Holdet 2pqr Bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2pqr Bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Grenaa Gymnasium
Fag og niveau	Biologi B
Lærer(e)
Hold	2025 Bi/pqr (2pqr Bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Livets mindste enhed og dens biologi
Titel 2	Havet I (se også Havet II)
Titel 3	Åndedræt og blodkredsløb
Titel 4	Nervesystemet
Titel 5	Mikrobiologi
Titel 6	Genetik og bioteknologi
Titel 7	Havet II Ekskursion til Polder Rev

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Livets mindste enhed og dens biologi

En introduktion til liv
Biologi i Udvikling c-niveau s. 9-13, 215-221
- Hvad er liv?
- Livets forudsætninger (energi, flydende vand og beskyttelse mod solens UV-stråler)
- Spontan genese (fra idéen om spontan genese til Redis forsøg og videre til Pasteurs forsøg)
- Livets opståen (Miller-Urey eksperimentet og kunstigt liv)
- Livets historie (herunder endosymbiont-teorien)

Cellens biologi - en introduktion
Biologi i Udvikling B-niveau s. 9-19
- Forskellige celletyper (prokaryote bakterie-celler og eukaryote dyre- og plante-celler)
- Udvalgte cellekomponenter hos eukaryoter (cellekerne, cytoplasma, ribosomer, cellevæg, cellemembran)
- Udvalgte organeller hos eukaryoter (mitokondrie, chloroplaster=grønkorn, vakuole)
- Cellemembranens opbygning og dens funktion
- Membranprocesser (simpel diffusion, faciliteret diffusion, osmose, aktiv transport, endocytose og exocytose)

Eksperimentelt arbejde
- Osmose i kartoffelceller

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Osmose i kartoffelceller	18-09-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Havet I (se også Havet II)
Indhold	Kernestof: Havet og mennesket braintorm wwf opdag havet komprimeret.pdf WWF Økosystem kap 2 spørgsmål.docx description WWF Biodiversitet og levevilkår kap 5 spørgsmål.docx description Biodiversitet – Hva´R´- et? - med Peter i havet WWF Energi og vækst kap 3 afsnit 3.1.docx description Trods kunstigt åndedræt lider det danske hav fortsat en kvælende død WWF Energi og vækst kap 3 afsnit 3.2 3.3 .docx description Dødt hav ved Lillebælt: Dykkers chokerende fund ryster forskere Lille hav hvad nu? - Naturfilm.info Spørgsmål til dokumentaren Lille hav hvad nu.docx description Økologibogen s. 34 - 42 Nitrogen og fosfor - kredsløb.pdf description Opdag Havet; sider: 67-71 WWF pdf Undervisningsmateriale fra Verdens Natur Fonden https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/opdaghavet/ I dag er jeg desværre syg - I skal arbejde selv med jeres stofkredsløb og gøre dem færdige. I kan hente kreakasser med tusher og sakse over på lærerværelset. Spørg en lærer. Der ligger papir under tavlen i lokale 5. WWF Miljøtema 4 Eutrofiering.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Åndedræt og blodkredsløb Et forløb om åndedræts organerne og blodkredsløbet og deres betydning for vores krop. Biologi i Udvikling s. 77-82, 84-93 (dog ikke boks om lungefunktionsundersøgelse s. 80) - Åndedrætsorganernes struktur - Åndedrætsbevægelsen og lungeventilationen - Hvordan gasudvekslingen foregår i lungerne og videre til/fra blodet - Hvordan åndedrætte reguleres - Blodkredsløbet - Hvordan hjertet virker - Kranspulsårerne - Puls, slagvolumen og minutvolumen - Blodtryk - Det store blodkredsløb og det lille lungekredsløb - Forskellige typer af blodkar (arterier, kapillærer, vener - Når blodkredsløbet svækkes (af forskellige typer af lipider, af lipoproteiner LDL og HDL, af åreforkalkning) Eksperimentelt arbejde - Måling af vitalkapacitet og en undersøgelse af hvad vitalkapaciteten afhænger af - Puls og blodtryk Animationer om - åreforkalkning - udvidelse af kar og indsættelse af en stent
Indhold	Kernestof: Vi tager fat på et nyt emne omkring hvordan der kommer ilt til vores celler. Vi ser lidt af "Den fantastiske menneskelige maskine" omkring åndedrætsystemet og blodkredsløbet. Dernæst bestemmer vi jeres vitalkapacitet og hvad den kan afhænge af. Husk Vi arbejder med åndedrætssystemet og hvordan det reguleres. Biologi i udvikling B 2. udgave; sider: 77-82, 84-93 Nucleus forlag BiU B s. 77-79 arbejdsspørgsmål.docx description BiU B s. 79-82 arbejdsspørgsmål.docx description BiU B s. 82 og 84-85 arbejdsspørgsmål.docx description BiU B s. 85-89 arbejdsspørgsmål.docx description 2pqr vitalkapacitet.xlsx 2pqr vitalkapacitet og blodtryk BiU B s. 90-93 arbejdsspørgsmål.docx description Åreforkalkning og angiografi \| Medicinsk animation Åreforkalkning Arteriosklerose Angioplastik og stentning \| Medicinsk animation Opsamlingsopgave åndedrætsys blodkredsløb.docx description Figurer Biologi i udvikling B 2. udgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Nervesystemet Et forløb om vores nervesystem Biologi i Udvikling B s. 55-65, 68-73 - Nervesystemets overordnede inddeling - Smerte-refleksbevægelse - Nervecellens opbygning - Blod-hjerne-barrieren struktur og funktion - Nerveimpulsen (hvilemembranpotentialet og aktionspotentialet) - Synapsen og overførsel af signal over synapsekløften (fremmende og hæmmende signalering) - Nervesystemets opbygning - autonome del (parasympatiske og sympatiske) - sensoriske del - motoriske del - Afhængighed og belønningssystemet (hvem bliver afhængig og om tolerance) - selvvalgt eksempel om enten koffein eller om nikotin Lav din egen model med perler og kridt af hvad der sker under - Hvilemembranpotentialet - Aktionspotentialet Eksperimentelt arbejde - mekanoreceptor-tæthed
Indhold	Kernestof: Biologi i udvikling B 2. udgave; sider: 55-65, 68-73 Nucleus forlag Nervesignalering.docx description Vi arbejder med generel opbygning af nervesystemet OG vi ser på hvordan et signal overføres fra en nervecelle til en anden. Tag bogen med - du kommer til at bruge den. Godt nytår og vi ses :) Figurer nervesystem opbygning og afhængighed.docx description Peter Lund Madsen fortæller om hjernen og hjernens funktioner Peter Lund Madsen om psykiske sygdomme Mekanoreceptorer tæthed.xlsx Øvelsesvejledning til trykreceptorer i huden HF.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Mikrobiologi

Et forløb omkring forskellige temaer med mikrobiologi som det centrale fokus.
Biologi i Udvikling B 2. udgave s. 19-33, 36, 145-162

Stoffer skal bygges og processer skal ske for at celler kan dele sig
- Proteiner - bindinger, aminosyrer, strukturniveauer (primær, sekundær, tertiær og kvartenær)
- DNA - struktur
- DNA-replikation
- Mitose (eukaryote celler - dyre, plante og svampeceller)
- Binær fission (prokaryote celler - bakterier)
- Vækstfaktorer
- Vækst i en cellekultur (4 faser: nølefasen, eksponentielle vækstfase, stationær fase og dødsfasen)

Kombucha som et eksempel på mikrobiologisk produktion
- Sundhed og tarmsystemets mikrobiota
- Probiotika
- Mikrobiologisk produktion af Kombucha
- SCOBY og de forskellige kemiske reaktioner der foregår under produktionen
- Hvordan udviklede "Gunilla og Morten" sig?
- Hvordan smagte de?

Enzymer skal der til for at celler fungerer.
- katalysator sænker aktiveringsenergien
- enzymers struktur
- substrat, aktiv center, enzymsubstratkompleks, produkt
- reaktionshastighed effekt af temperatur og pH
- reaktionshastighed effekt af substratkoncentration og enzymkoncentration
(vi nåede ikke de afsnit om hjælpemolekyler og om inhibitor)

Infektioner
- virusinfektioner
- bakterieinfektioner
- behandling af bakterier der giver os infektionssygdomme med fokus på antibiotika, resistens, overførsel af resistens og multiresistente bakterier.

Eksperimentelt arbejde:
- Bromelin i ananas - effekt af temperatur og pH på enzymaktiviteten
- Produktion af kombucha
- Bakterier og antibiotikaresistens

Dokumentar
- Når medicinen ikke længere virker
https://www.dr.dk/drtv/episode/katastrofe_-naar-medicinen-ikke-laengere-virker_573381