Holdet 2025 Ke/2g3g - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2025 Ke/2g3g (2g3g Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 redox og repetition
Titel 2 Reaktionshastighed
Titel 3 Naturvidenskabsfestival
Titel 4 Farver
Titel 5 Organisk stoffer - opbygning og egenskaber
Titel 6 Kost & Kemi
Titel 7 Ligevægte
Titel 8 Syrer og baser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 redox og repetition

Vi dykker mere ned i redox reaktioner, og får ved samme lejlighed repeteret en række begreber fra c-niveau, så vi har helt styr på dem. Derefter gik vi videre til at tilskrive oxidationstal, og afstemme redox-reaktioner vha. OT i sur og basisk opløsning.

Materiale: Basiskemi C s. 173-188

Forsøg:
Mn oxidationstrin (Experimenter C nr. 26 s. 61-62)
Pudsning af sølvtøj - mundtlig instruktion
Redox-titrering: Bestemmelse af jernindholdet i ståluld (Experimenter C nr. 29 s. 67-68)
Experimenter C, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 3. udg. 4. opl. 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Reaktionshastighed

Vi startede med et introforsøg for at undersøge nogle af de faktorer, der har betydning for reaktionshastigheden.
Det brugte vi som afsæt for at dykke mere ned i teorien bag reaktionshastighed, Lære at læse og bruge grafer over reaktionshastighed. Inden vi skulle på Kemisk Institut; AU, og lave forsøget "Knæklys".  Dernæst var der fokus på reaktionsmekanismer med vægt på aktiveringsenergiens betydning.



Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 7-28

Forsøg:
Hvad påvirker reaktionshastigheden? - introforsøg til reaktionshastighed - mundtlig instruktion
Knæklys - forsøg udført på Kemisk Institut, Aarhus Universitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redoxtitrering af ståluld 22-09-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Naturvidenskabsfestival

Tema: Fremtidens by.

Luftrensning og carbon-capture.

Forsøg: CO_2 scrubbing.

På naturvidenskabsfestivallen overtog gymnasie-eleverne rollen som eksperter, og underviste grundskoleeleverne i hvordan CO_2 scrubbing virker, og hvor det kan anvendes. Desuden instruerede de grundskoleeleverne i at lave et kvalitativt forsøg med CO_2 scrubbing.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Farver

I forlængelse af forsøget om knæklys på AU, satte vi fokus på hvad farver er, og hvordan farver opstår. Det dækkede både farvet lys, som i knæklys, men hovedvægten lå på farvestoffer og farvede forbindelser.
Introduceret til både organiske og uorganiske farvestoffer. Der var dog mest fokus på de organiske farvestoffer, herunder betydningen af konjungerede dobbeltbindinger, samt chromofore og auxochrome grupper. I forlængelse deraf blev spektrofotometri og Lambert-Beers lov introduceret. - og det hele mundede ud i et forsøg med bestemmelse af farvestof i sodavand vha. spektrofotometri.

Materialer: Kend Kemien 2, H.Parbo m.fl, Gyldendal, 1. udg. 2007, s. 36-54
Materialer: Basiskemi B, H. Mygind m.fl., Haase og Søn, 2010, 1. udg, s. 178-190

Forsøg:
Bestemmelse af farvestof i sodavand (Kemi kemien 2, 2. udg., Kap. 1) - vejledning blev brugt til at beskrive fremgangsmåden - der var dog kun et farvestof i de undersøgte sodavand.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Knæklys - del 2 09-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Organisk stoffer - opbygning og egenskaber

Vi startede med lidt repetition af organisk kemi -med fokus på organiske stoffers opbygning samt navngivningsregler. Derefter gik vi videre til at indføre funktionelle grupper og stofklasser, samt lære navngivning af de forskellige stofklasser:
- alkoholer
- ethere
- aldehyder
- ketoner
- carboxylsyrer
- estere
- aminer
- amider

Dernæst så vi på forskellige reaktionstyper i forskellige typer organiske stoffer, og i den forbindelse lavede vi forsøget "Primære, Sekundære og Tertiære alkoholer", aldehyder og ketoner, samt syntese af duftende estere.

Vi rundede forløbet af med at se på isomerer, og der lavede vi forsøget "Smag på molekylerne" -. hvor vi smagte på forskellige madvarer der indeholder spejlbilledisomerer.

Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 117-134, 142-168, 170-178, 192-206, 208-212

Forsøg:
Alle forsøg er hentet fra Experimenter B.
Primære, sekundære og tertiære alkoholer (nr. 24 s. 78-79)
Reaktioner med Aldehyder og ketoner (nr. 25 s. 80-82)
Esterdannelse. Fremstilling af dufte. (nr. 27 s.87-88) / Syntese af duftende estere (kopi)
Experimenter B, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018
Smag på molekylerne. - mundtlig instruktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
farvestof i sodavand 14-12-2025
Aldehyder og ketoner 06-02-2026
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kost & Kemi

I forlængelse af forløbet om organisk kemi, så vi i dette forløb på de vigtigste bestanddele af vores kost: Carbohydrater, Fedtstoffer og Proteiner.
Carbohydraternes og fedtstoffers inddeling og generelle opbygning er blevet introduceret. Ligeledes er aminosyrerne og deres generelle opbygning blevet introduceret, samt peptid-bindinger i proteiner.

Der har været fokus på kostens sammensætning og energiindhold. I den forbindelse arbejdede eleverne med en selvvalgt ret, og tog billeder af ingrediensernes varedeklarationer eller fundet på Frida fødevare database (DTU). Efterfølgende blev der regnet på rettens energiindhold, samt rettens sammensætning med hensyn til carbohydrater, fedt og proteiner, med det formål at sammenligne med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kostens sammensætning.

Øvelse: Bestemmelse af næringsindhold i jeres livret
Forsøg: Fedtindhold i chips (innovativ øvelse - find selv en metode)

Materialer:
Basiskemi B, H. Mygind m.fl., Haase og Søn, 2010, 1. udg, s. 214-245
https://frida.fooddata.dk/
Screencast af HK:
Saccharider:
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EXLw5edBQBFHoQwLC9pq2BgBv5NjszZo6PP6dV8AQZu5eQ?e=AubhQ5
Fedtstoffer:
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EXCJX3DOF-NCsEAf5dDhD0YBZxCfmh8j7_XP8GgD27A3bg?e=hGSE5e
Proteiner:
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/ERCWDPdskR9Fir96HdPBrbABKmu33ZB1vhHPqa5bN9UNrQ?e=c6TR4k - kun de første ca. 10 min
pptx: Forsøgsdesign (HK)

Forsøg:
Bestemmelse af fedt i chips - innovativ undersøgelser.
Eleverne skulle med udgangspunkt i deres viden om fedtstoffer, selv finde frem til en metode til bestemmelse af fedtindholdet i forskellige typer chips.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ligevægte

Ultrakort forløb om kemiske ligevægte som introduktion til syrer og baser.

Først en kort introduktion til begrebet kemiske ligevægte og beskrivelse af reaktionsforløbetm, samt Le Chateliers princip, indgreb i kemiske ligevægte. . Dernæst skulle eleverne prøve det af i forsøget. Og derefter gennemgik vi, med udgangspunkt i elevernes erfaringer fra forsøget teorien, med fokus på reaktionsbrøken, ligevægtsloven.

Forsøg: Indgreb i en kemisk ligevægt.


Materialer:
Basiskemi B; Mygind m.fl., 2012, Haase og søns forlag, 1. udg. 4.opl.; s. 28-45, 51-55

Forsøg:
Indgreb i kemiske ligevægte. Experimenér B nr. 4 s. 16-20, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Syrer og baser

Vi runder året af med at se på syrer og baser, med særligt fokus på ikke-stærke syrer og baser.

Forløbet bygger videre på tidligere erfaringer og repeterer viden fra tidligere forløb.
Først introduceres hydronoverførsel, som leder frem til kendetegn ved henholdvis syrer og baser. Dette inkludere både uorganiske og organiske syrer. Endvidere fokuseres der på syre-base reaktioner og korresponderende syre-base par. Dernæst fokuserer vi på syre- og basestyrke, samt hvordan man bestemmer disse i forsøget "Syrestyrke og hydronolysegrad", hvor vi bygger videre på vores viden om ligevægte.
Dernæst fokuserede vi på beregning af pH i forskellige typer opløsninger, samt titrering af henholdsvis stærke og svage syrer og baser.  

Eksperimentelt arbejde:
Syrestyrke og hydronolysegrad

MATERIALER:

Basiskemi B, H.Mygind m.fl, 1.udg., 2010, Haase & Søns Forlag, s. 72-92, 107-114
Her har været anvendt screencast af HK omkring
stofmængdekoncentration og titreringsmetoden

Stofmængdekoncentration
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EYVktsy_W3tKpMaU-GE8MEABviRypWasdk2od_J_1fj2RQ?e=e21R8O

Forsøg: Syrestyrke og hydronolysegrad. Experimenter B, nr. 10, s. 37-40, H. Mygind m.fl.;Haase og søns forlag, 2. udg. 3. opl. 2018

Screencastene gennemgår hvad der svarer til følgende sider i Basiskemi C, H.Mygind m.fl, 1.udg., 2010, Haase & Søns Forlag, s. 104-107,112-114
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fedt i chips 03-05-2026
beregning til syrestyrke og hydronolysegrad 17-05-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer