Holdet 2022 HI/bk1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christiane Brøchner, Claus Just Andersen
Hold 2022 HI/bk1 (1bk1 HI, 2bk1 HI, 3bk1 HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark og Aarhus gennem tiderne ca. 800-1950'erne
Titel 2 Danmark i 1960'erne
Titel 3 Velfærdsstatens opståen og udvikling
Titel 4 Fra varm krig til kold krig
Titel 5 Sammenbrud og ny verdensorden
Titel 6 Middelalder og korstog
Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 8 Det moderne demokratis udfordringer
Titel 9 Afrika - kolonisering og afkolonisering
Titel 10 Dansk udenrigspolitik og identitet år 800 - i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark og Aarhus gennem tiderne ca. 800-1950'erne

Et Danmarks- og lokalhistorisk oversigtsforløb med fokus på følgende perioders magtstrukturer og levevilkår:
- Vikingetid ca. 800-1050
- Middelalder ca. 1050-1500
- Enevælde og købstad 16-1700-tallet
- Industrialiseringen ca. 1850-1914
- Besættelsen 1940-45
- 1950'erne
Hver periode behandles med et Danmarkshistorisk og lokalhistorisk udgangspunkt, der understreges og bindes sammen med flere byvandringer i Aarhus.
Der arbejdes både med fremstillingstekster og kildemateriale, så eleverne bliver i løbet af forløbet introduceret til kildekritikken.

Kernestof der indarbejdes i forløbet:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  politiske og sociale revolutioner

Faglige mål, der indarbejdes i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark i 1960'erne

Forløb med dansk som optakt til Dansk-historieopgaven. Forløbet begyndte med et overbliksforløb om Danmark og Aarhus' historie som udgangspunkt for et dybere fokus på Danmark i 1960'erne, der (udover en generel introduktion til perioden) havde sigte på følgende to temaer
- Arbejdsliv og kønsroller
- Ungdomsoprør og kvindebevægelse
I forløbet blev der arbejdet med forskellige skriveøvelser i forbindelse med alle tre temaer som optakt til skriveprocessen omkring DHO.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionaleudvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarkshistorie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige samfundsorganiseringer
̶ Danmarks nationale konflikter og samarbejdsrelationer, herunder politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra varm krig til kold krig

Fokus:
Europas deling efter 2. vredenskrig - hvorfor blokdannelse
Mistillid som bærende katalysator
Kampen mellem to ideologier og livsformer
Stormagtsinteresser
Jalta- og Potsdamerklæringerne.
Hvem bærer ansvaret for den kolde krigs udbrud? - tre tolkninger: marxistisk, revitionistisk, traditionalistisk
Kernestof:
-Ideologiernes kamp
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sammenbrud og ny verdensorden



Sovjets sammenbrud
Hvem vandt den kolde krig? Tre holdninger. Bl.a. amerikansk triumfalisme
Ny verdensorden - fra bi-polaritet til uni-polaritet.
Ny kold krig på vej? (jf. Ukraine-Rusland-problemet)
Dansk udenrigspolitik under og efter den kolde krig
Kernestof:
-  Murens fald
– Danmarks internationale placering
– europæisk integration
– nye grænser og konflikter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalder og korstog

Hovedfokus: Korstogene mod Jerusalem med fokus på korstoget i 1099.
Fokus på middelaldersamfundets opbygning i Europa. Feudalsamfundet.
Religionens betydning i dagligdagen, såvel som religionens betydning for den europæiske identitet. Her blik til Danmark (Danmarks tilblivelse og kristendommens betydning)
Magtkampe mellem gejstlige og verdslige (investiturstriden).
Islams opståen og skabelsen af islam som trusselsbillede.
Motiver bag korstogene - religiøse / andre?
Korstogenes betydning for forholdet mellem den muslimske verden og vesten i dag.
Brug af korstogsbegrebet i dag.
Periodiseringsprincipper
Kernestof:
- Verden uden for Europa
- Europæisk middelalder
- Danmarks tilblivelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten

Fokus på:
Palæstina som koloni.
Hvordan Israel fik et selvstændigt land / processen bag Israels oprettelse i 1948
Omverdenens rolle i konflikten. Fokus på især FN, USA og Egypten.
Bosættelserne. Hvad er motiverne bag?
To-statsløsning?
Kernestof:
- Nye grænser og konflikter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det moderne demokratis udfordringer

Forløbet fokuserer på det moderne demokratis udfordringer især med fokus på begreber som legitimitetskrise og effektivitetskrise -  både internationalt og i Danmark.
Forløbet undersøger den udvikling og de udfordringer, som demokratiet har gennemløbet siden antikken. Her har der været særlig fokus på det athenske demokrati og dets opbygning med henblik på at få inspiration til at løse nogle af de udfordringer, som det moderne demokrati står overfor.
Ud over den athenske demokrati har der været et kort fokus på den romerske republik, Den franske revolution og menneskerettighederne samt indførelsen af grundloven i Danmark i forbindelse med de borgerlige revolutioner.
For at identificere de udfordringer det danske demokrati måtte stå overfor i dag, er Magtudredningens rapport om demokratiets tilstand blevet inddraget. For at finde løsninger på disse udfordringer der der blevet skelet til det irske forsøg med borgerting.

Innovation indgår med løsningsmuligheder på demokratiets udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Afrika - kolonisering og afkolonisering

Hovedfokus har været på især Englands og Frankrigs kolonisering og afkolonisering af Afrika. Deres motiver bag koloniseringen og forskelle og ligheder i deres måde at afkolonisere er blevet undersøgt, ligesom koloniseringens betydning for Afrika i dag er blevet undersøgt og diskuteret.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk udenrigspolitik og identitet år 800 - i dag

Forløbet har haft fokus på følgende:

- Skabe overblik over Danmarks udformning fra rigets dannelse i 800-tallet til i dag.
- Skabe forståelse for baggrunden for landets udenrigspolitiske ageren ud fra gennemgang af politiske og militære magtforhold i Europa gennem perioden.
- Diskutere hvad der ligger til grund for danskernes selvopfattelse og identitet, herunder overgangen fra stormagt til småstat og den der af kommende ændrede selvopfattelse (jantelov og andre eksempler inddrages).
- De 3 katastrofer: 1801 (slaget på Rheden), 1807 (Københavns abonnement), 1814 (Kielerfreden, Wienerkongressen og tabet af Norge).
- '1864'. Hvad førte frem til nederlaget og hvilke ændringer medførte dette for landets indenrigspolitiske udvikling og den udenrigspolitiske ageren.
- Danmarks politik i skyggen af Tyskland fra 1864 til 1945.
- Danmark under den kolde krig. NATO medlem på den ene side og fodnotepolitik på den anden.
- Nybruddet efter murens fald og den aktivistiske politik med Danmarks deltagelse i internationale aktioner på Balkan, i Irak, Libyen og i Afghanistan.
- Diskussion om dansk udenrigspolitik i fremtiden.
- Krigen i Ukraine brød ud mens vi var i gang med dette forløb og naturligvis brugte vi en del tid på at forstå konflikten og overveje hvordan den kan få indflydelse på dansk udenrigspolitik på både kort og lang sigt.

Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.

Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer