Holdet 2024 Ke/2g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2024 Ke/2g (2s Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Redox
Titel 2 Reaktionshastighed
Titel 3 Naturvidenskabsfestival
Titel 4 Organisk kemi og bindinger
Titel 5 Ligevægte
Titel 6 Syrer og Baser II
Titel 7 FEDT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Redox

Vi fortsatte hvor vi sluttede foregående skoleår med redox kemi.  Så først genopfriskede vi redox reaktioner. - herunder forsøget "Mangans oxidationstrin"

Derefter var der fokus på oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner i henholdsvis sur og basisk opløsning.
Dernæst var der fokus på redox-titrering i forbindelse med forsøget om "Jernindhold i ståluld".


Basiskemi C. s. 173-187
Basiskemi B: s. 143-155

Forsøg:
Mangans oxidationatrin
Stålulds jernindhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Reaktionshastighed

Vi startede med forsøget omkring "Thiosulfat og syre",  for at undersøge nogle af de faktorer, der har betydning for reaktionshastigheden.

Det brugte vi som afsæt for at dykke mere ned i teorien bag reaktionshastighed, Lære at læse og bruge grafer over reaktionshastighed. Dernæst var der fokus på reaktionsmekanismer med vægt på aktiveringsenergiens betydning.
Vi rundede af med at lave "Skumpølsen" efter stort ønske fra eleverne!


Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 7-26

Forsøg:
Thiosulfat og syre
Fra Experimenér B, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018
Skumpølsen
Fra Showkemi, Peter Hald, Aarhus Universitetsforlag
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ståluld 09-09-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Naturvidenskabsfestival

Årets tema for den lokale Naturvidenskabsfestival i Kattegat Centeret var August Krogh, i anledning af hans 150 år fødselsdag.
Eleverne deltog i en fællestime forud for Naturvidenskabsfestivallen, med to Ph.D-studerende fra August Krogh Instituttet, KU, som holdt oplæg om August Kroghs liv og  forskning.

Derefter arbejdede eleverne (ligesom eleverne på GG øvrige naturvidenskabelige hold) med at sætte sig yderligere ind i August Kroghs arbejde - forud for at de skulle bemande en stand med et lille forsøg og formidling af nogle af Kroghs videnskabelig fund til alle elever fra 6-9 klassetrin fra samtlige skoler i Norddjurs Kommune og enkelte skoler fra Syddjurs Kommune. I alt ca. 1250 elever.

Kemi-eleverne havde fokus på iltoptagelse i blodet, og havde en revideret version af "Mangans oxidationstrin" med som forsøg, som folkeskole eleverne skulle udføre under 2s-elevernes kyndige vejledning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Organisk kemi og bindinger

Vi startede med lidt repetition af organisk kemi -med fokus på organiske stoffers opbygning samt navngivningsregler. Derefter gik vi videre til at indføre funktionelle grupper og stofklasser, samt lære navngivning af de forskellige stofklasser:
- alkoholer
- ethere
- aldehyder
- ketoner
- carboxylsyrer
- estere
- aminer
- amider

Dernæst så vi på forskellige reaktionstyper herunder redoxreaktioner i organiske stoffer, og i den forbindelse lavede vi forsøget "Primære, Sekundære og Tertiære alkoholer".

Dernæst havde vi fokus på hvordan vi ved hjælp af forskellige kemiske tests kan identificere stoffer fra forskellige stofklasser.
I forbindelse med de kemiske test og forud for besøget på Kemisk Institut, AU, var der fokus på plast og polymerer, både deres kemiske opbygning, men også i et resurse-perspektiv. På KI, AU udførte vi forsøget - kemisk nedbrydning af skumplast, der netop fokuserer på at genanvende skumplast.

Til slut blev forløbet rundet af med at vi lavede forsøget "Syntese af duftende estere"

Forsøg:
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Kemisk nedbrydning af skumplast
Syntese af duftende estere

Basiskemi B: 117-172, samt  Kend Kemien B s. 184-192.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Thiosulfat og syre 08-11-2024
Forsøg om alkoholer 05-12-2024
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ligevægte

Vi indledte forløbet om kemiske ligevægte med forsøget Indgreb i kemiske ligevægte. Elevernes observationer i dette forsøg blev udgangspunkt for at forstå kemiske ligevægte og gennemgangen af teorien, med fokus på reaktionsbrøken, ligevægtsloven, Le Chateliers princip, indgreb i kemiske ligevægte.

I slutningen af forløbet var der fokus på heterogene ligevægte. Her perspektiveredes til forsuring af verdenshavene - i den forbindelse så vi på et demo-forsøg med CO2-ligevægte i vand og atmosfæren. Desuden perspektiveredes til  næste års studietur til Krakow, hvor vi bl.a. skal besøge Wieliczka Saltminen, så vi så på hvorledes ligevægte og forskydning af ligevægte i naturen, har været afgørende for at  der overhovedet var en stor saltforekomst i det nuværende sydlige Polen.  I den forbindelse så vi på en række små demo-forsøg med diiod.

Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 29-62

Forsøg:
Indgreb i kemiske ligevægte
Fra Experimenér B, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018

DEMO-forsøg:
CO2-ligevægte vha. SodaStream
Diiod i luft, vand og lampeolie.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg på uni 02-02-2025
Syntese af duftende estere 07-02-2025
Indgreb i kemiske ligevægte 21-02-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Syrer og Baser II

Som altid starter vi ud med eksperimentelt arbejde - her byggede vi videre på de foregående forløb om kemiske ligevægte - og lavede forsøget  "Syrestyrke og hydronolysegrad" - som udgangspunkt for at opnå en mere nuanceret viden om forskellige typer syre-base reaktioner samt forskelle på syrer og baser styrke samt på effekten af indgreb i sådanne opløsninger.  

Dernæst gik vi videre til at fokuserer på titrerkurver henholdsvis stærke og svage syrer og baser. Dette var optakt til forsøget "Titrering af en selvvalgt syre eller base" - hvor eleverne selv valgte en syre eller base fra vores dagligdag, som de titrerede både vha. potentiometrisk titrering og kolometrisk titrering. En vigtig del af opgaven i forsøget var den planlægningen af den praktiske udførsel, og overvejelser om fx. hvor store volumener man af sin syre/base man skulle anvende.  

Afslutningsvis havde vi fokus på at lære at beregne af pH-værdi for opløsninger af henholdsvis stærke og svage syrer og baser.

Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 73-92 og 107-114

Forsøg:
Syrestyrke og hydronolysegrad
Fra Experimenér B, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018, s. 37-41
Rystekugler
Titrering af selvvalgt syre.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 FEDT

Året rundes af med at se på fedt. Fedts kemiske stuktur i fedtsyrer og triglycerider.
Forløbet tjener også som repetion/anvendelse af viden fra de tidligere forløb, bl.a. funktionelle grupper, reaktionstyper, intermolekylære vekselvirkninger og isomeri.

I forløbet er der desuden fokus på sammenhængen mellem fedts kemiske opbygning i fx mættet og umættet fedt og dets fysiske og kemiske egenskaber.
Undervejs i forløbet udførtes forsøget "Bestemmelse af dobbeltbindinger i umættet fedt" - i dette forsøg blev både redox, titreringsmetoden, koblede reaktioner og mængdeberegninger repeteret.

Basiskemi B: s. 232-238
Isis kemi C: 172-173
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer