|
Titel
3
|
Forløb 3 - Ungdom, senmodernitet og stress
Ungdom: biologisk, juridisk og kulturel alder. Ungdom som en efterspurgt tidsalder. Køn og kønsforskelle. Indre - og ydre motivation. Digital dannelse.
Identitet:
E. Erikson: identitetsforvirring, identitetssøgen, jeg – identitet og social identitet.
K. Gergen: Mange identiteter, kamæleonagtig adfærd, multiple selv.
Sociallæringsteori: A. Bandura bobo-doll eksperiment. Rollemodeller og imitation.
Personlighed:
Personlighedstyper i det antikke Grækenland: melankolske -, flagmatiske -, koleriske -, sangvinske type. Gustav Jung; introvert (indadvendte), ekstrovert (udadvendte). The big 5; udadvendt/indadvendt, omgængelig/konfronterende, samvittighedsfuld/ligegyldig, anspændt/stabil, åben/lukket. Henrik Høgh-Olesen; forsigtig og risikovillig. OSN. Personlighedstyper og senmoderniteten.
Individet i den senmoderne samfund:
David Riesmann: Tre samfundstyper og de tre socialkarakterer.
Rasmus Willig: Skærpet individuel konkurrence; mikroniveau og makroplan. Præstationskulturen.
Hartmut Rosa: Acceleration, effektivisere, vinde tid. Tidshunger; vi kan gøre ting hvor og hvornår vi vil. Skærpet konkurrence, omstillingsparat, social acceleration.
De psykologiske konsekvenser; tidspres og stress, udbrændthed og fremmedgjorthed, ”hamsterhjulet”, statistisk set mere stress. Hartmut Rosas teori anvendes til at analysere afsnit 1 af serien ”de perfekte piger”.
Mediesocialisering:
Redigeret version af virkeligheden, sociale medier, pseudovirkelighed, Forstyrrer det at være online hele tiden; multitasking, opdelt opmærksomhed, selvmonitorering, selviscenesættelse, social sammenligning.
Diagnoser i senmoderniteten.
Unge og psykologhjælp: 50% af unge piger har været hos en psykologi inden de fylder 18 år. Er Danmark et diagnosesamfund?
Stress:
Definition på stress; kortvarig -, langvarig - og kronisk stress. Arousal. Stresssymptomer. Coping. Spændingskurve. Kognitive problemer. Stress-sårbarhedsteorien. Psykisk kollaps. Fysisk kollaps. Hønen eller ægget? Stress og livsstil. Hensigtsmæssig coping. Teorien anvendes i en analyse af "Fældet af stress"
Den biologiske komponent i stress:
Frygtsystemet. Frygtsomme øjne aktivere amygdala. Hjernestammen og arousal. Arousal, krop og hjerne, Dæmpning af arousal. Arousal og stress. Hjernemæssige erfaringer på stressadfærden. Hippocampus og vedvarende stress. Hukommelsesmæssige risikofaktorer ved langvarig stress; langtidshukommelse - herunder eksplicit og implicit hukommelse.
MATERIALE:
Larsen, S. O. (2013) Psykologiens Veje s. 25-29, 37-39, 41-45, 155-163, 168-177, 213-216, 281-283, 288-289, 293-294, 298-299, 358-361
Ravn, F. og Wolf, T. (2015) Psykologi - fra celle til selfie s. 111-114, 130-142
Larsen, S. O. (WEBSITE) Psykologiens veje ”The big 5” + "Motivation og sociallæringsteorien"
Artikler:
- Levlykkeligt – portalen for livskvalitet ”Stress og personlighed, er der sammenhæng?”:
https://levlykkeligt.dk/forum/psykoterapeutisk_praksis_ved_inge_holm/er_du_en_type_eller_b
- Rasmussen, I. L. (27.03.2016) Danmark er et diagnose samfund”. Politikken
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5616408/Danmark-er-et-diagnosesamfund
- Sommer, P. M. (14.08.2017) Hvad er digital dannelse?
Film og klip:
-DR3 (2016) SKAM sæson 1 (8) ”Hele skolen hater meg”
- DR3 (2018) ”De perfekte piger (1)”
- TV2 (2015) "Fældet af stress (1)"
-DR2 (08.12.2018) ”Unge og psykologhjælp” Tid: 5:30-18.00
|