Holdet 2022 HI/bmm - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Claus Just Andersen, Jens Aarup Rasmussen
Hold 2022 HI/bmm (1bmm HI, 2bmm HI, 3bmm HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmark og Aarhus gennem tiderne ca. 800-1950
Titel 2 2. Danmark i 1960'erne
Titel 3 3. Romerriget
Titel 4 4. Familiebilleder
Titel 5 5. Vikinger - indsigt og udsyn
Titel 6 6. Civilisationernes Verdenshistorie: Kina
Titel 7 7. Civilisationernes Verdensh.: Osmannerne +Islam
Titel 8 8. Civilisationernes Verdensh.: Europa
Titel 9 9. Kronoligiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmark og Aarhus gennem tiderne ca. 800-1950

Et Danmarks- og lokalhistorisk oversigtsforløb med fokus på følgende perioders magtstrukturer og levevilkår:
- Vikingetid ca. 800-1050
- Middelalder ca. 1050-1500
- Enevælde og købstad 16-1700-tallet
- Industrialiseringen ca. 1850-1914
- Besættelsen 1940-45
- 1950'erne
Hver periode behandles med et Danmarkshistorisk og lokalhistorisk udgangspunkt, der understreges og bindes sammen med flere byvandringer i Aarhus.
Der arbejdes både med fremstillingstekster og kildemateriale, så eleverne bliver i løbet af forløbet introduceret til kildekritikken.

Kernestof der indarbejdes i forløbet:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  politiske og sociale revolutioner

Faglige mål, der indarbejdes i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Danmark i 1960'erne

Forløb med dansk som optakt til Dansk-historieopgaven. Forløbet begyndte med et overbliksforløb om Danmark og Aarhus' historie som udgangspunkt for et dybere fokus på Danmark i 1960'erne, der (udover en generel introduktion til perioden) havde sigte på følgende to temaer
- Arbejdsliv og kønsroller
- Ungdomsoprør og kvindebevægelse
I forløbet blev der arbejdet med forskellige skriveøvelser i forbindelse med alle tre temaer som optakt til skriveprocessen omkring DHO.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionaleudvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarkshistorie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige samfundsorganiseringer
̶ Danmarks nationale konflikter og samarbejdsrelationer, herunder politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Romerriget

Forløbet introducerer til væsentlige sider af Romerrigets historie; politisk historie såvel som kulturhistorie - belyst både ved fremstilling og kilder.
Der er fokuseret på Romerrigets fremvækst til verdensmagt i republikkens tid, overgangen til kejserstyre, rigets storhedstid og blomstring og endelig dets undergang i senantikken. Der er dernæst fokuseret på væsentlige kulturelle aspekter som patron og klientforholdet, slavernes stilling, handel, administration, forskellige aspekter af underholdning, religiøse forestillinger, samt endelig rammerne for seksuallivets udfoldelse..
Der er undervejs i forløbet arbejdet med forskellige kreative metoder til at perspektivere romerske forhold til moderne samtidige. Dette er sket vha. skriveøvelser med fokus på fiktive situationer hvor den aktuelle times viden om romerske forhold møder en nutidig hverdag.


Kernestof:
- antikkens samfund

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Familiebilleder

Forløbet bevæger sig fra oldtid til nutid med fokus på måder at organisere familier på. Udgangspunktet er forholdene i Danmark, men det gøres også tydeligt at Danmark er under markant indflydelse af udenlandske strømninger. Der er således fokuseret på hvordan ændrede menneskesyn og idealer over tid har haft tydelig indflydelse på hvordan kønnenes kontakt har været og hvordan familier er blevet organiseret. Der har været fokuseret på forskellige samfundslags - klassers - vidt forskellige forudsætninger og muligheder for pardannelse og skabelse af en familie; med særligt fokus på borgerskab og arbejderklasse. Der har været fokuseret på de store forandringer, der sker ved overgangen til det 20. århundrede - særligt i forhold til skole og synet på kvindens seksualitet. Afslutningsvis er velfærdsstaten, forbrugersamfundet, kønnenes ligestilling og multikulturalisme i globalt perspektiv blevet undersøgt i forhold til en samtidsdiagnose af familiens status og fremtidsperspektiverne for samme. De listede problemstillinger er undervejs jævnligt blevet belyst ved kilder.

Kernestof:

– antikkens samfund
– Danmarks tilblivelse
– europæisk middelalder
– renæssancen
– reformationen
– oplysningstiden
– revolutioner og menneskerettigheder
– dansk demokrati
– national identitet
– industrialisering
– ideologiernes kamp
– velfærdsstaten

Faglige mål:

– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Vikinger - indsigt og udsyn

Forløbet har overordnet haft fokus på det sparsomme kildemateriale og dermed usikre - eller åbne - historiske konklusioner.
Dernæst har der været særligt fokuseret på fremvæksten af Danmark som et samlet rige og de diskussioner, der knytter sig hertil i forhold til religion og statsmagt og der har været fokuseret særligt på kristningsprocessen netop som en proces og ikke en markant overgang.
Undervejs og afslutningsvis er vikingetidens virkningshistorie blevet diskuteret, herunder særligt vikingetiden som "opfindelse" i 1800-tallet og som identitetsskaber i dag.

Kernestof

- Danmarks tilblivelse
- europæisk middelalder
- national identitet

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
–– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Civilisationernes Verdenshistorie: Kina

Forløbets hovedfokus er at afdække den kinesiske historiebevidsthed, herunder den kinesiske civilisations historiesyn. Det har således - forløbet igennem - været centralt at spørge til hvilke fremtidsforventning man måtte have i Kina til sin egen rolle i en multipolær verdensorden både med en overordnet selvforståelse som "Riget i midten" og med nederlagserfaringer fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Denne historiebevidsthed er aktualiseret forløbet igennem vha. perspektiveringer til den verserende krig i Ukraine og Taiwan-spørgsmålet.

Særlige fokuspunkter i undervisningen har været:

Undervejs i forløbet er der både blevet arbejdet skriftligt og mundtligt med opstilling af problemstillinger. Og der er blevet arbejdet med remediering af kilder, idet der skriftligt er blevet "opfundet" kilder med udgangspunkt i grudbogsstoffet og andre kilder. Disse kilder er blevet opfundet - digtet - ud fra tydelige faglige benspænd.

Faglige mål for forløbet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof berørt i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Civilisationernes Verdensh.: Osmannerne +Islam

Forløbets hovedfokus er at afdække den islamiske verdens historiebevidsthed med særlig fokus på Osmannerriget og dets arvtager, det moderne Tyrkiet. Der er herunder arbejdet med nedslag i den islamiske civilisations historiesyn. Det har således - forløbet igennem - været centralt at spørge til hvilke fremtidsforventning man måtte have i Islams verden og hvilken rolle man ser sig selv spille i en multipolær verden. Da Islams verden selvsagt er yderst mangfoldig, har fokus netop været på Osmannerriget og Tyrkiet, samt væsentlige begivenheder særligt i d. 20. århudrede - herunder Osmannerrigets fremvækst som verdensmagt og dets efterfølgende sammenbrud, opsplitningen af Mellemøsten i mandatområder, Ungtyrkerne og det armenske folkedrab, samt skabelsen af det moderne Tyrkeiet, staten Israels oprettelse, islamistisk terrorisme og Det arabiske forår. Disse begivenheder - samt en mængde andre - er søgt anskuet som vigtige komponenter i en moderne historiebevidsthed og er aktualiseret forløbet igennem vha. perspektiveringer til den verserende krig i Ukraine.

Særlige fokuspunkter i undervisningen har været:

Undervejs i forløbet er der både blevet arbejdet skriftligt og mundtligt med opstilling af problemstillinger. Og der er blevet arbejdet med remediering af kilder, idet der skriftligt er blevet "opfundet" kilder med udgangspunkt i grudbogsstoffet og andre kilder. Disse kilder er blevet opfundet - digtet - ud fra tydelige faglige benspænd.
Dette er det første af tre forløb, hvor der undervejs i forløbet både bliver arbejdet arbejdet skriftligt og mundtligt med opstilling af problemstillinger.


Faglige mål for forløbet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof berørt i forløbet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Civilisationernes Verdensh.: Europa

Ligesom de to foregående forløb har dette forløb fokus på at forstå en kulturkreds særegne historicitet, dvs. grundkomponenterne i den europæiske civilisations historiebevidsthed. Det er således fra forløbets start blevet diskuteret hvor Europa og herunder Danmark står i en globaliseret og multipolær samtid, herunder hvilke forventninger vi kan have til fremtiden med udgangspunkt i vor egen europæiske historiebevidsthed, men set i forhold til de andre historiebevidstheder, som er blevet afdækket i de følgende to forløb om hhv. Kina og Islams verden. Det er således blevet diskuteret undervejs hvordan "historiske traumer", som japanernes overgreb på den kinesiske befolkning under den japanske besættelse af Kina, Ungtyrkernes folkedrab på den armenske befolkning og nazisternes Holocaust, er blevet og bliver behandlet vidt forskelligt af de tre nationer, der har "arvet" denne tunge historie.

Særlige fokuspunkter i undervisningen har været:

Ligesom de to foregående forløb er der jævnligt blevet arbejdet med skriftlige fremstillinger af problemstillinger ud fra både fremstillingsstof og kildeanalyser

Faglige mål for forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof berørt i forløbet
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Kronoligiforløb

I det afsluttende kronologiforløb har eleverne udarbejdet oversigter over alle 8 forløb gennem de tre år. Eleverne har til forløbsoversigterne udarbejdet eksemplariske  problemstillinger og besvarelser af samme problemstillinger. Til disse besvarelser er der udarbejdet kildekritiske analyser af udvalgte kilder. Kilderne er udvalgt blandt kildemateriale allerede brugt i undervisningen.
Oversigterne og besvarelsen af problemstillingerne er afslutningsvis blevet præsenteret for hele klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer