Holdet tmhh1i sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Susanne Burkhardt
Hold tm25hh1i sa (tmhh1i sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og magt
Titel 2 Grundforløb: Ungdomsliv
Titel 3 Ulighed og velfærd
Titel 4 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og magt


Dette forløb er det første efter grundforløbet og gennemføres i de nye klasser. Som opstart repeteres indholdet fra grundforløbet om ungdomsliv kort for at sikre, at alle klasser har de samme faglige forudsætninger. Alle elever gennemfører desuden en test om ungdomsliv.
Herefter påbegyndes det nye forløb. Formålet med undervisningsforløbet ”Demokrati og magt” er at øge elevernes indsigt i en række forhold inden for fagområdet politik. Forløbet indledes med refleksioner over politik og det gode samfund.
Eleverne arbejder derefter i grupper med PowerPoint-præsentationer om ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme. Ideologierne inddrages også senere i forløbet “Ulighed og velfærd”, men gennemgås allerede her, da de er centrale for forståelsen af de politiske partier.
Der arbejdes desuden med forskellige demokratibegreber, herunder repræsentativt og direkte demokrati samt liberalt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. I denne sammenhæng beskæftiger klassen sig også med Grundloven, borgernes rettigheder og pligter samt betydningen af medborgerskab. Der arbejdes blandt andet med argumenter for og imod koranloven.
Herefter sættes fokus på forskellige politiske styreformer såsom demokrati, autokrati og teokrati. Eleverne undersøger blandt andet udviklingen i demokratiske og autokratiske styreformer ved hjælp af ”Freedom House”.
Efterfølgende arbejder eleverne med de politiske partier, herunder opdelingen i rød blok, blå blok og midten, værdi- og fordelingspolitik, forskellige partityper og vælgertyper samt partiadfærd. I denne forbindelse gennemgås blandt andet Kaare Strøms model og Molins model.
I arbejdet med partier og vælgere inddrages også meningsmålinger. Eleverne arbejder blandt andet med en opgave om varmechecken, hvor Molins model anvendes. Derudover ser eleverne forskellige videoer fra grundbogen med partiernes udtalelser om værdi- og fordelingspolitik.
Klassen arbejder desuden kort med den parlamentariske styringskæde, inden forløbet – af skematekniske årsager – midlertidigt afbrydes af forløbet “Økonomi og klimakrise”. Herefter genoptages politikforløbet.
Eleverne arbejder i den sidste del af forløbet med PowerPoint-præsentationer om lovgivningsprocessen, forskellige regeringsformer, magtens tredeling, mediernes rolle, græsrodsbevægelser og interesseorganisationer samt EU’s påvirkning af dansk lovgivning. Derudover arbejdes der med Eastons modellen og forskellige former for magt, herunder forhandlingsmagt, beslutningsmagt og magt som empowerment.
Afslutningsvis beskæftiger eleverne sig med demokratiets syv udfordringer samt forskellige muligheder for at styrke demokratiet.
Eleverne har også i dette forløb mulighed for at arbejde med en eksamensopgave, som tilhører bogen og for at se videoen, som omhandler denne eksamensopgave.

Kernestof:
Vores samfund: Kapitel Demokrati og magt
Vores samfund: Ulighed og velfærd, kapitel 1.6: ideologier

Vigtige nøglebegreber blandt andet: Demokratiformer, politiske partier i Danmark og politiske ideologier, vælgernes og partiernes adfærd, lovgivningsprocessen, politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, magtens tredeling, magtdefinitioner, mediernes rolle,  udfordringer i det danske demokrati.

Supplerende stof
- ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023
- Oversigt og video fra dr.dk ”Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært”, 05.06.20218
https://www.dr.dk/nyheder/politik/grundloven-er-blevet-aendret-fire-gange-paa-169-aar-derfor-er-det-saa-svaert
- Wikipedia om koranloven
- Inger Støjberg 27.10.2023 i ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over
Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk, citat
-Peter Hummelgaard 25.08.2023 i ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med
lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk, citat
-Freedom House Website
https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025
- DR’s meningsmålinger
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Voxmeter meningsmålinger
https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
- Folketingets hjemmeside: ”Tal og fakta om Folketinget”
- Folketingets hjemmeside: ”Hvordan stiller man op?”
- Borgerforslagets hjemmeside
https://www.borgerforslag.dk/
- Bilagsmateriale til eksamensopgaven:
o Figur 1: Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online, Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen IT-anvendelse i befolkningen 2019
o Figur 2: Aldersfordelt andel som har deltaget i demokratiske handlinger online, Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ITanvendelse i befolkningen 2019
o Figur 3: Tabel fra Digitaliseringens betydning for demokratiet, Center for sociale medier, tech og demokrati. 2023  
o Pressemeddelelse fra Kulturministeriet 06.02.24 o Sociale medier er en forudsætning for de unges demokrati, kronik af Søren Schultz Hansen 27.11.23 i AVISENDANMARK


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb: Ungdomsliv


Omdrejningspunktet for dette forløb er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives i en tid præget af stor frihed og mange valgmuligheder.
I denne sammenhæng møder eleverne blandt andet teorier og perspektiver fra Erving Goffman, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han, Andreas Reckwitz og Jean Twenge, som alle giver forskellige teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Eleverne arbejder blandt andet med identitetsdannelse, socialisering, sociale roller, Minerva-modellen samt forskellige samfundstyper. Derudover introduceres eleverne til samfundsfagets kvalitative og kvantitative metoder.
Forløbet afsluttes med bogens eksamensopgaven til temaet “Ungdomsliv” og den tilhørende video.
For alle forløb gælder:
• Eleverne arbejder med varierede arbejdsformer såsom individuelt arbejde, makker- og gruppearbejde, præsentationer samt klasseundervisning.
• I forløbene kan der indgå supplerende opgaver, blandt andet fra grundbogen Samfundsfag på C-niveau, quizzer og andet supplerende materiale.

Kernestof:
Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024
Kapitel 2 Ungdomsliv
Identitetsdannelse og socialisering, senmoderne samfund, kvalitativ og kvantitativ metode, de forskellige teoretikere

Supplerende materiale
Bilagsmateriale til eksamensopgaven
• Bilag A: : Vive (2022). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. Vive.dk. 0,5 normalsider á 2400 anslag

• Bilag B: Børns Vilkår og Trygfonden (2020). Krop, køn og digital adfærd. Hvordan mindsker      vi presset på børn og unge? S. 35. 0,5 normalsider á 2400 anslag

• Bilag C: Hansen, Søren Schultz (16.03.2022). Unge får stress, fordi de er slaver af tiden. Information.dk. 1 normalside á 2400 anslag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed og velfærd


Forløbet indledes med en fælles blokdag for alle klasser. I gruppearbejde arbejder eleverne med begreberne lighed og ulighed i en dansk kontekst. I denne sammenhæng introduceres forskellige lighedsbegreber, herunder chancelighed, resultatlighed og formel lighed, samt definitioner af relativ og absolut fattigdom.
Eleverne ser dokumentaren “Ikk’ så mange penge”, som belyser relativ fattigdom fra børns perspektiv. Derudover arbejdes der med, hvordan ulighed kan måles, blandt andet ved hjælp af Gini-koefficienten. Fokus rettes også mod social og økonomisk ulighed i relation til sociale klasser og forskellige ressourcebeholdere.
I arbejdet med forklaringer på ulighed inddrages både Pierre Bourdieus teorier om kapitalformer, habitus og social arv samt funktionalistiske forklaringer på ulighed. Til blokdagen knytter der sig desuden podcastmateriale samt både kvalitative og kvantitative undersøgelser.
Herefter sættes der fokus på ulighed mellem kønnene. Som introduktion ser klassen cirka 45 minutter af Når kvinden ligger øverst, som blandt andet belyser mænds perspektiver på ligestillingsdebatten. Der arbejdes desuden med to avisartikler, som repræsenterer henholdsvis et aktør- og et strukturperspektiv i forhold til kvinders ligestilling.
Eleverne repeterer herefter ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme, som tidligere er blevet gennemgået i forløbet om demokrati og magt, for bedre at kunne forstå de forskellige velfærdsmodeller: den universelle, den residuale og den korporative/selektive velfærdsmodel.
Der arbejdes endvidere med de fire centrale udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor: den demografiske udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima samt individualiserings- og forventningspres. Derudover diskuteres forskellige løsningsmuligheder, herunder opstramnings- og opkvalificeringsstrategier.
Forløbet afsluttes med arbejde med en eksamensopgave fra grundbogen med tilhørende videomateriale.



.
Kernestof:
Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024
- Kapitel 1 Ulighed og velfærd

- Sociale og kulturelle forskelle/ulighed
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Supplerende stof:
Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
*DR (2019) ”Når kvinden ligger øverst”, dokumentar.
https://www.dr.dk/drtv/se/naar-kvinden-ligger-oeverst_91453
• DR (2023). Ik’ så mange penge. Dokumentar 28 min.
*Euroman (2018). ”Portræt af Hellerup: Penge taler, velstand hvisker”, 13.2.2018, Morten Reimar, uddrag.
https://www.euroman.dk/artikler/portraet-af-hellerup-penge-taler-velstand-hvisker/4769485
• Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.
*Podcast (2024): ”Ulighed og velfærd”, Nina Smith, 23.5.24, Vores samfund.
Ulighed og velfærd: Nina Smith (Vores samfund - Kapitel 1)
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.

Materialer til eksamensspørgsmålet:
• Bilag A: ”Moderaterne: Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen”. 14.11.2023. 1,3 normalsider.
• Bilag B: Data fra Pårørendeundersøgelsen foretaget af Danmarks Statistik for Ældre Sagen, 2023. 0,5 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og klimakrise


I dette forløb arbejder eleverne med det økonomiske fagområde og med, hvordan økonomi og klimakrise er tæt forbundne.
I begyndelsen beskæftiger eleverne sig kort med privatøkonomi og bevæger sig herefter fra mikroøkonomi til makroøkonomi. Eleverne introduceres til en række centrale økonomiske begreber og modeller, herunder markedsmekanismen, markedsfejl, de tre økonomiske systemer – markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi – det økonomiske kredsløb samt de samfundsøkonomiske mål inklusive målkonflikter. Derudover inddrages lineær og cirkulær økonomi.
Herefter arbejdes der med økonomiske konjunkturer og økonomisk politik i form af finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. Der sættes blandt andet fokus på effekten af ekspansiv finanspolitik på kort og langt sigt. Eleverne introduceres desuden til begrebet Homo economicus og diskuterer forskellige dilemmaer, som samtidig peger frem mod den anden del af forløbet om klimakrisen. Der arbejdes også med centrale danske økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik
I arbejdet med klimakrisen ser klassen første afsnit af dokumentarserien ”An Optimist's Guide to the Planet”. Eleverne beskæftiger sig med CO₂-forbrug, undersøger i denne sammenhæng den danske og globale Overshoot Day samt gennemfører en test af deres egen klimabelastning.
Derudover arbejdes der med tre forskellige strategier til håndtering af klimakrisen: markedsløsninger, grøn vækst og vækstkritik. I denne forbindelse inddrages blandt andet teorien om de planetære grænser samt Doughnut-modellen.
Forløbet afsluttes med, at eleverne præsenteres for den tilhørende eksamensopgave og det tilknyttede videomateriale.


Kernestof
Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024
Kapitel 4 Økonomi og klimarkrise
SamfNuC: samfundsøkonomiske målkonflikter
https://samfnuc.systime.dk/?id=148#c563

Supplerende materiale
- Danmark statistik: Arbejdsløse
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese
- Danmarks statistik: Overblik over dansk økonomi
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/
- Danmarks nationalbank: ”Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab”, 26.3.26
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2026/robust-dansk-oekonomi-i-et-usikkert-globalt-landskab
- Episode 1 i serien ”An optimist’s guide to the planet” der findes på DR.
- Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug, ritzau
18.3.2026
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14828948/dansk-overshoot-day-rammer-20-marts-sa-stort-er-danskernes-overforbrug?publisherId=8559280&lang=da

- Country Overshoot Days 2026
https://overshoot.footprintnetwork.org/newsroom/country-overshoot-days/

- CO2 – beregner- Mål dit CO2-aftryk, Illustreret videnskab
https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk

Bilagsmateriale til eksamensopgaven:
- ”Debat: LANDBRUG: Danmark bliver aldrig et foregangsland ved at kvæle landbruget i drakoniske CO2-afgifter.” Politiken. 23.02.2024. 0,9 normalsider á 2.400 anslag.
- ”Debat: Råderummet i dansk økonomi er stort nok til den grønne omstilling.” Information. 5.01.2024. 1 normalside á 2.400 anslag.
-  Figur fra Danmarks Statistik: ”Økonomisk vækst og udledning af drivhusgas”. Lokaliseret 13.4.2024. 0,5 normalsider á 2.400 anslag



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer