Holdet 2024 re/ukm - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2024 re/ukm ()
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kristendom
Titel 2 Islam
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Religiøse fællesskaber

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kristendom

Forløb
Kristendom

Indhold og fokus
Forløbet har haft fokus på kristendommens centrale træk og etik med særligt blik for næstekærlighed, synd og frelse. Eleverne har arbejdet med bibelske tekster, herunder Jonas’ Bog og udvalgte evangelier samt Paulus’ Romerbrev, og analyseret dem med henblik på kristne forestillinger om mennesket og Gud. Centrale problemstillinger har været kristne menneskeopfattelser, forskelle mellem hovedretninger og betydningen af Luthers lære samt René Girards syndebukteori, som blev anvendt til at belyse konflikt og forsoning. Etikken blev diskuteret ud fra næstekærlighed, biblicistisk etik og situationsetik.

Anvendt materiale
Uddrag fra
Anders Nielsen, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Grundbog til religion c, Systime, 2012:
- S. 262-269 (udefra- og indefra-synsvinklen, elite og mainstream, maksimalisme og minimalisme, inklusiv og eksklusiv,Ninian Smarts dimensioner
- S. 52-55. Fakta om kristendommen" og afsnittet "Den historiske Jesus", "Paulus"
- S. 56 + 59 (Den mytiske Jesus, det dobbelte kærlighedsbud)
- side 60-62. de kristne hovedretninger, herunder fokus på Luthers lære om ”retfærdighed ved tro”
- s. 76-81, biblicistisk etik og situationsetik, diskussion af næstekærlighedsbegrebet
Ingrid Ank, "René Girard",fra Kristendom.dk (25.4.2013)
Primærtekster
- Jonas´bog, Kap1-3
- Forsoningsdagen (GT, 3. Mos, 16)
- Matthæusevangeliet kapitel 1 (uddrag), Markusevangeliet kapitel 1 (uddrag), Johannesevangeliet kapitel 1 (uddrag)
- Paulus´ brev til romerne, Kap 5 (uddrag)
Film: Eric Till, ”Luther” (uddrag), 2004
https://danmarkshistorien.lex.dk/Martin_Luthers_95_teser_mod_afladen,_31._oktober_1517 (Luthers teser i uddrag)

Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

Kernestof
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Omfang
- Cirka 33% af undervisningstiden
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Islam

Indhold og fokus
Forløbet har fokuseret på islam med vægt på dens formative periode, centrale dogmer (de fem søjler og seks trosartikler) og sharia. Eleverne har arbejdet med spændingen mellem tradition og modernitet, herunder sekularisme og forskellige tolkninger af islam. Tekstmaterialet har spændt fra Koranen og hadith til moderne muslimske perspektiver. Der er arbejdet med analyse af religiøse tekster og refleksion over religionens rolle i samfundet. Faglige mål og kernestof fra læreplanen er inddraget gennem fokus på ritualer, etik og islam i en nutidig kontekst.

Anvendt materiale
Uddrag fra
Anders Nielsen, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Grundbog til religion c, Systime, 2012:
- 92-96 (islams formative periode)
- 97-103 (de fem søjler)
- 108-112 (de seks trosartikler)
- 110-112 (sharia)
- 117-118 (islam og globalisering – traditionalisme, fundamentalisme, modernisme, jihad…)
Sura 4 (sig ikke: ”Tre er de”, Sura 2 (om at bekæmpe frafald), Sura 74 (dommedag), "
Hadith Abu Dawud, bog 32, hadith 4092: https://quranx.com/hadith/AbuDawud/Hasan/Hadith-4092/ (om tørklædet)
Dokumentar: Når sharia dømmer, DR1, 2009 (om sharialovgivning i Nigeria)
Musikvideo: Happy British Muslims (Pharells sang)
Kritiskemuslimer.dk (hentet d. 16. maj 2018), ”et muslimsk manifest”
Hjärpes koordinatsystem: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=143#c982
Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet”: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=161#c1153
Moustapha Kassem og Akmal Safwat: ”Vi tror på en sekulær islam” (uddrag), Politiken 2.8.2008

Faglige mål
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

Kernestof
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster

Omfang
- Cirka 26 %

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Buddhisme

Forløb
Buddhisme
Indhold og fokus
Forløbet har omhandlet buddhismen med fokus på centrale begreber som de fire ædle sandheder, karma, nirvana og samsara. Eleverne har arbejdet med buddhistisk praksis som meditation, recitation af sutraer og ritualer knyttet til fortjeneste. Der er blevet læst både klassiske tekster og moderne kilder. Forløbet har også inddraget buddhismens tilstedeværelse i Danmark og forskelle mellem etnisk og konvertitbuddhisme. Mahayanabuddhismens idealer og forestillinger om bodhisattvaen og tomhedsbegrebet blev behandlet gennem både tekst og film.

Anvendt materiale
Uddrag fra
Anders Nielsen, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Grundbog til religion c, Systime, 2012
- 143-147 (den tibetanske himmelbegravelse, buddhistiske grundbegreber, fakta om buddhismen)
- 148-149 (buddhismens historiske udvikling)
- 150-151 (praksisformer inden for buddhismen)
o S. 154
Arakwa Genki: De hellige skrifters gode fortjenester
Jørn Borup: Japanere på pilgrimsfærd
- 156-160 (Bhavachakra, de fire ædle sandheder, de fem skandhaer mv)
- 163 (interview med tibetansk nonne)
- 170-171 (buddhisme i DK, etnisk VS konvertiti-buddhisme, praksisformer)
Mayanabuddhisme
-https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=235#c694 (Bodhisattva, buddhanatur, sunayta, upaya)
Buddhisme i Tibet
-https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=237#c705
Video: Buddhas budbringere (i uddrag bl.a. med buddhalegenden), DR2

Faglige mål
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster

Omfang
- Cirka 22 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Religiøse fællesskaber

Forløb
Religiøse fællesskaber

Indhold og fokus
Forløbet har undersøgt religiøse fællesskaber – sekt, kult, kirke og denomination – med fokus på karismatisk lederskab ud fra Max Webers teori. Der er arbejdet med karismas betydning for fællesskabers opståen og stabilitet gennem eksempler som Jehovas Vidner og salafisme. Den første kristne menighed og profetisk karisma i islam er inddraget. Forløbet belyser, hvordan religiøse fællesskaber fungerer som sociale arenaer og påvirker individ og samfund. Det styrker faglige mål om begrebsforståelse og metode. Samspil med samfundsfag ses i arbejdet med magt, integration og sociale strukturer.

Anvendt materiale
Fra Bodil Junker Pedersen m.fl., Begrebsnøglen til religion, Systime, 2016
”Fire slags religiøse fællesskaber”: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=158#c433 (sekt, kult, kirke, denomination)
Lina Haahr Petersen, ” De vigtigste ting at vide om Jehovas Vidner”, kristeligt-dagblad.dk, hentet d. 24.3.2025, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/vigtigste-ting-vide-om-jehovas-vidner (Jehovas Vidner – hvilken form for religiøst fællesskab?)
Niels Arden Oplev, ”To verdener”, 2008
Om Webers karisma-teori i forhold til religiøse fællesskaber (forskellige former for karismatisk lederskab)
- Uddrag af Max Weber: Udvalgte tekster, Bind l, s. 314-315, (Red. H. Andersen, H.H. Bruun, L. B. Kaspersen), Hans Reitzels Forlag, 2003
Genoptaget fra kristendomsforløbet: Anders Nielsen, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Grundbog til religion c, Systime, 2012, side 60-62 (Luther som mulig sekterisk grundlægger)
”Salafisme”, Fra Preben Brock Jacobsen, ”Islam i medierne”, Systime, 2017 (hvordan kan man karakterisere salafismens religiøse fællesskab?): https://islamimedierne.systime.dk/?id=141
Primærtekster
- Apostlene Gerninger (NT, Kap 2,36-47) Fælleskabsfølelsen i den første kristne menighed, nøglemagten
- Sura 33 (profetisk karisma)

Faglige mål
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Omfang
- Cirka 19 %

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer