Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Sebastian Fogh Nordentoft
|
Hold
|
2022 HI/ms1 (1ms1 HI, 2ms1 HI, 3ms1 HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Danmark og Aarhus gennem tiderne ca. 800-1950'erne
Et Danmarks- og lokalhistorisk oversigtsforløb med fokus på følgende perioders magtstrukturer og levevilkår:
- Vikingetid ca. 800-1050
- Middelalder ca. 1050-1500
- Enevælde og købstad 16-1700-tallet
- Industrialiseringen ca. 1850-1914
- Besættelsen 1940-45
- 1950'erne
Hver periode behandles med et Danmarkshistorisk og lokalhistorisk udgangspunkt, der understreges og bindes sammen med flere byvandringer i Aarhus.
Der arbejdes både med fremstillingstekster og kildemateriale, så eleverne bliver i løbet af forløbet introduceret til kildekritikken.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: Overblik - Danmarkshistorien i korte træk, Gyldendal, 2010, uddrag fra s. 19-30
-
Visti Hansen m.fl.: "Overblik: Danmarkshistorie i korte træk", Gyldendal, 2010, s. 31-32, 37, 39-42
-
KILDE: ”Jyske Lovs Fortale”, 1241
-
KILDE: ”Forlig mellem borgere og kirke i Aarhus” 1461
-
Aarhus Kommune: "Midtbyens udvikling ca. 800-1600
-
Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: Overblik - Danmarkshistorien i korte træk, Gyldendal, 2010, s. 56-59, 62-63
-
Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid. Husets Forlag 1990 s. 114-116, 119-122
-
Bek, Jesper: Magtens billeder, Gyldendal Uddannelse, 1998, s. 35-37
-
Grubb: Magt og mennesker: Historie på tværs, Gyldendal, 2019, s. 118-122
-
Paludan, Helge m.fl.: Århus Bys Historie, Husets Forlag, 1985, s. 191
-
Larsen, Henrik Bonne: "Danmarkshistorisk oversigt", Systime, 2006, s. 64-69
-
"Aarhus og industrialiseringen" som findes i Kompendium 4
-
Wolter, Jonas: Danmarkshistorisk grundbog, Det ny forlag, 2015, s. 177-183
-
Tekst 35: Arne Sejrs oplevelse af Danmarks besættelse, 1940, s. 187-189
-
Tekst 37: Niels Leschly: Ansvaret for 9. april, 1940, s. 190-191
-
Tekst 38: Udenrigsminister Peter Munchs erindringer om 9. april, 1940, s. 191-192
-
Aarhus Wiki: ”Den tyske besættelse”, i Aarhus Stiftstidende, 09-04-2018
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Danmark i 1960'erne
Forløb med dansk som optakt til Dansk-historieopgaven. Forløbet begyndte med et overbliksforløb om Danmark og Aarhus' historie som udgangspunkt for et dybere fokus på Danmark i 1960'erne, der (udover en generel introduktion til perioden) havde sigte på følgende to temaer
- Arbejdsliv og kønsroller
- Ungdomsoprør og kvindebevægelse
I forløbet blev der arbejdet med forskellige skriveøvelser i forbindelse med de to temaer som optakt til skriveprocessen omkring DHO.
Forløbet blev i begyndelsen af 2.g udvidet med et fokus på velfærdsstatens udvikling fra 1890erne til i dag med fokus på udbygningsperioden 1956-1973.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 9-20
-
Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Familieliv og kvindefrigørelse”
-
Kvinfo.dk: Den anden feministiske bølge 1960-85
-
Sørensen, Astrid Elkjær: “Ungdomsoprøret 1968”, 2018 (fra: Faktalink)
-
05-06 - Ungdomsoprøret.pptx
-
Information: Studenteroprøret var også et oprør fra midten, 1978 (fra: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 89-90)
-
Grünbaum, Ole: Når jeg bliver statsminister, 1970
-
Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstid og reform
-
Kap 2: Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
-
Kap 3: Velfærdsstatens krise
-
Kap 4: Nyorientering og reformer
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Middelalder og korstog
Et forløb om europæisk middelalder (ca. 500-1500), der, ud over et generelt overblik over perioden (feudalisme, katolicisme, reformation, ridderidealer etc.), beskæftiger sig med korstogene (baggrund og efterliv) og Den sorte død. Der arbejdes således både med overblik og kildenære studier. Desuden diskuteres periodiseringsprincipper med udgangspunkt i middelalderbegrebet. I forløbet inddrages desuden filmen ”Arn” for at undersøge hvordan middelalderen og korstog bruges i moderne kultur/historieformidling.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Grub m.fl.: ”Overblik”, Gyldendal, 2008, s. 45-53
-
Grubb, Ulrik et al.: Overblik, Gyldendal; sider: 56-61
-
Fremstillingstekst: Ridderne og samfundet,
-
Fremstillingstekst: Korstogene
-
Hansen, Lars Peter Visti: Korstogene, Systime; sider: 7-14, 37-43, 47-54, 60-70
-
06 - Kapitel 8 - Andet korstog og Saladin.pdf
-
Gress, David: ”Deus lo volt”, Jyllandsposten, 21-02-2008
-
Pesten – den store dræber
-
Kilde: Gabriele de Mussi: Om pesten
-
Det medicinske fakultet i Paris om pesten
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Første verdenskrig
Fokus for forløbet ligger i høj grad på at forklare udbruddet af 1. verdenskrig. Der har været fokus på fem bagvedliggende årsager (alliancepolitikken, imperialismen, nationalismen, militarismen og Balkan) samt de udløsende årsager i sommeren 1914.
Behandlingen af selve krigen har fokus på faserne i krigen samt den nye form for krigsførelse (skyttegravskrig) og de nye taktikker man benyttede (ermattungskrieg). I denne sammenhæng er den nyeste filmatisering af "Intet nyt fra Vestfronten" inddraget.
Desuden blev Versailles-freden belyst og diskussionen om dens betydning for 2. verdenskrig og Den russiske revolution blev også berørt.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Anden verdenskrig og Holocaust
Med udgangspunkt i Tyskland i mellemkrigstiden, hvor fokus ligger på Hitlers vej til magten i 1933 og på hans udenrigspolitik og appeasmentpolitikken i 1930'erne afdækkes baggrunden for 2. verdenskrig. Forløbet af krigen er behandlet overfladisk, hvorefter fokus vendes til den nazistiske jødepolitik i 1930'erne og især på den sidste fase under 2. verdenskrig Holocaust.
Holocaust behandles med udgangspunkt i fire tema:
- Einsatzgrupperne
- Wannsee-konferencen
- Døden i lejrene
- Livet i lejrene
Stantons folkedrabs-model er desuden inddraget.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
USAs tilblivelse
Forløb om skabelsen af den amerikanske nation og identitet med udgangspunkt i fokuspunkterne:
Den puritanske arv (15-1700-tallet)
- Den første kolonisering af Nordamerika og puritanernes samfund og påvirkning af nutidens USA
Den amerikanske revolution (Sidste halvdel af 1700-tallet)
- Optakt, forløb og resultatet af revolutionen. Dannelsen af nationen USA. Her blev inddraget en amerikansk dokumentar om revolutionen med henblik på hvordan den bliver brugt i amerikansk selvforståelse.
USA som et land bygget på immigration (1800-tallet og frem)
- Fokus på begreber som WASP's, Smeltedigle, Pluralisme og de udfordringer, der opstår i forbindelse med den massive indvandring til USA fra anden halvdel af 1800-tallet og frem. Her også fokus på den sorte befolknings historie i USA med fokus på slaveriet, segregation og borgerrettighedsbevægelse.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Amerikansk udenrigspolitik
Forløbet omhandler amerikansk udenrigspolitik med fokus på perioden efter 1898. Her har fokus været på indholdet af de forskellige udenrigspolitiske doktriner og baggrunden for disse. Her er særligt arbejdet med Monroe-doktrinen (-1941), Truman-doktrinen (1945-1989) og Bush-doktrinen (2001-08). Herunder har vi været inde på begreber som 'krigeren' (Roosevelt) og 'præsten' (Wilson), den kolde krigs dynamik (inddæmning, terrorbalance, stedfortræderkrige etc) og forebyggende angreb.
Der er desuden arbejdet mere overfladisk med den nyeste udenrigspolitik under Obama, Trump og Biden, herunder USA's forhold til krigen i Ukraine.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Kina: Riget i midten
Forløbet omhandler Kinas historie med fokus på perioden efter kejserdømmets fald. Der er dog blevet introduceret kort til kejserdømmet historie og de mest centrale kulturelle og samfundsmæssige træk fra perioden.
Der er arbejdet med følgende perioder, med hovedvægt på Mao-tiden og Deng’s reformperiode:
- Kina under imperialismen 1840-1912
- Krigsherrernes Kina 1912-1949
- Kina under Mao 1949-1976 (Fokus på Det store spring frem og Kulturrevolutionen)
- Kina under Deng 1976-1997 (Fokus på økonomiske reformer og Tiananmen 1989)
- Det harmoniske samfund eller Kina som supermagt? 1997-
Forløbet afsluttes med en øvelse i kildesæt, der omhandler de sidste tre perioder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Larsen og Smitt: "Kina efter 1840 - Riget i midten i fokus på ny", Systime, 2010, uddrags af s. 7-15 i uddrag.
-
Larsen & Smitt: "Kina efter 1840: Riget i midten i fokus på ny", Systime, 2010; sider: 49-56, 63-71, 73-80, 83-88, 98-122, 126-136
-
05 - Vurderingen af Mao.docx
-
06 - Kinas historie - Magtomvæltningen 1966-76.pptx
-
Xi Jinping - femte generation og supermagt
-
Belt and Road Initative (BRI)
-
Kina og nærområdet
-
Kina og USA
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Demokrati og dets udfordringer
Tværfagligt forløb kørt med oldtidskundskab
Forløbet tager udgangspunkt i det moderne demokratis udfordringer især med udgangspunkt i David van Reybroucks begreber om legitimitetskrise, effektivitetskrise og episodisme både internationalt og i Danmark. Herfra forfølger forløbet den udvikling og de udfordringer, som demokratiet har gennemløbet siden antikken. Her har der været særlig fokus på det athenske demokrati og dets opbygning med henblik på at få inspiration til at løse nogle af de udfordringer, som det moderne demokrati står overfor.
Ud over den athenske demokrati har der været fokus på den romerske republik, Den franske revolution og menneskerettighederne samt indførelsen af grundloven i Danmark og de borgerlige revolutioner i Europa 1848.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Israel og Palæstina-konflikten
Et forløb, der forsøger at forklare den historiske baggrund for Hamas angreb på Israel den 7. oktober 2023.
Her tages udgangspunkt i zionismens rødder i slutningen af 1800-tallet, de imperialistiske magters aftaler under 1. verdenskrig, mandatperioden og 2. verdenskrig som baggrund for staten Israels oprettelse. Herfra har vi fulgt konfliktens udvikling fra en arabisk-israelsk konflikt over mod en konflikt der mere er præget af modsætningen mellem palæstinenserne og Israel. Her er blevet fokuseret på 6-dages-krigen, Intifadaen og fredsprocessen i 1990'erne.
Perioden efter 1990'erne er blevet belyst ud fra forskellige konfliktpunkter, som Muren/barrieren, bosættelsesproblematikken (herunder dokumentaren No Other Land), Hamas og Fatah, Gaza-krigene og ikke mindst USA's rolle i konflikten.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361515811",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361515811",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361515811"
}