvelse 4: Det lille hus
- Bevis for ”Hovedsætningen” del 1 og 2
3.2.1 Regneregler
Forskellige regneregler for Hovedsætning, indskudsregel, negativt areal og areal mellem to funktioner.
- Øvelse 1: Indskuds- og arealreglerne
- Øvelse 3: Areal mellem to funktioner
- Øvelse 5: Mellem to funktioner og indskud
3.2.2 Ligninger med integraler
Løsning af ligninger med integraler.
- Øvelse 1: Ligning med integral
- Øvelse 2: Løs ligninger med integraler
- Øvelse 3: Løs ligningen med ukendt grænse
3.3 Integraler for irrationelle funktioner
Stamfunktioner for eksponentielle funktioner og logaritmer.
3.3.1 Eksponentielle funktioner og logaritmer
Tabel over integration af eksponentielle funktioner
- Øvelse 1: Ubestemte integraler og eksponentielle funktioner
- Øvelse 2: Bestemte integraler og eksponentielle funktioner
3.4 Integraler for sammensatte funktioner
Substitutionsregnereglen trænes for sammensatte funktioner.
- Øvelse 1: Substitution
- Øvelse 2: Integration ved substitution
3.4.1 Irrationelle funktioner
Substitutionsregnereglen trænes for sammensatte irrationelle funktioner.
- Øvelse 1: integration af sammensatte funktioner
Supplerende materiale:
3.5 Partiel integration*
Partiel integration handler om at finde integralet for to funktioner som er ganget med hinanden.
- Øvelse 2: Partiel integration
- Øvelse 4: Bestemt integral og produktfunktioner

Pensum Kap 3 Plus HHX 3 (https://plushhx3.systime.dk/?id=2165)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Emneopgave - Differentialregning tilføjelser 18-09-2025
Test i Integralregning 09-10-2025
Emneopgave - Integralregning 09-10-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvadratisk programmering og følsomhedsanalyse

Kvadratisk programmering og følsomhedsanalyse
”optimering af funktioner i to variable; lineære funktioner herunder følsomhedsanalyse, kvadratiske funktioner”. [LPA 2.2]
Kendskab til lineære og kvadratiske funktioner i to variable.
Bestemmelse og indtegning af polygon-/kapacitetsområde, kriteriefunktion, niveaulinjer/niveaukurver.
Følsomhedsanalyse. Niveaukurver kan være parabler, cirkler eller ellipser.
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.

6. Kvadratisk optimering
Kombinationen af bestemmelse af overskud og omsætning med andengradsfunktioner med emnet lineær programmering, hvor man optimere med to variabler.
6.5 Følsomhedsanalyse (Plus 2 hhx (eux))
Udarbejdning af følsomhedsanalyse, hvor meget variablen kan variere uden at den optimale kombination ændres.
- Øvelse 1: Strandstole og følsomhedsanalyse
- Øvelse 2: Følsomhedsanalyse og strandstol B
- Øvelse 4: Flere begrænsninger og følsomhedsanalyse
6.1 Økonomifunktioner i én variabel x
De forskellige økonomiske funktioner genopfriskes med en variable: salgspris p, omsætning R, omkostninger C og overskud O.
- Øvelse 1: Optimering med én variabel
6.2 Økonomifunktioner i to variabler x og y
De forskellige økonomiske funktioner genopfriskes med to variable: salgspris p, omsætning R, omkostninger C og overskud O.
- Øvelse 2: De økonomiske ligninger
6.3 Keglesnit og ABC-ligning
De 5 keglesnit kommer ud af grundligningen og er linje, parabel, cirkel ellipse og hyperbel.
- Øvelse 1: Centrum og halvakser
6.3.1 ABC-ligning for ellipse, hyperbel og cirkel
Formel for ABC-ligningen
- Øvelse 1: Bestem ABC-ligninger
- Øvelse 2: Tegn et keglesnit
- Bevis 1: Cirklens ligning
6.3.2 Fra grundligning til ABC-ligning
Bestemmelse af centrum og halvakser for en grundligning (Tjek ved brug af bogens værktøj ”ABC-ligning”)
- Øvelse 1: Bestem ABC-Ligning algebraisk
6.5 Optimering
Bestemmelse af optimum i cirklens centrum, niveaukurverne kommer tættere og tættere på centrum, hvor optimum findes hvis mulighedsområdet bevæger sig hen over centrum.
- Øvelse 1: Overskud kontra afsætning
6.5.1 Optimum i centrum, hjørne- eller tangentpunkt
Optimum kan findes på tre forskellige måder: centrum, hjørne- eller tangentpunkt.
- Øvelse 2: Optimum i centrum
- Øvelse 3: Solfangere – afsætning, pris og omsætning
- Øvelse 7: Optimum i hjørnepunkt
- Øvelse 8: Tangentpunkt
6.5.2 Lagranges metode
Benyttes til at finde det tangerende punkt for optimum.
- Øvelse 1: Tangentpunkt
- Øvelse 2: Mindste og største værdi

Pensum Kap 6 i Plus HHX 3 (https://plushhx3.systime.dk/?id=2167)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering - Emneopgave Integralregning 04-11-2025
Test - Blandet opgaver 13-11-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Differentialligninger

Differentialligninger
”differentialligningsbegrebet; eftervisning af løsning ved indsættelse, fuldstændig og partikulær løsning, løsningskurver og linjeelementernes sammenhæng med disse”.
Vide hvad der forstås ved en differentialligning og vise at en given funktion er løsning til en given differentialligning. Bestemmelse af såvel en fuldstændig og partikulær løsning, illustration af løsningskurver og linjeelementer samt disses sammenhæng.

5. Differentialligninger
Man finder løsninger til differentialligninger. Et eksempel herpå er spredningen af udbredelse af en reklame.
- Eksperiment 1: Sladder
5.1 Tre grundlæggende differentialligninger
X differentieres, y differentieres og både a og y differentieres.
- Øvelse 1: Type 1-ligninger
- Øvelse 2: Type 2-ligninger
- Øvelse 3: Type 2 med CAS
- Øvelse 4: Type 3-ligninger
- Bevis for ”Uendeligt antal løsninger til en differentialligning”
5.2 Kontrol af løsninger
Differentialligningerne kontrolleres.
- Øvelse 1: Kontrol af løsning
- Øvelse 2: Kontrol af trigonometrisk løsning
- Øvelse 3: Bestem specifik løsning
- Eksperiment 1: Linjeelementer
- Eksperiment 2: Linjeelementer og løsningskurver
- Øvelse 6: Linjeelementer
5.3 Vækstmodeller
De forskellige vækstmodeller, eksponentiel vækst, logistisk vækst, begrænset vækst (Bertalanffy)
- Øvelse 1: Vækst
5.3.1 Eksponentiel vækst
- Øvelse 1: Værdien af en brugt bil
- Øvelse 2: Den rare onkel
- Bevis for ”Løsningsformel til eksponentiel differentialligning”
5.3.2 Logistisk vækst
- Øvelse 1: Den knapt så rige onkel
- Øvelse 2: Bestem løsninger til logistiske ligninger
5.3.3 Begrænset vækst (Bertalanffy)
- Øvelse 1: Flere bananfluer
- Øvelse 2: Bertalanffys vækstmodel
- Bevis for ”Løsningsformel til modeller for begrænset vækst”

Pensum Kap 5 Plus HHX 3 (https://plushhx3.systime.dk/?id=2168)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Emneopgave - Kvadratisk optimering 05-12-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Trigonometriske funktioner

Eleverne forventes at kunne analyses trigonometriske funktioner. Kende definitionen af en funktion samt være i stand til at skelne mellem den uafhængige og afhængige variabel. Derudover skal eleverne være fortrolige med de fire forskellige repræsentationer af variabelsammenhænge: tabel, graf, sproglige beskrivelse eller formeludtryk.
Dette betyder også, at eleverne på baggrund af en funktions forskrift skal kunne bestemme definitions- og værdimængde, nulpunkter og fortegnsvariation – dvs. løsning af uligheder, monotoniforhold og ekstrema samt krumningsforhold herunder punkt med vendetangent.
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.
Eleverne skal opnå viden om de grundlæggende trigonomiske funktioner og kende karakteristika samt grafer for disse. Denne viden skal kunne anvendes i forbindelse med modellering i økonomiske problemstillinger.
Karakteristika ved de trigonometriske funktioner sinus, cosinus og tangens skal kendes med såvel vinkler som radian som argument.

Undervisningskapitel
4. Trigonometriske funktioner
Hvor de bruges og hvad det er.
4.1 Enhedscirklen
Vinkler og radianer, hvad det er og hvornår det bruges.
- Eksperiment 1: Enhedscirklen og grader
- Øvelse 1: Radian målt i grader
- Øvelse 2: Fra vinkel til radian
- Øvelse 3: Fra radian til vinkel
4.2 Cosinus, sinus og tangens
Forståelse for sinus, cosinus og tangens
- Øvelse 1: Omregninger
- Eksperiment 1: Cosinus og sinus med vinkler
- Eksperiment 3: Tangens  
4.3 Funktioner med cosinus, sinus og tangens
Egenskaberne ved de forskellige funktioner
- Eksperiment 1: Graferne for cos(x) og sin(x)
- Eksperiment 2: Graf for tangensfunktionen
4.6 Analyse
Regneregler for differentiation og integration
4.6.1 Differentialregning
Differentiering af sinus, cosinus og tangens
- Øvelse 4: Differentiation af cos, sin og tan
- Øvelse 6: Funktionsanalyse af cosinus

Pensum Kap 4 Plus HHX 3 (https://plushhx3.systime.dk/?id=2222)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lineære og multipel lineære regressionsanalyse

Lineære regressionsanalyse
Herunder regressionsanalyse såvel lineær som multipel regression. Forståelse af korrelations- og determinationskoefficient, illustration og forståelse af residualplot samt bestemmelse af konfidensinterval for den lineære regressionsmodels hældningskoefficient ved anvendelse af it-værktøj.
For multipel lineær regressionsanalyse skal man ved hjælp af IT kunne undersøge om modellen har ikke-signifikante variable og angive en korrigeret model. Man skal desuden kunne forholde sig til en modelkontrol på residualerne (middelværdien 0, konstant varians, uafhængighed og normalfordelte) samt ingen perfekt lineær sammenhæng mellem de forklarende variable. Man skal desuden kunne anvende modellen til forudsigelser.
Regressionsanalyse for en lineær model samt for en multipel lineær model. Bestemmelse af konfidensintervaller for koefficienterne i regressionsmodellen.
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.
7. Lineær regressionsanalyse
Opfriskning af hvad en lineære regression er.
- Øvelse 2: Ansøgere til akademiuddannelserne
7.1 Mindste kvadraters metode
Formlen til bestemmelse af hældning og skæring med y-aksen ud fra en masse punkter.
- Øvelse 1: Bestem lineær model
7.2 Determinationskoefficienten
Bestemmelse af residualer, kvadratsummer og determinationskoefficient
- Øvelse 1: Bestem residualer
- Øvelse 2: Bestem R^2
7.3 Test for uafhængighed mellem x og y
Nulhypotese og alternativ hypotese for sammenhæng imellem x og y i funktioner.
7.3.1 Test ved hjælp af Excel
Se film om Lineær regression i Excel Dataanalyse
7.3.2 Tolkning af testresultat
- Øvelse 1: Kontrol af eksempel 1
- Øvelse 2: Test for lineær sammenhæng
7.3.3 Residualplot og determinationskoefficient
Grafisk præsentation igennem Excel af residualer.
- Øvelse 1: Residualplot
- Øvelse 2: To residualplot
- Øvelse 3: Kontrol af R^2 i Excel
7.3.4 Konfidensinterval og konfidensniveau
Konfidensinterval for hældningen i en lineær regressionsanalyse og bestemmelse af t-værdi
- Øvelse 1: Bestem konfidensinterval
- Øvelse 2: t-fordeling
7.5 Multipel lineær regressionsanalyse
Flere hældninger i en lineær regression.
- Øvelse 1: Den lokale købmand
7.5.1 To forklarende variable
To hældninger som beskriver modellen.
- Øvelse 1: Sodavandsdepotet
7.5.2 Flere forklarende variable
Flere forklarende variabler som er med til at beskrive modellen.
- Øvelse 1: Aflæse udskrift fra Excel
- Øvelse 2: Isboden
7.5.3 Modelkontrol
Alle punkter som man skal kontrollere for en model gennemgås.
7.5.3.1 Residualer og residualplot
Varians og middelværdi.
- Øvelse 1: Residualer

Pensum Kap 7 Plus HHX 3 - (https://plushhx3.systime.dk/?id=3086)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sandsynlighed og normalfordeling

Sandsynlighed og normalfordeling
”grundlæggende sandsynlighedsregning; binomial- og normalfordelingen; konfidensintervaller for sandsynlighedsparameteren og for middelværdien”. [LPA 2.2]
Begreberne sandsynlighedsfelt, udfaldsrum, udfald, hændelse, uafhængige hændelser, krav til en sandsynlighedsfunktion, sandsynligheder og stokastiske variable herunder middelværdien af en diskret stokastisk variabel. Det anbefales, at begreberne introduceres gennem eksempler.
Bestemmelse af sandsynligheder indenfor binomial- og normalfordelingen tillige med bestemmelse af middelværdi, varians og standardafvigelse/spredning samt kendskab til kurverne for tæthedsfunktionen og fordelingsfunktionen for normalfordelingen. Kendskab til standardnormalfordelingen og t-fordelingen.
Bestemmelse af konfidensintervaller for sandsynlighedsparameteren i binomialfordelingen og for middelværdien i normalfordelingen, hvor spredning er ukendt.
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.
8. Normalfordeling
Hvad er normalfordelte data, tæthedsfunktion og spredning.
- Øvelse 1: Normalfordeling grødepærer
- Øvelse 2: Tæthedsfunktion
- Øvelse 3: Spredning – Salg af øl
8.1 Notation for normalfordeling
- Øvelse 1: Normalfordeling – Bustider
- Øvelse 2: Normalfordeling og pudsning af vinduer
8.2 Sandsynligheder i normalfordeling
Når de forskellige sandsynligheder skal findes for stokastiske variabler.
- Øvelse 1: Sandsynligheder i normalfordelingen
- Øvelse 3: Sandsynligheder ved hjælp af Excel
- Øvelse 4: Sandsynligheder og blomster
Når den stokastiske variabel skal findes.
- Øvelse 6: x-værdier for kendt sandsynlighed
- Øvelse 7: Normalfordeling – Kantinen
8.4 Konfidensinterval for my
95-% konfidensinterval for middelværdien og introduktion til t-fordeling!
- Øvelse 1: 95%-konfidensinterval – Motion
- Øvelse 2: 95%-konfidensinterval – brød
90% og 99%-konfidensinterval
- Øvelse 5: Konfidensintervaller for kantine

og repetition af  Test for uafhængighed.

Pensum Kap 8 Plus HHX 3 - (https://plushhx3.systime.dk/?id=3058)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Vektorregning

Vektorregning – bruges kun til mundtlig eksamen!
Forberedelsesmaterialet på A-niveauet, jf. pkt. 3.2, indgår som supplerende stof.
For A-niveauet gælder, at der skal indgå et sammenhængende forløb om vektorregning. Her kan man inddrage definition af en vektor, nulvektor, egentlig vektor, tværvektor, stedvektor. Regneregler for vektorer, beregninger af vektorlængde, skalarprodukt, vinkel mellem vektorer, arealer, ortogonale og parallelle vektorer samt udledning af formler og beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.
9.1 Vektorregning
Vektorregning handler om retning og beskrives som en pil med en retning.
9.2 Grundlæggende definitioner for vektorer
Hvad er en vektor og vektorens længde.
9.3 Addition af vektorer
Vektoraddition, kommutative lov og associative lov.
- Øvelse 9.3.1
9.4 Multiplikation af vektorer med tal
Ensrettede og modsatrettede vektorer, multiplikation af vektor med et tal, distributive lov,
- Øvelse 9.4.1
- Øvelse 9.4.2
- Øvelse 9.4.3
- Øvelse 9.4.4
- Øvelse 9.4.5
  9.5 Subtraktion af vektorer
Vektorer som trækkes fra hinanden.
- Øvelse 9.5.1
- Øvelse 9.5.2
- Øvelse 9.5.3
9.6 Vektorers koordinater
Vektorkoordinater, addition, subtraktion, multiplikation med tal
- Øvelse 9.6.1
- Øvelse 9.6.2
- Øvelse 9.6.3
- Øvelse 9.6.4
- Øvelse 9.6.7
- Øvelse 9.6.8
- Øvelse 9.6.10
9.7 Stedvektorer og vektorers længde
Stedvektor og vektorens længde, samt bevis herfor.
- Øvelse 9.7.1
- Øvelse 9.7.2
- Øvelse 9.7.7
9.8 Skalarprodukt, retningsvektorer og tværvektor
Prikprodukt, parallelle og vinkelrette vektorer, skalarproduktet i forholdt til vinkelrette vektorer, omløbsretning, tværvektor,
- Øvelse 9.8.1
- Øvelse 9.8.2
- Øvelse 9.8.3
- Øvelse 9.8.4
- Øvelse 9.8.6
- Øvelse 9.8.7
9.9 Linjens ligning, parallelle linjer og vinkelrette linjer
Ligningen for en ret linje, vinkelrette linjer, areal af parallelogram
- Øvelse 9.9.1
- Øvelse 9.9.2
- Øvelse 9.9.3
- Øvelse 9.9.7
- Øvelse 9.9.9

Pensum Kap 9. Matematik A HHX (https://matematikahhx.systime.dk/?id=172)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer