Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 nf/p (1p nf, 1p nf-bi, 1p nf-ge, 1p nf-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geo - Grenåen
Titel 2 Kemi - vand og ioner - Grenåen
Titel 3 Bio - Grenaaen
Titel 4 Bio - Genetik
Titel 5 Geo-særforløb: Vulkaner
Titel 6 Bio - Sexologi
Titel 7 Bio - Blodkredsløbet
Titel 8 GEO - Fremtidens energi og klima
Titel 9 Kemi - Klima og energi
Titel 10 Bio - Klima og energi
Titel 11 Bio - Fødevarer (kost og sundhed)
Titel 12 Kemi - Fødevarer
Titel 13 GEO - Fødevarer
Titel 14 GEO - Drikkevand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geo - Grenåen

I dette forløb har vi undersøgt Grenåen.

Vi har haft fire fokuspunkter:

1) Opland.
Her har vi undersøgt, hvor vandet i åen kommer fra. Vi har kigget på et vandløbs opbygning og forstået begreberne, Topografisk opland, topografisk skel, afstrømning.

2) Vandføring
Vi har arbejdet teoretisk med vandføring og talt om forskellen på vandføringen i hhv. kildebækken mellemste å samt nedre å. Herudover har vi talt om, hvordan hældningen og bredden af et vandløb påvirker vandføringen.

3) Vandet kredsløb
Vi har været igennem vandets naturlige kredsløb. Her har vi kigget på vandets lagere/magasiner, faseovergange, afstrømning. For at forstå de processer der er vigtige for, hvordan vandet ”ender” i vores vandløb.  
I gennemgangen af vandets kredsløb fokuserede vi på nedbørsdannelse, og i den forbindelse lavede vi et lille forsøg omkring nedbørsdannelse og dugpunkt.  

4) Vandmiljøet
Vi kiggende på, hvilke risikoer der kan være for vandmiljøet i Danmark samt hvordan man kan forbedre vandmiljøet i vandløbet. Vi talte om genopretning af Skjern Å og evt. Kolindsund.


Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Bestemmelse af Grenåens opland - kortøvelse
Bestemmelse dugpunkt ude og inde.
Bestemmelse af vandføringen i Grenåen.

Materialer:
1) Grenåen kompendiet (Udleveret)
2) Skjern Å - alletiders å (CFU)
3) Artiklerne: "Genopretning af Kolindsund" og "Kolindsund oversvømmes" fra Djurslandsposten
3) Topografisk kort over Djursland

Kernefigurer:
- Vandføringen
- Vandets naturlige kredsløb
- Vandløbet og dets opland
- Topografisk vandskel
- Forebyggelse af forurening af vandløb vha. sprøjtefri zoner langs vandløbene.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undervisning 16-08-2024
Skydråber 19-09-2024
Grenåen 02-10-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kemi - vand og ioner - Grenåen

Første del af forløbet om "Vand og ioner - Grenåen" skal du lære at se på vand med kemiske briller og at se på vand som et kemisk stof.
Du skal lære om vands opbygning og vands helt særlige egenskaber.
Det handler om atomer, grundstoffer og deres opbygning, og med fokus på sammenhængen mellem stoffer opbygning på mikro-niveau, og deres egenskaber på makro-niveau.
Desuden er der fokus på kemiske stoffers opbygning, at gå i laboratoriet samt at lære at læse og forstå kemisk symbolsprog.

Materiale: Kemi-kompendium kapitel 1 "Vands opbygning og egenskaber" af Hanne Krøyer

Forsøg:
- Vand i et glas - lær makro mikro niveau
- Vands afbøjning
- Vand blandbarhed - madolie og ethanol
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bio - Grenaaen

Forløbet dækker økologi, herunder:
Cellebiologi
Økosystemer
Fotosyntese og respiration
Vandløbsøkologi

Materialer:
Biologi til tiden, s. 117-123; 128-129; 132-135; 137.
"Tilpasninger" i Opdag Havet fra WWF.

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af plante- og dyreceller.
Byg et økosystem
Felttur til Grenaaen hvor vi undersøgte om Grenaaen er forurenet med organisk stof (via MakroIndex metoden)

Undervist af Rikke
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skydråber 19-09-2024
Grenåfelttur 30-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Bio - Genetik

Særfagligt forløb i biologi, med følgende emner:

Kromosomer og gener
Nedarvning
DNA
Mendelske træk

Materialer:
Biologi til tiden, s. 101-110; 150-151



Links til videoer der er set i undervisningen (skrevet ind af Tina)

5 vilde facts om dine gener (https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/#1635328828551-17f355a2-ca00)

Introduktion til genetik (https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/#1516017421712-cfb5e5e3-8168)

DNA, kromosomer og gener (https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/#1516017292341-9916fe18-5303)

Gregor Mendel og arvelighed (https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=u6rcrSxywsE)

Analyse af stamtræer (https://www.youtube.com/watch?v=59qlbGoUcHE)

Opbygningen af DNA (https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015359074-61e53e97-3684)

Mendels love (https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/#1516017294170-46f30866-096f) KUN 1. lov



Eksperimentelt arbejde:
PTC-smagning
Nedarvning gennem monogene egenskaber (Tillykke - I skal lave børn)



Undervist af Rikke
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grenåen 02-10-2024
Vand og blandbarhed 23-10-2024
Pladetektonik 30-10-2024
Tillykke - I skal lave børn! 04-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Geo-særforløb: Vulkaner

Forløbet har fokus på følgende:

1) Pladetektonik
Forløbet starter ud med at se på Jordens opbygning, med henblik på at forstå konvektionsstrømme, pladeskub, pladetræk, pladebevægelser og pladegrænser. Dernæst er der fokus på at dels lære at kende de forskellige tektoniske miljøer, og særligt de vulkanske miljøer, samt hvilke mekanismer der er styrende for deres opståen.

2) Bjerarter.  
Herefter kiggede vi på bjergarter og satte dem i forhold til det geologiske kredsløb og de forskellige tektoniske plader. Fokus var på at forstå sammenhængen mellem forskellige tektoniske miljøer og hvilke bjergarter der kan dannes.

3) Vulkaner
Der blev fokuseret på forskellige vulkantyper og disse forskellige vulkantypers tektoniske miljø.  Dernæst var der fokus på de forskellige vulkantypers udsende, magmasammensætning og viskositet og eksplosivet, samt hvilken betydning dette har for vulkanernes opståen, form og farlighed.

Eksperimentelt  og empirisk arbejde:
- bestemmelse af densiteten af basalt og granit
- identifikation af tektoniske miljøer og Wilson cyklussen
- Mineral- og Bjergartsklassifikation - ud fra bjergartsnøglen.
- "Havregrøds-lava"- forsøg
- Analysér en vulkan

Kernefigurer:
-Jordens opbygning
- Konvektionsstrømme/celler i Jordens kappe
- Den pladetektoniske model
- Wilson cyklussen
- Bjergartscyklussen
- Opbygningen af vulkaner
- Mekanismen i et vulkanudbrud  

Materialer:
Kompendiet: Vulkaner
Beskrivelser af forskellige vulkaner rundt om i verden. Kilder: Lex.dk og Wikipedia.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pladetektonik 30-10-2024
Bjergarter og pladetektonik 06-12-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Bio - Sexologi

Særfagligt forløb med sexologi der dækker følgende:

Mitose og meiose
Menstruationscyklus (inkl. feedback systemer)
Prævention og sexsygdomme
Kønsorganer

Materialer:
Biologi til tiden, s. 72-75; 81-82; 85; 89;
"Kh Underlivet" af Emma Libner, s. 105-110.

Eksperimentelt arbejde:
Fælles forsøg med spredning af sexsygdom.

Undervist af Rikke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Bio - Blodkredsløbet

Et forløb omkring blodkredsløbet og dets betydning for mennesket. Vi startede med et introforsøg og undersøgte hvordan pulsen hurtigt ændrer sig som følge af fysisk aktivitet og lavede en graf med resultaterne. Dernæst arbejdede vi teoretisk med blodkredsløbet hvor vi fokuserede på de forskellige dele og deres funktion - men også hvordan de forskellige dele arbejder sammen om at få ilt til kroppens celler så der kan ske respiration og få affaldsstoffer som fx CO2 udskilt igen. Til sidst lavede vi et større forsøg med aktivitet, puls og blodtryk. Vi arbejdede også med hvad der kan ske, hvis der sker en ophobning af fedt i blodkar.


Biologi i Udvikling med tilhørende opgaveark inde på OneNote

Det store kredsløb og lungekredsløbet s. 108-109
Lungernes opbygning og funktion s. 110-111
Hjertets opbygning og funktion s. 112-115
Kroppens blodkarnet s. 116-118
Blodtryk s. 119-120

Links
https://www.youtube.com/watch?v=pWBbyAEm5PI om venepumpen



Eksperimentelt arbejde

- Puls og aktivitet - et lille introforsøg hvor vi undersøger effekten af aktivitet på pulsen. Så 3 minutters hvile og 3 minutters aktivitet og tilslut 3 minutters hvile

- Puls og blodtryk - hvor vi undersøger hvordan puls og blodtryk ændrer sig under forskellige aktiviteter


Undervist af Tina Trold (startet 27/11 af Rikke)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 GEO - Fremtidens energi og klima


Forløbet har tre fokuspunkter:
1) Danmarks energiproduktion og energiforbrug, for at belyse hvorfor energiforbruget er et problem ift. klimaændringer. Herunder arbejdede vi med dannelsen af fossile brændsler, for at forstå hvorfor fossile brændsler ikke er en bæredygtig ressource.

2) Klimaændringer, med fokus på at forstå hvorfor CO2 er et problem og forstå drivhuseffekten.  Herefter undersøgte vi de tilbagekoblingsmekanismer, med henblik på at bedre at forstå konsekvenserne af klimaændringer, og forstå forskellen på at løse problemet og på at tilpasse sig en ny situation. I den forbindelse arbejdede vi med kulstofkredsløbet, men fokus på forskellen mellem det naturlige kulstof kredsløb, og kulstofkredsløbet, hvor menneskene har påvirket processerne.  

3) Grøn omstilling. Forløbet blev rundet af med at se på mulighederne for at løse klimaproblemet ved at omstille til vedvarende energi. Vi har set både på mulighederne og på  udfordringerne ved at overgå til vedvarende energiformer - vi fokuserede på forskellen mellem CO2 frie og CO2 neutrale vedvarende energikilder.  

Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Danmarks energiproduktion og energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
Opvarmning af overflader - albedo og varmekapacitet
Drivhuseffektforsøget

Kernefigurer:
-Drivhuseffekten
-Kulstofkredsløbet
-Tilbagekoblingsmekanismer
- Danmarks energiproduktion (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
- Danmarks energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)

Materialer:
Kompendiet: Energiforbrug og klimaændringer
Danmark uden fossile brændsler - NOAH - YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kemi - Klima og energi

Forløbet har handlet om organisk kemi, med fokus på fossile brændsler, forbrændingsreaktioner, og problemerne herved. Vi har dykket ned i drivhusgassers virkning. Der har primært været fokus på carbonhydrider opbygning og egenskaber, men har også set på alkoholer og carboxylsyrer. Der har været arbejdet med  forskellige repræsentationsformer af organiske stoffers strukturer, samt isomer og navngivning af carbonhydrider. Endvidere har der været arbejdet med sammenhængen mellem organiske stofferes opbygning og deres tilstandsformer, forud for at der har været arbejdet med destillation af råolie.

Forsøg:
Fire små forsøg der undersøger forskellige kemiske egenskaber ved forskellige carbonhydrider
- E1 Tilstandsform og fordampning
- E2 Blandbarhed med vand og olie
- E3 Densitet
- E4 Hvilken forbrændingsreaktion

- Undersøgelse af brændstoffer og deres forbrændingsreaktioner (hvor vi bl.a. anvendte mængdeberegning til at vurdere brændstoffernes effektivitet og miljøbelastning)



Materialer:
Kemi-kompendie 2 - Energiforbrug og klimaændringer af Hanne Krøyer
ISIS opslag omkring mængdeberegninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Bio - Klima og energi

Vi har i biologi fokuseret på at lave bioethanol. Vi har set på hvordan energien kommer fra solen og bliver indbygget i glukose under planternes fotosyntese og hvad en plante kan bruge glukose til. Planterne kan vi udvinde kulhydrater fra, som gærcellerne kan bruge til gæring og produktion af bioethanol.

Biologi til tiden s. 122-123
- fotosyntese
- respiration
- vækst

Biologi til tiden s. 141-147
- mikroorganismer herunder gær der er en svamp (eukaryot celle)
- gæring og respiration i gærcellen
- de 4 faser i en kultur af mikroorganismer fx gær
- temperatur og pH - betydning for væksten

Læst kompendium:
- Bæredygtig brændstofproduktion (TT-noter)
- Frøet (TT-noter) enzymer i frøet nedbryder stivelse til glukose

Set "Viden om - Spritbiler" (2005) fra CFU og set på perspektiverne op til i dag. Du kan finde den inde på CFU hvor jeg har lånt den til jer.

Eksperimentelt arbejde
- Produktion af bioethanol - gæring af forskellige substrater (glucose, hvedemel og halm) og ved forskellige temperaturer (20 grader C og 35 grader C)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drivhuseffekt 03-03-2025
Bioethanolproduktion af forskellige kulhydrater 08-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Bio - Fødevarer (kost og sundhed)

Vi fokuserer på kost og sundhed i biologi. Hvordan de forskellige makronæringsstoffer (kulhydrater, proteiner og fedt) er opbygget og hvordan de kan nedbrydes og optages i kroppen. Vi ser også på håndhygiejne og på om der er liv i Lauras med flere drikkedunk.

Biologi i Udvikling
Om kostens energigivende stoffer og byggesten s. 75
Kulhydrater s. 76-78
Proteiner s. 78-79
Fedtstoffer s. 80-82
Fordøjelsen s. 86-89
Enzymer og reaktionshastighed (temperatur) s. 90-92
Næringsstoffernes optagelse s. 95-96 med fokus på fedtstoffer

Dokument
Bakterierne i menneskekroppen og sygdomsfremkaldende bakterier
Drikkevand samlet kompendium
         - side 16-18 om drikkevandskvalitet (samlæst med kemi)
         - side 31-slut kapitlet om drikkevand i biologi

Links til små videoer
https://video.ku.dk/video/63489519/bakterierne-i-dit-liv
https://video.ku.dk/video/63489504/bakterier-i-kroppen
https://bakterieliv.ku.dk/bakterierne-i-din-mad/
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/video-transplantation-af-affoering-redder-syge-med-livstruende-diarre


Eksperimentelt arbejde
- Nedbrydning af triglycerider i fløde
Hvor vi undersøgte effekten af tilsætning af lipase og galdesalte.

- Sæbe, sprit, bakterier
Håndhygiejne - hvordan gør man det bedst hvis man gerne vil have bakterierne væk fra hænderne (4 forskellige tilgange - ingen håndvask, vand, sæbe, sprit og så et tryk på agarplade til dyrkning af evt. bakterier)

- Er der liv i din drikkedunk? og andre vandprøver?
Vi brugte petrifilm med et tyndt lag vækstmedie og så gjorde vi forskellige ting for at undgå at der kom bakterier på petrifilmen fra andre steder end vores vandprøve.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kemi - Fødevarer

Dette forløb handler om hovednæringsstofferne i vores mad: Carbohydrater, fedt og protein.
Forløbet fokuserer på hvor hovednæringsstofferne kommer fra, hvordan de er opbygget, og hvilke reaktioner, der binder mindre enheder som fx monosaccharider sammen til disaccharider og hvilke reaktioner der er med til at nedbryde næringsstofferne igen (kondensation og hydrolyse)
Desuden har der været fokus på særligt carbohydrater og fedtstoffers fysiske egenskaber, samt fedtstoffers kemiske egenskaber.

Forsøg:
Blandbarhed af alkoholer
Substitution og addition - hvad sker i heptan og triglycerid fra madolie

Materiale: Kemi-kompendie 3 - Fødevarer af Hanne Krøyer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bio/Geo evalueringsopgave prøveeksamen 11-04-2025
Sammenligning af lande 30-04-2025
nf eksamensopgave 07-05-2025
Befolknings- og erhvervsudvikling 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 GEO - Fødevarer

Forløbet har fokus på sammenhængen mellem adgangen til fødevarer og befolknings og samfundsudvikling.

1) Forløbet indledes med at se på de problematikker der knytter sig til fødevareforsyningen i verden i dag, det gælder både adgangen til for lidt og for meget mad.

2) Herefter blev der fokuseret på hvordan mængden af tilgængelige fødevarer har indflydelse på samfundsudviklingen. Dernæst fokuseres på at forstå forskellige samfundsformers udviklingsniveau, og de faktorer der har betydning for at samfund kan udvikles. I forlængelse heraf ser vi på den samfundsudvikling Danmark har været igennem, primært med fokus på erhvervs- og befolkningsudviklingen, og samspillet mellem denne udvikling og fødevareproduktionen og fødevare tilgængeligheden.

3)
Forløbet rundes af med at se på nogle af de udfordringer vi i fremtiden står overfor mht til fødevarerforsyning/fødevareforbrug, og disses betydning for vores samfund.

Empirisk arbejde:
Sammenligning af lande.
I dette forløb lavede klassen deres egen undersøgelse af befolknings- og erhvervsudviklingen  i Danmark - baseret på deres egne familier.

Kernefigurer:
- Maslows behovspyramide
- Push-pull faktores betydning for udvikling
- Fourastiers model
- Urbaniseringsgraden
- Den demografiske transitionsmodel
- Befolkningspyramider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grøn omstilling 08-04-2025
Bio/Geo evalueringsopgave prøveeksamen 11-04-2025
Sammenligning af lande 30-04-2025
nf eksamensopgave 07-05-2025
Befolknings- og erhvervsudvikling 08-05-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 GEO - Drikkevand

NF-projektdag:

Vi startede dagen med en fælles introduktion til jords sammensætning, og begrberne porøsitet og permeabilitet. Derefter tog vi ud og indsamlede jordprøver to steder hhv. ved GG og ved den gamle Politistation/åen. Vores mål var at få to jordprøver med forskellige sammensætninger.
Vi undersøgte jordprøver med henblik på at vurdere hvilken jord der havde den højeste permeabilitet og porøsitet.
Efterfølgende rundede vi projektdagen af med at se på grundvandsresurser. Vi undersøgte, hvordan man kan bruge vandbalanceligningen til at forudsige om der er grundvandsdannelse og kiggede på regionale forskelle i drikkevandsressourcen med fokus på krav til grundvandsreservoir og udnyttelse af drikkevand.

Eksperimentelt arbejde
- Undersøgelse af porøsitet og permeabilitet i jorden ved GG og politistationen/åen

Kernefigurer:
- Vandets naturlige kredsløb
- Figur 15 Vand i jorden
- Figur 16 Forskellige muligheder for grundvandsreservoirer
- Regionale forskelle i vandbalancen.
- Udnyttelsesgraden af grundvandsmagasinerne

Materialer: Drikkevand - Samlet kompendie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer