Holdet 2022 HI/bk3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Barbara M. W. von Loebenstein
Hold 2022 HI/bk3 (1bk3 HI, 2bk3 HI, 3bk3 HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark og Aarhus gennem tiderne ca. 800-1950'erne
Titel 2 Danmark i 1960'erne 2022
Titel 3 USA: Grundlæggelse og identitet
Titel 4 Amerikansk udenrigspolitik
Titel 5 Nazisme og Holocaust
Titel 6 Fra korstog til karikaturkrise
Titel 7 Europæisk ekspansion
Titel 8 Demokrati og dets udfordringer
Titel 9 Kinas moderne historie
Titel 10 Vikinger: Indsigt og udsyn og overblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark og Aarhus gennem tiderne ca. 800-1950'erne

Et Danmarks- og lokalhistorisk oversigtsforløb med fokus på følgende perioders magtstrukturer og levevilkår:
- Vikingetid ca. 800-1050
- Middelalder ca. 1050-1500
- Enevælde og købstad 16-1700-tallet
- Industrialiseringen ca. 1850-1914
- Besættelsen 1940-45
- 1950'erne
Hver periode behandles med et Danmarkshistorisk og lokalhistorisk udgangspunkt, der understreges og bindes sammen med flere byvandringer i Aarhus.
Der arbejdes både med fremstillingstekster og kildemateriale, så eleverne bliver i løbet af forløbet introduceret til kildekritikken.

Kernestof der indarbejdes i forløbet:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  politiske og sociale revolutioner

Faglige mål, der indarbejdes i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark i 1960'erne 2022

Forløb med dansk som optakt til Dansk-historieopgaven. Forløbet begyndte med et overbliksforløb om Danmark og Aarhus' historie som udgangspunkt for et dybere fokus på Danmark i 1960'erne, der (udover en generel introduktion til perioden) havde sigte på følgende to temaer
- Arbejdsliv og kønsroller
- Ungdomsoprør og kvindebevægelse
I forløbet blev der arbejdet med forskellige skriveøvelser i forbindelse med alle tre temaer som optakt til skriveprocessen omkring DHO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 USA: Grundlæggelse og identitet

Forløbet introducerer eleverne til centrale udviklingslinjer og begivenheder i amerikansk historie fra den første europæiske kolonisering til i dag med fokus på:
- Den amerikanske nations grundlæggelse
- Identitet og selvforståelse (Exceptionalisme, City upon a hill, Frontier)
- Minoriteternes historie
o Den sorte befolkning (slaveri, segregation, integration?)
o Kineserne (fra skræmmebillede til forbillede)
o Indianerne (Ekspansion, Manifest Destiny, tvangsintegration)
- USA som et immigrationsland (åben eller lukket, identitetsudfordrende og –skabende)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Amerikansk udenrigspolitik

Forløbet omhandler amerikansk udenrigspolitik med fokus på perioden efter 1898. Her har fokus været på indholdet af de forskellige udenrigspolitiske doktriner og baggrunden for disse. Her er særligt arbejdet med Monroe-doktrinen (-1941, Truman-doktrinen (1945-1989) og Bush-doktrinen (2001-08). Herunder har vi været inde på begreber som 'krigeren' (Roosevelt) og 'præsten' (Wilson), den kolde krigs dynamik (inddæmning, terrorbalance, stedfortræderkrige etc) og forebyggende angreb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nazisme og Holocaust

Holocaust, udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, er en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race.
Men hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb?
Fokusområder er:
1. Optakten: Europa i krise
2. Nazisme, racisme, antesemitisme
3. Jødelovene: diskrimination og tvangsudvandring
4. Isolation: Ghettoer og koncentrationslejre
5. Masseudrydelse
6. Gerningsmænd og tilskuer
7. Den danske undtagelse
8. Ofrer og overlevende
9. Historiebrug: fra FN til Hollywood
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fra korstog til karikaturkrise

En junidag i 1099 stormede hundredvis af vesteuropæiske krigere ind gennem portene til den hellige by, Jerusalem. Byen var, og er, ikonet på de religiøse kampagner til Mellemøsten, som man i dag kalder korstogene. Men hvem var korsfarerne egentlig? Hvad drev dem så langt væk hjemmefra? Hvordan forstod og forklarede de og deres modstandere den kontinuerlige og (tilsyneladende) uløselige strid om Det Hellige Land?

I dette forløb bliver der lagt op til debat om netop disse punkter og samtidig belyses korstogenes historiske arv i moderne tid.

Den 1000 år gamle konflikt er nemlig i dag stadigvæk et åbent sår: Dengang, som nu trivedes mistænkeliggørelsen af 'de andre', godt hjulpet på vej af en splittet opfattelse af korstogenes kulturelle, politiske, og især følelsesmæssige betydning.

Fokuspunkter:
1. Kirken og korstogsbevægelsen
2. Korstog og korsfarerstater
3. Retfærdig krig og den danske korstog
4. Korstogsparallelisme
5. Karikaturkrisen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Europæisk ekspansion

Forløbet går helt tæt på europæernes møde med 'de andre' og udforsker, hvordan koloni- og imperiemagter har formet landskaber, mennesker og tankegange. Med vold, magt og den industrielle revolution i ryggen nåede europæerne til fremmede breddegrader og skabte politiske og kulturelle systemer, der består den dag i dag i sprog, sport og splid. Men stormagterne så sig selv som andet end undertrykkere; de var velgørere, missionærer, handelsfolk og entreprenører.

Efterhånden skrev europæerne sig selv ud af kolonieventyret, men imperiernes historie forbliver aktuel både i 'os' og 'de andre'...

Fokusområder:
1. Kolonialisme og europæisk ekspansion
2. Europæiske imperier
3. Imperialistiske tankegange
4. Europæiske magtkampe
5. Afkolonisering
6. Imperialisme i dag

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Demokrati og dets udfordringer

Forløbet tager udgangspunkt i det moderne demokratis udfordringer især med udgangspunkt i David van Reybroucks begreber om legitimitetskrise, effektivitetskrise og episodisme både internationalt og i Danmark. Herfra forfølger forløbet den udvikling og de udfordringer, som demokratiet har gennemløbet siden antikken. Her har der været særlig fokus på det athenske demokrati og dets opbygning med henblik på at få inspiration til at løse nogle af de udfordringer, som det moderne demokrati står overfor.
Ud over den athenske demokrati har der været et kort fokus på den romerske republik, Den franske revolution og menneskerettighederne samt indførelsen af grundloven i Danmark i forbindelse med de borgerlige revolutioner.



Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og  analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kinas moderne historie

Kina fra svage kejserrige til ny supermagt

Kina og kinesernes selvforståelse som "verdens ældste civilisation" er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag.

Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år.

Fokusområder:
1. Kinas politiske udvikling under kejsertiden
2. Konfrontation med Vesten - fra selvforsynende handelscentrum til ydmygende halvkoloni
3. Det nye Kina - Skabelsen af Den Kinesiske Folkerepublik (1945-66)
4. Maos røde pionerer - Kulturrevolutionen (1966-76)
5. Reformer og demokratibevægelse ((1978-89)
6. Kinas økonomiske udvikling siden 1990
7. Kina i dag: Nationalisme og forholdet til omverden
8. Kina under Corona
9. Kina i verden i forandring


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og  analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige - styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vikinger: Indsigt og udsyn og overblik

Vikingetiden har været under omformning længe. Nyere forskning og viden angående gammel og kendt materiale, har medført til at vikingetiden må ses i en bredere europæisk sammenhæng og i et længere tidsperspektiv.
Hvornår og hvordan forgik statsdannelsen i de nordiske områder og hvilken indflydelse havde kristningsprocessen?


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og  analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige
- styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer