Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 nf/r (1r nf, 1r nf-bi, 1r nf-ge, 1r nf-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemi 1: Åen - vands opbygning og egenskaber
Titel 2 Geo - Grenåen
Titel 3 Bio - Grenaaen
Titel 4 Genetik
Titel 5 Geo-særforløb: Vulkaner
Titel 6 Kemi 2: Energiforbrug og klimaændringer - organisk
Titel 7 Sexologi
Titel 8 Blodkredsløbet
Titel 9 Klima og energi
Titel 10 GEO - Fremtidens energi og klima
Titel 11 Kemi: Særfaglig prøveeksamen + nf-dag
Titel 12 Kemi 3: Fødevarer
Titel 13 Fødevarer
Titel 14 GEO - Fødevarer
Titel 15 Bio - Drikkevand
Titel 16 GEO - Drikkevand
Titel 17 Kemi 4: Drikkevand og vandkvalitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemi 1: Åen - vands opbygning og egenskaber

Fællesfaglige koblinger:
Vand findes overalt i naturen og i vores hverdag, det er livsvigtigt. Vand har nogle specielle egenskaber, som kan forklares vha. kemi.
- Andre stoffers opløselighed i vand
- Tilstandsformer
- Smelte- og kogepunkt
- Densitet
- Varmefylde

Kemifagligt indhold (med fokus på vandmolekylet):
- Kemiske formler og symboler, det periodiske system
- Vandmolekylets struktur og atomers opbygning og elektronstruktur
- Bindingstyper, ædelgasreglen
- Elektronegativitet, polære og upolære elektronparbindinger
- Vands fysiske egenskaber (tilstandsformer, faseovergange, densitet, hydrogenbindinger)
- Vands kemiske egenskaber (opløst i vand, let-/tungtopløseligt)

Forsøg:
- Flammefarver
- Tre små forsøg om vand (polaritet, blandbarhed, opløselighed)

Info, der skal findes andre steder end kompenidet:
- Flammefarver (separat teoripapir)
- Grupper og perioder (opgaven "elektronskaller")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Geo - Grenåen

I dette forløb har vi undersøgt Grenåen.

Vi har haft fire fokuspunkter:

1) Opland.
Her har vi undersøgt, hvor vandet i åen kommer fra. Vi har kigget på et vandløbs opbygning og forstået begreberne, Topografisk opland, topografisk skel, afstrømning.

2) Vandføring
Vi har arbejdet teoretisk med vandføring og talt om forskellen på vandføringen i hhv. kildebækken mellemste å samt nedre å. Herudover har vi talt om, hvordan hældningen og bredden af et vandløb påvirker vandføringen.

3) Vandet kredsløb
Vi har været igennem vandets naturlige kredsløb. Her har vi kigget på vandets lagere/magasiner, faseovergange, afstrømning. For at forstå de processer der er vigtige for, hvordan vandet ”ender” i vores vandløb.  
I gennemgangen af vandets kredsløb fokuserede vi på nedbørsdannelse, og i den forbindelse lavede vi et lille forsøg omkring nedbørsdannelse og dugpunkt.  

4) Vandmiljøet
Vi kiggende på, hvilke risikoer der kan være for vandmiljøet i Danmark samt hvordan man kan forbedre vandmiljøet i vandløbet. Vi talte om genopretning af Skjern Å og evt. Kolindsund.


Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Bestemmelse af Grenåens opland - kortøvelse
Bestemmelse dugpunkt ude og inde.
Bestemmelse af vandføringen i Grenåen.

Materialer:
1) Grenåen kompendiet (Udleveret)
2) Skjern Å - alletiders å (CFU)
3) Artiklerne: "Genopretning af Kolindsund" og "Kolindsund oversvømmes" fra Djurslandsposten
3) Topografisk kort over Djursland

Kernefigurer:
- Vandføringen
- Vandets naturlige kredsløb
- Vandløbet og dets opland
- Topografisk vandskel
- Forebyggelse af forurening af vandløb vha. sprøjtefri zoner langs vandløbene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bio - Grenaaen

Forløbet dækker økologi, herunder:
Cellebiologi
Økosystemer
Fotosyntese og respiration
Vandløbsøkologi

Materialer:
Biologi til tiden, s. 117-123; 127-129.

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af plante- og dyreceller.
Felttur til Grenaaen.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skydråber 18-09-2024
Grenaaen 26-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Genetik

Særfagligt forløb i biologi, med følgende emner:

Kromosomer og gener
Nedarvning
DNA
Mendelske træk

Materialer:
Biologi til tiden, s. 101-107; 150-151.

Eksperimentelt arbejde:
Forsøg med PTC
Nedarvning gennem monogene egenskaber.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mendelske træk 30-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Geo-særforløb: Vulkaner

Forløbet har fokus på følgende:

1) Pladetektonik
Forløbet starter ud med at se på Jordens opbygning, med henblik på at forstå konvektionsstrømme, pladeskub, pladetræk, pladebevægelser og pladegrænser. Dernæst er der fokus på at dels lære at kende de forskellige tektoniske miljøer, og særligt de vulkanske miljøer, samt hvilke mekanismer der er styrende for deres opståen.

2) Bjerarter.  
Herefter kiggede vi på bjergarter og satte dem i forhold til det geologiske kredsløb og de forskellige tektoniske plader. Fokus var på at forstå sammenhængen mellem forskellige tektoniske miljøer og hvilke bjergarter der kan dannes.

3) Vulkaner
Der blev fokuseret på forskellige vulkantyper og disse forskellige vulkantypers tektoniske miljø.  Dernæst var der fokus på de forskellige vulkantypers udsende, magmasammensætning og viskositet og eksplosivet, samt hvilken betydning dette har for vulkanernes opståen, form og farlighed.

Eksperimentelt  og empirisk arbejde:
- bestemmelse af densiteten af basalt og granit
- identifikation af tektoniske miljøer og Wilson cyklussen
- Mineral- og Bjergartsklassifikation - ud fra bjergartsnøglen.
- "Havregrøds-lava"- forsøg
- Analysér en vulkan

Kernefigurer:
-Jordens opbygning
- Konvektionsstrømme/celler i Jordens kappe
- Den pladetektoniske model
- Wilson cyklussen
- Bjergartscyklussen
- Opbygningen af vulkaner
- Mekanismen i et vulkanudbrud  

Materialer:
Kompendiet: Vulkaner
Beskrivelser af forskellige vulkaner rundt om i verden. Kilder: Lex.dk og Wikipedia.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pladetektonik 01-11-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kemi 2: Energiforbrug og klimaændringer - organisk

Fællesfaglige koblinger:
Fossile brændsler har bidraget stort til de menneskeskabte klimaforandringer.

Kemifagligt indhold (med fokus på fossile brændsler):
- Organiske stoffer, carbonhydrider
- Drivhusgasser struktur og effekt på varmestråling fra Jorden
- Dannelse af fossile brændsler (kort)
- Elektronparbindinger
- Alkaner, alkener, alkyner, alkoholer og deres navngivning
- Enkeltbinding, dobbeltbinding, tripelbinding
- Forgrenet/uforgrenet, isomeri
- Kemisk formel, molekylmodel, strukturformel, kondenseret strukturformel, zig-zagformel
- Carbonhydriders fysiske egenskaber (smelte- og kogepunkt)
- Destillation af råolie
- Carbonhydriders fysiske egenskaber (forbrænding, herunder afstemning af reaktionsskemaer)
- Fuldstændig vs. ufuldstændig forbrænding
- Brændværdi (OBS: I skal ind i forsøgsvejledningen for at få det sidste teori med)
- Beregning af CO_2-udslip givet masse af brændstof, begrebet stofmængde

Forsøg:
- Carbonhydriders egenskaber (fordampning og tilstandsformer, blandbarhed og densitet, forbrænding)
- Brændværdi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sexologi

Særfagligt forløb med sexologi der dækker følgende:

Mitose og meiose
Menstruationscyklus (inkl. feedback systemer)
Prævention og sexsygdomme
Kønsorganer

Materialer:
Biologi til tiden, s. 72-75; 81-82; 85; 89
"Kh Underlivet" af Emma Libner, s. 105-110.

Eksperimentelt arbejde:
Fælles forsøg med spredning af sexsygdom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Blodkredsløbet

Forløbet dækker blodkredsløbet, herunder:
Blodkredsløbet
Lungernes opbygning og funktion
Hjertets opbygning og funktion
Blodtryk

Materialer:
Biologi i udvikling, s. 108-120.

Eksperimentelt arbejde:
Måling af blodtryk og puls
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtryksmålinger 16-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Klima og energi

Forløbet dækker klima og energi, herunder:
Fotosyntese og respiration
Nedbrydningskæden
Bæredygtigt brændstof
Gæring

Materialer:
Biologi til tiden, s. 124-125; 142-146
Tekst fra Tina Trold om bæredygtig brændstof

Eksperimentelt arbejde:
Virtuelt forsøg med fotosyntese
Produktion af bioethanol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Navngivning og fysiske egenskaber - teoretisk afl. 13-01-2025
Vulkaner 24-01-2025
Virtuelt fotosynteseforsøg 24-01-2025
Bioethanol produktion 14-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 GEO - Fremtidens energi og klima


Forløbet har tre fokuspunkter:
1) Danmarks energiproduktion og energiforbrug, for at belyse hvorfor energiforbruget er et problem ift. klimaændringer. Herunder arbejdede vi med dannelsen af fossile brændsler, for at forstå hvorfor fossile brændsler ikke er en bæredygtig ressource.

2) Klimaændringer, med fokus på at forstå hvorfor CO2 er et problem og forstå drivhuseffekten.  Herefter undersøgte vi de tilbagekoblingsmekanismer, med henblik på at bedre at forstå konsekvenserne af klimaændringer, og forstå forskellen på at løse problemet og på at tilpasse sig en ny situation. I den forbindelse arbejdede vi med kulstofkredsløbet, men fokus på forskellen mellem det naturlige kulstof kredsløb, og kulstofkredsløbet, hvor menneskene har påvirket processerne.  

3) Grøn omstilling. Forløbet blev rundet af med at se på mulighederne for at løse klimaproblemet ved at omstille til vedvarende energi. Vi har set både på mulighederne og på  udfordringerne ved at overgå til vedvarende energiformer - vi fokuserede på forskellen mellem CO2 frie og CO2 neutrale vedvarende energikilder.  

Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Danmarks energiproduktion og energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
Opvarmning af overflader - albedo og varmekapacitet
Drivhuseffektforsøget

Kernefigurer:
-Drivhuseffekten
-Kulstofkredsløbet
-Tilbagekoblingsmekanismer
- Danmarks energiproduktion (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
- Danmarks energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)

Materialer:
Kompendiet: Energiforbrug og klimaændringer
Danmark uden fossile brændsler - NOAH - YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kemi: Særfaglig prøveeksamen + nf-dag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kemi 3: Fødevarer

Fællesfaglige koblinger:
Vi kigger på den kemiske opbygning af de tre hovednæringsstoffer, som er rigtigt vigtige i biologien, da det er der, kroppen får energi fra.

Kemifagligt indhold:
- Carbohydrater (monosakkarider, disakkarider, polysakkarider)
- Carbonhydraters kemiske egenskaber (polaritet og opløselighed)
- Fedtstoffer (triglycerider)
- Fedtstyrer (opbygning, mættede vs. umættede, transfedtsyrer)
- Fedtstoffers kemiske egenskaber (substitution og addition, tilstandsformer)
- Proteiner (herunder aminosyrer, deres opbygning, begrebet peptidbinding)
- Kondensation og hydrolyse (ift. opbygning og nedbrydning af alle tre hovednæringsstoffer)

Forsøg:
- Substitution og addition
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Fødevarer

Forløbet har dækket fordøjelsessystemet, herunder:
Energiberegning
Opbygning og funktion af fordøjelsessystemet
Makronæringsstoffer
Enzymer
Blodsukkerregulering.

Materialer:
Biologi til tiden, s. 19-20; 22-25; 29-31.

Eksperimentelt arbejde:
Lipases nedbrydning af fedt i fløde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Brændstoffer del 1 20-03-2025
Brændstoffer del 2 26-03-2025
Blandbarhed af alkoholer 01-04-2025
Grøn omstilling 07-04-2025
Bio/Geo evalueringsopgave prøveeksamen 11-04-2025
Fedtnedbrydning i fløde 14-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 GEO - Fødevarer

Forløbet har fokus på sammenhængen mellem adgangen til fødevarer og befolknings og samfundsudvikling.

1) Forløbet indledes med at se på de problematikker der knytter sig til fødevareforsyningen i verden i dag, det gælder både adgangen til for lidt og for meget mad.

2) Herefter blev der fokuseret på hvordan mængden af tilgængelige fødevarer har indflydelse på samfundsudviklingen. Dernæst fokuseres på at forstå forskellige samfundsformers udviklingsniveau, og de faktorer der har betydning for at samfund kan udvikles. I forlængelse heraf ser vi på den samfundsudvikling Danmark har været igennem, primært med fokus på erhvervs- og befolkningsudviklingen, og samspillet mellem denne udvikling og fødevareproduktionen og fødevare tilgængeligheden.

3)
Forløbet rundes af med at se på nogle af de udfordringer vi i fremtiden står overfor mht til fødevarerforsyning/fødevareforbrug, og disses betydning for vores samfund.

Empirisk arbejde:
Sammenligning af lande.
I dette forløb lavede klassen deres egen undersøgelse af befolknings- og erhvervsudviklingen  i Danmark - baseret på deres egne familier.

Kernefigurer:
- Maslows behovspyramide
- Push-pull faktores betydning for udvikling
- Fourastiers model
- Urbaniseringsgraden
- Den demografiske transitionsmodel
- Befolkningspyramider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grøn omstilling 07-04-2025
Bio/Geo evalueringsopgave prøveeksamen 11-04-2025
nf eksamensopgave 07-05-2025
Befolkningsudvikling 12-05-2025
Erhvervsudvikling 12-05-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Bio - Drikkevand

Forløbet dækker vækst af mikroorganismer i rent drikkevand, herunder:
Vækstkurver
Vækstfaktorer
Cellemembran

Materialer:
Biologi til tiden, s. 146-147
Liv - Grundbog i biologi, s. 72-74

Eksperimentelt arbejde:
Kimtælling i vandprøver
Bakterier på hænder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 GEO - Drikkevand

NF-projektdag:

Vi startede dagen med en fælles introduktion til jords sammensætning, og begrberne porøsitet og permeabilitet. Derefter tog vi ud og indsamlede jordprøver to steder hhv. ved GG og ved den gamle Politistation/åen. Vores mål var at få to jordprøver med forskellige sammensætninger.
Vi undersøgte jordprøver med henblik på at vurdere hvilken jord der havde den højeste permeabilitet og porøsitet.
Efterfølgende rundede vi projektdagen af med at se på grundvandsresurser. Vi undersøgte, hvordan man kan bruge vandbalanceligningen til at forudsige om der er grundvandsdannelse og kiggede på regionale forskelle i drikkevandsressourcen med fokus på krav til grundvandsreservoir og udnyttelse af drikkevand.

Eksperimentelt arbejde
- Undersøgelse af porøsitet og permeabilitet i jorden ved GG og politistationen/åen

Kernefigurer:
- Vandets naturlige kredsløb
- Figur 15 Vand i jorden
- Figur 16 Forskellige muligheder for grundvandsreservoirer
- Regionale forskelle i vandbalancen.
- Udnyttelsesgraden af grundvandsmagasinerne

Materialer: Drikkevand - Samlet kompendie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Kemi 4: Drikkevand og vandkvalitet

Fællesfaglige koblinger:

For at vores drikkevand skal være sikkert at drikke, er det vigtigt at have viden om stoffer opløst i vand - det hænger også sammen med, hvordan jorden kan rense vandet på vej ned til grundvandet. Mange af de stoffer, der er opløst i vand (f.eks. nitrat), er ioner - derfor er det også vigtigt at forstå, hvad ioner er, og hvilke egenskaber de har. Grænseværdierne er opgivet som maksimale koncentrationer, og derfor er det selvfølgeligt vigtigt at forstå, hvad der menes med sådan en koncentration.

Sur regn opstår, fordi en syre opløses i vanddråber i atmosfæren.

Kemifagligt indhold:
- Ioner (simple og sammensatte), ionforbindelser (elektronegativitet)
- Formelenhed
- Navngivning af simple ioner (negative og positive - husk at der IKKE skal "-ion" bag navnet på en negativ ion, selvom det står i kompendiet)
- Navngivning af ionforbindelser
- Opløselighed, fældningsreaktioner

- Koncentration i mg/l og molær (mol/L)

- Definition af syrer, baser, syre-basereaktion, amfolyt
- Vands reaktion med sig selv (kort)
- Oxonium, pH, måling af pH

Forsøg:
- Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer