Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Grenaa Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi A
|
|
Lærer(e)
|
Hanne Krøyer
|
|
Hold
|
2022 KE/x (1x KE, 2x KE, 3x KE)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomer, grundstoffer og bindinger
Fokus på atomers opbygning, og elektronstruktur inkl. orbitaler.
Det periodiske system, og dets opbygning.
Isotoper.
Introduktion til kemiske bindinger - ionbindinger og elektronparbindinger - både polære og upolære.
Forsøg: Flammefarver
Materiale:
Basiskemi C s. 7-28, 54-57
Basiskemi A: s. 100-108
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Julebag
Fokus på kemiske reaktionsskemaer, og afstemning af disse, simple og sammensatte ioner, samt mængdeberegninger. alt sammen med udgangspunkt i undersøgelse af forskellige typer hævemidler brugt til bagning af julesmåkager.
- også fokus på samspillet mellem makroskopiske observationer, samt kvalitative og kvantitative observartioner, og forklaringer på mikroskopisk niveau.
Yderligere forsøg: Krystalvand i Kobbersulfat
Materialer: Basiskemi C s. 31-38, 82-95
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
38 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Introduktion til Organisk kemi og bindinger
Organiske stofgrupper, - først og fremmest carbonhydrider, og alkoholer.
fokus på opbygning, navngivning og repræsentationsformer.
Fortsætter med mængdeberegninger - teoretisk og praktisk udbytte.
Organiske stoffers egenskaber, med særligt fokus på smelte- og kogepunkter, samt hvad der styrer tilstandsformerne - molekylers masse, molekylers form samt polaritet.
Forsøg:
Forsøg med carbonhydrider - forbrændinger, substitution og addition.
Alkohol-gæring, samt bestemmelse af alkohol indholdet i den fremstillede alkohol vha densitet og destillation.
Materialer:
Basiskemi C: 60-76, 101-105, 117-134,
Basiskemi B: 117-130, 132
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Kobber(II)sulfat
|
19-03-2023
|
|
Carbonhydrider
|
09-04-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
21,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det smager surt...
Introduktion til syrer og baser, syre-base reaktioner, pH-skalaen, sure og basiske opløsninger, samt forskellige typer syrer, organiske, uorganiske samt mono-, di- og polyhydrone syrer. Korresponderende syre-base par
Samt introduktion til forskellige metoder til måling af pH, samt metodernes præcission.
Forsøg: pH af drikkevarer
Materialer:
Basiskemi C: s 153-160, 162-165,
Basiskemi B: s.73-79
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Syrer og baser
FORMÅL:
Introduktion til syrer og baser, syre-base reaktioner, pH-skalaen, samt stofmængdekoncentration, samt titreringsmetoden.
INDHOLD:
Forløbet bygger videre på tidligere erfaringer og repeterer viden fra tidligere forløb.
Først introduceres hydronoverførsel, som leder frem til kendetegn ved henholdvis syrer og baser. Dette inkludere både uorganiske og organiske syrer.endvidere fokuseres der på syre-base reaktioner og korresponderende syre-base par. Dernæst sættes fokus på pH vha en lille praktisk øvelse hvor eleverne smager på forskellige drikkevarer og vurdere deres surhed, og derefter måler drikkevarernes pH-værdi vha. af universal indikator-strips. Dette danner udgangspunkt for gennemgang af pH-skalaen. I forbindelse med pH-skalaen kom vi omkring begrebet stofmængdekoncentration. Dette mundede ud i mikroskala-titreringsforsøget: Eddike
Dernæst fokuserede vi på beregning af pH i opløsninger af henholdsvis stærke og svage syrer og - baser, samt puffer opløsninger og på sammenhængen mellem Bjerrumdiagrammer og syrernes/basernes egenskaber.
Eksperimentelt arbejde:
Ethansyre indhold i eddike (mikroskala)
MATERIALER:
Basiskemi C, H.Mygind m.fl, 1.udg., 2010, Haase & Søns Forlag, s. 153-160, 162-166
Her har været anvendt screencast af HK omkring
stofmængdekoncentration og titreringsmetoden
Stofmængdekoncentration
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EYVktsy_W3tKpMaU-GE8MEABviRypWasdk2od_J_1fj2RQ?e=e21R8O
Forsøg: Syrestyrke og hydronolysegrad
Screencastene gennemgår hvad der svarer til følgende sider i Basiskemi C, H.Mygind m.fl, 1.udg., 2010, Haase & Søns Forlag, s. 104-107,112-114
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kemishow
I forbindelse med den årlige Naturvidenskabsfestival på Kattegatcenteret formidlede eleverne kemi til folkeskoleelever ved at afholde et kemishow på begge festvallens dage, sammen med kemi C valgholdet.
Fokus var dels på at træne eksperimentelt arbejde, og med megen fokus på selvstændighed i både laboratoriet og til showet. Dertil hører at eleverne blev trænet i planlægning, udførsel, risikovurdering, sikkerhed og affaldshåndtering ifm eksperimentelt arbejde. Derudover blev eleverne trænet i populærvidenskabelig formidling af kemi.
Materialer: Showkemi, Peter Hald, 2005, Systime.
Forsøg:
Termit
Flamingoslim
Ildkugler
Spritgele
Flammefarver
Velkomstdrink
Ånden i flasken
Blitzpulver
Elefanttandpasta
Røgbombe
Skumpølsen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Redox
Som opfølgning på kemishowet dykker vi ned i rækken af de redoxreaktioner der indgår i forsøg eleverne udførte i kemishowet.
Forløbet havde fokus på regler for tilskrivning af oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner. Samt fokus på redox-reaktioner i organiske stoffer.
AUM underviste en stor del af dette forløb.
Basiskemi C. s. 173-187
Basiskemi B: s. 143-155
Forsøg:
Demo: Metaller i syre
Spændingsrækken
Alkohol i vin
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Ligevægte
Vi indledte forløbet om kemiske ligevægte med forsøget Indgreb i kemiske ligevægte. Elevernes observationer i dette forsøg blev udgangspunkt for at forstå kemiske ligevægte og gennemgangen af teorien, med fokus på reaktionsbrøken, ligevægtsloven, Le Chateliers princip, indgreb i kemiske ligevægte. I slutningen af forløbet perspektiveredes til carbon kredsløbet og nutidens klimakrise bl.a. med forsuring af oceanerne.
Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 29-62
Forsøg:
Indgreb i kemiske ligevægte
Fra Experimenér B, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 2_redox
|
03-11-2023
|
|
Aflevering 3: Databehandling fra alkoholforsøg
|
17-11-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kemishow 2
Sideløbende med forløbet om kemiske ligevægte - forberedte eleverne endnu et (mindre) kemishow for børnehavebørn i Toubro Børnehave, efter forespørgsel fra børnehaven efter at nogle fra personalegruppen havde set kemishowet til naturvidenskabsfestivallen.
Her var fokus i høj grad på hvordan man formidler til denne målgruppe - og at man kan betragte kemi og kemiske forsøg fra mange vinkler - men også betydningen af at vise faget, og (måske) vække nysgerrighed på naturvidenskab hos børn, samt at det stiller høje krav til ens egen faglighed at kunne formidle noget svært stof på en letforståelig måde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Reaktionshastighed og reaktionskinetik
Eftyer at have set på redoxreaktionerne i kemishowsforsøgenen, vendte vi blikket mod nogle af de faktorer der også medvirker til at kemishowsforsøgene bliver spektakulære. Så fokus blev nu rettet mod reaktionshastigheden. Vi startede med at se på de faktorer der har betydning for reaktionshastigheden, og så på hvordan disse havde haft indflydelse på kemishowsforsøgene. Det brugte vi som et afsæt for at dykke mere ned i teorien bag reaktionshastighed, samt reaktionsmekanisker med vægt på aktiveringsenergiens betydning.
Derefter fortsatte vi med at se på reaktionskinetik, med fokus på bestemmelse af reaktionsorden, samt regne på omsætningen af stoffer i løbet af en reaktion.
Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 7-26
Basiskemi A: s. 51-71
Forsøg:
Landolt
Fra Experimenér B, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fremlæggelse om forsøg
|
15-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
60 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Fremstilling af medicin
Studieretningsdag:
Syntese af paracetamol - omkrystallisering og renhedstest.
- kobling til reaktionshastighed og ligevægte.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
SRO-tværfagligt forløb om farver
Sideløbende tværfagligt forløb sammen med Fysik B, om farver.
I kemi var fokus på farvestoffer og farvede forbindelser. Alle blev introduceret til både organiske og uorganiske farvestoffer. Der var dog mest fokus på de organiske farvestoffer, herunder betydningen af konjungerede dobbeltbindinger, samt chromofore og auxochrome grupper. Desuden havde eleverne i fysik arbejdet med lysets spektrum og spektrometre. I forlængelse deraf blev spektrofotometri og Lambert-Beers lov introduceret.
Kemisk bindingsteori: sp-hybridisering, og delokaliserede elektronsystemer.
Kemisk bindingsteori: Basiskemi A: 100-119
Materialer:
Farver: Kend Kemien 2, H.Parbo m.fl, Gyldendal, 1. udg. 2007, s. 36-54
Farver og spektrofotometri: Basiskemi B, H. Mygind m.fl., Haase og Søn, 2010, 1. udg, s. 178-190,
Kemisk bindingsteori: Basiskemi A: 100-119
Her lavede mange elever individuelt eksperimentelt arbejde i kemi omhandlende farvestoffer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Organisk kemi II og Isomeri
Dette forløb startede ud som et oversigtsforløb over forskellige typer organiske stofgrupper, med fokus på at lære identifikation ud fra funktionelle grupper, navngivningsregler. Her lavede vi en øvelse med "Byg dit eget organiske stof" for at træne dette.
Derefter vendte vi fokus mod reaktionstyper med henblik på at forstå teorien bag forsøgene "Syntese af duftende estere" og "Kemiske tests".
Forløbet blev afrundet med en introduktion til forskellige typer isomeri, og deres klassifikation. Derefter fokuseres på spejlbilledisomeri. I den forbindelse så vi udsendelsen "I den bedste mening - Thalidomid" og "Den spejlvendte verden"
Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 1143-146, 148-173 (dog ikke syrechlorider), 175-177, 193-206
+ https://basiskemib-haase.praxis.dk/ s. 118-119 nye regler for navngivning af carbonhydrider.
Screencasts af HK
Isomeri - del 1
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/ETpMKVQTYFJBg7BxoAhNh1gBgpIOPoUMjPZfjzrxLzau7w?e=Bnjt4L
Isomeri - del 2
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EQENpP4p1zNBpC-a94dGrmYBRpgMJf_QkigCSiaDpAzkdQ?e=WUlRDA
Starter med dette i 3.g
DR-dokumentar: I den bedste mening - Thalidomid-affæren. (MitCFU)
Eksperimentelt arbejde:
Syntese af duftende estere
Kemiske tests
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Opgaveregningskursus
Ovenpå den skriftlige årsprøve i 2.g - som i høj grad var tænkt som en "learning experience", tog vi fat på et opgaveregningskursus, med vægt på dels at lære at afkode en opgave tekst, samt at afkode hvad der forventes af besvarelsen ud fra de forskellige spørgeord i en opgavetekst. Samt hvordan man stiller en god besvarelse op, og hvor meget eller hvor lidt forklaring, der kræves.
beregning af pH i opløsninger, puffer, Bjerrum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Naturvidenskabsfestival 2025
Årets tema for den lokale Naturvidenskabsfestival i Kattegat Centeret var August Krogh, i anledning af hans 150 år fødselsdag.
Forud for Naturvidenskabsfestivallen deltog eleverne i en fællestime for hele skole, samt efterfølgende eksperiment omkring blodsukker regulering for studieretningshold i Kemi, bioteknologi og biologi med to Ph.D-studerende fra August Krogh Instituttet, KU, som holdt oplæg om August Kroghs liv og forskning.
Derefter arbejdede eleverne (ligesom eleverne på GG øvrige naturvidenskabelige hold) med at sætte sig yderligere ind i August Kroghs arbejde - forud for at de skulle bemande en stand med et lille forsøg og formidling af nogle af Kroghs videnskabelig fund til alle elever fra 6-9 klassetrin fra samtlige skoler i Norddjurs Kommune og enkelte skoler fra Syddjurs Kommune. I alt ca. 1250 elever.
Kemi-eleverne havde fokus på iltoptagelse i blodet, og havde en revideret version af "Mangans oxidationstrin" med som forsøg, som folkeskole eleverne skulle udføre under 2s-elevernes kyndige vejledning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Gasser
Efter at have arbejdet med kemiske ligevægte i 2.g. blikket mod processer der involverer gasser. Det handlede både om Ideal gasser og idealgas ligningen, om kemiske ligevægte der involverer gasser inkl,. Daltons lov og faseovergange til og fra gas-form. Forløbet byggede også ovenpå elevernes kendskab til reaktionshastighed, særligt aktiveringsenergi.
Undervejs lavedes en modificeret udgave af "Lightergas" forsøget, med mere vægt på Daltons lov og ligevægte mellem stoffer i opløsning og på gasform.
Basiskemi C: s. 96-98
Basiskemi B: s. 44-52
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Offentlige foredrag om spejlbilled-kemi
Offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet med professor Karl Anker Jørgensen om kirale molekyler, asymmetrisk syntese og resurse-problematikken indenfor den kemiske industri.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Den store kemiske værktøjskasse
I dette forløb er der fokus på at lære nogle af kemiens værktøjer at kende, og kunne anvende disse. Fokus var primært på HPLC, IR- og 1H NMR spektroskopi.
Først var der fokus på HPLC forud for besøg på Kemisk Institut på Aarhus Universitet, hvor eleverne udførte øvelsen "Bestemmelse af koffeinindhold i drikkevarer vha. HPLC". Da eleverne allerede kendte spektrofotometri fra SRO i 2.g byggede vi videre på dette.
GC og TLC blev kort gennemgået.
Derefter genopfriskede vi bindingsteori - som blev gennemgået i forbindelse med SRO i 2.g - forud for at vi vender fokus mod IR-spektroskopi og 1H NMR-spektroskopi. Fokus for denne del var at lære at læse og tolke spektrene.
Materialer:
Basiskemi A: s. 121-158, 222-231
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
36,00 moduler
Dækker over:
57 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Foredrag om eksplosioner
Foredrag om eksplosioner med Peter Hald, Aarhus Universitet.
En tur eleverne selv tog initiativ til.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Biokemisk blik på vores mad
Materialer:
Indledningsvis skulle eleverne lave en kostanalyse af en selvvalgte ret, med vægt på rettes sammensætning af hovednæringsstoffer. Dernæst var der fokus på carbohydrydraters opbygningen og klassificeringen, samt reaktionerne både i forbindelse med ringlukning, og opbygning og nedbrydning af di- og polysaccharider. Fedtstoffers opbygning, og sammenhængen mellem fedtstoffers opbygning og deres fysiske og sundhedsmæssige egenskaber. Endelig så vi på proteiners opbygning af aminosyrer, samt aminosyrernes sidekæders betydning for peptidkædernes egenskaber.
Derfra skiftede fokus til enzymer fx i forbindelse med nedbrydning af hovednæringsstofferne. her var fokus på enzymers virkemåde og enzymkinetik, som vi fik en forståelse af gennem at bygge med Lego.
Basiskemi B: s. 215-235 og 238-244
Basiskemi A: s. 161-196
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Termodynamik
Termodynamik blev gemt til sidst af to grunde - dels var det ikke gennemgået før SRP'en, og dels fordi det er lettere at forstå energiomsætningen i kemiske systemer og reaktioner, hvis man er fortrolig med kemien.
Forløbet blev indledt med at eksperimentelt arbejde, hvor eleverne frit måtte vælge mellem følgende forsøg:
- Simulering af kuldepose og selvvarmende kakaokop
- Molare entalpier for ioner
- Entalpitilvækster
- Hess' lov
- Den molare entalpi for magnesiumionen
- Bestemmelse af den molare entalpi for calciumhydroxid
Eleverne skulle minimum udføre to af forsøgene. Formålet var at eleverne skulle få en fornemmelse af begreberne: System og omgivelser, Indre energi, Varme og Arbejde, samt få en forståelse af sammenhængen mellem entalpi og exo- og endoterme reaktioner, samt Hess' lov.
Disse forsøg dannede desuden basis for den efterfølgende gennemgang af Entropi, Gibbs energi, og sammenhængen mellem disse begreber og ligevægtstilstand og ligevægtskonstanten, samt temperatur.
Afsluttende udførtes forsøgene "Ændring i Standardentalpi, - entropi og - Gibbs energi", og "Van't Hoffs ligning" simultant, da fremgangsmåden er ens i begge forsøg.
Materialer: Basiskemi A, s.7-48
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
repetition
Vi har primært repeteret vha. forsøget "Bjerrumdiagram for en syre-baseindikator" - og brugt forsøgt bl.a. som udgangspunkt for en snak om koblinger på tværs af emner.
Materiale:
"Bjerrumdiagram for en syre-baseindikator"
fra Experimentér B
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56238512504",
"T": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56238512504",
"H": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56238512504"
}