Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks-hi, 1p ks-re, 1p ks-sa, 2p ks, 2p ks-hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Partier og ideologier (samf - enkeltfaglig)
Titel 2 Enkeltfaglig: Nazismen og Holocaust (historie)
Titel 3 Kristendommen (religion - enkeltfaglig)
Titel 4 Økonomi i Danmark (samf - enkeltfaglig)
Titel 5 Enkeltfaglig: Styreformer (historie)
Titel 6 Velfærdsstaten (Samf flerfaglig)
Titel 7 Fællesfaglig: Velfærdsstaten (historie)
Titel 8 Velfærdsstaten (Religion - enkeltfaglig)
Titel 9 Buddhisme i det senmoderne samfund
Titel 10 Kulturmøder i Danmark
Titel 11 Kulturmøde i Danmark (Samf - flerfaglig)
Titel 12 Fællesfaglig: Kulturmøder (Historie)
Titel 13 Kulturmøder (Religion - fællesfaglig)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Enkeltfaglig: Nazismen og Holocaust (historie)

Forløb med fokus på:
- Baggrunden for Hitler og Nazismens magtovertagelse i Tyskland
- Den nazistiske ideologi og racelære
-Jødeforfølgelserne og holocaust

Materiale
P. Frederiksen: Vores verdenshistorie 3. Columbus 2020 s. 74-83, inkl. kilde 11 (men ikke kilde 12)
P. Frederiksen: Det tredje Rige. 2. udg. Systime 2009 s.75-79 + 109-111 samt teksterne 28, 29, 31 og 51.

Plakater:
Valgplakat 1932 med "marxismen" hånd i hånd med "kapitalismen". Tekst: "Der Marxismus ist der Schutzengel des Kapitalismus. Wählt Nationalsozialisten Liste 1"
Naziztisk plakat fra 1930'erne med Hitler som SA-leder. Tekst "Es lebe Deutschland"
NSDAPs partidag i 1934

Wansee-konferencen. https://folkedrab.dk/artikler/wannsee-konferencen

Tilskuere til Holocaust. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/tilskuere-til-1  

Hvordan opstår folkedrab? - tre
teoretiske bud. https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

Dokumentar: "Auschwitz - nazisterne og den endelige løsning: Ordre og initiativer", DR2 2017 minuttal 00-11.40
Dokumentar: Krystalnatten, Viasat History, 2010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendommen (religion - enkeltfaglig)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Enkeltfaglig: Styreformer (historie)

Overbliksforløb med fokus på styrerformer gennem tiden:
- Egypten og teokrati
- Det athenske demokrati
- Enevælden
- Den amerikanske revolution og uafhængighedserklæringen
- Demokratiets indførelse i Danmark

Materiale:
Overblik - verdenshistorien i korte træk, Grubb m.fl., Gyldendal, 2005, s.13-18 + 21-31 + 102-106 + 110-123
Overblik - Danmarks historie i korte træk, Hansen m.fl., s.80-86
Luk samfundet op!, Brøndum & Hansen, Forlaget Columbus, 3. udgave., s.126-129 + s.151
Magtens billeder, Bek, s.15-16 + 20 + 31-32

Dokumentar: Historien om Danmark afsnit 7 + 8, DR
Dokumentar: Revolution (7), BBC, uddrag 12-28 min.
Dokumentar: Hvordan grækerne ændrede verden, DR
Dokumentar: Egypten - Antikkens vidundere (2), DR
Klip fra filmen "300" - 300 Movie First Battle Scene | The Battle Of Thermopylae
Billede: The Acropolis at Athens by Leo von Klenze
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten (Samf flerfaglig)

Forløbet undersøger, hvordan den danske og andre typer velfærdsstater fungerer, hvilke ideologier der ligger bag dem, og hvilke interne og eksterne udfordringer velfærdsstaten i Danmark står overfor i dag. Eleverne arbejder med grundlæggende tanker bag velfærdsstatens opbygning, såsom stat, marked og civilsamfund, samt politiske perspektiver på finansiering og prioritering. Der introduceres desuden strategier til at håndtere de udfordringer, velfærdsstaten møder - Udvidelsesstrategien og Nedskæringsstrategien - og hvordan forskellige partier og ideologiske positioner forholder sig til disse.

Centrale begreber:

Velfærdstrekanten
Stat
Marked (Udbud og efterspørgsel)
Civilsamfund/frivillighed

Ideologier og politiske retninger
Socialisme
Konservatisme
Liberalisme

Velfærdsmodeller (de tre klassiske modeller)
Den universelle/nordiske velfærdsmodel
Den korporative/kontinentale velfærdsmodel
Den residuale/liberale velfærdsmodel

Udfordringer for velfærdsstaten - Interne udfordringer:
Demografisk udfordring - Ældning af befolkningen
Stigende udgifter til sundhed og pleje
Pres på arbejdsudbud og produktivitet
Forventningspres og privatisering (velfærdsforventninger vs. ressourcer)

Udfordringer for velfærdsstaten - Eksterne udfordringer:
Globalisering og konkurrencepres
Migration
Klimaudfordring
Forsvarsudfordring (Krig)

Løsningsstrategier
Udvidelsesstrategien (fx øget arbejdsudbud: timer, dag, år)
Nedskæringsstrategien (fx besparelser, effektivisering, strammere prioriteringer, privatisering og øget civilsamfund/frivillighed)

Nye styringsformer og fortolkninger af staten
Velfærdsstat til Konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fællesfaglig: Velfærdsstaten (historie)

Forløb med fokus på udviklingen af den danske velfærdsstat - perioder:
- Ca. 1890-1920 (fase 1)
- Ca. 1920erne-1950erne (fase 2)
- Ca. 1956-1970erne (fase 3)
- Ca. 1970erne-2000 (fase 4) _ kobling til historieopgave om "fattig-firserne"  

Materiale:
Veje til velfærdsstaten, Jensen, Forlaget Columbus, 2024, s. 6-11 + 14-20 + 34-40 + 54-62- (minus kilde 15) + 74-86 (minus kilde 20 og 21)  + 100-107

Dokumentar: Historien om Danmark (9), DR (uddrag)
Dokumentar: Velfærd fra vugge til grav (5), DR
Den danske model - flexicurity: https://www.youtube.com/watch?v=S2mPhHCstSw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 70 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten (Religion - enkeltfaglig)

Forløbet er en del af et tværfagligt forløb i Religion sammen med Samfundsfag og Historie.
Forløbet er centreret om etik og indledes med kristen etik. Her efter arbejdes der med sekulær etik med fokus på lykkeetik, pligtetik og situationsetik. I slutningen af forløbet lægges fokus på sundhedsvæsnet og de etiske udfordringer, der kan opstå her. I den forbindelse inddrages brugen af begrebet QALY i forbindelse med prioriteringer i sundhedsvæsnet.

Materiale: (kan findes i kompendium)

Materialer:
Fra Biblen:
GT, 2. Mosebog kap 20, vers 1-21 (De ti bud)
NT, Matthæusevangeliet kap 5, vers 17 – kap 6, vers 15 (Bjergprædiken)
NT, Lukasevangeliet kap 15, vers 11-32 (Lignelsen om det mistede får og den tabte mønt og Lignelsen om den fortabte søn)
Maria Madsen, m.fl. ”KS Bogen”, Colombus, 2015 s. 206-222
Samskrevet tekst om QALY

Hjemmesider:
https://www.etik.dk/temaer-etik.dk/hvad-er-etik-og-moral
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-03-10-italiensk-laege-det-er-som-en-krig-hvor-vi-beslutter-hvem-vi-skal-behandle
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/er-en-aeldre-kvinde-med-en-braekket-hofte-mindre-vaerd-end-dyr-medicin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Kulturmøder i Danmark

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i KS - synopsis aflevering 04-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 90 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kulturmøde i Danmark (Samf - flerfaglig)

Forløbet i samfundsfag undersøger, hvordan mennesker formes gennem socialisering og kultur, samt hvordan identitet og integration udvikles. Eleverne arbejder med sociologiske og kulturelle forklaringer på forskelle mellem grupper og individer, og analyserer, hvordan kulturelle møder, anerkendelse og politiske holdninger påvirker integration og medborgerskab i Danmark. Der arbejdes desuden med, hvordan individets identitet kan forstås i krydsfeltet mellem kulturelle normer, sociale forventninger og politiske holdninger.

Centrale begreber

Socialisering og kultur
Primær og sekundær socialisering + dobbeltsocialisering
Kulturelle koder og normer
Scheins kulturmodel Løgmodellen (kulturens lag)
Jeg-kultur og vi-kultur

Kulturdimensioner (Hofstede)
Magtdistance
Individualisme vs. kollektivisme
Usikkerhedsundvigelse
Feminine vs. maskuline værdier

Identitetsformer (integration og kulturmøde)
Den rene identitet
Bindestregsidentiteten
Den kreolske identitet

Anerkendelsesteori (Honneth)
Kærligheds-anerkendelse
Retslig anerkendelse
Solidarisk anerkendelse
Medborgerskab og Modborgerskab

Integrationsformer (individuelt og politisk formål)
Assimilation
Segregation
Pluralistisk integration

Politiske perspektiver
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fællesfaglig: Kulturmøder (Historie)

Indvandringen til Danmark 1945-til 2001. Hvem kom og hvorfor (push/pull), udviklingen i debatten om indvandringen og i holdningerne på hhv. højre- og venstrefløjen, udviklingen i indvandringspolitikken.

Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den ny indvandring. Systime 2021 s. 25-31, 40-52, 61-68 og 84-92
(Findes i kompendium)

"Fremmedarbejderen - en konkurrent" (tekst 32) + "Dronningens nytårstale 1984" (tekst 44) + s.109-118 og 121-124  i Bejder og Holt: Fra huegenotter til afghanere. Indvandringens historie i Danmark. Systime 2003 teksterne 32 og 44
(Findes i kompendium)

Ahle/Petersen: "Verdenshistorisk overblik", s.134-136
(Findes i kompendium)

Dokumentarer/klip:
Gnags - Danmark
Indvandringens historie, DR, afsnit 4-6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kulturmøder (Religion - fællesfaglig)

Forløbet Kulturmøder er en del af et tværfagligt KS-forløb sammen med Samfundsfag og Historie.
Religionsdelen omhandler Islam. Vi har arbejdet med Islams grundlæggelse og Islam som religion og derefter fokuseret på Islam i Danmark herunder de forskellige typer muslimer, som lever i Danmark og de kultursammenstød som kan opstå mellem Islam og den traditionelle danske kultur herunder har vi især kigget på tørklædedebatten.
Forløbet blev afsluttet med en tværfaglig prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 96 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer