Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Birgitte Nors
|
Hold
|
2022 HI/td (2td HI, 3td HI, 4td HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Besættelsen
Forløbet "Danmarks besættelse" er primært gennemgået ud fra temaerne: Samarbejdspolitikken, modstandkampen, Frikorps Danmark, likvideringer, retsopgøret og eftertidens syn på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Vi har fokuseret på selve besættelsetidens historie og diskuteret betydningen og konsekvenserne af forskellige handlinger og beslutninger fortaget under besættelsen.
Kernestof
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
middelalder og korstog
Første del af forløbet omhandler en kort introduktion til historiefaget og en gennemgang af Danmarks tilblivelse. Anden halv del af forløbet tager udgangspunkt i uddrag af Breviks manifest hvor vi drøfter hans brug af historien (korstog og korsridder) og taler om nutidens kulturmøder i Danmark. Herefter arbejdes med middelalderen og datidens kulturmøder med fokus på feudalsamfundet, middelaldermennesket og dennes forhold til kirken, kirke kontra kongemagt, kulturmødet mellem Islam og kristne samt de to kultures syn på hinanden. Vi har set filmen "Arn" (kort udgave) med henblik på historiebrug.
Kernestof der er berørt
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Danmark i 1960'erne (DHO)
Forløb med dansk som optakt til Dansk-historieopgaven. Forløbet begyndte med et overbliksforløb om Danmark og Aarhus' historie som udgangspunkt for et dybere fokus på Danmark i 1960'erne, der (udover en generel introduktion til perioden) havde sigte på følgende to temaer
- Arbejdsliv og kønsroller
- Ungdomsoprør og kvindebevægelse
I forløbet blev der arbejdet med forskellige skriveøvelser i forbindelse med de to temaer som optakt til skriveprocessen omkring DHO.
Forløbet blev i begyndelsen af 2.g udvidet med et fokus på velfærdsstatens udvikling fra 1890erne til i dag med fokus på udbygningsperioden 1956-1973.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ingen lektie.... vi varmer op til DHO forløbet
-
Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 9-20
-
Grupper DHO1 Caroline, Jonathan (8) Maja, Sofie (8)2. Freja, Laura V (6) Gaur, Thilde (6)3. Gustav, Mads (5) Jens, Villads (5)4. Ida, Signe (7) Josefine, Laura N (7)
-
Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Familieliv og kvindefrigørelse”
-
Kvinfo.dk: Den anden feministiske bølge 1960-85
-
Sørensen, Astrid Elkjær: “Ungdomsoprøret 1968”, 2018 (fra: Faktalink)
-
Information: Studenteroprøret var også et oprør fra midten, 1978 (fra: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 89-90)
-
Grünbaum, Ole: Når jeg bliver statsminister, 1970
-
Andre eksempler: fra Systime: https://dho-skriveguide.systime.dk/?id=143
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
opdagelser, kolonisering og imperialisme
Fokus på de store opdagelser, koloniseringen og den senere imperialismen. Med afsæt i renæssancen har vi arbejdet med hvorledes Portugal, Spanien, England og Danmark udforskede verden, hvilke motiver der lå bag og konsekvenserne. I forbindelse hermed har der været arbejdet med kulturmødet (menneskesyn) mellem europærerne og de fremmede blandt andet med fokus på de vestindiske øer og Gongo. Endvidere er drøftet rimeligheden i ønsket om undskyldninger for fortidens gerninger.
Materiale ca. 55 sider
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
oplysningstid, revolution og menneskerettigheder
Med udgangspunkt i en gennemgang af menneskerettighederne og deres betydning i dag har vi været omkring menneskerettighedernes opståen. Her har vi blandt andet drøftet holocaust, tyrkiet og elevernes egen opfattelse af menneskerettighederne og deres betydning for dem. Forkellige filosoffer fra oplysningstiden og deres tanker er blevet drøftet og sat i sammenhæng med den amerikanske revolution, den franske enevælde og dens ideologi samt den franske revolution. Særligt situationen i Frankrig har fyldt i forløbet.
Kernestof::
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Danmark i 1800-tallet- krig og demokrati
Primær fokus på konflikten mellem Danmark og Tyskland fra ca. 1848- 1864. De politiske, nationale og demokratiske strømninger i perioden og sammenhængen mellem grænsespørgsmålet og demokratiseringen af Danmark. Afslutningsvis har der været fokus på genforeningsspørgsmålet, Danmarks nationale identitet, europæiske integration og internationale placering både dengang og nu. Der udover har der været fokus på erindringshistorie.
Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
7
|
USA historie og identitet
I forløbet arbejder vi ud fraI- bogen USA- historie og identitet. Vores fokus var ideen henholdsvis virkeligheden om USA. Dvs. dannelse af USA, mødet med de indfødte, indvandingen til USA, skabelsen af den nationale identitet, borgerrettighedsbevægelsen, racespørgsmålet og selvopfattelsen/ identiteten dengang og i dag under Obama og Trump.
Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Usa- historie og identitet- klik jer ind på linket nedenfor og læs de første 7 afsnit i kapitel 1- Utopi og virkelighed- Et fælles ærinde i vildnisset, Er Amerika anderledes?, Den amerikanske drøm, Typisk amerikansk og Guds eget land.
-
Usa- historie og identitet- klik jer ind på linket nedenfor og læs fra Skabelsen af en fælles amerikansk identitet til og med 'Manifest Destiny' og dens ofre i kapitel 1.
-
Usa- historie og identitet- klik jer ind på linket nedenfor og læs i kapitel 1. Fra De indianske kulturers forfald til Vietnam og med cowboymytens undergang.
-
Kilde 7 USA.docx
-
Læs afsnittene - Amerikas arvesynd, I bomuldens kongerige, Remember the Alamo! og Mexico vil forgifte os
-
Læs fra Vejen til sammenbruddet til og med Abraham Lincoln – USA’s martyr
-
Vi skal videre med USAs historie så I skal læse i I-bogen afsnittene - "Reconstruction" – en ny begyndelse, En politisk studehandel,Kampen om Historien: Tulsa, 1921 – optøjer eller massakre?, Borgerrettighedsbevægelsen
-
læs fra Martin Luther King, jr. og den kollektive erindring til og med Kampen om historien: 1619 eller 1776?- link nedenfor
-
Martin Luther King, jr. og den kollektive erindring
-
De sidste afsnit i kapitel 3 arbejder vi med på timen
-
USA historie og identitet- Kap 3 afsnittene- En nation af immigranter til og med Modstandere af mangfoldigheden
-
Obama, Trump og amerikanske drøm.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Den kolde krig
I forløbet har der været fokus på den pressede situation som verden var i og den frygt som prægede tiden. Vi har eks. været omkring den kolde krigs opstart og afslutning, stedfortræderkrigene, spørgsmålet om Berlin, atomoprustningen, Hverdagen under den koldekrig, brugen af propaganda og eftertidens syn på den koldekrig. I forlængelse her af har vi set på Danmarks internationale placering og europæiske integration samt hvilken situation Europa befinder sig i nu.
Kernestof der er berørt:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kina efter 1900
Forløbet om Kina strækker sig fra ca. perioden fra ca.1911 til i dag. Det primært fokus har været på Maos kommunistiske Kina så som KKP's magtovertagelse 1949, Det store spring frem og Kulturrevolutionen. Der udover har vi været omkring den kinesisk selvforståelse som Riget i Midten samt tiden umiddelbart efter Maos død frem til urolighederne i 1989 under Deng Xiaopeng. Situationen i Kina i dag under Xi er også berørt særligt med fokus på kinesisk nationalisme, sammenligning med Maotiden samt brugen af historien.
Kernestof der er berørt:
Kernestoffet er:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Romerriget
Vi har været omkring udviklingen mht til romerrigets opståen, etableringen af republikken og kejserdømmet. Vi har været omkring styreformerne under henholdsvis republikken og kejsersømmet. Der har været særlig fokus på kejser Augustus. Derudover er der arbejdet med årsagerne til romerrigets sammenbrud, gladiatorerne og eftertidens fascination og brug af Romerrigets historie.
Kernestof der er berørt:
Kernestoffet er:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53737875319",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53737875319",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53737875319"
}