Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2025 nf/p (1p nf, 1p nf-bi, 1p nf-ge, 1p nf-ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand og liv - geo
Titel 2 Kemi - Grenåen og drikkevand
Titel 3 BIO - Vand og liv
Titel 4 BIO - Dig og dine gener
Titel 5 Geo-særforløb: Vulkaner
Titel 6 Kemi - prøveeksamen
Titel 7 Kemi - ioner i vand og fældningsreaktioner
Titel 8 Kemi - Mængdeberegninger og produktion af ethanol
Titel 9 BIO - Blodkredsløbet
Titel 10 Kemi - Energi og klima
Titel 11 GEO - Fremtidens energi og klima
Titel 12 BIO - Klima og grøn omstilling
Titel 13 BIO - Fødevarer
Titel 14 Kemi - Syrer og baser
Titel 15 GEO - Fødevarer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand og liv - geo

I dette forløb har vi undersøgt Grenåen.

Vi har haft forskellige fokuspunkter:

1) Vores drikkevand og hvor det kommer fra, og hvilken indflydelse mennesker har på drikkevandet

2) Vand i naturen - herunder vores vandløb og hvor vandet i disse kommer fra.
Her har vi undersøgt, hvor vandet i åen kommer fra. Vi har kigget på et vandløbs opbygning og forstået begreberne, Topografisk opland, topografisk skel, afstrømning.

2) Vandføring
Vi har arbejdet teoretisk med vandføring og talt om forskellen på vandføringen i hhv. kildebækken mellemste å samt nedre å. Herudover har vi talt om, hvordan hældningen og bredden af et vandløb påvirker vandføringen.

3) Vandet kredsløb
Vi har været igennem vandets naturlige kredsløb. Her har vi kigget på vandets lagere/magasiner, faseovergange, afstrømning. For at forstå de processer der er vigtige for, hvordan vandet ”ender” i vores vandløb.  
I gennemgangen af vandets kredsløb fokuserede vi på nedbørsdannelse, og i den forbindelse lavede vi et lille forsøg omkring nedbørsdannelse og dugpunkt.  

4) Jordbundens betydning for dannelsen og kvaliteten af grundvand.

5) Vandmiljøet
Vi kiggende på, hvilke risikoer der kan være for vandmiljøet i Danmark samt hvordan man kan forbedre vandmiljøet i vandløbet. Vi talte om genopretning af Skjern Å og evt. Kolindsund.


Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Bestemmelse af Grenåens opland - kortøvelse
Bestemmelse dugpunkt ude og inde.
Bestemmelse af vandføringen i Grenåen.
Drikkevand og vandmiljø

Materialer:
1) Grenåen kompendiet (Udleveret)
2) Skjern Å - alletiders å (CFU)
3) Topografisk kort over Djursland

Kernefigurer:
- Vandføringen
- Vandets naturlige kredsløb
- Vandløbet og dets opland
- Topografisk vandskel
- Forebyggelse af forurening af vandløb vha. sprøjtefri zoner langs vandløbene.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kondensation og nedbør 24-09-2025
Vandføring i Grenåen 01-10-2025
Ethanol og madolie blandbarhed med vand 23-10-2025
Vand i jorden 29-10-2025
drikkevand og vandmiljø 20-11-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 98 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kemi - Grenåen og drikkevand

Vi har læst "Vand og liv - kemi" s. 1-29 indtil "18 Syrer og baser" - vær obs på rettearket til s. 28 omkring koncentrationer.

Et forløb om vand og vands egenskaber
- vand i naturen i forskellige tilstandsformer
- vi undersøger kemiske stoffer via makroniveau, mikroniveau og symbolsprog
- det periodiske system - grundstoffer, elektronstruktur, atomnr=antal protoner i kernen, molarmasse, faktaboks 2 og faktaboks 3
- vandmolekylets kemiske formel
- vandmolekylets struktur
- vandmolekylets bindinger
- forskellige bindingstyper (elektronparbindinger og ionbindinger)
- ædelgasreglen
- elektronegativitet
- polære og upolære elektronparbindinger (beregn elektronegativitetsforskellen)
- vands fysiske egenskaber (tilstandsformer og modeller af forskellige tilstandsformer)
- vands kemiske egenskaber (tilstandsformen aq, letopløselige stoffer og tungt opløselige stoffer)

Drikkevand og drikkevandskvalitet
- grænseværdier
- drikkevandsanalyse fra Vandcenter Djurs
Opløste stoffer i vand - om ioner og ionforbindelser
- salte er ionforbindelser ( et metal og et ikkemetal)
- ionbinding
- elektronegativitetsforskel og type af binding
- dannelse af natriumion og chloridion
- ioners kemiske navne
- simple og sammensatte ioner
- ionforbindelsers sammensætning
- ionforbindelsers tilstandsformer

Forsøg
- observer et glas vand
- Flammefarver
- Vands afbøjning af vandstråle
- Opløselighed i vand (køkkensalt, kalk, druesukker og jod)
- Ethanol og madolie - deres blandbarhed med vand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ethanol og madolie blandbarhed med vand 23-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 BIO - Vand og liv

Forløbet dækker over to overordnede temaer: Vandløbet som økosystem samt drikkevand.

Indhold:
- Overordnet opbygning af prokaryote- og eukaryote celler
- Celleorganellers funktion
- Økosystemer
- Fotosyntese og respiration
- Vandløbsøkologi
- Cellemembranen og transport
- Mikrobiologiske arbejdsmetoder
- Hvordan virker sæbe?
- Analyse af drikkevand
- Pesticider


Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af plante- og dyreceller
- Fotosynteseeksperiment
- Bestemmelse af makrofauna-indeks i Grenåen
- Er der liv i vandprøverne? (kimtal)

Materialer:
- Biologi til tiden s. 13-15, 117-137
- Liv - Grundbog i biologi s. 72-74 (pdf med titlen "Cellemembran")
- Mikroorganismer - vand og liv s. 87-91 + afsnit om bakterier og menneskekroppen
- Ram på biologien s. 142-146 (pdf med titlen "Pesticider og deres giftighed")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 86 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 BIO - Dig og dine gener

Indhold:
- Genetiske grundbegreber
- Nedarvning
- Overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA
- Opbygning og funktion af mandens og kvindens kønsorganer
- Menstruationscyklus
- Anvendelse af bioteknologi: Ægløsningstest
- Prævention og sexsygdomme
- Mitose og meiose

Eksperimentelt arbejde:
- Kan du smage eller ikke smage PTC?
- Undersøgelse af monogene karaktertræk og teoretisk undersøgelse af disses nedarvning (Tillykke, I skal lave børn)
- LH-ægløsningstest

Materialer:
- Biologi til tiden s. 101-110, 150-151, 72-82, 85, 89
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Geo-særforløb: Vulkaner

Forløbet har fokus på følgende:

1) Pladetektonik
Forløbet starter ud med at se på Jordens opbygning, med henblik på at forstå konvektionsstrømme, pladeskub, pladetræk, pladebevægelser og pladegrænser. Dernæst er der fokus på at dels lære at kende de forskellige tektoniske miljøer, og særligt de vulkanske miljøer, samt hvilke mekanismer der er styrende for deres opståen.

2) Bjerarter.  
Herefter kiggede vi på bjergarter og satte dem i forhold til det geologiske kredsløb og de forskellige tektoniske plader. Fokus var på at forstå sammenhængen mellem forskellige tektoniske miljøer og hvilke bjergarter der kan dannes.

3) Vulkaner
Der blev fokuseret på forskellige vulkantyper og disse forskellige vulkantypers tektoniske miljø.  Dernæst var der fokus på de forskellige vulkantypers udsende, magmasammensætning og viskositet og eksplosivet, samt hvilken betydning dette har for vulkanernes opståen, form og farlighed.

Eksperimentelt  og empirisk arbejde:
- bestemmelse af densiteten af basalt og granit
- identifikation af tektoniske miljøer og Wilson cyklussen
- Mineral- og Bjergartsklassifikation - ud fra bjergartsnøglen.
- "Havregrøds-lava"- forsøg
- Analysér en vulkan

Kernefigurer:
-Jordens opbygning
- Konvektionsstrømme/celler i Jordens kappe
- Den pladetektoniske model
- Wilson cyklussen
- Bjergartscyklussen
- Opbygningen af vulkaner
- Mekanismen i et vulkanudbrud  

Materialer:
Kompendiet: Vulkaner
Beskrivelser af forskellige vulkaner rundt om i verden. Kilder: Lex.dk og Wikipedia.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Densitet og pladetektonik 14-12-2025
Bjergarter 26-01-2026
Vulkaner 08-03-2026
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemi - prøveeksamen

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kemi - ioner i vand og fældningsreaktioner

Drikkevand og drikkevandskvalitet
- grænseværdier
- drikkevandsanalyse fra Vandcenter Djurs
Opløste stoffer i vand - om ioner og ionforbindelser
- salte er ionforbindelser ( et metal og et ikkemetal)
- ionbinding
- elektronegativitetsforskel og type af binding
- dannelse af natriumion og chloridion
- ioners kemiske navne
- simple og sammensatte ioner
- ionforbindelsers sammensætning
- ionforbindelsers tilstandsformer
- fældningsreaktioner - se gennemgang via opgavevejledningen (tabel over tungtopløselige og letopløselige ionforbindelser, hvordan man opskriver en fældningsreaktion, hvordan man afstemmer en fældningsreaktion)

Forsøg
Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kemi - Mængdeberegninger og produktion af ethanol

Vi har læst i:
Bogen ISIS kemi c 4. udgave  
opslag 24 Stofmængder (masse, molarmasse og stofmængde)
opslag 25  (det der omhandler beregningsskemaet og gæringsreaktionen)

Kompendiet om "Energiforbrug og klimaændringer" s. 42-44 om afstemning af reaktionsskemaet


Vi har i dette forløb arbejdet med mængdeberegninger

Først har vi arbejdet med at afstemme reaktionsskemaer, skrive tilstandsformer op og dernæst sikre der er massebevarelse ved reaktionen. (Se s. 42-44 i kompendiet om "Energiforbrug og klimaændringer")

Så har vi arbejdet med at forstå sammenhængen mellem masse, molarmasse og stofmængder og hvordan man kan finde den ene hvis man kender de to andre.

Vi har trænet beregninger via n, m og M træningslejr.

Tilslut har vi lavet gæringsforsøg hvor vi har beregnet teoretisk udbytte af gæring af 10,0 g glukose og dernæst undersøgt om det teoretiske udbytte svarer til det eksperimentelle udbytte. Yderligere brugte vi indikatoren bromthymolblåt i gærrøret til at indikere hvis der bliver produceret CO2 i kolben.




Eksperiment
- Hvor mange er der i glasset (havregryn, pasta, ris, hørfrø mm.)
- Gæring af ca. 10 g glukose
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi - Gæring af ca. 10 g glukose 10-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Kemi - Energi og klima

Vi har læst kapitel 1-6 i kompendiet "Energiforbrug og klimaændringer" af Hanne Krøyer.

Forløbet har handlet om organisk kemi, med fokus på fossile brændsler, forbrændingsreaktioner, og problemerne herved. Vi har dykket ned i drivhusgassers virkning.
Der har primært været fokus på
- Fossile brændstoffer og problemerne ved at vi bruger dem
- Carbon-atomet som vigtigt atom i organiske stoffer
- Carbonhydrider (med fokus på alkaner, alkener og alkyner)
- Kemiske formler og strukturformler
- Isomere former af forskellige alkaner
- Navngivning af alkaner
- Carbonhydriders fysiske egenskaber: herunder alkaners tilstandsformer og hvad der styrer organiske stoffers tilstandsform samt destillation af råolie
- Carbonhydriders kemiske egenskaber: herunder forbrændingsreaktion, reaktionsskemaer, afstemning af reaktionsskema for at sikre massebevarelse
- Forbrændingsreaktioner: herunder fuldstændig forbrændingsreaktion og ufuldstændig forbrændingsreaktion, samt hvordan man opnår en fuldstændig forbrændingsreaktion.


Forsøg:
Tre små forsøg der undersøger forskellige kemiske egenskaber ved forskellige carbonhydrider
- E1 Tilstandsform og fordampning
- E3 Densitet
- E4 Hvilken forbrændingsreaktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 GEO - Fremtidens energi og klima


Forløbet har tre fokuspunkter:
1) Danmarks energiproduktion og energiforbrug, for at belyse hvorfor energiforbruget er et problem ift. klimaændringer. Herunder arbejdede vi med dannelsen af fossile brændsler, for at forstå hvorfor fossile brændsler ikke er en bæredygtig ressource.

2) Klimaændringer, med fokus på at forstå hvorfor CO2 er et problem og forstå drivhuseffekten.  Herefter undersøgte vi de tilbagekoblingsmekanismer, med henblik på at bedre at forstå konsekvenserne af klimaændringer, og forstå forskellen på at løse problemet og på at tilpasse sig en ny situation. I den forbindelse arbejdede vi med kulstofkredsløbet, men fokus på forskellen mellem det naturlige kulstof kredsløb, og kulstofkredsløbet, hvor menneskene har påvirket processerne.  

3) Grøn omstilling. Forløbet blev rundet af med at se på mulighederne for at løse klimaproblemet ved at omstille til vedvarende energi. Vi har set både på mulighederne og på  udfordringerne ved at overgå til vedvarende energiformer - vi fokuserede på forskellen mellem CO2 frie og CO2 neutrale vedvarende energikilder.  

Eksperimentelt og empirisk arbejde:
Danmarks energiproduktion og energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
Drivhuseffektforsøget

Kernefigurer:
-Drivhuseffekten
-Kulstofkredsløbet
-Tilbagekoblingsmekanismer
- Danmarks energiproduktion (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)
- Danmarks energiforbrug (Årsstatistik 2023 - Energistyrelsen)

Materialer:
Kompendiet: Energiforbrug og klimaændringer
Danmark uden fossile brændsler - NOAH - YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 BIO - Klima og grøn omstilling

Indhold:
- Kulstofkredsløbet
- Klima og global opvarmning
- Bæredygtig brændstofproduktion
- Bioteknologisk metode: Fremstilling af bioethanol
- Gæring
- Mikroorganismers vækst

Eksperimentelt arbejde:
- Produktion af bioethanol

Materialer:
- Biologi til tiden figur 198 og figur 200 på s. 144
- Mennesket og naturvidenskaben s. 72-77 + 82-83
- Liv - en grundbog i biologi s. 264-265
- Tekst af Tina Trold om bæredygtig brændstofproduktion
- Film: Spritbiler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 BIO - Fødevarer

Indhold:
- Kost og sundhed
- Kroppens energibalance
- Fordøjelsessystemet
- Opbygning og biologisk bestydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
- Blodsukkerregulering
- Sult og mæthed

Eksperimentelt arbejde:
- Enzymatisk nedbrydning af triglycerider i fløde

Materialer:
- Biologi til tiden s. 19-31
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kemi - Syrer og baser

Vi læser s. 28-34 i kompendiet "Vand og liv - kemi" af Hanne Krøyer.

I forløbet har vi arbejdet med
- koncentrationen af stoffer i opløsninger (mg/L eller mol/L)
- formlerne n=m/M og c=n/V (vær obs.  på retteark til det der mangler s. 28 i kompendiet)
- høj og lav koncentration
- grænseværdier
- hvad er en syre og hvad er en base?
- hvad der sker under en syre-base-reaktion
- afgivelse af en hydron og optagelse af en hydron
- eksempel med dannelse af kulsyre i vand og den syre-base reaktion der sker når kulsyre reagere med vand
- vand er en amfolyt
- vands autohydronolyse
- oxoniumion og hydroxidion
- korresponderende syre-base-par
- pH-værdi er mål for koncentrationen af oxoniumioner i vand
- pH-skalaen (sur opløsning, neutral opløsning og basisk opløsning)


Forsøg
- Rødkål og smagen af syre (vi smager forskellige drikkevarer og vurderer hvilke drikkevarer der er mest sure opløsninger, vi bruger rødkålsindikator til at teste det og vi bruger pH-meter til at teste det)
- Vi laver danskvand sammen (bruger indikator og måler pH med pH-meter på vandhanevand og på danskvand)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 GEO - Fødevarer

Forløbet har fokus på sammenhængen mellem adgangen til fødevarer og befolknings og samfundsudvikling.

1) Forløbet indledes med at se på de problematikker der knytter sig til fødevareforsyningen i verden i dag, det gælder både adgangen til for lidt og for meget mad.

2) Herefter blev der fokuseret på  erhvervs- og befolkningsudviklingen, og samspillet mellem denne udvikling og fødevareproduktionen og fødevare tilgængeligheden.


Empirisk arbejde:
Sammenligning af lande.
I dette forløb lavede klassen deres egen undersøgelse af befolknings- og erhvervsudviklingen  i Danmark - baseret på deres egne familier.

Kernefigurer:
- Maslows behovspyramide
- Push-pull faktores betydning for udvikling
- Fourastiers model
- Urbaniseringsgraden
- Den demografiske transitionsmodel


Materiale: Kompendie om Fødevarer s. 1-13, 20-42
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF bio - Nedbrydning af triglycerider i fløde 01-05-2026
nf eksamensopgave 06-05-2026
Befolkning og erhverv 17-05-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer