Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Grenaa Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 fi/3g (3g fi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kærlighed og venskab
Dette forløb er en introduktion til filosofi og dens oprindelse i det antikke Grækenland. Vi har læst Platon, hvor fokus har været på hans skelnen mellem fænomener og idéer, som er blevet brugt i læsningen og analysen af uddrag af Symposion.
Dernæst har vi læst uddrag Aristoteles' Etikken, som handler om venskab som anvendt dydsetik. Fokus har været på at forstå dydsetikkens anvendelse samt perspektivere til Platons forståelse af kærlighed og (venskabs)relationer.
Vi har desuden haft fokus på at analysere og diskutere argumentationen i teksterne, samt hvordan denne argumentation hænger sammen med filosoffens grundidéer.
Primær litteratur:
Platon: Uddrag af Symposion, Kærlighedens Filosofi side 18-21
Aristoteles: Uddrag fra Etikken, side 195-201
Sekundær litteratur:
Baggrundslitteratur om Platon:
- Filosofi – Fra antikken til vor tid, side 26-31
- Kærlighedens Filosofi side 16-18
Baggrundslitteratur om Aristoteles:
- Filosofi – Fra antikken til vor tid, side 40-41m samt 44-47m
Perspektiverende materiale:
- Podcasten "En rigtig ven", Brinkmanns Briks (første 20 min)
- Podcasten "Venskab", Damerne først, (første 18 min)
- Elev-valgt film/serie
- Artikel: "Kan kvinder og mænd være venner uden sex?", BT 14.93.2015
- Artikel: "Hver tredje ejer: Mit kæledyr er lige så vigtigt som min venner", Politiken 4.9.2013
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bevidsthed og kunstig intelligens
Dette forløb var det teoretiske filosofiforløb og kredsede om bevidstheds- og erkendelsesfilosofi. Forløbet havde desuden en kronologisk opbygning, således at eleverne mødte filosofiske tanker fra renæssancen over oplysningstiden og til moderniteten.
Det dominerede filosofiske problem var sjæl-legeme problemet, men også spørgsmålet om menneskets fri vilje blev berørt.
De læste tekster blev sat i kontekst med udviklingen af kunstig intelligens.
Primær litteratur:
Uddrag af René Descartes: Om metoden, 1637, side 138-139 i Teknologi og filosofi 2
Uddrag af Paul Henri Thierry d'Holbach: Naturens system, 1770, side 142-145 i Teknologi og filosofi 2
John Searle: Bevidsthed, hjerner og programmer, 1980, side 154-157 i Teknologi og filosofi 2
Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus, 1974, side 161-164 i Teknologi og filosofi 2
Sekundær litteratur:
Intro til tema: side 134-136 i Teknologi og filosofi 2
Om Descartes: side 136-137 i Teknologi og filosofi 2
Om d’Holbach: side 140-142 i Teknologi og filosofi 2
Om sjæl-legeme problemet: side 146-147 i Teknologi og filosofi 2
Om Turingtesten: side 148-150 i Teknologi og filosofi 2
Om John Searle og det kinsiske værelse: side 151-153 i Teknologi og filosofi 2
Om Thomas Nagel: side 159-160 i Teknologi og filosofi 2
Kritik af det kinesiske værelse: pdf’en “Kritik af det kinesiske værelse”
Perspektiverende stof:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Etik og Natursyn
Forløbet centrerer om de to etiske positioner, pligtetik og utilitarisme (nytteetik), som anvendes til analyse af etiske problemstillinger og dilemmaer vedrørende menneskehedens behandling af dyr og natur.
Der er blevet arbejdet meget case-orienteret og diskuterende i forløbet med fokus på at kunne argumentere for en løsning på et etisk problem med de forskellige etiske retninger.
Der er desuden diskuteret forskellen mellem etiske agenter og etiske subjekter, hvor tre hovedstrømninger inden for natursyn er blevet åbenbaret - antroprocentrisk, biocentrisk og økocentrisk - og blevet koblet til hhv. Kants pligtetik, Benthams utilitarisme og dybdeøkologien.
Primær litteratur:
Immanuel Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, 1785, Teknologi og filosofi 2 side 17-18
Jeremy Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1780, Teknologi og filosofi 2 side 22-24
Immanuel Kant: Pligter over for dyr, 1792, Teknologi og filosofi 2 side 58
Jeremy Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1780, Teknologi og filosofi 2 side 60
Sekundær litteratur:
Om Kants pligtetik: side 14-16 i Teknologi og filosofi 2
Om Benthams utilitarisme: side 21-22 i Teknologi og filosofi 2
Om den klassiske etiks natursyn: side 56-58 i Teknologi og filosofi 2
Om etiske subjekter og agenter: side 61 i Teknologi og filosofi 2
Om dybdeøkologi: side 62-64 i Teknologi og filosofi 2
Perspektiverende stof:
- Elev-valgte etiske dilemmaer ift. vore behandling af dyr
- Klassiske cases som Jim og Indianerne, Trolley problem og tortur eller ikke? fra bogen Refleksion, systime
- Diverse fiktive cases - se de enkelte aktiviteter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65819673083",
"T": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65819673083",
"H": "/lectio/241/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65819673083"
}