Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks-hi, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks, 2q ks-hi, 2q ks-re, 2q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Enkeltfaglig: Økonomi (samfundsfag)
Titel 2 Det Tredie Rige (HIS - enkeltfagligt)
Titel 3 Styreformer (HIS - enkeltfagligt)
Titel 4 Enkeltfaglig: Politik (samfundsfag)
Titel 5 Velfærdsstaten (samfundsfag - flerfagligt)
Titel 6 Velfærdsstaten (HIS - flerfagligt)
Titel 7 Historieopgaven
Titel 8 Kulturmøde (HIS - flerfagligt)
Titel 9 Kulturmøder (Samfundsfag - flerfagligt)
Titel 10 Repetition
Titel 11 Forløb#1
Titel 12 Forløb#5
Titel 13 Kristendom og religionssociologi
Titel 14 Buddhisme i det senmoderne samfund
Titel 15 Kulturmøder i Danmark - Religion
Titel 16 Kristendom og velfærdsstaten
Titel 17 Kristendom og velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Enkeltfaglig: Økonomi (samfundsfag)

Forløb om dansk økonomi. Fokus på økonomiske mål, økonomiske sammenhænge og økonomisk politik.

Luk samfundet op!, Brøndum m.fl., Forlaget Columbus, 2017, 3.udg., s. 174-177 + 184-198

Artikler og links:

Regeringen vil genoplive håndværkerfradraget

https://www.dr.dk/nyheder/indland/prisen-paa-chokolade-er-paa-himmelflugt

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp

https://www.dr.dk/nyheder/indland/nordjyske-virksomheder-er-haegtet-af-udviklingen-vi-har-brug-hjaelp-fra?utm_source=pocket_shared

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/betalingsbalancens-loebende-poster

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det Tredie Rige (HIS - enkeltfagligt)

Det Tredie Rige: Peter Fredriksen: Det Tredie Rige s. 11-12, 16-19, 20-28, 30-33, 74-79, 108-111, 215 + tekst 28.

Forløbet har fokus på det tredie riges jødeforfølgelse / Holocaust.

- Versaillesfredens betydning for Tyskland.

- 1920ernes og 1930ernes kriser betydning for tyskerne og deres støtte til yderliggående partier med særligt fokus på NSDAP.

- Ølstuekuppets betydning for Hitler og DAP/NSDAP.

- Mein Kamps verdens- og menneskesyn.

- Nazistisk racelære herunder socialdarwinismen.

- Organismeteori.

- Jødeforfølgelsens fire faser.

- Krystalnatten og ariesering.

- Nürnberglovene.

- Den endelige løsning Holocaust:
  Beslutningen omkring masseudryddelsen
  Forskelle på døds- og koncentrationslejre
  Hvordan kunne masseudryddelsen finde sted
  
- Hvordan kunne nazisterne få tyskerne til at acceptere og/eller medvirke til Holocaust (med særligt fokus på indoktrinering af ungdommen).

Slutteligt i forløbet har klassen læst fra folkedrab.dk om definitionen på folkedrab og kort om valgfri andre folkedrab:

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

Kilder læst:

Görings ordre til Heydrich 31.7.1941

"En tysk skolepiges syn på jøderne" (Det Tredie Rige: Peter Fredriksen: Det Tredie Rige, tekst 28).

Dokumentarer:

1. "Tilintetgørelsen af Europas jøder" afsnit 1 ud af 8 (CFU)


Tyskland er i 1930'erne ramt af en alvorlig økonomisk krise og stor arbejdsløshed. Adolf Hitler har en løsning på landets problemer, og han får med årene stor opbakning til at fuldføre sin plan. Visionen om et nyt Tyskland fører til, at seks millioner europæiske jøder bliver slået ihjel under 2. verdenskrig. Her 70 år efter krigens afslutning spørger man stadig, hvorfor den systematiske udryddelse af jøderne fandt sted.


2. "Order og initiativer: Holocaust" (fra CFU)

I oktober 1941 blev der bygget en ny lejr godt to kilometer fra stamlejren Auschwitz ved en landsby, som tyskerne kaldte Birkenau. Lejren skulle huse 100.000 fanger under uhyrlige forhold og var oprindeligt beregnet til russiske krigsfanger. I efteråret 1941 besluttede Hitler, at alle tyske jøder skulle deporteres til ghettoerne i Østeuropa. For at tage trykket af de i forvejen overfyldte ghettoer begyndte man at eksperimentere med drab på uarbejdsdygtige jøder på små anlæg i Chelmno, Belzec og Sobibor. Først med den såkaldte Wanseekonference den 20. januar 1942 blev der truffet en egentlig beslutning om at udrydde alle Europas jøder, den såkaldte "Endlösung" eller endelige løsning. Beslutningen fik stor betydning for Auschwitz og kommandanten Rudolf Höss, der fik brug for al sin snilde for at løse en ny, stor opgave: at organisere massedrab.


3.
Uddrag fra "Vidner fra Holocaust", DR2, 28.04.2021, 55 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Styreformer (HIS - enkeltfagligt)

Forløbet beskriver styreformer fra oldtiden til nutiden

Fokus:

- Teokrati
- Oligarki
- Det græske demokrati samt dets institutioner og personer
- Adelsvælde i DK - Christian II håndfæstning
- Enevælde - kongeloven
- Oplysningstid
- Overgang til Demokrati i DK 1848-1915

Læst materiale:

Grubb m. fl: Overblik – Verdenshistorien i korte træk s. 13-18, 21-28, 102-106, 113-117

Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne: s. 20-23, s. 28-30

Birk Nielsen: Torv og tempel: s. 71-74

Bek: Magtens billeder: s. 15-16, 20, 31-32

"PS: Hvad demokrati er - og ikke er", Politiken 01.12.02 (uddrag).

"Debat: "Tilskuerdemokratiet", Jyllands-Posten 03.12.01 (uddrag).

Definition af demokrati og demokratiets historie i oldtidens Athen: Uddrag fra https://lex.dk/demokrati

Video: https://www.youtube.com/watch?v=0Xo-6zo9oP8

Dokumentar – kan ses ved at logge ind på CFU:


Uddrag fra ”Sandheden om Athens demokrati del 1”
Uddrag fra ”Enevælde og oplysningstid” (Del 7 fra DRs ”Historien om Danmark”)
”Grundloven, folket og magten” (Del 8 fra DRs ”Historien om Danmark”)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfaglig: Politik (samfundsfag)

Enkeltfagligt forløb i samfundsfag om dansk politik. Særlig fokus på debatten gratis skolemad.

Forløbet har et omdrejningspunkt omkring
- Politiske ideologier
- Politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik)
- Partiadfærd (især adfærdstrekanten, partityper)
- Vælgeradfærd (kerne- og marginalvælgere, issue-voting)
- Det politiske system (Eastons model, demokratiformer, parlamentariske styringskæde. lovbehandling)

Materiale:
Luk samfundet op!, Brøndum m.fl., forlaget Columbus, 3 udg., s. 108-123, 126-133, 135-137

Artikler og links:
https://www.liberalalliance.dk/hvad-er-liberalisme/
https://www.bt.dk/debat/revser-skolemadsordning-super-daarlig-ide
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sf-ordfoerer-skolemad-er-ikke-en-luksus-det-burde-derimod-vaere-en-rettighed
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/konservativ-gratis-skolemad-er-en-virkelig-daarlig-ide

Dit demokrati (små film)
- Demokratiformer
- Regering
- Fra ide til lov
- Kontrol med regeringen



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstaten (samfundsfag - flerfagligt)

Samfundsfagsdelen af flerfagligt forløb om velfærdsstaten
Fokus på den danske velfærdsmodel: Kendetegn, udfordringer, løsninger og fremtiden

Grundbog:
Luk samfundet op!, Brøndum m.fl., Forlaget Columbus, 4.udg., s.196-220

Dokumentar:
Gaden, hvor det offentlige forsvandt (1), DR, 2013
Montricepigernes kamp ( 1 ), DR1, 2018 (uddrag)

Artikler og links:
https://www.tv2east.dk/slagelse/11-aarige-mathias-har-muskelsvind-men-faar-igen-nej-til-kostbart-laegemiddel
https://www.youtube.com/watch?v=S2mPhHCstSw&feature=youtu.be (flexicurity-modellen)
Indfør brugerbetaling på 135 kr. for lægebesøg, www.cepos.dk, 2017
https://borsen.dk/nyheder/okonomi/pedro-pjotr-og-paula-danmark-i-ny-rekord-for-udenlandsk-arbejdskraft
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten (HIS - flerfagligt)

Materialer:

Jensen: Veje til velfærdsstaten, Columbus 2024

S. 6-7, 10-13, 16-20, 34-40 (herunder kildelæsning af kilde 7 +8), 54-62 (herunder kildelæsning kilde 14), 74-83 (herunder kildelæsning kilde 20), 84-86, 103-105.

Fra CFU: Store Danskere: Mogens Glistrup

Historieforløbet Velfærdsstaten beskriver den danske velfærdsstats udvikling fra 1800-tallet  til begyndelsen af det nye årtusinde.

Forløbet behandler:

- Syn på fattigdom i oplysningstiden og i 1800-tallet i Danmark.

- Den første Grundlovs betydning for fattighjælp.

- Vurderingsprincip/Skønsprincip op til Kanslergadeforliget.

- Datidens syn på det at være værdigt eller uværdigt uværdigt trængende.

- Kanslergadeforliget og Socialreformen 1933.

- Retsprincip.

- Den universelle velfærdsstat med fokus på loven om folkepension fra 1956.

- 1960ernes højkonjunktur og dens betydning for udbygning af velfærdsstaten.

- Betydningen af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.

- Velfærdsstatens forskellige udviklingsfaser med fokus på den gyldne periode samt på dens legitimitetskrise foranlediget af Oliekrisen og lavkonjunktur i 1970erne. Herunder særlig fokus på Fremskridtspartiet m. Mogens Glistrup som fortaler af en minimalstat.

. 1980ernes høje arbejdsløshed og kartoffelkur.

- Privatisering og "afinstitutionalisering" af velfærdsstaten i 1990erne og 00erne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 112 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Historieopgaven

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kulturmøde (HIS - flerfagligt)

Forløb med fokus på kulturmøde i Danmark:

Indhold:

Generelt om årsager til indvandring: Push- og pull-faktorer.

De tyske flygtninge 1945-49. Årsager til deres flugt til Danmark og danskernes behandling af dem.

De ungarske flygtninge 1956. Årsager til deres flugt til Danmark og danskernes behandling af dem.

Gæstearbejderne 1967-73. Oprindelseslande, årsager til deres indvandring til Danmark, samt forskellige holdninger til dem i det danske samfund.

Familiesammenføring og begyndende flygtningestrømme 1973-1983.

Forøget indvandring 1983-93, udlændingeloven af 1983, polarisering af udlændingedebatten.

Indvandring og integration 1993-2001. Komparativ analyse af bosniske og somaliske indvandrere.

Opstramning af udlændingepolitikken 2001-2002. Folketingsvalget i 2001.

Anvendt materiale:
- Nikolajsen/Ohnesorge: "Den ny indvandring", s. 26-31, 43-44, 46-51, 61-68, 83-92, 105-109.
- Bejder/Holt: "Fra huguenotter til afghanere", 109-111 + tekst 28, 33, 43, 44.
- Ahle/Petersen: "Verdenshistorisk overblik", s. 134-136.
- "Camre meldt til politiet", https://ekstrabladet.dk/krimi/article4423308.ece
- TV-dokumentar: "Hitlers tyske flygtninge i Danmark". DR 2020.
- TV-dokumentar: "Indvandringens historie, del 4: Danskerne omfavner ungarerne", DR 2011.
- TV-dokumentar: "Indvandringens historie, del 5: Gæsterne der blev", DR 2011.
- TV-dokumentar: "Kampen om indvandringen: Oprøret på Vestegnen", DR 2012.
- TV-dokumentar: "Kampen om indvandringen: Dørmanden", DR 2012.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 82 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøder (Samfundsfag - flerfagligt)

Samfundsfagsdelen af flerfagligt forløb om kulturmøder.
Fokus i samfundsfag er på hvilke udfordringer kan der være i mødet mellem to kulturer.

Materiale:
Samfundsfagskompendium (kulturmøder)
Uddrag fra: PerkerDansker: Traditioner, DR3, 2015
Hofstede analysemodel: Country comparison tool (hofstede-insights.com)
Det nationale integrationsbarometer — Integrationsbarometer
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=50951
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kristendom og religionssociologi

Undervisningsbeskrivelse – Kristendom og religionssociologi

Religionssociologi
Forskellige former for kristen praksis inden for Folkekirken (Fra ”Grundbogen til religion c”, Lene Madsen m.fl, Systime, 2016 (s. 67-69)
- Tre typer kristne inden for den danske Folkekirke (kirkekristen, kulturkristen og kirkefremmed)
- En sociologisk undersøgelse af den kristne praksis (kvantitativ undersøgelse af danskernes kristne praksis)
- Individualisering af danskernes religiøsitet
- Nyritualiseringer (pilgrimsrejsen, begravelser)
- Majoritet, minoritet
- Fire teorier om, hvorfor mennesker bliver religiøse (deprivationsteori, socialisationsteori, teorien om det rationelle valg, teorien om søgen efter mening og tilknytning)
Andersen og Lüchau: Individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse værdier. I: Peter Gundelach (red.): Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzels Forlag, 2011.
Nichekirke og folkekirke fra Kristendom – Tro og praksis, Systime, 2016
Babysalmesang (med særligt fokus på believing (tro), behaving (handling) og belonging to (tilhørsforhold) - fra Kristendom – Tro og praksis, Systime, 2016

Religionsfænomenologi
- Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have (l. Mos, Kap 3)
- Ninian Smarts 7 dimensioner, (Fra ”Grundbogen til religion c”, Lene Madsen m.fl, Systime, 2016 (s. 268)
- Introduktion til Problemmyten vs. Løsningsmyten inden for kristendommen

Artikler: ”Danskerne tror på lidt af hvert”, Berlingske.dk, 19.10.2013

Eleverne lavede desuden en religionssociologisk af deres eget forhold til religion.
Forløbet har lagt vægt på at forstå og fortolke danskernes forhold til religion, særligt danskere, som er medlem af Folkekirken.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Buddhisme i det senmoderne samfund

Undervisningsbeskrivelse Buddhisme i det senmoderne samfund
- Enkeltfagligt religionsforløb

Trine Ryhave, Dorte Thelander Motzfeldt‎ m.fl, "Grundbog til religion c", Systime, 2012
S. 147-149, s. 156-160: Centrale forestillinger inden for buddhismen (karma, dukkha, an-atman, boddhisattva, dharma, samsara og Benaresprædikenen)
S. 151-152: Det buddhistiske livshjul og forskellen mellem "nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme"

S. 170-171: Buddhisme i Danmark (forskel mellem konvertitbuddhisme og etnisk buddhisme)

Tibetansk himmelbegravelse https://www.youtube.com/watch?v=BreEms4m_6U

Fra: "Religion i det senmoderne samfund", Lise Ludvigsen m.fl., Systime, 2007
- Anvendelse af religionsteori (herunder situide-begrebet, refleksivitet, polycentrisk verdensbillede) til beskrivelse af religion i det senmoderne samfund

Prøveeksamen: TEA KROGH SØRENSEN, "Vi tror på Gud, Østens filosofi og evolution ", Artikel fra Jyllandsposten, 28. marts 2013 samt
Forelsket i buddhismen, Religion.dk d. 20. september 2005

Diverse:
buddhistiske livshjul, s. 159 med online-quiz
http://languagecenter.emory.edu/languages/tibetan_samsara/

https://quizlet.com/461759752/buddhisme-i-det-senmoderne-samfund-flash-cards/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kulturmøder i Danmark - Religion


Fra: Lene Madsen m.fl., ”Grundbog til religion c”, Systime, 2012
s. 92: Fakta om islam - gennemgået ud fra Ninian Smarts religionsmodel
s. 98-101: De fem søjler
s. 108-109: Hvad tror muslimerne på? Også med fokus på Jesus´ rolle inden inden for muslimsk mytologi.
s. 110-112: Det islamiske samfundssyn

Pedersen, A. W. (År). Den lange vej hjem. Hentet fra islam.dk
"Tøj og tørklæde som identitetsmarkør", Hentet fra islam.dk

Hjärpes religionsmoodel (fundamentalisme vs sekularisme, modernisme vs. traditionalisme). Analyse af udvalgte artikler fra Hizb-ut-Tahrir og Forum for kritiske muslimer)

Koranen 24:30 og Koranen 24:31 (især fokus på Koranen omtale af tørklædet (eller mangel på samme)
Sura 3: "Hvorfor strides I om Ibrahim?"
Sura 74  Om Dommedag
Sharin Khankan: ”Sharia er foreneligt med europæiske samfund”, Religion.dk, 27.9.2021

Hizb-ut-tahrir.dk (gruppens hjemmeside, d. 16.5.2018) ” Vi er blevet befalet af Allah”…
” Muslimsk 12-tals-pige med tørklæde: 'Nej, jeg er IKKE undertrykt!'”, Af Carolina Kamil Følg og Johanne Haagerup, BT., 21. december 2015,

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kristendom og velfærdsstaten

Kristendom og velfærdsstaten
Maria Madsen m.fl., ”KS-bogen”, Columbus, 2015 (s. 206-211) om ”Religiøs etik”, ”sekulær etik” (herunder pligt- og nytteetik) samt kort intro til ”Kirkelige organisationer og velgørenhed”.
Primærtekster:
Bjergprædikenen (kapitel 5-7), Matt 5, 17-6/15. Kristendommen er en samvittighedsreligion (jf dog nedenfor)
”Lignelsen om det mistede får og om den tabte mønt”, Luk 15 11-32: Om kristendommen som pligtetik.
Lukas 10,25-37 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

De ti bud: 2 Mos 20 1-21
Maja Funch, ” Er en ældre kvinde med en brækket hofte mindre værd end dyr medicin?”, Kristeligt-dagblad.dk, 1.10.2018
Sommer, Christina & Bom, Marianne. 2016. "Prioritering er mere end medicin." Sygeplejersken, 2016 (nr. 4), s. 20-23
Johan Winther og Sofie Bak Thorup: “Forslag om at sætte pris på et menneskeliv”, Information.dk, 20. Februar 2012

”The Dark Knight”, Christopher Nolan, 2008 (især Boatscene) – gode eksempler på nytteetik vs. pligtetik

Dokumentar: ”Opråb fra Sygehuset – livsfarligt travlt”, TV2, 2021

David Benioff og Dan Weiss, "Game of Thrones" – Jon Snow som pligtetiker
Regneopgaver fra det nationalsocialistiske Tyskland (eksempler på nytteetik)


I ”Kristendom og velfærdsstaten” har vi fokuseret på kristen etik. Vi har analyseret tekster fra både GT og NT med henblik at udrede teksternes forskellige etiske udtryk. Vi har desuden beskæftiget os med etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet og skabt et fagligt begrebsapparat, som sætter os i stand til at analysere etiske udfordringer og vurdere forskellige løsningsmodeller (som for eksempel qaly-systemet).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kristendom og velfærdsstaten

Kristendom og velfærdsstaten
Maria Madsen m.fl., ”KS-bogen”, Columbus, 2015 (s. 206-211) om ”Religiøs etik”, ”sekulær etik” (herunder pligt- og nytteetik) samt kort intro til ”Kirkelige organisationer og velgørenhed”.
Primærtekster:
Bjergprædikenen (kapitel 5-7), Matt 5, 17-6/15. Kristendommen er en samvittighedsreligion (jf dog nedenfor)
”Lignelsen om det mistede får og om den tabte mønt”, Luk 15 11-32: Om kristendommen som pligtetik.
Lukas 10,25-37 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

De ti bud: 2 Mos 20 1-21
Maja Funch, ” Er en ældre kvinde med en brækket hofte mindre værd end dyr medicin?”, Kristeligt-dagblad.dk, 1.10.2018
Sommer, Christina & Bom, Marianne. 2016. "Prioritering er mere end medicin." Sygeplejersken, 2016 (nr. 4), s. 20-23
Johan Winther og Sofie Bak Thorup: “Forslag om at sætte pris på et menneskeliv”, Information.dk, 20. Februar 2012

”The Dark Knight”, Christopher Nolan, 2008 (især Boatscene) – gode eksempler på nytteetik vs. pligtetik

Dokumentar: ”Opråb fra Sygehuset – livsfarligt travlt”, TV2, 2021

David Benioff og Dan Weiss, "Game of Thrones" – Jon Snow som pligtetiker
Regneopgaver fra det nationalsocialistiske Tyskland (eksempler på nytteetik)


I ”Kristendom og velfærdsstaten” har vi fokuseret på kristen etik. Vi har analyseret tekster fra både GT og NT med henblik at udrede teksternes forskellige etiske udtryk. Vi har desuden beskæftiget os med etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet og skabt et fagligt begrebsapparat, som sætter os i stand til at analysere etiske udfordringer og vurdere forskellige løsningsmodeller (som for eksempel qaly-systemet).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer