Holdet 1d ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e)
Hold 2025 ke/d (1d ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og det periodiske system
Titel 2 Ioner i vores hverdag
Titel 3 organisk kemi -
Titel 4 Syrer og baser
Titel 5 Redox
Titel 6 Ioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og det periodiske system

FORMÅL:
-at lære om grundstoffernes opbygning, det periodiske systems opbygning, og om isotoper.
- dersuden er forløbet også tænkt som en indføring til kemi-faget, herunder særligt fokus på sammenhængen mellem observationer på makroskopisk niveau og forklaring på mikroskopisk niveau.

INDHOLD:
Atomers opbygning og skal-modellen, Grundstofferne, og sammenhængen mellem grundstoffernes opbygning og det periodiske system.
Introduktion til kemisk symbolsprog, og kemiske formler, samt laboratoriesikkerhed.

Eksperimentelt arbejde: Identifikation af grundstoffer vha. flammefarver.
Grundstof-o-løb
Find sikkert vej i laboratoriet.

MATERIALER:
Kemi - fokus på kernestoffet, s.
Video: https://www.youtube.com/watch?v=VRWRmIEHr3A&list=PLG61LF8I_OXoh2mhx2YNY9s4ekXiriMAf&index=22
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ioner i vores hverdag

FORMÅL:
-at lære om ioner, ædelgasreglen, ion-dannelsen, ionbindinger, formelenheder, simple - og sammensatte ioner, navngivning af simple ioner, og ionforbindelser, tungt - og let opløselige ionforbindelser, fældningsreaktioner, tilskuerioner,  reaktioner, samt reaktionsskemaet og afstemning af reaktionsskemaer.

INDHOLD:
Først blev fokuseret på at forstå hvad ioner er, samt sammenhængen mellem grundstoffets opbygning og simple ioners ladning (primært for grundstoffer fra de første tre perioder) - herunder ædelsgasreglen, og navngivningsregler for simple ioner. Efter at have lært om simple ioner, blev de hyppigst forekommende sammensatte ioner introduceret, og derefter blev der fokuseret på ionforbindelser, og at lære at sammensætte ionerne i korrekte formnelenheder. I denne forbindelse trænedes fortsat kemisk symbolsprog og kemiske fagtermer. Derefter fokuseredes på reaktioner mellem ionforbindelser, særligt fældningsreaktioner, bl.a. med det formål at lære at opskrive reaktionsskemaer og afstemme disse. Dette blev bl.a. trænet i forbindelse med det eksperimentelle arbejde: "Detektivforsøg" (- også kendt som "Fældningsreaktioner")
Her var fokus også på at træne eleverne i ud fra observationer at drage konklusioner om de undersøgte stoffer. (Kausal forklaringer)
Efterfølgende blev der arbejdet med opløselighed, og tungt- og letopløselige ionforbindelser, samt temperaturens betydning for opløseligheden. I den forbindelse udførtes forsøget: Kaliumnitrats opløselighed, og klassen arbejdede med NPK-gødnings egenskaber og deres betydning ift. anvendelsen som plantegødning.
Op til jul undersøgte eleverne forskellige hævemidler der anvendes i julesmåkager. Formålet var at træne afstemning af reaktionsskemaer, samt lære kemiske mængdeberegninger. Forsøget var et innovativt forsøg, hvor eleverne selv skulle designe deres forsøg.

Eksperimentelt arbejde:
Detektivforsøg (aka Fældningsreaktioner)
Kaliumnitrats opløselighed
undersøgelse af hævemidler i julekager


MATERIALER:
Kemi - fokus på kernestoffet s.

powerpoint om forsøgsdesign (HK)

Stofmængder: (HK)
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/Ebj-dIluw4BChabvBnwLkj8Bn_2QkUb63iNOaNn_eJrKWg?e=Yj0Qc0

Mængdeberegninger eksempel 1 (HK)
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EcAVWtDzVLBDjb-KUiqUcPwBJOV6Z1fJnUvGjDFODAGTSg?e=bt6pXz

Mængdeberegninger eksempel 2 (HK)
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/Ee8ck9fe_slOluXP-OKFzuYBWXcF1BzwXvYrh-8S0MZZiQ?e=gSrkhw
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Evaluering af forsøg 15-12-2025
Fældningsreaktioner 15-12-2025
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 organisk kemi -

FORMÅL:
Introduktion til forskellige organiske stofgrupper, særligt alkaner, deres opbygning, navngivning og egenskaber.
For at bygge videre på det vi havde lært om kemiske mængdeberegninger, startede vi ud med at bestemme hvilken gas eller gasblanding der er i lightergas vha. idealgasligningen. Det blev udgangspunktet for at se på først alkaners opbygning, navngivning og isomeri. Derefter arbejdede vi med alkener og alkyners opbygning navngivning.
Derefter var der fokus på særligt alkaners fysiske egenskaber, samt alkaner og alkeners kemiske egenskaber og forskellige reaktionstyper i carbonhydrider.
Endelig rundede vi af med at se på intermolekylær tiltrækning i forsøget med blandbarhed af alkoholer.


INDHOLD:
-at lære om organisk kemi, nærmere bestemt alkaner, deres opbygning og navngivning, samt isomeri. Desuden blev stofgruppen alkoholer introduceret. Desuden var der fokus på forskellige repræsentationsformer for organiske molekyler.

I dette forløb blev der også fokuseret på bindingsteori, nærmere bestemt elektronegativitet, polære og upolære kovalente bindinger (og ionbindinger) Desuden blev der fokuseret på alkaners fysiske og kemiske egenskaber - herunder særligt sammenhængen mellem alkaners struktur, kogepunkter og tilstandsformer, samt intermolekylær tiltrækning, og forskellige reaktioner med carbonhydrider.



Eksperimentelt arbejde:
Lightergas
Substitution & Addition
Blandbarhed af alkoholer

MATERIALER:
Kemi - fokus på kernestoffet s.

Stofmængder:
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/Ebj-dIluw4BChabvBnwLkj8Bn_2QkUb63iNOaNn_eJrKWg?e=Yj0Qc0

Mængdeberegninger eksempel 1
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EcAVWtDzVLBDjb-KUiqUcPwBJOV6Z1fJnUvGjDFODAGTSg?e=bt6pXz

Mængdeberegninger eksempel 2
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/Ee8ck9fe_slOluXP-OKFzuYBWXcF1BzwXvYrh-8S0MZZiQ?e=gSrkhw
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hævemidler i kager 02-02-2026
Lightergas 01-03-2026
Addition og Substitution 12-03-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Syrer og baser

FORMÅL:
Introduktion til syrer og baser, syre-base reaktioner, korresponderende syre-basepar, intro til syre- og base styrke, samt pH-skalaen, samt stofmængdekoncentration, samt titreringsmetoden.

INDHOLD:
Forløbet bygger videre på tidligere erfaringer og repeterer viden fra tidligere forløb.
Først introduceres hydronoverførsel, som leder frem til kendetegn ved henholdvis syrer og baser. Dette inkludere både uorganiske og organiske syrer.endvidere fokuseres der på syre-base reaktioner og korresponderende syre-base par. Dernæst sættes fokus på pH vha en lille praktisk øvelse hvor eleverne smager på forskellige drikkevarer og vurdere deres surhed, og derefter måler drikkevarernes pH-værdi vha. af universal indikator-strips. Dette danner udgangspunkt for gennemgang af pH-skalaen. I forbindelse med pH-skalaen kom vi omkring begrebet stofmængdekoncentration. Dette mundede ud i mikroskala-titreringsforsøget: Eddike

Eksperimentelt arbejde:
Ethansyre indhold i eddike (mikroskala)
Rødkålsindikator

MATERIALER:

Kemi - fokus på kernestoffet s.

Her har været anvendt screencast af HK omkring
stofmængdekoncentration og titreringsmetoden

Stofmængdekoncentration
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EYVktsy_W3tKpMaU-GE8MEABviRypWasdk2od_J_1fj2RQ?e=e21R8O

Titreringsmetode del 1
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EVSLWZ3AHVJNiUczewTo6RgBp6NdAzPqGv4k9QOQN4A0ww?e=n9mXKp

Tireringsmetode del 2
https://itsggym-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/gghk_grenaa-gym_dk/EXgRc1f_cJhBnSIxQquJodgBVJ5rArhQj92aLVpWySJJbg?e=HMilr2
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
blandbarhed af alkoholer 09-04-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redox

Formål: At blive introduceret til oxidation, reduktion, elektronoverførsler, redoxreaktioner, deres anvendelse, spændingsrækken, samt genopfriskning af forbrændingsreaktioner fra NV-forløbet, samt lidt om ioner.

Forsøg:
Spændingsrækken




Materialer:
Kemi - fokus på kernestoffet
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ioner

Dette forløb trak tidsmæssigt ud, da holdet i denne periode var meget ramt af sygdom pga. Covid-19, og mange ting måtte repeteres fra gang til gang, for at sikre at eleverne var fagligt klædt på til at forstå progressionen i forløbet.

FORMÅL:
-at lære om ioner, ædelgasreglen, ion-dannelsen, ionbindinger, formelenheder, simple - og sammensatte ioner, navngivning af simple ioner, og ionforbindelser, tungt - og let opløselige ionforbindelser, fældningsreaktioner, tilskuerioner, endoterme og exoterme reaktioner, samt reaktionsskemaet og afstemning af reaktionsskemaer.

INDHOLD:
Først blev fokuseret på at forstå hvad ioner er, samt sammenhængen mellem grundstoffets opbygning og simple ioners ladning (primært for grundstoffer fra de første tre perioder) - herunder ædelsgasreglen, og navngivningsregler for simple ioner. Efter at have lært om simple ioner, blev de hyppigst forekommende sammensatte ioner introduceret, og derefter blev der fokuseret på ionforbindelser, og at lære at sammensætte ionerne i korrekte formnelenheder. I denne forbindelse trænedes fortsat kemisk symbolsprog og kemiske fagtermer. Derefter fokuseredes på reaktioner mellem ionforbindelser, særligt fældningsreaktioner, bl.a. med det formål at lære at opskrive reaktionsskemaer og afstemme disse. Dette blev bl.a. trænet i forbindelse med det eksperimentelle arbejde: "Detektivforsøg" (- også kendt som "Fældningsreaktioner")
Her var fokus også på at træne eleverne i ud fra observationer at drage konklusioner om de undersøgte stoffer. (Kausal forklaringer)
Efterfølgende blev der arbejdet med opløselighed, og tungt- og letopløselige ionforbindelser, samt temperaturens betydning for opløseligheden. I den forbindelse udførtes forsøget: Kaliumnitrats opløselighed, og klassen arbejdede med NPK-gødnings egenskaber og deres betydning ift. anvendelsen som plantegødning.
Herefter vendtes tilbage til ionforbindelsers opbygning i iongittere, med henblik på at forstå krystalvand. Eleverne undersøgte i laboratoriet indholdet af krystalvand i forskellige ionforbindelser. Efterfølgende introduceredes eleverne direkte til molarmasse, og udførte simple beregninger af masse% af krystalvand i forbindelse hermed.  (Sammenhængen mellem atommasse/molekylemasse og molarmasse blev sprunget over pga. tidsnød som følge af aflysninger)
Forløbet blev rundet af med at se på endoterme og exoterme reaktioner, når ionforbindelser opløses i vand (Forsøget er inspireret af A-niveau forsøgene "Simulering af kuldepose og selvvarmende kakaokop", samt "Molare entalpier for ioner", og tilpasset c-niveau).

Eksperimentelt arbejde:
Detektivforsøg (aka Fældningsreaktioner) - skriftlig aflevering
Kaliumnitrats opløselighed -
undersøgelse af indholdet af krystalvand
Exoterme og endoterme reaktioner.

MATERIALER:
Basiskemi C, H.Mygind m.fl, 1.udg., 2010, Haase & Søns Forlag, s. 31-38, 41-50, 53, 108
Indhold
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer