Holdet 2022 DA/ms3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Louise Højgaard Marcussen
Hold 2022 DA/ms3 (1ms3 DA, 2ms3 DA, 3ms3 DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dokumentar
Titel 2 Intro til tekstlæsning
Titel 3 Før romantikken
Titel 4 DHO
Titel 5 Romantik og opbrud
Titel 6 Klimaretorik
Titel 7 Skrivecup. Om det forbudte. Overgang til realismen
Titel 8 Det moderne gennembrud og realismen
Titel 9 Nyhedsformidling
Titel 10 Litterære metoder
Titel 11 Poetisk sprog vs normalsprog
Titel 12 Litterær modernisme: BLOD
Titel 13 Realisme og Modernisme i Ruben Östlunds film
Titel 14 Eksistentialisme
Titel 15 Ny litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dokumentar

I dette forløb arbejder vi med dokumentaren som fænomen. Vi arbejder med:

Kandis for livet (Dalgaard, 2021) VÆRK 2

Flugt (Rasmussen, 2021)


Og med uddrag fra:

Nanook of the North (Flaherty 1922)

Danmark (Henningsen 1935)

Prinsesserne fra blokken (2016)


Formål og kompetencer:

1) At få kendskab til følgende: hvad kendetegner dokumentargenren? Herunder skal eleverne opnå viden om og kunne redegøre for forskellige typer af dokumentar (deres træk og funktion). Hvad har de forskellige genrer til fælles og hvordan adskiller de sig? Hvad kan f.eks. den poetiske dokumentar som de andre ikke kan osv.

2) At kunne lokalisere og vurdere fakta- og fiktionskoder. Hvad er en fakta- og en fiktionskode – hvordan anvendes de og hvilken funktion kan de have?

3) At kunne foretage analyse af narration: beretter- og bølgemodel.

4) Arbejdet med dokumentaren inviterer til et mere filosofisk arbejde: at kunne diskutere begreber som ”virkelighed”, ”fiktion”, ”sandhed”, ”objektivitet”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Intro til tekstlæsning


I dette forløb introduceres eleverne til praksis indenfor analyse og fortolkning. Eleverne stifter bekendtskab med teoretiseringer der kredser om følgende spørgsmål: hvad er litteratur? Hvorfor skal vi læse den? Hvilken rolle spiller litteraturen for mennesket? Vi arbejder her med uddrag fra Dan Ringgards Litteratur fra Tænkepauser. Denne tekst giver indsigt i hvorledes læsning bl.a. er relateret til det at finde sig selv. Derudover arbejder vi med de tre definitioner af litteratur som fremsættes af Lasse H. Kjældgaard og Peter Simonsen i Litteratur. Teori og analyse:
1)litteratur som fiktion,
2)litteratur som prægnante former for sprog
3)litteratur som essentiel meddelelse.
Den sidste definition understøtter mange af de pointer som fremsættes af Ringgaard. Litteraturen giver perspektiv på ens identitet og på verden.

Under forløbet introduceres eleverne primært til analyse og fortolkning af noveller og lyriske tekster. Således arbejder vi også med genrebevidsthed.

Tekster:

Seeberg: ”Patienten”

Rifbjerg: ”Et kys”

Baggesen: ”Paa spidsen af St. Gotthard”

Teori af Ringgaard om litteraturens væsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Før romantikken

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med forskelligartede tekster fra forskellige perioder før Romantikken. Formålet med forløbet er at eleverne får kendskab til hvordan tekster, som vi i dag anskuer som kunst, fungerede i en tid hvor det moderne kunstbegreb ikke findes. Yderligere træner vi evnen til at knytte litteraturhistorisk viden til analyse og fortolkning.

Tekster:

Af Njals saga

Germand Gladensvend

Kingo: "Keed af verden..."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romantik og opbrud

I dette forløb arbejder vi indgående med romantikkens mangefacetterede væsen. Vi arbejder med tekster fra universalromantikken, nationalromantikken, nyplatonismen og med tekster fra romantismen.

I denne forbindelse introduceres og læses Baudelaire som en af de forfattere der repræsenterer læreplanens "verdenslitteratur i oversættelse".


Formål og kompetencer:

1) At kunne redegøre for klassiske romantiske strømninger (universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme).

2) At kunne redegøre for romantisme.

3) At kunne foretage en litteraturhistorisk læsning af en litterær tekst. Hvordan kommer tid/periode/konkret strømning til udtryk i den enkelte tekst?  

I forbindelse arbejder vi bl.a. med "De tre cirkler" som er en model over den klassiske "romantiske" verdensanskuelse. Denne model illustrerer forholdet mellem endelighed og uendelighed og helt konkret den differensbevidsthed som kan opstå i mennesket og som udtrykkes i nogle af periodens tekster. Vi arbejder her med menneskets higen efter uendelighed og de forskellige måder hvorpå denne kan opnås (Gud, skønhed, seksualitet osv.). Denne model fungerer altså som en form for grundmodel over verdensanskuelse og eleverne skal kunne redegøre for hvorledes en given tekst fra perioden udtrykker forholdet mellem det endelige og det uendelige.


4) At kunne foretage en analyse og fortolkning af en litterær tekst med særligt hensyn til genren. Der er særligt fokus på arbejdet med udsigelsen i lyrikken. Eleverne introduceres således til lyrisk genreteori og til forholdet mellem begreberne ”lyrik” og ”poesi”.

5) At kunne reflektere over og at kunne diskutere den udvikling som finder sted indenfor periodens tekster. Denne refleksion og diskussion angår primært teksternes temaer, verdenssyn og skønhedsopfattelse. Forskellene heri skal særligt kunne formuleres tydeligt idet eleverne læser "Et ådsel" Baudelaire.


Tekster:

Staffeldt: "Ved søen"

Staffeldt: "Indvielsen"

Oehlenchlager: "Det er et yndigt land"

Oehlenschlager: "Guldhornene"

Baudelaire: "Et ådsel"

Aarestrup: "Til en veninde"



Nyplatonisme:

Universal : 1800-1807

National: 1807-20

-----------------------------------

Romantisme: 1830-1850.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klimaretorik

Vi repeterer grundbegreber indenfor retorik og argumentation som eleverne har haft i grundforløbet (talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer, argumentation(styper).

Repetitionen støtter op omkring intro til og skrivning af den debatterende artikel.

Vi arbejder med retorik og argumentation under emnet "klimakrise". Vi læser forskelligartede tekster med henblik på at undersøge hvorledes et og samme emne præsenteres, diskuteres forskelligt.

Der arbejdes helt konkret med følgende tekster:

Thunberg: tale

Artikel fra Information: ”Tænketank. Danmark bør oprette klimafond…”

Robinson: ”Beskeden fra år 2071”

I forbindelse med læsningen af "Beskeden fra år 2071" er eleverne introduceret til Sjklovskijs tekst ”Kunsten som greb” (der er udleveret støttenoter til forholdet mellem genkendelse og syn)

Ørntoft: Digte 2014 (VÆRK 3)
JFK: ”Ich bin ein berliner”

Frederiksen: nytårstale 2024

Eleverne ser endvidere et klip fra Deadline som omhandler forholdet mellem videnskabelig og kunstnerisk formidling af klimaet. Vi diskuterer forskellige teksters forskellige virkninger i forhold til formidling. Dette med særligt fokus på kunstens rolle i samfundsdebatten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Skrivecup. Om det forbudte. Overgang til realismen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det moderne gennembrud og realismen

Formålet med dette forløb er:

1) At kunne redegøre for og demonstrere indsigt i afgørende kendetegn ved det moderne gennembruds litteratur (herunder at kunne redegøre for Brandes' program, for realisme, naturalisme og for impressionisme). Se powerpoint for realistiske træk.

2) At kunne redegøre for og at kunne diskutere afgørende forskelle mellem romantisk og realistisk/impressionistisk kunst (temaer, verdensanskuelse, menneskesyn og kunstsyn). Eleverne skal kunne demonstrere afgørende forskellige i verdenssyn gennem "cirkelmodellen".

3) At kunne analysere og fortolke centrale litterære tekster fra perioden (se liste nedenfor).

4) At kunne indgå i en diskussion om og en vurdering af kunstens rolle i samfundet.

5) OBS: vi har som repetition af realismen arbejdet med fortællerteori. Dette under arbejdet med "Muldskud", Således forventes det, at det også at eleverne kan anvende følgende begreber i en formanalyse:

-Homo/heterodiegetisk fortæller
-Fokalisering
-Panoramisk/scenisk fremstillingsform



Tekster:

Jacobsen: af Fru. Marie Grubbe ((læst i overgang fra skrivecup til dette forløb)
Brandes: Uddrag fra forelæsningerne
Pontoppidan: "Naadsens brød"
Skram: "Karens jul"
Bang: "Impressionisme. En lille replik"
Bang: "Den sidste balkjole"
Selvvalgt roman - (VÆRK 4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nyhedsformidling

Nyheder på skrift og på TV.

Formålet med forløbet er følgende:

1) At kunne redegøre for følgende: nyhedstrekanten, nyhedskriterierne, nyhedsformidling på tv (genretræk)., kendetegn for den klassiske nyhed, kendetegn for den manipulerede og fiktionaliserede nyhed, forholdet mellem avisnyheder og tvnyheder (genretræk), opnionstekster og informerende tekster. Dertil kommer at eleverne er introduceret til diskursanalyse og skal kunne foretage en sådan.



2) At kunne anvende ovenstående relevante faglige begreber og indsigter i kendetegn for de forskellige nyhedstyper i en analyse af henholdsvis avisnyheder og tvnyheder. Der arbejdes i denne forbindelse med analyser af klassiske nyheder og af manipulerede nyheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Litterære metoder

Formål og kompetencer:

1) At kunne redegøre for den nykritiske, den biografiske og den socialhistoriske metode.

2) At kunne analysere og fortolke en litterær tekst ("Tepotten" af Andersen) med greb fra hver metode.

3) At kunne diskutere fordele og ulemper ved hver læsning samt at kunne tage stilling til hvilke læsninger der "passer ind" i den kontekst/ i det forløb/ i den opgave som en tekst behandles indenfor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Poetisk sprog vs normalsprog

Hvori består det særligt kunstneriske sprog? Hvorfor og hvordan kan det være at vi alle har en umiddelbar forståelse for hvad der er kunst og hvad der ikke er kunst når vi f.eks. læser og sammenholder et digt, en avisartikel, en manual?

I dette forløb arbejdes der med en sproglig stilistisk tilgang til litterære tekster i forsøget på at analysere og vurdere den særlige betydningsdannelse som har fundet sted og som måske til stadighed finder sted inden for poesien.
Vi arbejder med ”normalsprogede” og med poetiske tekster i forsøget på at forstå forskellen mellem det umiddelbart kunstneriske og ikke-kunstneriske sprog.


Formål/kompetencer:

1) At kunne redegøre for og at kunne lokalisere forskellen mellem ”normalsprog” og ”poetisk sprog” ud fra læsninger af avisartikler, vejrudsiger, opskrifter, lyriske digte, prosa osv. Hvori består det særlige kunstneriske sprog og hvordan er dets betydningsdannelse anderledes end den vi finder i hverdagssproget? Dette indbefatter et basalt kendskab til genrebegreber som ”lyrik”, ”poesi” og ”prosa”.


2) At kunne bringe kendskabet til de to "former for sprog" ind i selve analysen af litterære tekster for dermed at kunne diskutere den umiddelbare modsætning mellem normalsprog og poetisk sprog.
En væsentlig indsigt er her at poesi er en størrelse som går på tværs af genrer og teksttyper og at vores traditionelle genreskel således er porøse.

Tekster:

Lamartine: ”Søen”
Høst: ”Svineslagtningen” (maleri)
Lacour: Fragmenter af en dagbog
Højholt: ”Den barberede topfisse”
Jensen: ”Interferens”
Rimbaud: ”Broerne”
Aarestrup: ”Til en veninde”
Uddrag fra Rifbjergs Arkivet
Bageopskrift
Vejrudsigt
Selvvalgt værk til beskrivelse af poetisk karakter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Litterær modernisme: BLOD

Vi læser Broby-Johansens "BLOD" (VÆRK 4).

Formål og kompetencer:

1) At få overblik over et helt værk: at opleve en sammenhæng i læsningen af lyrik.

2) At kunne situere et værk i verden, i en bestemt tid. At kunne foretage en litteraturhistorisk læsning for dermed at give dybde til analyse og fortolkning. Dette indbefatter at eleven kan redegøre for modernismen (og herunder avantgardebevægelsen) og at eleven kan sammenbringe denne viden med sin konkrete tekstanalyse.

Under arbejdet med den litteraturhistoriske læsning arbejdes der med tre overordnede kategorier som hænger nøje sammen: tema, genre og sprog. "Opløsning" er det temaord som forbinder arbejdet indenfor de tre kategorier.

Udfoldet i forhold til analysearbejdet:

3) At kunne redegøre for og diskutere værkets tematikker. Disse skal knyttes an til overordnet viden om modernismen.

4) At kunne redegøre for og diskutere værkets generiske status (forholdet mellem poesi og lyrik). Eleven skal kunne redegøre for den lyriske genre og lokalisere brud med den denne i BLOD. Lokaliseringen af disse brud skal relateres til den overordnede viden om modernismen og om avantgardens angreb mod kategorier og institutioner.

5) At kunne redegøre for og diskutere værkets poetiske status (relatere værket til allerede kendt teori og viden om det poetiske sprog) for dermed at kunne diskutere hvorledes værket er poetisk selvom det ikke er direkte lyrisk. Hvad kendetegner den modernistiske poesi?

Andre tekster:

Pontoppidan: ”Muldskud” (som repetition til hvad realismen var – modernismens modsætning)
Hassan: ”Fødslen”
Strunge: ”Elskede discodronning”
Lamartine: ”Søen”
Jakobson: ”Hva’ er poesi?” (teoritekst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Realisme og Modernisme i Ruben Östlunds film

I dette forløb arbejder vi med forholdet mellem realisme og modernisme i Ruben Östlunds film. Vi arbejder med The Square (VÆRK 5)  og med Force Majeure.

Det centrale fokuspunkt i arbejdet med Östlunds film er "tvetydighed". Denne tvetydighed går netop på det realistiske og det modernistiske fordi disse to modsatrettede ”størrelser” forenes i hans film. Deres spænding forløses.

Eleverne har tidligere arbejdet med realistiske og modernistiske tekster. De har mødt de realistiske under arbejdet med Det moderne gennembrud. De modernistiske tekster har klassen bl.a. læst i forløbet om det poetiske sprog vs. normalsprog og i forløbet om litterær modernisme (BLOD af Broby-Johansen).

I dette Östlundforløb arbejder eleverne mere bevidst og eksplicit med realisme og modernisme som to forskellige måder at bearbejde modernitetserfaringen på (vi har talt om to forskellige måder hvorpå man kan indkapsle og bearbejde virkeligheden).

Formål/kompetencer:

1) At kunne redegøre for og definere de to begreber "realisme" og "modernisme". Vi ser kort på den litterære realisme og modernisme som klassen tidligere har stiftet bekendtskab med. Under repetitionen udvindes centrale nøgleord om hver strømning. Disse bruges om udgangspunkt for at forstå den filmiske realisme og modernisme. I denne forbindelse skal eleverne kunne redegøre for Birger Langkjærs generiske tredeling af spillefilm: genrefilm, art-film og realistisk film.

Vi arbejder overordnet set med følgende:

Realismen: bygger på "indlevelse", den vil "ind i virkeligheden", vi ser gennem et rent vindue, skjuler form.

Modernismen: opbygger en "distance" til virkeligheden, gør vinduet synligt, eksperimenterer med form.


2) At kunne analysere og fortolke The Square og Force Majeure med særligt fokus på følgende: narration (filmens opbygning), årsag/virkningsforhold, personkarakteristik og konflikter (forvaltes forskellige alt efter om der er tale om realisme eller modernisme), forholdet mellem stilhed og lyd (og herunder diegetisk og non-diegetisk lyd).

Disse analytiske fokuspunkter er ved arbejdet med hver enkelt film, blevet sat i relation til henholdsvis det realistiske og det modernistiske.

3) At kunne diskutere effekten af Östlunds kunstneriske tvetydighed (her bl.a. med fokus på filmenes overordnede udsagn).

At kunne vurdere og diskutere det virkelighedssyn og kunstsyn som fremsættes af Östlund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Eksistentialisme

I dette forløb læses et bredt udvalg af tekster med et eksistentialistisk fokus.

Formålet med forløbet er følgende:

1) At kunne redegøre for hvad eksistentialisme er for kendetegn ved eksistentialistisk litteratur.

2) At kunne analysere og fortolke udvalgt eksistentialistisk litteratur med særligt fokus på den "eksistentielle meddelelse".
Herunder: at øve sig i SELV at kunne udpege de relevante tekstlag - og elementer til analyse og fortolkning.

3) At kunne diskutere ligheder og forskelle teksterne imellem - indholdsmæssigt som formmæssigt.

4) At kunne diskutere litteraturens (og generelt kunstens) betydning for mennesket.




Tekster:


Camus: uddrag fra Sisyfosmyten

Holberg: af Moralske tanker

Hansen: ”Agerhønen”

Dagerman: ”Att döda ett barn”

Blixen: ”Ringen”

Lagerkvist: "Ångest"

Camus: Den fremmede (VÆRK 6)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Ny litteratur

I dette forløb har vi undersøgt tendenser i ny nordisk litteratur.

Vi har læst Bragadottirs novelle "Selfmade" i læsekreds. Her har der væres fokus på den basale oplevelse af litteratur gennem højtlæsning i cirkel. Endvidere har vi trænet den umiddelbare og spontane læsning i læsekredsen - evnen til at opbygge en fælles forståelse af teksten ud fra umiddelbare og ufiltrerede observationer.

Vi har også læst uddrag fra Amalie Smiths TERRA COTTA. Her har der været fokus på den individuelle fordybelse under selve læsningen.

Arbejdet med begge tekster har mundet ud i en udarbejdelse af en liste over tendenser. Denne er diskuteret i grupper og er blevet filet til i plenum.

De bærende fællesnævner for teksterne er krop (den syge krop og den opbyggelige levende krop - Smiths arbejde med terracottafiguriner).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer