Holdet 2022 HI/bk2 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/bk2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Birgitte Nors, Mikkel Løve Nørgaard
Hold	2022 HI/bk2 (1bk2 HI, 2bk2 HI, 3bk2 HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Aarhus' historie
Titel 2	Vikingerne og Danmarks tilblivelse
Titel 3	DHO: Danmark i 1960'erne
Titel 4	Ideologiernes kamp: Nazismens Tyskland
Titel 5	Kampen om Palæstina
Titel 6	Middelalder og korstog
Titel 7	Romerriget - fra bystat til imperium
Titel 8	USA - historie og identitet
Titel 9	Det moderne Kinas historie
Titel 10	Kronologisk oversigtsforløb: Krigens historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Aarhus' historie
Indhold	Kernestof: Kompendium 01 - Vikingetiden.pdf Lektionsplan Kompendium 02 - Middelalderen.pdf Arbejdsseddel. Forberedelse til byvandring.docx Udgravninger i vikingernes Aros.pdf Spor i byrummet efter det ældste Århus.pdf Viby - den lokale residens.pdf Vikingernes Viby - Aarhus i JP.pdf Vikingernes Aros s. 15-38.pdf 4. Rutekort til elever.docx Reformationen - Hvad var det? OverblikDK5.pdf AarhusByHistorieEleverKortVersion.pdf BernhardtBeretter.pdf KarenMadsdatterSagen.pdf Artikel_ Den lille historie om den store historie om det store og det lille torv.pdf Afsnit LEKTION 1: DANMARK OG INDUSTRIALISERINGEN 01 - Danmarkshistorisk overblik - Systemskiftet 1901 uddrag.pdf AARHUS OG INDUSTRIALISERINGEN 02 - Byvandring på Frederiksbjerg - Folketællingsmateriale.pdf 02 - Aarhus og industrialiseringen.pdf Wolter, Jonas, Danmarkshistorisk grundbog, Det Ny Forlag, 2015, kap. 6. Danmark i krig og krise 1914-1945, Arne Sejrs oplevelser af Danmarks besættelse, 1940, p. 187-189.pdf Wolter, Jonas, Danmarkshistorisk grundbog, Det Ny Forlag, 2015, kap. 6. Danmark i krig og krise 1914-1945, Niels Erik Leschly, Ansvaret for 9. April, 1940, p.190-191.pdf Wolter, Jonas, Danmarkshistorisk grundbog, Det Ny Forlag, 2015, kap. 6. Danmark i krig og krise 1914-1945, Udenrigsminister Peter Munchs erindringer om 9. april, 1940, p. 191-192.pdf Wolter, Jonas, Danmarkshistorisk grundbog, Det Ny Forlag, 2015, kap. 6. Danmark i krig og krise 1914-1945, p.177-183.pdf Kilde 1. Elev under besættelsen.pdf Kilde 2. Rektor. Skolens dagbog 1940-45.pdf Kilde 3. Elev og modstandsmand.pdf Den tyske besættelse _ stiften.dk.pdf Danmark i 1950'erne \| DR 8. Det moderne velfærdssamfund 1945-1973 Økonomien i slæbesporet 1945-1957 Velfærdsstaten folder sig ud
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Vikingerne og Danmarks tilblivelse Forløbet undersøger vikingetiden og sætter fokus på de første spor af statsdannelse i Danmark, hvor vi desuden beskæftiger os med kendetegnene ved vikingetiden og overgangen til middelalder. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - historiebrug og -formidling Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold	Kernestof: Kompendium 01 - Vikingetiden.pdf Lektion 1: Vikingetid og Danmarks tilblivelse Grundfremstilling - Vikingetid 800-1050 \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Vikingetidens farvepalet - Nationalmuseet Lektion 2: Datidens samfund Landskab og bebyggelse \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Handel og byer \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Lektion 3: Om vikingetiden II Indledning \| VORES DANMARKSHISTORIE Vikingetiden 800-1050 \| VORES DANMARKSHISTORIE Vikingetogter \| VORES DANMARKSHISTORIE Nye angreb på England \| VORES DANMARKSHISTORIE Lektion 6: Danmarks tilblivelse Vikingesamfundet \| VORES DANMARKSHISTORIE Harald Blåtand og kristendommen \| VORES DANMARKSHISTORIE Miniforedrag - Danmarks oprindelse Kvinder i Danmarks vikingetid Jelling p&aring; Harald Bl&aring;tands tid - mysteriet om palisaden Afsnit Lektion 8: Krigerkultur og asetro Krig og tro
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO: Danmark i 1960'erne Forløb der leder op til dansk-historieopgaven om Danmark i 1960'erne, og som derfor øver eleverne i at skrive i historie på de tre taksonomiske niveauer. På indholdssiden tager forløbet udgangspunkt i tre temaer, som bliver behandlet med udgangspunkt i både fremstillingstekster og kildemateriale. - Økonomi og velfærdsstat - Arbejdsliv og kønsroller - Ungdomsoprør Efter en introduktion til disse tre temaer vælger eleverne et emne, indenfor hvilket de skriver deres DHO.
Indhold	Kernestof: Danmark i 1950'erne \| DR Lektionsplan 8. Det moderne velfærdssamfund 1945-1973 Økonomien i slæbesporet 1945-1957 Afsnit Velfærdsstaten folder sig ud 01 - DHO intro 1se1.pptx 01-02 - Økonomi og velfærdsstat - Virtuel oversigt.docx Kompendium 1 - Intro, økonomi og velfærdsstat.pdf Svar-bazar Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 9-20 Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Velfærdsstaten” Andersen, Lars m.fl.: ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2008, s. 53-57 4.5 Sådan skriver du en redegørelse Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Familieliv og kvindefrigørelse” Kompendium 2 - Arbejdsliv og kønsroller.pdf Kvinfo.dk: Den anden feministiske bølge 1960-85 03-04 - Arbejdsliv og kønsroller.docx KILDE: Illustreret Familie Journalen: Læserbrev: Udearbejde (fra: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 52) 02 - Mette Kirk Mailand Guide til store skriftlige opgaver - redegørende analyserende og diskuterende skrivemåder.pdf KILDE: Hjemmet: Når husmoderen er ude steger anden sig selv derhjemme (fra: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 55-57) 05-06 - Ungdomsopr_et.pptx Kompendium 3 - Ungdomsoprør.pdf Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Ungdomsoprør og kulturliv i 1960’erne” Leksikon.org: ”Vietnambevægelsen” KILDE: Prins, H. Kløvedal & Reich, Ebbe: Langelandsmanifestet, 1972 KILDE: Information: Studenteroprøret var også et oprør fra midten, 1978 (fra: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 89-90) 4.7 Sådan skriver du en diskussion Ressourcerum: Diskussion
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ideologiernes kamp: Nazismens Tyskland I dette forløb undersøger vi nazisternes vej til magten i Tyskland samt levevilkårene under nazistyret. Der bliver konkret arbejdet med historisk billedanalyse til at forstå nazismens propagandametoder og historiebrug. Desuden undersøges holocaust som en og erindringen af det nazistiske styre i eftertiden. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Monument for 1. verdenskrig Lektionsplan Metodeopslag - erindringssteder.pdf Tv, film, serier, billeder og genstande Lektionplan Det tredje Rige, Systime; sider: 37-43, 45-53, 55-63, 65-73, 75-79, 81-87, 89-97, 99-107, 109-117, 119-122 Lektion 3 - Nazisterne tager magten Lektion 4: Livet i det tredje rige Lektion 5: Nazistisk kunst Antisemitiske fjendebilleder, inddeling af mennesker i racer og eksklusion Lektionsplan: Oprustning og udenrigspolitik Lektion 8: Vejen til krigen Lektionsplan: 2. verdenskrig World War II, A War for Resources: Crash Course World History #220 Hvad skete der under Holocaust? Lektion 10: Holocaust og krigens afslutning Kilder: Det tredje rige Afsnit Lektion 13: Arven fra nazismen 5.4: Erindringskulturen efter 1990 5.5: Et mindesmærke midt i en hovedstad
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kampen om Palæstina Efter konflikten endnu engang er blusset op imellem Israel og Palæstina, undersøger vi i dette forløb, hvordan historien har formet sig i dette område. Fra oprettelsen af den israelske stat i imperialismens tidsalder frem til i dag, undersøger vi de skiftende tiders aftryk op denne konfliktfyldte region. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - globalisering Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Genstart \| Fanget i Gaza \| DR LYD Lektion 1: Kampen om Palæstina Genstart \| Israel under angreb \| DR LYD Jerusalem og de tre verdensreligioner Zionisme Lektion 2: Baggrunden for konflikten 1. Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.) Palæstina Det zionistiske projekt Lektion 3: Etableringen af en jødisk stat, 1948 4. Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948) Illegal jødisk indvandring Borgerkrig i Palæstina FNs delingsplan, 1947 Israels oprettelse og Palæstinakrigen – 1948-49 Lektion 4: Kold krig i Mellemøsten og palæstinensernes frihedskamp 5. Det nye Mellemøsten – Israel og Egypten (1948-1956) 6. Mellemøsten i den kolde krig - optrapning af den arabisk-israelske konflikt (ca. 1952-1964) PLO og den palæstinensiske frihedskamp 7. Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten (1964−1970) Optakt til Seksdageskrigen Krig i seks dage i juni 1967 Araberne vil ikke forhandle Organiseret palæstinensisk modstand Yassir Arafat overtager kontrollen med PLO Sorte September Lektion 5: Seksdageskrigen Lektion 6: Forsøg på fred 8. Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974) 9. Fredsforhandlinger − og nye konflikter (ca. 1973−1983) På vej mod en fred Sadat vil fred – Camp David-aftalen, 1979 Afsnit Lektion 8: Golfkrig og intifada 10. Den iranske revolution – og opbrud i Mellemøsten (ca. 1979-1990) 11. Israel under amerikansk pres – afslutning på den kolde krig (1987−1993) PLO og Israel – krigens tabere Intifadaen: Palæstinensisk opstand i de besatte områder, 1987–1993 Intifadaens årsager 4.8 Palæstinensisk terrorisme Lektion 9: Terror eller frihedskamp Terrorisme eller frihedskamp Lektion 10: Nye fredsforhandlinger 12. Fredsproces i Mellemøsten – alt at vinde (ca. 1991-1995) Amerikansk kritik af Israel Fra Madrid til Oslo Ny regering i Israel – og gennembrud i fredsforhandlingerne Oslo-aftalen, 1993 historie.pdf 13. Fredsprocessen strander – Benjamin Netanyahu til magten (ca. 1995−2005) Benjamin Netanyahu bremser fredsprocessen Ariel Sharon får magten En sikkerhedsmur mellem Israel og Vestbredden Lektion 14: Afslutning Kampen om Palæstina: Løsninger på konflikten? Kilder og arbejdsspørgsmål til kapitel 13
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Middelalder og korstog Vi undersøger kendetegnene ved den europæiske middelalder med særlig fokus på at beskrive den feudale samfundsmodel. Desuden lægges en del vægt på korstogene som historisk udvikling i perioden, hvor vi også inddrager vores studietur til Malta. Her inddrages historieteori om erindringssteder. Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektion 1: Europas middelalder Indledning ENGLAND v AUSTRALIA 16 v 16 Full-contact Medieval combat at Scone Palace for IMCF 2018 Historie på studietur Erindringssteder Den tidlige middelalder Lektion 2: Middelalderens kendetegn Høj- og senmiddelalderen: Kirken Livet i høj- og senmiddelalderen Afsnit Lektion 4: Kulturmøder Kulturmøde mellem kristne og muslimer Lektion 5: Korstog II Korstog, kulturmøder og videnskab Videnskabelig inspiration La Reconquista – generobringen af Spanien Muslimer under kristent styre i Spanien Osmannerriget og islam som fjendebillede Lektion 6: Kildeanalyse og korstog Metode: Kildekritisk analyse 1. Kalif Omars pagt med de kristne 2. Pave Urban 2."s tale i Clermont i 1095 3. Al-Qazvini om frankernes hjemlande 8. Vestens historisk betingede fordomme mod muslimer, 1996 Model til behandling af kilder Lektion 6: Middelalder og kilder Verdenssyn middelalder.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Romerriget - fra bystat til imperium I dette forløb lærer vi om romerrigets vej fra bystat til imperium med fokus på at belyse de udviklinger, som førte til ændringer i rigets udformning og styreform. Dette anskueliggøres gennem undersøgelse af udviklingen i en specifik provins. Desuden ser vi på forskellige forklaringer på Romerrigets undergang. Ydermere har vi som en del af forløbet været i biografen og set Gladiator II. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Afsnit Romerriget lekt 2 - den romerske bystat Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier - fra oldtid til nutid, Columbus; sider: 37-58 Kapitel 2: Romerriget Erobrende republik og universelt imperium Lektion 3: Imperiets organisering Imperiets politiske organisering Lektion 4 Lektion 5: En jødisk provins Lektion 6: Romerrigets undergang Romerrigets fald - en faglig diskussion Romerriget.nlogo Spørgsmål til model i NetLogo Romerriget.docx NetLogo Home Page
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	USA - historie og identitet Hvilke historiske begivenheder former en fælles amerikansk identitet og hvad kendetegner denne identitet? Disse spørgsmål står centralt i dette forløb om USA's historie. Samtidig undersøger vi de enorme kontraster, som har præget USA's historie og hvordan det har været grobund for konflikt. Dette med særlig fokus op USA i borgerkrigstiden, hvor vi også er optaget af, hvordan eftertidens USA forholder sig til og præger fortællingen om denne periode. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - globalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Genstart \| Det vilde vest \| DR LYD Analyse af fiktionsfilm (OCR).pdf Arbejdsseddel: Lincoln 6.1: En statue i Charlottesville Lektion 4: Optakt til borgerkrigen 6.2: Borgerkrigens udbrud Valgkampen 1860 Sydstaterne løsriver sig Vejen til krig Bull Run - borgerkrigens første slag Lektionsplan Nordstaternes krig Sydstaternes krig Borgerkrigens afslutning 6.4: Borgerkrigens konsekvenser Genopbygningspolitikken og slaveriet Lektion 6: The Lost Cause - kampen om borgerkrigen 6.5: Kampen om borgerkrigen Arven fra Lincoln Historiefag og historiebrug \| FRA FORTID TIL HISTORIE Lektion 8: Erindring og glemsel - kampen om historien Borgerkrigens ekko 4:6 Statuer og fortrængning Påbegynd evalueringen - Opinoma Afsnit 4.5 Abraham Lincoln: racist eller befrier? \| USA. Historie, samfund, religion
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Det moderne Kinas historie Forløb med udgangspunkt i Kinas historie fra Deng Xiaopings regeringstid til nutiden. Vi undersøger, hvordan Kina har udviklet sig fra et fattigt u-land til en af verdens stærkeste økonomier. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - globalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Indledning \| DET NYE KINA DRTV - Horisont: Kinas kvælertag på Hong Kong Kap. 1: Kina i forvandling \| DET NYE KINA Ny økonomisk politik \| DET NYE KINA Himmelske Freds Plads 1989 \| DET NYE KINA Skub i liberaliseringen af økonomien \| DET NYE KINA Reguleret befolkningsvækst \| DET NYE KINA „Grib de store, og slip de små“ \| DET NYE KINA Den flydende befolkning \| DET NYE KINA Kinas økonomiske mirakel? \| DET NYE KINA Det moderne Kinas historie - Fremskridtets pris Ny kinesisk middelklasse \| DET NYE KINA Alibaba og iværksætterånden \| DET NYE KINA Teknologisk tigerspring \| DET NYE KINA Udviklingens pris \| DET NYE KINA Miljø og biodiversitet \| DET NYE KINA Fokuspunkt 1: Årsagsforklaringer \| DET NYE KINA Kap. 2: Kina i en verden i forandring \| DET NYE KINA Et-Kina-politikken \| DET NYE KINA Taiwan-spørgsmålet \| DET NYE KINA Amerikansk balanceakt \| DET NYE KINA Den Kolde Krigs ophør \| DET NYE KINA Nyt internationalt engagement \| DET NYE KINA „Cirkel af venner“ \| DET NYE KINA Kina i verden Kina på global fremmarch \| DET NYE KINA Xi Jinpings udenrigspolitik \| DET NYE KINA Silkevejsprojektet \| DET NYE KINA Frygten for Huawei \| DET NYE KINA Handelskrig med USA \| DET NYE KINA Folkets Befrielseshær \| DET NYE KINA Stridigheder med Japan \| DET NYE KINA Havet der kan sende Kina og USA i krig Interesser i Det Sydkinesiske Hav \| DET NYE KINA Forholdet mellem Indien og Kina \| DET NYE KINA Relationerne til Putins Rusland \| DET NYE KINA Krigen i Ukraine \| DET NYE KINA Kinesisk sikkerhedsinitiativ \| DET NYE KINA EU-skepsis og frygt \| DET NYE KINA Lektion 5: Xi Jinpings Kina Kap. 3: Xi Jinpings Kina \| DET NYE KINA Magtens hierarki \| DET NYE KINA Xi Jinpings epoke \| DET NYE KINA Partiet og borgerne \| DET NYE KINA 100 års ydmygelser \| DET NYE KINA Xis kinesiske drøm \| DET NYE KINA Magten samles \| DET NYE KINA Lektion 6: Kina under Xi II Øget kontrol med civilsamfundet \| DET NYE KINA National sikkerhed i fokus \| DET NYE KINA Interneringslejre i Xinjiang \| DET NYE KINA Partiets løfte til Hongkong \| DET NYE KINA Nedlukninger og nul tolerance \| DET NYE KINA Xi har sat retningen \| DET NYE KINA Fokuspunkt 3: Kontrafaktisk historie \| DET NYE KINA Opgaver \| DET NYE KINA Kina og menneskerettighederne.pdf Afsnit
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kronologisk oversigtsforløb: Krigens historie Vi placerer vores egne undervisningsforløb i en kronologisk sammenhæng, hvor vi også sammenholder vores forløb med temaet 'Krigens historie'. Her tager vi udgangspunkt i to nedslag i krigens historie; Trediveårskrigen og 1. verdenskrig og ser på, hvordan militære nybrud har påvirket resten af samfundet. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - globalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Krigens historie 1.1: Holdninger til krig \| KRIGENS HISTORIE 1.2: Teorier om krig \| KRIGENS HISTORIE 1.3: Krig som begreb \| KRIGENS HISTORIE 1.4: Krigens elementer \| KRIGENS HISTORIE 1.5: Militære nybrud efter 1500 \| KRIGENS HISTORIE 1.6: Krigen slutter \| KRIGENS HISTORIE Lektion 2 Afsnit Lektion 3: Trediveårskrigen Kapitel 2: Tidlig moderne krig - Trediveårskrigen 1618-1648 2.1: Årsager og forløb 2.2: Strukturniveau - samfund og militær 2.3: Slagmarken Landkrig Belejringskrig Analysespørgsmål til kilder og et par kildekritiske misforståelser \| FRA FORTID TIL HISTORIE 2.4: Hjemmefronten - den konfessionelle stat \| KRIGENS HISTORIE Propaganda \| KRIGENS HISTORIE 2.5: Krigens afslutning - den Westfalske Fred \| KRIGENS HISTORIE 2.6: Trediveårskrigen i erindringen \| KRIGENS HISTORIE Lektion 5: Den industrialiserede krig Kapitel 3: Den industrialiserede krig 3.1: Årsager og forløb 3.2: Strukturniveau - samfund og militær 3.3: Slagmarken Luftkrig Gaskrig 3.4: Hjemmefronten - den stærke stat Propaganda 3.5: Krigens afslutning - freden i Versailles 3.6: Første Verdenskrig i erindringen \| KRIGENS HISTORIE 5.3: Krig før, nu og i fremtiden \| KRIGENS HISTORIE
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb