|
Titel
2
|
Demokrati og magt
Dette forløb er det første efter grundforløbet og gennemføres i de nye klasser. Som opstart repeteres indholdet fra grundforløbet om ungdomsliv kort for at sikre, at alle klasser har de samme faglige forudsætninger. Alle elever gennemfører desuden en test om ungdomsliv.
Herefter påbegyndes det nye forløb. Formålet med undervisningsforløbet ”Demokrati og magt” er at øge elevernes indsigt i en række forhold inden for fagområdet politik. Forløbet indledes med refleksioner over politik og det gode samfund.
Eleverne arbejder derefter i grupper med PowerPoint-præsentationer om ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme. Ideologierne inddrages også senere i forløbet “Ulighed og velfærd”, men gennemgås allerede her, da de er centrale for forståelsen af de politiske partier.
Der arbejdes desuden med forskellige demokratibegreber som konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Herefter sættes fokus på forskellige politiske styreformer såsom demokrati, autokrati og teokrati. I gennemgangen af den en demokratisk styringskæde, diskuterede eleverne processen af afskaffelsen af st. bededag, hvor de bl.a. skulle vurdere, om magten ideelt set blev delegeret fra folket og ned gennem det politiske system og om SVM-regeringen stod til ansvar over for borgerne. Her blev fordele og ulemper af hhv. repræsentativt og direkte demokrati debatteret.
Efterfølgende arbejder eleverne med de politiske partier, herunder opdelingen i rød blok, blå blok og midten, værdi- og fordelingspolitik, forskellige partityper og vælgertyper samt partiadfærd. Eleverne afsluttede, med en test, som bla. Handlede om det politiske kompas.
Kommunalvalget særligt i Københavns blev flere gange diskuteret, med særlig fokus på borgmesterkandidaterne fra Socialdemokratiet og SF. Kåre Strøms og Molins model blev inddraget heri.
Forskellige regeringsformer, magtens tredeling, mediernes rolle, græsrodsbevægelser og interesseorganisationer samt EU’s påvirkning af dansk lovgivning. Helt til sidst beskæftiger sig eleverne en gang til med mediernes betydning for demokratiet, idet der fx bliver kigget på, hvordan politikerne bruger de sociale medier. Herunder blev Alex Vanopslaghs brug af sociale medier analyseret.
Vigtige nøglebegreber blandt andet: Demokratiformer, politiske partier i Danmark og politiske ideologier, vælgernes og partiernes adfærd, lovgivningsprocessen, politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, magtens tredeling, mediernes rolle, udfordringer i det danske demokrati.
Kernestof:
Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024
- Kapitel 3 Demokrati og magt
-Samfundsfag C, af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, systime
- Kapitel 1 Ideologier
Supplerende stof
-Freedom House Website
https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025
- DR’s meningsmålinger
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Voxmeter meningsmålinger
https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
- Forskellige former for politiske nyhedsindslag fra DR, Tv2, instagran og andre platforme.
|