Holdet 2022 HI/xw - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Stine Karkov Sørensen
Hold 2022 HI/xw (1xw HI, 2xw HI, 3xw HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor blev Cæsar myrdet
Titel 2 DHO: Middelalderen
Titel 3 Kulturmøde 1: Europa og Islam
Titel 4 Kulturmøder 2: De store opdagelser
Titel 5 Israel-Palæstina (1)
Titel 6 Folkedrab 1 Holocaust
Titel 7 Israel- Palæstina 2
Titel 8 Renæssance og reformation
Titel 9 Oplysning og industri
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Folkedrab i Jugoslavien
Titel 12 Repetition og Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor blev Cæsar myrdet

Forløbet sætter fokus på det romerske samfund i tiden op mod Cæsars myrdes.
Der er fokus på styreformer og samfundet, samt de problemer, der opstår.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO: Middelalderen

Forløbet bygger op mod DHO.
Der er fokus på Middelaldersamfundet, både i Danmark og Europa. Der lægges vægt på både dagligliv, magt og religion.
Desuden introduceres eleverne til kildebegrebet og brug af kilder i opgaver.
Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
̶̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kulturmøde 1: Europa og Islam

Forløbet lægger vægt på kulturmødet mellem Europa og Islam. Der tales både om Islam udbredelse og påvirkning, samt konflikter mellem de to kulturer med fokus på korstogene
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kulturmøder 2: De store opdagelser

Med udgangspunkt i de store europæiske opdagelser sætte fokus på kulturmødet i Mellemamerika. Der er også arbejde med Aztekerne og den kultur som europæerne mødte.
Endelig sluttes der af med fokus på DK som slavenation og trekantshandelens betydning.
Der har været fokus på tendenser i forbindelse med kildeanalyse

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel-Palæstina (1)

Forløbet er første del af forløbet om Israel-Palæstina. Forløbet deles i to, men skal ses som et samlet forløb.
Første del tager udgangspunkt i tiden inden 2. verdenskrig og de aftaler og løfter der blev givet, samt ser på, hvorledes samlivet forløb i denne periode.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Folkedrab 1 Holocaust

Forløb om Nazismens vej til magten, samt fokus på de jødeforfølgelser, der blev en konsekvens af styrets magt.
Endelig er der sluttet af med at se på efterspillet, bl.a. for at bruge det som afsæt til næste forløb om Israels-Palæstina.

Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ Holocaust
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Israel- Palæstina 2

2.del af forløbet om Israel- Palæstina.
Fokus har været at forsøge at forsøg, hvorfor forholdet mellem jøder og palæstinensere er så betændt.
Med udgangspunkt i oprettelsen af staten Israel og det efterfølgende fordrivelse af palæstinenserne har vi se på nogle af de "kriser", der løbende er brudt ud. Pointen far at eleverne gerne ville forstå, hvorfor oktober 2023 og den efterfølgende belejring af Gaza skete.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Renæssance og reformation

Forløbet bruges som en kort overgang fra middelalder til oplysningstid
Kernstof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Oplysning og industri

Forløbet starter ud med kort at se på de overordnede tanker i oplysningstiden med fokus på politisk og økonomiske ideer.
Dernæst sættes fokus til ændringerne der følger:
Den industrielle revolution i England, landboreformerne i Danmark og indførelsen af demokrati i Danmark.
Desuden sættes fokus på industrialiseringen og arbejderklassen vilkår og kamp

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den Kolde Krig

Den kolde krig


Forløbet dækker kernestoffet forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, samt politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Læst materiale:

Barner: Den Kolde Krig (Systime, 2011): s. 17-23, 31-37, 63-65, 68-70, 77-83, 92-102, 133-142, 144-145, 149-158

Dokumentar fra CFU: Berlinmuren 1958-63, DR2 2006. Tilgængelig på CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Folkedrab i Jugoslavien

Forløbet omhandler Jugoslaviens sammenbrud med særligt fokus på den efterfølgende etniske udrensning af og folkedrab på de bosniske muslimer.

Forløbet har fokus på Srebrenica-massakren i juli 1995. Forløbet ligger i forlængelse af forløbet om den kolde krig og kommunismen sammenbrud i Europa, 1989-1991.

Forløber dækker kernestoffet Holocaust og andre folkedrab, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering samt historiebrug og -formidling.

Læst materiale

Faktaside:

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien

Årsager til folkedrabet:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Jugoslaviens_Sammenbrud_1991-1999

Om etnisk udrensning i Bosnien:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/etniske-udrensninger-bosnien

Kildelæsning:
Kemal Pervanic var 24 år gammel, da serberne rendte hans landsby over ende. ”The Killing Days” fra 1999 er Pervanics erindringer om tiden før krigen i Bosnien og opholdet i en serbisk ledet koncentrationslejr. I uddraget beskriver Pervanic tiden før krigen og livet i hans landsby Kevljani i det nordvestlige Bosnien
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-uddrag-the-killing-days-kemal-pervanic


Dokumentar:
Dokumania: Et skrig fra graven (DR2, 2009)
Dokumentarfilmen følger hele optakten til og selve Srebrenicas fald, de hollandske soldater i området og de bosniske muslimers situation. Samtidig ser den også på det internationale samfunds rolle. Programmet inddrager øjenvidneskildringer og autentiske optagelser, der viser, hvordan de muslimske familier blev skilt af bosniske serbere, og mændene blev ført bort og henrettet på fabrikker og marker rundt om byen, hvorefter de blev begravet i massegrave.

Dokumentaren er tilgængelig på CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Repetition og Kronologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer