Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Grenaa Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2024 nf/q (1q nf, 1q nf-bi, 1q nf-ge, 1q nf-ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Geo - Grenåen
I dette forløb har vi undersøgt Grenåen.
Vi har haft fire fokuspunkter:
1) Opland.
Her har vi undersøgt, hvor vandet i åen kommer fra. Vi har kigget på et vandløbs opbygning og forstået begreberne, Topografisk opland, topografisk skel, afstrømning.
2) Vandføring
Vi har arbejdet teoretisk med vandføring og talt om forskellen på vandføringen i hhv. kildebækken mellemste å samt nedre å. Herudover har vi talt om, hvordan hældningen og bredden af et vandløb påvirker vandføringen.
3) Vandet kredsløb
Vi har været igennem vandets naturlige kredsløb. Her har vi kigget på vandets lagere/magasiner, faseovergange, afstrømning. For at forstå de processer der er vigtige for, hvordan vandet ”ender” i vores vandløb.
I gennemgangen af vandets kredsløb fokuserede vi på nedbørsdannelse, og i den forbindelse lavede vi et lille forsøg omkring nedbørsdannelse og dugpunkt.
4) Vandmiljøet
Vi kiggende på, hvilke risikoer der kan være for vandmiljøet i Danmark samt hvordan man kan forbedre vandmiljøet i vandløbet. Vi talte om genopretning af Skjern Å og evt. Kolindsund.
Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Bestemmelse af Grenåens opland - kortøvelse
Bestemmelse dugpunkt ude og inde.
Bestemmelse af vandføringen i Grenåen.
Materialer:
1) Grenåen kompendiet (Udleveret)
2) Skjern Å - alletiders å (CFU)
3) Artiklerne: "Genopretning af Kolindsund" og "Kolindsund oversvømmes" fra Djurslandsposten
3) Topografisk kort over Djursland
Kernefigurer:
- Vandføringen
- Vandets naturlige kredsløb
- Vandløbet og dets opland
- Topografisk vandskel
- Forebyggelse af forurening af vandløb vha. sprøjtefri zoner langs vandløbene.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Undervisning
|
16-08-2024
|
Skydannelse
|
16-09-2024
|
grenåen
|
23-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
BIO - Grenåen
Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af plante- og dyreceller
- Bestemmelse af makrofauna-indeks i Grenåen
Materialer:
- Biologi til tiden s. 13-15, 118, 126-137
Indhold: Prokaryoter, eukaryoter, vandløbet som økosystem
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Vandet i åen
Fællesfaglige koblinger:
Vand findes overalt i naturen og i vores hverdag, det er livsvigtigt. Vand har nogle specielle egenskaber, som kan forklares vha. kemi.
- Andre stoffers opløselighed i vand
- Tilstandsformer
- Smelte- og kogepunkt
- Densitet
- Varmefylde
Kemifagligt indhold (med fokus på vandmolekylet):
- Kemiske formler og symboler, det periodiske system
- Vandmolekylets struktur og atomers opbygning og elektronstruktur
- Bindingstyper, ædelgasreglen
- Elektronegativitet, polære og upolære elektronparbindinger
- Vands fysiske egenskaber (tilstandsformer, faseovergange, densitet, hydrogenbindinger)
- Vands kemiske egenskaber (opløst i vand, let-/tungtopløseligt)
Forsøg:
- Flammefarver
- Tre små forsøg om vand (polaritet, blandbarhed, opløselighed)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
42 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
BIO - Genetik
Eksperimentelt arbejde:
- Kan du smage eller ikke smage PTC?
- Undersøgelse af monogene karaktertræk og teoretisk undersøgelse af disses nedarvning (Tillykke, I skal lave børn)
- Forsøg med smittespredning af sexsygdom
Materialer:
- Biologi til tiden s. 101-110, 150-151, 72-82, 85, 89
Indhold: Genetiske grundbegreber, nedarvning, DNA, mandens og kvindens kønsorganer, menstruationscyklus, prævention og sexsygdomme, mitose og meiose
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Geo-særforløb: Vulkaner
Forløbet har fokus på følgende:
1) Pladetektonik
Forløbet starter ud med at se på Jordens opbygning, med henblik på at forstå konvektionsstrømme, pladeskub, pladetræk, pladebevægelser og pladegrænser. Dernæst er der fokus på at dels lære at kende de forskellige tektoniske miljøer, og særligt de vulkanske miljøer, samt hvilke mekanismer der er styrende for deres opståen.
2) Bjerarter.
Herefter kiggede vi på bjergarter og satte dem i forhold til det geologiske kredsløb og de forskellige tektoniske plader. Fokus var på at forstå sammenhængen mellem forskellige tektoniske miljøer og hvilke bjergarter der kan dannes.
3) Vulkaner
Der blev fokuseret på forskellige vulkantyper og disse forskellige vulkantypers tektoniske miljø. Dernæst var der fokus på de forskellige vulkantypers udsende, magmasammensætning og viskositet og eksplosivet, samt hvilken betydning dette har for vulkanernes opståen, form og farlighed.
Eksperimentelt og empirisk arbejde:
- bestemmelse af densiteten af basalt og granit
- identifikation af tektoniske miljøer og Wilson cyklussen
- Mineral- og Bjergartsklassifikation - ud fra bjergartsnøglen.
- "Havregrøds-lava"- forsøg
- Analysér en vulkan
Kernefigurer:
-Jordens opbygning
- Konvektionsstrømme/celler i Jordens kappe
- Den pladetektoniske model
- Wilson cyklussen
- Bjergartscyklussen
- Opbygningen af vulkaner
- Mekanismen i et vulkanudbrud
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Pladetektonik
|
21-10-2024
|
Bjergarter og pladetektonik
|
25-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Energiforbrug og klimaændringer: Organisk kemi
Fællesfaglige koblinger:
Fossile brændsler har bidraget stort til de menneskeskabte klimaforandringer.
Kemifagligt indhold (med fokus på fossile brændsler):
- Organiske stoffer, carbonhydrider
- Drivhusgasser struktur og effekt på varmestråling fra Jorden
- Dannelse af fossile brændsler (kort)
- Elektronparbindinger
- Alkaner, alkener, alkyner, alkoholer og deres navngivning
- Enkeltbinding, dobbeltbinding, tripelbinding
- Forgrenet/uforgrenet, isomeri
- Kemisk formel, molekylmodel, strukturformel, kondenseret strukturformel, zig-zagformel
- Carbonhydriders fysiske egenskaber (smelte- og kogepunkt)
- Destillation af råolie
Forsøg:
- Indtil videre ingen forsøg
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
49 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
BIO - Blodkredsløbet
Eksperimentelt arbejde:
- Måling af blodtryk og puls
Materialer:
- Biologi i udvikling s. 108-120
Indhold: Hjerte, lunger, blodkarnet, blodtryk og puls
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Bjergarter og pladetektonik
|
25-11-2024
|
NF-bio Måling af blodtryk og puls
|
19-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
BIO - Klima og energi
Eksperimentelt arbejde:
- Virtuelt eksperiment med fotosyntese og respiration
- Produktion af bioethanol
Materialer:
- Biologi til tiden s. 117-125 + figur 198 og figur 200 på s. 144
- Mennesket og naturvidenskaben s. 72-77 + 82-83
- Liv - en grundbog i biologi s. 264-265
- Tekst af Tina Trold om bæredygtig brændstofproduktion
Indhold: Økosystemer, fotosyntese, respiration og gæring, klima og global opvarmning, produktion af biobrændsel
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
GEO - Fremtidens energi og klima
Forløbet har tre fokuspunkter:
1) Danmarks energiproduktion og energiforbrug, for at belyse hvorfor energiforbruget er et problem ift. klimaændringer. Herunder arbejdede vi med dannelsen af fossile brændsler, for at forstå hvorfor fossile brændsler ikke er en bæredygtig ressource.
2) Klimaændringer, med fokus på at forstå hvorfor CO2 er et problem og forstå drivhuseffekten. Herefter undersøgte vi de tilbagekoblingsmekanismer, med henblik på at bedre at forstå konsekvenserne af klimaændringer, og forstå forskellen på at løse problemet og på at tilpasse sig en ny situation. I den forbindelse arbejdede vi med kulstofkredsløbet, men fokus på forskellen mellem det naturlige kulstof kredsløb, og kulstofkredsløbet, hvor menneskene har påvirket processerne.
3) Grøn omstilling. Forløbet blev rundet af med at se på mulighederne for at løse klimaproblemet ved at omstille til vedvarende energi. Vi har set både på mulighederne og på udfordringerne ved at overgå til vedvarende energiformer - vi fokuserede på forskellen mellem CO2 frie og CO2 neutrale vedvarende energikilder.
Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Danmarks energiproduktion og energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
Opvarmning af overflader - albedo og varmekapacitet
Drivhuseffektforsøget
Kernefigurer:
-Drivhuseffekten
-Kulstofkredsløbet
-Tilbagekoblingsmekanismer
- Danmarks energiproduktion (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
- Danmarks energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
Materialer:
Kompendiet: Energiforbrug og klimaændringer
Danmark uden fossile brændsler - NOAH - YouTube
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
BIO - Fødevarer
Eksperimentelt arbejde:
- Enzymatisk nedbrydning af triglycerider i fløde
Materialer:
- Biologi til tiden s. 19-31
Indhold: Kost og sundhed, kroppens energibalance, fordøjelsessystemet, kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, blodsukkerregulering, sult og mæthed.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
BIO - Drikkevand
Eksperimentelt arbejde:
- Bakterier på hænderne - sæbe og sprit
- Er der liv i vandprøverne (kimtal)
Materialer:
- Cellemembran (pdf) s. 72-74
- Livet i din drikkedunk (pdf) s. 87-91
- LC50 tekst med spørgsmål
- Pesticider og deres giftighed (docx)
Indhold: Cellemembranen og transport, mikrobiologiske arbejdsmetoder, hvordan virker sæbe?, analyse af drikkevand, pesticider, vurdering af stoffers giftighed
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
GEO - Fødevarer
Forløbet har fokus på sammenhængen mellem adgangen til fødevarer og befolknings og samfundsudvikling.
1) Forløbet indledes med at se på de problematikker der knytter sig til fødevareforsyningen i verden i dag, det gælder både adgangen til for lidt og for meget mad.
2) Herefter blev der fokuseret på hvordan mængden af tilgængelige fødevarer har indflydelse på samfundsudviklingen. Dernæst fokuseres på at forstå forskellige samfundsformers udviklingsniveau, og de faktorer der har betydning for at samfund kan udvikles. I forlængelse heraf ser vi på den samfundsudvikling Danmark har været igennem, primært med fokus på erhvervs- og befolkningsudviklingen, og samspillet mellem denne udvikling og fødevareproduktionen og fødevare tilgængeligheden.
3)
Forløbet rundes af med at se på nogle af de udfordringer vi i fremtiden står overfor mht til fødevarerforsyning/fødevareforbrug, og disses betydning for vores samfund.
Empirisk arbejde:
Sammenligning af lande.
I dette forløb lavede klassen deres egen undersøgelse af befolknings- og erhvervsudviklingen i Danmark - baseret på deres egne familier.
Kernefigurer:
- Maslows behovspyramide
- Push-pull faktores betydning for udvikling
- Fourastiers model
- Urbaniseringsgraden
- Den demografiske transitionsmodel
- Befolkningspyramider
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Grøn omstilling
|
02-04-2025
|
Bio/Geo evalueringsopgave prøveeksamen
|
11-04-2025
|
Erhvervsudvikling
|
16-04-2025
|
nf eksamensopgave
|
07-05-2025
|
Befolkningsudvikling
|
12-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
GEO - Drikkevand
NF-projektdag:
Vi startede dagen med en fælles introduktion til jords sammensætning, og begrberne porøsitet og permeabilitet. Derefter tog vi ud og indsamlede jordprøver to steder hhv. ved GG og ved den gamle Politistation/åen. Vores mål var at få to jordprøver med forskellige sammensætninger.
Vi undersøgte jordprøver med henblik på at vurdere hvilken jord der havde den højeste permeabilitet og porøsitet.
Efterfølgende rundede vi projektdagen af med at se på grundvandsresurser. Vi undersøgte, hvordan man kan bruge vandbalanceligningen til at forudsige om der er grundvandsdannelse og kiggede på regionale forskelle i drikkevandsressourcen med fokus på krav til grundvandsreservoir og udnyttelse af drikkevand.
Eksperimentelt arbejde
- Undersøgelse af porøsitet og permeabilitet i jorden ved GG og politistationen/åen
Kernefigurer:
- Vandets naturlige kredsløb
- Figur 15 Vand i jorden
- Figur 16 Forskellige muligheder for grundvandsreservoirer
- Regionale forskelle i vandbalancen.
- Udnyttelsesgraden af grundvandsmagasinerne
Materialer: Drikkevand - Samlet kompendie.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Forløb#12
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65502434166",
"T": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65502434166",
"H": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65502434166"
}