Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks-hi, 1r ks-re, 1r ks-sa, 2r ks, 2r ks-hi, 2r ks-re, 2r ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det 3. rige/Holocaust
Titel 2 Kristendommen
Titel 3 Ideologier og politiske partier (samf)
Titel 4 Styreformer
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Dansk økonomi
Titel 7 Velfærdsstatens historie
Titel 8 Velfærdsstaten (samf delen)
Titel 9 Velfærdsstaten (Religion)
Titel 10 Historieopgave 1.hf
Titel 11 Kulturmøder - indvandring til Danmark (his)
Titel 12 Kulturmøder (Religion)
Titel 13 Kulturmøder (samf)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det 3. rige/Holocaust

Til det samlede undervisningsforløb er https://ordnet.dk/ anvendt som hjælpemiddel og tilladt at tilgå til eksamen.

Fokuspunkter i forløbet:
- intro til historie
- nazistisk ideologi
- nazisternes vej til magten
- jødeforfølgelse og holocaust
- andre eksempler på folkedrab
- kort om holocaustbenægtelse og afnazificering og hvordan man kan forholde sig til holocaust i dag.

Intro til historie - identitet og metode: C. Black Hansen m.fl: Kultur og Samfund, 3.udg, Systime 2019 s. 6-12 + side 15-16

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020 s. 74-83

Peter Frederiksen: Det Tredje Rige, Systime 2009 side 31-33 (afsnit om racelæren og NSDAP organisation og struktur) + 75-79 + 109-111
+ kildetekst 28 (en tysk skolepiges syn på jøderne) og 30 (lov til beskyttelse af det tyske blod og ære)

Til repetition er desuden brugt: https://www.youtube.com/watch?v=jFICRFKtAc4

Krehan og Springer: Tyskland - et land i forandring, Columbus 2016 side 13-16

Kilde: Darwinistisk ideologi fra Walther Hofer: Nationalsocialismen, Gyldendal 1975, side 32-33

plakater:
NSDAP valgplakat fra 1932 + nazistisk plakat fra 1930'erne

Dokumentarer:
Hitlers Holocaust - (afsnit 2) Beslutningen (00-20min)
Fotografierne fra Auschwitz (Tysk dokumentar fra 2021. Programmet anvender øjenvidneberetninger og rekonstruktion ud fra SS¬-officer Bernard Walter fotografier i lejren i maj 1944.)
Holocaustbenægtelse gennem tiden (2020)

Artikel: Efterkommer til KZ-offer frygter tysk højredrejning: »Vi er nødt til at forholde os til, at fortiden kan gentage sig« 20. september 2024 Information.dk Nina Branner (uddrag)


fra folkedrab.dk
Wannsee-konferencen: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen
tilskuere til holocaust: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/tilskuere-til-holocaust-0
hvad er folkedrab (eksempler på folkedrab) https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Hvordan opstår folkedrab - teoretiske bud (klassen har kun arbejdet med Stanton): https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

Eleverne har lavet gruppeoplæg om forskellige folkedrab


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendommen

Forløbet om Kristendommen er bygget op omkring Ninian Smarts model, som en gennemgående teori igennem forløbet. De forskellige moduler i forløbet gennemgår hver af de syv dimensioner. Samtidig er forløbet kronologisk opbygget og starter med de tidligste tekster i Det Gamle Testamente og slutter med Folkekirken i dag.
Forløbet blev afsluttet med analyse af tekster baseret på den viden, eleverne har opnået i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og politiske partier (samf)

Enkeltfagligt forløb i samfundsfag

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Enkeltfagligt forløb i samfundsfag. Vi har haft fokus på de klassiske ideologier samt ideologiske forgreninger, samt fordelings- og værdipolitik. Desuden har vi arbejdet med Molins model til at undersøge forskellige partiers standpunkter.

Kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Anvendt materiale:
- Brøndum/Hansen: "Luk samfundet op!", 3. udgave, Columbus 2017, s. 108-117, 118-119, 121-123, 125-128.
-https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-04-22-liberal-alliance-foreslaar-skattelettelser-for-100-milliarder-kroner
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Styreformer

Styreformer:
Forløbet er et kronologisk forløb, hvor styreformer er det gennemgående tema. Der tages udgangspunkt i følgende nedslag i historien:
- Det athenske demokrati
- Enevælden
- Oplysningstiden og den franske revolution
- Det moderne demokrati
Undervejs i forløbet er der arbejdet med forskellige kilder og herunder trænet kildearbejde og kildekritik

Materiale:
Uddrag fra denstoredanske.dk ”Demokrati” - nyt link: https://lex.dk/demokrati
Brøndum/Hansen: ”Luk samfundet op!”, 2.udgave, s. 120-122

P. Frederiksen, Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019 s. 22-25, 26-28, 30-32, 33-36 (eksl side 35), 42

Thiedecke ”Ansigt til ansigt med grækerne” s. 20-23, 28-29
Birk Nielsen ”Torv og tempel”, afsnittet "Oligarki og demokrati - styreformer" s. 69-71, 73-74 (inkl Perikles gravtale)
Senere vurderinger af Perikles' "gyldne tid"

Jesper Bek: "Magtens billeder":  s. 27-29, 31-32 om enevælden inkl kongeloven og 35-37 om oplyst enevælde

P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s. 64 + 93-97 + 102-105
inkl menneskerettighedserklæringen (1789)

Visti Hansen m.fl: Overblik - Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal 2010 s. 80-86

Uddrag af Junigrundloven (afsnit 5 §§34-40)

Schroeder: Det 20. århundredes Danmarkshistorie, Columbus 2007  s. 38 (oversigt over de danske grundlove)

Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer: Hvem havde magten – et industrisamfund på vej fra http://danmark.systime.dk/index.php?id=166

Uddrag af dokumentar: "Sandheden om Athens demokrati (1)"

Video: Mogens Herman Hansen om det direkte demokrati: https://verdenidanskperspektiv. systime.dk/index.php?id=1436

Video: Mogens Herman Hansen om moderne demokrati og Athens demokrati. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=497&L=0

Video: Michael Bregnsbo om enevælden: https://danmark.systime.dk/?id=661

Video: miniforedrag - den danske enevælde https://www.youtube.com/watch?v=70vUaxdhBdI

video: Klip fra dokumentar – revolution ca. 12:40-26:00

Video: Dr.dk: ”Historien om Danmark” afsnittet ”Grundloven, folket og magten” https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572

Video: Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849 https://www.youtube.com/watch?v=rRioMK85mDs  

video: Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

I vores Buddhismeforløb har vi både arbejdet med grundlæggelsen af Buddhismen, indholdet i Buddhismen samt Buddhismens udvikling i forskellige retninger.
Forløbet har dog haft hovedfokus på de buddhistiske dogmer samt på Buddhisme i det senmoderne vestlige samfund og hvordan den udgave af Buddhismen adskiller sig fra den etniske Buddhisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi

Fokus har været på økonomiske mål, konjunkturer, det økonomiske kredsløb og økonomiske politikker.

Kernestof:
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Anvendt materiale:
- Brøndum/Hansen: "Luk samfundet op!", 3. udgave, Columbus 2017, s. 184-198.
- Udvalgte nøgletal for dansk økonomi (lærerpapir).
- ”Vismændene: Regeringen må stramme op, ellers koger dansk økonomi over”, Politiken 10.10.23.
- ”Nationalbanken hæver renten”, TV2 14.09.23, https://nyheder.tv2.dk/business/2023-09-14-nationalbanken-haever-renten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstatens historie

Den danske velfærdsstats historie. Forløbet handler om den danske velfærdsstat, dens rødder og udvikling. Forløbet er bygget op omkring fire faser i velfærdsstatens historie: reformer i slutningen af 1800-tallet, mellemkrigstiden og socialreformen i 1933, højkonjunktur og velfærd i efterkrigstiden - særligt i 1960'erne, og endeligt krise og kritik i 1970'erne og 1980'erne.

Materiale:
fra Kühle: vilkår og mennesker: Katrines historie/et livsforløb side 9-14

Jensen: "Veje til velfærd", Columbus 2024 s. 6-7, 10-20, 34-40, 54-62, 74-86, 100-107

inkl følgende kilder:
- skildring af den uværdigt trængende familie (s. 38)
- skildring af den værdigt trængende familie (s. 39)
- Jakob knudsen: det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (s. 55)
- interview med arbejdsløs i 1930'ernes københavn (s. 56)
- Anders Fogh Rasmussens bemærkninger ved præsentation af udspillet "fremtidens velstand og velfærd 2006 (s. 106)

andre kilder:
Uddrag af Fremskridtspartiets første program 1973
"Sådan klarer vi os" - kildetekst 2 fra "Gør gode tider bedre"

video:
Historien om Danmark - uddrag og klip fra afsnit 8 (31:00 og frem) , 9 (38:30-44:40) og 10 (32:40-51:10)
Dokumentar: velfærd fra vugge til grav afsnit 5
klip fra dokumentar: 24 timer vi aldrig glemmer om Jordskredsvalget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten (samf delen)

Samfundsfaglig del af et fællesfagligt forløb.

Vi har haft fokus på velfærdsmodellerne, udfordringer for den universelle velfærdsmodel samt løsningsstrategier i forhold til udfordringerne.
Kernestof:
̶ ̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Anvendt materiale:
- Brøndum/Hansen: "Luk samfundet op!", Columbus 2017, s. 196-209, 211-217.
- TV-dokumentar: "Montricepigernes kamp", del 1 (uddrag).
- Brugerbetaling hos lægen er sund fornuft , Berlinske.dk, 5. marts 2019 Amalie Lyhne
- Artikel: Plejehjem vil bruge flere, frivillige til flere opgaver, (8.sep 2013) https://www.dr.dk/nyheder/indland/plejehjem-vil-bruge-flere-frivillige-til-flere-opgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstaten (Religion)

Forløbet er en del af et tværfagligt forløb med Samfundsfag og Historie.
Forløbet er centreret om etik og indledes med kristen etik. Her efter arbejdes der med sekulær etik med fokus på lykkeetik, pligtetik og situationsetik. I slutningen af forløbet lægges fokus på sundhedsvæsnet og de etiske udfordringer, der kan opstå her. I den forbindelse inddrages brugen af begrebet QALY i forbindelse med prioriteringer i sundhedsvæsnet.
Forløbet blev afsluttet med en tværfaglig prøveeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Historieopgave 1.hf

Emne: Fattigfirserne

Opgaveformulering:
Redegør for den politiske og økonomiske situation i Danmark i 1982.
Analyser nedenstående kilder med henblik på at belyse hvordan Schlüter-regeringen forsøgte at håndtere de udfordringer som velfærdsstaten stod overfor i begyndelsen af 1980’erne.


Kilder:

Statsminister Poul Schlüters (C) nytårstale, 1. januar 1983
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-poul-schlueters-nytaarstale-c-1-januar-1983
Video af talen https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/poul-schlueters-nytaarstale-1-januar-1983/

Modernisering af den offentlige sektor (i Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie. Columbus 2021. Tekst 81, side 265)


Fremstillingsstof:

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie. Columbus 2021 (side 264-268)

Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarkshistorie. Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof 2014 (side 96-97)

Jensen, Veje til velfærdsstaten, Columbus 2024 (materiale brugt i undervisningen)

Schlüter-regeringerne 1982-1993 – velfærdsstatens redning eller undergang? https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/schlueter-regeringerne-1982-1993-velfaerdsstatens-redning-eller-undergang (video)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kulturmøder - indvandring til Danmark (his)

Gennemgående spørgsmål i historie:
Hvilke indvandrere er kommet til DK, hvor mange, hvorfra, hvornår?
Hvorfor er disse indvandrere kommet til DK?
Push-effekter: hvad har ”skubbet” dem ud af oprindelseslandet?
Pull-effekter: hvad har ”trukket” dem til DK?
Hvilke reaktioner er disse indvandrere blevet mødt med i DK?
Holdninger/debat og lovgivning

Indvandrergrupper:
Gæstearbejderne i slutningen af 1960’erne + begyndelsen af 1970’erne
Flygtninge fra 1970’erne og frem
 

Anvendt materiale:
Nikolajsen og Ohnesorge: Den Ny Indvandring, Systime 2021 side: 7-14, 25-30, 43-50, 61-69, 83-92, 105-113
Kildetekster: Jens Fisker: Velkommen Mustafa, Dronningens nytårstale 1984 (uddrag), Helge Dohrmann: Om Danmark som Flygtningeland (de to sidste kilder er fra ”Fra Huguenotter til Afghanere” (Bjerre og Holt) side 172-174
Tabeller fra Samfundsstatistik 2008: opholdstilladelse i asylsager, familiesammenføringstilladelser, indvandrere og efterkommeres valg af ægteskabspartner til belysning af konsekvenserne af 2002 lovgivningen.
TV-dokumentar:
Kampen om indvandringen (2012) DR2 – afsnit 1: ”verdens mest menneskevenlige lov” (0:00-13:19 + 18:45-27:45)  afsnit 3: ”oprøret fra Vestegnen” (hele afsnittet) afsnit 5: ”Dørmanden” (hele afsnittet)
Indvandringens historie (2011) DR2 - Afsnit 5 – gæsterne der blev (de første 20 minutter)

Tekst til opgave om historiebrug:
Camre meldt til politiet, Ekstra Bladet, 6. juni 2001 Camre meldt til politiet – Ekstra Bladet

Perspektivering: Udvandring til USA fra DK
Materiale:
Rikke Mosegaard Dyring: Den amerikanske drøm side 34-45
Video: Rejsen til Amerika - de danske udvandrere ( 1 ) – de første 14 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 98 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kulturmøder (Religion)

Forløbet Kulturmøder er en del af et tværfagligt KS-forløb sammen med Samfundsfag og Historie.
Religionsdelen omhandler Islam. Vi har arbejdet med Islams grundlæggelse og Islam som religion og derefter fokuseret på Islam i Danmark herunder de forskellige typer muslimer, som lever i Danmark og de kultursammenstød som kan opstå mellem Islam og den traditionelle danske kultur og fokuserede herunder især på tørklædedebatten
Forløbet blev afsluttet med en tværfaglig prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 86 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kulturmøder (samf)

Fokus har været på kulturel kode, socialisering, kulturelle forskelle, integrationsformer, identitetsstrategier og anerkendelse som forudsætning for integration.

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Anvendt materiale:
- Madsen m.fl.: "KS-bogen", Columbus 2015, s. 83-85, 87-89.
- "SamfNU c-niveau", Systime 2011, s. 48-52ø.
- Brøndum/Hansen: "Luk samfundet op!", 3. udgave, Columbus 2017, s. 26-27.
- Jacobsen m.fl.: "Kultur- og samfundsfagsbogen", Columbus 2014, s. 177-180.
- TV-dokumentar: "Oprør fra ghettoen", DR1 01.12.15.
- Uddrag af RV og DF's udlændingepolitik.
- "Hvem er Fatima og Muhammed", Berlingske 08.08.15 (uddrag).
- "Peter kommer lettere til jobsamtale end Ali", https://bss.au.dk/om-aarhus-bss/nyheder/vis/artikel/peter-kommer-lettere-til-jobsamtale-end-ali
- Undersøgelse af status på integration ved hjælp af opslag på Det Nationale Integrationsbarometer (https://integrationsbarometer.dk/). Udfyldning af fælles dokument herom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 86 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer